Sommerens skybrud udskyder vedligehold i København

Ritzau: Københavns Ejendomme mangler 20 millioner kroner, efter sommerens skybrud har skadet bygninger.

Københavns Kommune har fået et hul i kassen på 20 millioner kroner efter sommerens voldsomme skybrud med deraf følgende skader på kommunale bygninger som skoler, daginstitutioner og idrætsanlæg. Det skriver Licitationen ifølge Ritzau.

»Vi skubber alt, hvad der overhovedet kan skubbes, og udfører kun det, som er sikkerhedsmæssigt påkrævet,« siger Jørgen Stokbro, driftschef i Københavns Ejendomme.

Skybruddet 2. juli var skyld i skader for samlet 119 millioner kroner på kommunale bygninger, lyder vurderingen fra Københavns Ejendomme.

Men skaderne er ikke omfattet af kommunens forsikringsordning, hvor Københavns Ejendomme har en selvrisiko på 50.000 kroner, og det giver et økonomisk tab på omkring 20 millioner kroner.

Læs artiklen af Ritzau hos JP

Kommentarer (3)

Hvad kommer den udskudte vedligehold til at koste når den ikke bliver udført i tide? 40 mio? 100 mio?

  • 0
  • 0

........har en langsigtet gæld per indbygger der er den fjerde laveste i Danmark. 8612 kroner per person. Sammenlignet med Furesø kommunes 80570 er det jo småpenge.

Så det er uforståeligt at der skulle være problemer med at gennemføre reparationer af regnskader......hvad der er endu værre er at se den manglende vedligeholdelse skolerne i KBH udviser.

http://www.sum.dk/~/media/Filer%20-%20doku...

  • 0
  • 0

Stik nu den pibe ind København Kommune.
Ikke mindre end 9 år er der gået efter denne famøse BYFORNYELSE i KBH.V.
Nu er samme firma KØBENHAVNS KOMMUNE med et gigantisk overskud dels med byfornyelse ordningen med tilskudet fra staten og tvangsopkøb af ejendomme for en slik. og efterfølgende har den opfattelse ,at KØBENHAVNS KOMMUNE nu kan bruge undskyldninger som tidliger ejere af ejendomme i KØBENHAVN under ingen omstændigheder kunne bruge, for ejendommene skulle op til normaliteten standart og holdes der Punktum
>Skal ikke glemme ordet boligspekulanter<

  • 0
  • 0