På http://www.kaffe-the.dk/index.php?option=c...

kan man læse at belægningerne skyldes flavonoider der går i forbindelse med kalk i vandet. Det fremgår i øvrigt af flere hjemmesider. Jeg har ikke kunnet finde en decideret videnskabsside.

At mælk, der indeholder kalk, så er med til at belægningerne ikke opstår, kan sikkert hænge sammen med proteinindholdet eller fedtindholdet i mælk, der måske kan forhindre flavonoiderne i at udfælde med kalken (ved at binde flavonoiderne eller/og binde kalken).

mvh

Nu drikker jeg ret meget the - med mælk og lidt sukker. Men selv om det er med mælk og sukker, så afsætter det stadig den sortbrune belægning på indersiden af mit krus. Måske ikke så udpræget som med ren sort the, men den er der - og det smager grimt, hvis jeg er doven og drikker for mange gange af det samme krus, uden at gøre det rent først.

Jeg ved ikke hvad det består af, men det kan let fjernes ved at gnide på det med fugtigt salt.

Jeg har drukket en del te gennem tiderne, og generelt, så vil jeg sige, at det kommer helt an på hvilken te jeg drikker. Jeg bruger aldrig mælk i teen, men nogle gange en smule sukker eller honning.

Jeg hælder dog mest til svar nummer et, da jeg også mener at kunne se forskel på, om jeg drikker te i Århus med hårdt vand, eller at jeg drikker te i Næstved, hvor vandet, på trods af en smule okker, er mere blødt.

Ps. det staves altså "te", slå det gerne op, det andet er et bindeord på engelsk, altså "the", og te hedder jo tea, på engelsk. :-)

Ps. det staves altså "te", slå det gerne op, det andet er et bindeord på engelsk, altså "the", og te hedder jo tea, på engelsk. :-)

Kendeord (bestemt), ikke bindeord

da jeg også mener at kunne se forskel på, om jeg drikker te i Århus med hårdt vand, eller at jeg drikker te i Næstved

Helt bestemt. Da jeg boede i Humlebæk, var jeg glad for en type the - den smagte ikke særlig godt i Næstved. Da jeg senere flyttede til Odense, måtte jeg igen finde en ny the - nu var den fra Humlebæk nærmest udrikkelig, og den nye smagte ikke godt. Og igen, da jeg flyttede til Østjylland.

Sjovt nok, har jeg kunnet bruge den samme the flere steder i Østjylland, uden at få forstyrret smagen. Nu bor jeg ved Århus, og theen fra Næstved smager ikke så godt ;o)

Ps. det staves altså "te", slå det gerne op, det andet er et bindeord på engelsk, altså "the", og te hedder jo tea, på engelsk. :-)

Jeg staver det på den gamle måde. Det har jeg altid gjor(d)t, for det er jeg vokset op med, og det agter jeg at blive ved med. Man har vel lov at være sær - så længe det ikke det går ud over andre ;o)

Prøv the (jeg er også sær) uden garvesyre, de afsætter ikke belægninger.

Man kan også bruge bagepulver og kogende vand. Lad det stå et stykke tid og belægningen er væk.

[Jeg staver det på den gamle måde. Det har jeg altid gjor(d)t, for det er jeg vokset op med, og det agter jeg at blive ved med. Man har vel lov at være sær - så længe det ikke det går ud over andre ;o) ]

Så bruger du måske også theskeer? :)

En Theske er ikke en Teske

Jeg staver det på den gamle måde. Det har jeg altid gjor(d)t, for det er jeg vokset op med, og det agter jeg at blive ved med. Man har vel lov at være sær - så længe det ikke det går ud over andre ;o)

Jeg staver det også the, for det er det jeg har lært.

Vh Troels

Det er polyfenoler (også kaldet garvesyre). Kommer man mælk i teen bliver polyfenolerne bundet af mælkens protein og afsættes ikke på koppernes inderside eller ens tænder.

Det er altsaa sjovt at se hvordan folk haardnakket holder fast i stavemaader, der er foraeldet, med begrundelsen "saadan har jeg laert det" eller "saadan har jeg altid gjort". :-)

Det er godt, at videnskaben ikke fungere saadan, at når foerst man har laert et, saa er man bare lukket for noget andet.

