Sorte huller kvæler stjernedannelse

Kraftige vinde fra enorme sorte huller kan kvæle stjernedannelsen, viser nye undersøgelser af fjerne galakser.

Nye undersøgelser med ESA's Herschel-rumteleskop har vist, at galakserne med de mest aktive sorte huller danner færre stjerner end dem med mindre aktive sorte huller.

Dette er første gang, resultater påviser, at sorte huller bremsede stjernedannelsen, da universet var omkring halvdelen af sin nuværende alder.

De fleste galakser, også vores egen mælkevej, menes at have sorte huller i midten. Nogle af de sorte huller er forholdsvis fredelige, mens andre er yderst aktive. De aktive kan sprøjte mere stråling ud end hele galaksen tilsammen. Astronomerne har længe overvejet, om dette kunne være med til at kvæle den omkringliggende stjernedannelse.

Dette billede af den lokale galakse Arp-220 er blevet redigeret til at vise galaksekernen med jetstrømme fra det centrale sorte hul. (Grafik: Nasa/JPL-Caltech)

Det har hidtil været svært at eftervise teorien, da strålingen fra det sorte hul overdøver lyset fra stjernedannelsen ved næsten alle bølgelængder.

Den bedste mulighed viste sig at være i det fjerninfrarøde område, da de aktive galaksekerner udsender forholdsvis lidt stråling i dette område.

Resultaterne fra 65 galakser viser, at hurtig stjernedannelse var almindelig i galakser med aktive sorte huller, da universet var mellem to og seks milliarder år gammelt.

Læs også: Kraftigt stjernedannende galakser begår indirekte selvmord

Røntgenmålinger med Nasas Chandra-teleskop har tidligere vist, at der ikke fandtes kraftige stjernedannelse ved sorte huller, der havde en røntgenstyrke på 10^44 erg (1erg = 100nJ), svarende til cirka 25 milliarder kraftigere end Solens lysstyrke og 10 gange kraftigere end Mælkevejens.

Den enorme energi fra strålingen kan blive opslugt af den omkringliggende gas. Opsluges blot en tyvendedel, vil det være nok til at opvarme og blæse al gassen ud af galaksen. Hermed er der ikke noget materiale tilbage, der kan dannes nye stjerner ud fra.

Astronomerne vil nu gerne undersøge i yderligere detaljer, hvordan denne proces virker. Bliver stjernedannelse forstyrret fra begyndelsen, eller er det de aktive sorte huller, som lukker det ned? Og sker det hurtigere, jo mere aktivt det sorte hul er?

De nye undersøgelser med er gennemført af astrofysikeren Mathew Page fra University College London og er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa
Artikel fra space.com

Kommentarer (4)

Siden hvornår regner vi i erg?

Siden nu :)

Bare rolig, jeg fatter heller ikke hvad det er. Og jeg er for doven til at søge efter det...

  • 0
  • 0

[quote]Siden hvornår regner vi i erg?

Siden nu :)

Bare rolig, jeg fatter heller ikke hvad det er. Og jeg er for doven til at søge efter det...[/quote]

1 erg = 0,0000001 Joule.

Mvh. Peter

  • 0
  • 0

Siden hvornår regner vi i erg?
  • det gjorde vi før SI blev indført. Erg er en grundlæggende enhed for energi i CGS-systemet.
    Jeg vil tro man stadig bruger det i USA, benyttes kilder herfra er man jo nødt til at konvertere den til Joule.
  • 0
  • 0