Erik,

Er der nogen der har forøgt at finde ud af temperaturafhængigheden af tabet ?

Tabet må være højere om sommeren end om vinteren ?

Poul-Henning

Ja, det er klart da kobber og andre ledere som de bruger har en modstand der ændre sig med temperaturen.
kobbers modstand stiger faktisk 0.393% pr grad
så fra 0 til 20 grader bliver det til hele 7.86% extra modstand, denne temperatur ændring går nok også igen inden i de store transformatore, selv om de så måske er 100 grader varme, vil 20 graders ændring jo stadig give samme ændring i modstanden.

[...] så fra 0 til 20 grader bliver det til hele 7.86% extra modstand, [...]

Jep, det er vi helt enige om og P = R * I² osv.

Mit spørgsmål var om vi havde tal for det i elnettet ?

I fremtiden bliver sommerspidsbelastningen jo større og større, jo flere der installerer air-condition og klima-anlæg, men jeg kan ikke gennemskue om det påvirker gennemsnitstabet væsentligt eller ej ?

Da jeg boede i Californien var der en 100+kV ledning der blev så varm af sommervarme+belastning (og muligvis Enron) at man kunne se den synke længere og længere ned med det blotte øje.

Poul-Henning

Det er helt korrekt, at jo varmere ledermaterialet - kobber eller aluminium - bliver, jo større bliver den resistive modstand.

Af hensyn til isolationsmaterialet dimensioneres ledertværsnittet, så temperaturen ikke overskrider, hvad dette kan tåle. Dette kaldes lederens strømværdi, som kan korrigeres for, hvor den placeres.

De omkring syv procent nettab, som jeg nævner i mit svar, er en gennemsnitsværdi over hele året. Øges forbruget om sommeren, øges tabene også, men det vil stadig være omkring syv procent.

De omkring syv procent nettab, som jeg nævner i mit svar, er en gennemsnitsværdi over hele året.

Hvad er worst-case tabet ?

F.eks energi hentet langt oppe i Norge eller Sverige på en varm sommerdag ?

Poul-Henning

I Danmark bliver en større og større del af distributions- og nu også transmissionsnettet kabellagt.
Da man graver et kabel ned i ca. en meters dybde vil den omgivelses temperatur kablet ser ikke svare den øjeblikkelige omgivelsestemperatur, men mere noget som minder om en middel temperatur over en periode på måske en måned. Sesson variationen bliver derfor ikke nær så dominerende som for luftledninger.

Sesson variationen bliver derfor ikke nær så dominerende som for luftledninger.

Enig, men til gengæld vil kablet have en højere gennemsnitstemperatur, for plastic isolerer ganske glimrende, hvorimod luftledninger nemt slipper af med varmen.

(og så er der de kapacitive tab og hele det show...)

Poul-Henning

Det er klart, at jo længere væk produktionsstedet er i forhold til forbrugsstedet, jo større bliver transmissionstabene.

Det er dog sådan, at køber vi f.eks. strøm i Narvik, så er det ikke den strøm, der produceres deroppe, som vi får leveret her.

Det er korekt at transmissionstabet er ret lille, men hvor stor en del af den producerede effekt bruges til drift af elværkerne?

Det er dog sådan, at køber vi f.eks. strøm i Narvik, så er det ikke den strøm, der produceres deroppe, som vi får leveret her.

Klart nok, men der må dog være et større end gennemsnit tab på den strøm der skal igennem halvdelen af Sverige og under sundet ?

Og helt galt må det da gå for strøm der skal igennem AC/DC/AC kablerne ?

Er der et sted hvor man kan se de enkelte transmissionsfaciliteters tab ?

Poul-Henning

Frit efter hukommelsen, så har en kraftværksblok som Avedøre2 et egetforbrug på ca. 40MW, ved fuldlast, hvor den brutto yder tæt på 600MW.

Eftersom solceller producerer strøm lokalt er der praktisk taget ikke noget transmissionstab på solcellestrøm.

Hvis man antager at 5 % af den danske strøm teoretisk kunne produceres med solceller ville man alene på solcellestrøm spare 188 Gw eller 4 promille af den samlede strømproduktion.

-Ikke nogen imponerende besparelse og desværre heller ikke noget tungt argument for at opsætte flere solceller.

mvhS
www.sparenergiogpenge.dk

Er der et sted hvor man kan se de enkelte transmissionsfaciliteters tab ?

Ja, det kan man i Energinet.dk's kontrolrum. Jeg tvivler på at det er data, de offentliggør.

Husk også tværsnitsarealet. Uanset om der er ledningsmodstand eller ej, så er tværsnittet afgørende for hvormange A der kan ledes igennem, frekvensen spiller også ind, men kan negligeres ved 50Hz.

Det værste er at nogen nu tager det seriøst, det med erstatte 1,5mm2 med 2,5mm2 i eksisterende installationer. :-)

Det er godt nok en gammel tråd, men jeg faldt over den og vil kommentere den, da det er utroligt hvor slemme spøgelser der fremkommer, når gennemsnitspersonen ikke kender fakta.

Det var en rigtig god artikel, hvor det var godt at høre fakta om elnettet.

Jeg prøvede med simple antagelser at estimere tabet i et gennemsnitshus.

Lad os antage at en hustand har et gennemsnitsbelastning på 3A (5.700 kWh/år), og at ledningstrækket i gennemsnit er 15 m á 1,5 mm2.

Med en modstand for kobber på 0,0175 ohm pr. meter ved 1 mm2 giver det en modstand på 0,175 ohm i ledningstrækket og dermed et effekttab på 1,6 W svarende til 0,24%.

Belastningen fordeler sig naturligvis på flere ledningstræk og den varierer betydeligt over tid, hvilket dog kun påvirker udregningen marginalt (og uden betydning, når der i forvejen regnes i træskolængder).

Det giver altså ikke mening at skifte til større ledningstværsnit i hjemmet af hensyn til besparelser (men der kan være andre hensyn).

Dertil kommer (min kæphest) at ethvert effektab i hjemmet omsættes til varme og dermed nedsætter behovet for opvarmning. Det glemmer man at tage med når der f.eks. tales om energisparepærer. Her ligger hovedparten af behovet for lys i den mørke tid, hvor der også er behov for opvarmning. Det glemmer man fuldstændigt i de populistiske kampagner.

... dermed ikke sagt, at elsparepærer er en dårlig idé - kun at informationen er skævvredet.

... og at der alligevel er tale om besparelser, da prisen for elenergi ved hjælp af afgifter ligger langt over naturgas, og dermed udgør en dyrere energikilde.

I Danmark bliver en større og større del af distributions- og nu også transmissionsnettet kabellagt. Da man graver et kabel ned i ca. en meters dybde vil den omgivelses temperatur kablet ser ikke svare den øjeblikkelige omgivelsestemperatur, men mere noget som minder om en middel temperatur over en periode på måske en måned. Sesson variationen bliver derfor ikke nær så dominerende som for luftledninger.

OK, det er en gammel tråd, men faldt lige over den.

Tænk nu, hvis man kombinerede jordvarme og elkabler, så

1) varmepumpen får højere temperatur, dvs bedre COP og
2) ledningen blev afkølet, dvs mindre modstand for elværket.

Tydeligvis er problemet at el-kabel og jordvarmekabel må være tæt på hinanden, men hvis dette kunne løses, så var det en fin symbiose - dobbelt besparelse.