Jeg har personligt ikke noget imod, at folk staver på den gamle maade, det er blot meningsforvirrende for mig, og generelt generationerne efter mig, da ordet "the" netop er et engelsk ord, og primaert brugt saadan i vores ordforraad.

Naa, men god dag og et godt nyt aar, til alle herinde! ;-)

Nu har okker altså ikke ret meget med hårdheden at gøre, det har kun magnesium og kalsium.
Okker er trods alt en form for jern i en oxid opløsning, også i te

Brug engangskopper. Evt. kom godt med rom i, det giver heller ikke synlige kanter, altså efter 5-6 kopper

Urtete og grøn te giver rigtig meget belægning, især hvis det kommer i, mens vandet stadig er kogende eller tæt på.
Sort (gæret) te har åbenbart knap så meget garvesyre
Grøn te skal iøvrigt IKKE have kogende vand, men det hænder desværre indimellem alligevel hvis jeg har lidt for travlt, og så er den portion te ødelagt. Jeg plejer at give det vand der er maks. 70-75 grader.

Peter Hansen:
Smagen har muligvis meget med kalkindholdet i vandet at gøre; der er meget kalk i her på Fyn, og ikke så meget i det jyske vand. Sjællandsk vand ved jeg ikke noget om, udover de gentagne historier i nyhederne om forurenet vand i og omkring Kbh.
Jeg drikker udelukkende te af ikke-gærede plantedele, jeg kan faktisk slet ikke drikke sort te mere - den smager for fladt/tamt eller i hvert fald dårligt i forhold til te lavet på ikke-gærede plantedele.
Det kan jeg så takke Netto's pakker med rooibos / honeybush / grøn te for, de er næsten ikke til at holde sig fra.
Senest har jeg fundet hedebogaard.dk, de har også mange gode pakker til at lave urtete af.

Drik kaffe ligesom ko-drengene gjorde ude på prærien i gamle dage.
Det er bl.a. derfor det hedder koffein (læs: det opkvikkende stof).

:-)

Urtete og grøn te giver rigtig meget belægning, især hvis det kommer i, mens vandet stadig er kogende eller tæt på. Sort (gæret) te har åbenbart knap så meget garvesyre Grøn te skal iøvrigt IKKE have kogende vand, men det hænder desværre indimellem alligevel hvis jeg har lidt for travlt, og så er den portion te ødelagt. Jeg plejer at give det vand der er maks. 70-75 grader. Peter Hansen: Smagen har muligvis meget med kalkindholdet i vandet at gøre; der er meget kalk i her på Fyn, og ikke så meget i det jyske vand. Sjællandsk vand ved jeg ikke noget om, udover de gentagne historier i nyhederne om forurenet vand i og omkring Kbh. .

The opfører sig meget forskelligt alt efter vandets Ph.

PS
The er ikke et engelsk ord, det er hollandsk, og det har faktisk aldrig været korrekt dansk.
http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-sp...

PS The er ikke et engelsk ord, det er hollandsk, og det har faktisk aldrig været korrekt dansk. http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-sp...

Jeg snakker ikke om ordets afstamning, blot ordets betydning i det danske sprog i dag. Og der er "the" fra engelsk det der kommer tættest på, spørg blot alle under 30, som har haft fast engelsk undervisning i folkeskolen. Der er måske nogle få hollændere der vil give det en anden betydning, men det er også fint.

Jeg har utallige gange brugt ordet "the" med engelsk baggrund, men aldrig med hollandsk baggrund.

Men godt at du tilføjede ordets oprindelse. ;-)

Om det er pH eller kalkindholdet ved jeg ikke. Men jeg ved, at man for mange år siden leverede den samme blandingstete i forskellige blandinger, afhængig af hvor den skulle hen.

Teen blev blandet i London og sendt til modtagerlandet, i en blanding der gjorde, at de smagte ens uanset kalkindholdet.

Ang. the versus te: tak for linket til retskrivningen Stig, men din kommentar om at the aldrig har været korrekt dansk, må jeg tilskrive din manglende evne til at læse indenad. Der står faktisk at det blev afskaffet i 1872 (samtidig med udgivelsen af den første retskrivningsordbog).
Bortset fra det, har jeg også lært at stave the med h. Om det skal tilskrives forældede lærebøger skal jeg ikke kunne afgøre ;-) Men jeg ved at jeg også lærte at stave mayonnaise lige præcis sådan og ikke som majonæse og dén stavemåde holder jeg også fast i.

