Spørg Scientariet: Noget om Marianergraven, del 2

Egon Jørgensen spørger: Forleden hørte jeg, at temperaturen i Marianergraven 11 km nede var 2 grader celsius. Jordens indre er jo meget varmere, og temperaturen falder, jo nærmere man kommer Jordens overflade. Omvendt er Jordens overflade varmere end de dybereliggende lag på grund af Solens opvarmning. Kan man beregne, i hvilken dybde den er lavest? Kan man beregne de 2 grader i Marianergraven?

Claus Ditlefsen, seniorrådgiver, geolog, ph.d., Afdeling for grundvands- og kvartærgeologisk kortlægning, Geus, svarede på noget af spørgsmålet i sidste uge og svarer i denne uge:

En anden del af spørgsmålet går på temperaturudviklingen under havbunden i Marianergraven.

I havet gælder det generelt, at vandtemperaturen aftager med dybden. Det relativt varme overfladevand i have som Stillehavet strækker sig til dybder mellem 500 og 1.000 meter. Herunder falder temperaturen hurtigt og danner et grænselag kaldet springlaget. Vandmasserne herunder betegnes som dybhavet og udgør ca. 90 pct. af klodens havvand. Vandet i dybhavet hidrører fra nedsynkningsprocesser ved polerne; hovedparten stammer fra Nordatlanten. Disse vandmasser har temperaturer mellem 0 og 3 °C og saltholdigheder på 34,6-35,0 ‰.

Marianergraven er en dybhavsgrav i den vestlige del af Stillehavet syd for Japan. Den ca. 2.000 km lange og gennemsnitlig 70 km brede Marianergrav indeholder Challengerdybet, verdens dybeste havområde med bunddybder på op til omkring 11 km. Den er dannet i en kollisionszone mellem de to oceaniske lithosfæreplader, Stillehavspladen og Den Filippinske Plade, hvor Stillehavspladen synker ned under Den Filippinske Plade. Den tilhørende vulkanisme har resulteret i dannelsen af øbuen Marianerne. I et sådant geologisk aktivt område må der forventes at være en forholdsvis stor geotermisk gradient under havbunden. Da der endvidere ikke forventes at være store temperaturvariationer på bunden af Marianergraven, må det formodes, at temperaturen begynder at stige igen umiddelbart under havbunden, og at stigningen repræsenterer den lokale geotermiske gradient. Præcist hvor stor den er, vides ikke, men nyere undersøgelser i et sammenligneligt geologisk område i Det Kinesiske Hav viste geotermiske gradienter på mellem 6 og 10 °C/100 m.

Du kan læse del 1 af svaret her

Spørg Scientariet

Du kan spørge om alt inden for teknologi og naturvidenskab. Redaktionen udvælger indsendte spørgsmål og finder den bedste ekspert til at svare – eller sender spørgsmålet videre til vores kloge læsere. Klik her for at stille dit spørgsmål til Scientariet.

Kommentarer (1)