Erg?
Siden hvornår regner vi i erg?
Nye undersøgelser med ESA's Herschel-rumteleskop har vist, at galakserne med de mest aktive sorte huller danner færre stjerner end dem med mindre aktive sorte huller.
Dette er første gang, resultater påviser, at sorte huller bremsede stjernedannelsen, da universet var omkring halvdelen af sin nuværende alder.
De fleste galakser, også vores egen mælkevej, menes at have sorte huller i midten. Nogle af de sorte huller er forholdsvis fredelige, mens andre er yderst aktive. De aktive kan sprøjte mere stråling ud end hele galaksen tilsammen. Astronomerne har længe overvejet, om dette kunne være med til at kvæle den omkringliggende stjernedannelse.

Det har hidtil været svært at eftervise teorien, da strålingen fra det sorte hul overdøver lyset fra stjernedannelsen ved næsten alle bølgelængder.
Den bedste mulighed viste sig at være i det fjerninfrarøde område, da de aktive galaksekerner udsender forholdsvis lidt stråling i dette område.
Resultaterne fra 65 galakser viser, at hurtig stjernedannelse var almindelig i galakser med aktive sorte huller, da universet var mellem to og seks milliarder år gammelt.
Røntgenmålinger med Nasas Chandra-teleskop har tidligere vist, at der ikke fandtes kraftige stjernedannelse ved sorte huller, der havde en røntgenstyrke på 10^44 erg (1erg = 100nJ), svarende til cirka 25 milliarder kraftigere end Solens lysstyrke og 10 gange kraftigere end Mælkevejens.
Den enorme energi fra strålingen kan blive opslugt af den omkringliggende gas. Opsluges blot en tyvendedel, vil det være nok til at opvarme og blæse al gassen ud af galaksen. Hermed er der ikke noget materiale tilbage, der kan dannes nye stjerner ud fra.
Astronomerne vil nu gerne undersøge i yderligere detaljer, hvordan denne proces virker. Bliver stjernedannelse forstyrret fra begyndelsen, eller er det de aktive sorte huller, som lukker det ned? Og sker det hurtigere, jo mere aktivt det sorte hul er?
De nye undersøgelser med er gennemført af astrofysikeren Mathew Page fra University College London og er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidsskriftet Nature.
Siden hvornår regner vi i erg?
Siden hvornår regner vi i erg?
Siden nu :)
Bare rolig, jeg fatter heller ikke hvad det er. Og jeg er for doven til at søge efter det...
[quote]Siden hvornår regner vi i erg?
Siden nu :)
Bare rolig, jeg fatter heller ikke hvad det er. Og jeg er for doven til at søge efter det...[/quote]
1 erg = 0,0000001 Joule.
Mvh. Peter
Siden hvornår regner vi i erg?

Kommentarer (4)