M.h.t. diskussionen om theens varierende smag afhængig af kalkindholdet i vandet, kan jeg fortælle at det også forholder sig sådan med kaffe. Smagen skifter også afhængig af vandets hårdhed.

venlig hilsen
Laila

Belægningerne må helt klart stamme fra garvesyren i teen.
Jeg kommer altid et par dråber citron i teen og får derfor aldrig de grimme belægninger i kruset.
Det er iøvrigt interessant et overvære hvordan en debat om garvesyre kan blive drejet hen på, hvordan man staver til te/the og hvor ordene kommer fra, eller hvad de betyder i andre lande.
Det danske ord dog betyder hund på engelsk, - og hvad så.
Bliv dog seriøst i debatten der kan være interessant, eller bliv væk.
TomA.

Thante Thora thager tho thørre thebrød thil theen.
Hvor er det sjovt at se de mange thante thoraer, der findes blandt læserne. Og det er da utroligt, at nogen nulevende har lært at stave te med h, når det blev afskaffet i 1872.

Belægningerne må helt klart stamme fra garvesyren i teen. Jeg kommer altid et par dråber citron i teen og får derfor aldrig de grimme belægninger i kruset.

Du har tilsyneladende ikke ret, Tom, men du sagde det magiske ord, der gjorde det muligt at lave en googling, der ledte til svaret på det stillede spørgsmål. Ifølge en artikel på IForms hjemmeside forholder det sig således;

"Det er en meget udbredt misforståelse, at te indeholder garvesyre. Men det, som kan give teen en bitter smag, er slet ikke garvesyre, men flavonoider.

Flavonoider går i forbindelse med nogle proteiner i spyttet, og derved kan der opstå en bitter smag, som helt uretfærdigt er blevet tilskrevet garvesyre. Misforståelsen trives selv blandt fagfolk, prøv fx at se, hvor mange slags te der sælges med lovprisninger som "helt uden garvesyre".

Hovedparten af flavonoiderne bliver frigivet fra tebladene i løbet af de første minutter, teen trækker, og de spiller også en kosmetisk rolle: De kan reagere med den kalk, der er i vandet, og derved sætte sig som mørke rande på koppens eller kandens inderside." (http://iform.dk/kost/kost-og-sundhed/ingen...)

Jeg vil så også give dig ret i at debatten tit tager nogle gevaldige omveje, før svarene viser sig :-)

Nu debatten alligevel er afsporet, så vil jeg lige nævne at tommer og fod vist blev afskaffet i begyndelsen af 1900, men stadig brugtes i træbranchen 100 år senere. Så er det vel også rimeligt at "the" også indlærtes op til 100 år senere. Heldigvis er der en vis træghed i sprog og anvendelser.
Jeg håber at den nye frygtelige brug af "åbne op", vil forsvinde.

Om det er pH eller kalkindholdet ved jeg ikke. Men jeg ved, at man for mange år siden leverede den samme blandingstete i forskellige blandinger, afhængig af hvor den skulle hen. Teen blev blandet i London og sendt til modtagerlandet, i en blanding der gjorde, at de smagte ens uanset kalkindholdet.

Det er en dårlig ide at tage te med hjemmefra til Sverige og Norge, det er næste ubrugeligt.

[quote] PS The er ikke et engelsk ord, det er hollandsk, og det har faktisk aldrig været korrekt dansk. http://dsn.dk/sproghjaelp/ofte-stillede-sp...

Jeg snakker ikke om ordets afstamning, blot ordets betydning i det danske sprog i dag. Og der er "the" fra engelsk det der kommer tættest på, spørg blot alle under 30, som har haft fast engelsk undervisning i folkeskolen. Der er måske nogle få hollændere der vil give det en anden betydning, men det er også fint.

Jeg har utallige gange brugt ordet "the" med engelsk baggrund, men aldrig med hollandsk baggrund.

Men godt at du tilføjede ordets oprindelse. ;-)[/quote]

Hvis vi skal til at fjerne danske ord som betyder noget andet på engelsk, så bliver sproget noget tyndt. Og skal andre sprog også have samme service.

Ang. the versus te: tak for linket til retskrivningen Stig, men din kommentar om at the aldrig har været korrekt dansk, må jeg tilskrive din manglende evne til at læse indenad. Der står faktisk at det blev afskaffet i 1872

Måske du skulle øve dine egne læsefærdigheder først. Der var jo netop ingen regler før 1872, hverken korrekte eller ukorrekte.

Kære Stig.

Jeg reagerede såmænd blot på at du skrev "The er ikke et engelsk ord, det er hollandsk, og det har faktisk aldrig været korrekt dansk.", selvom der i din reference stod at ordet blev stavet som thee eller the indtil 1872. "Stavemåden te har været den eneste korrekte siden den første officielle retskrivningsordbog udkom i 1872."

Underforstået; der har været regler for retstavning inden da (der var jo skoler), de har bare ikke været skrevet ned og derfor var der så meget desto større mulighed for diskussion om hvilken form af et ord, der var den mest korrekte. Jeg vil tro at retskrivningsordbogen er kommet til verden for at ende disse diskussioner én gang for alle, men der har bagmændene gjort regning uden vært, for se bare - vi diskuterer stadig 140 år senere ;-) Det må vist ligge i den menneskelige natur at vi elsker at diskutere :-)

Er så født 100 år efter retskrivningsordbogens indførelse, og jeg har også lært at skrive the i skolen. Det er først i de senere år og af yngre mennesker hvor jeg er blevet opmærksom på te-stavemåden. Den var mig helt ukendt tidligere.

Men jeg er også vokset op med the både derhjemme, i skolen og blandt de mennesker jeg har haft kontakt med.

A.C. Perch´s Thehandel hedder også den dag idag the med h:
- http://www.perchs.dk/default.asp?page=teks...

Det skal også lige siges at vi lærte skråskrift i skolen. Skrift som end ikke lærerne kunne læse da jeg flyttede skole senere hen. Jeg måtte derfor fra den ene dag til den anden tilegne mig blokbogstaver for at lærerne kunne læse hvad jeg skrev. Og nej, min skråskrift fejlede ikke det mindste.

the

the

Ja, og der er kun én måde at løse dette problem effektivt ved, at anvende kopper med Teflon-belægning indvendigt.

Belægningen skyldes det kalkholdige danske vand. Når man laver te af kildevand som man f.eks får direkte fra vandhanerne i Island så opstår der ingen belægning på hverken kopper eller glas. Derudover smager teen bedre når det laves af kildevand uden kalk. Forøvrigt smager COKE også bedre lavet af kildevand.

Pyt, jeg foretrækker alligevel khaffe!

..i denne tråd er ganske god! :D

Grøn te som netop ikke er gæret indeholder meget mere flavanol (undergruppe af flavonoid som tilhører en overordnet betegnelse 'Polyphenoler') end sort gæret te gør. Disse flavanoler kaldes også i deres monomer former for catechiner. Det er sandt at man spekulerer i at polyphenoler i nogen grad binder prolin-rige regioner i proteinerne i vores spyt hvilken kan være med til at give den astringente fornemmelse ved at drikke bitter te, kaffe, vin og citrusfrugter. Det er dog ikke endeligt bevist. Læs evt.
'Dietary phenolics: chemistry, bioavailability and effects on health, Alan Crozier et al. 2009'
Her er der også en meget god forklaring på garvesyre nomenklatur problematikken. Polyphenoler er en overordnet betegnelse som også dækker over de stoffer som man bruger til at garve med - taniner. Garvesyre er et andet ord for tannin men dækker ikke alene over de forskellige syrer som findes i te og kaffe. Der findes også phenolic acids:

hydroxycinnamic acid/hydroxybenzoic acid

Hvordan dette invirker på belægningen i tekoppen har jeg ikke nok kemisk forståelse til at kunne forklare, men bundfaldet ('flagerne' på overfladen af te som har stået længe) og belægningen er vel typisk bitter. Derfor er det sandsynligt at det er polyphenoler-flavanoler som er skyld i det.

Polyphenoler kan chelere (binde) metal ioner i opløsning hvilke der vel er mange af i fx norsk og svensk vand. Kunne dette forklare hvorfor der ikke kommer så meget belægning på koppen i Norge og Sverige?