Solcellesalg når højdepunkt med 7.400 nye anlæg i oktober

Danskerne køber solceller som aldrig før. Alene i oktober måned bliver der købt 40 MW solcellekapacitet.

Salget af solceller er eksploderet, og nye tal fra Energinet.dk tyder på, at solceller købt i oktober 2012 samlet set har en produktionskapacitet på 40 MW, fordelt på 7.400 anlæg.

De 40 MW svarer til en femtedel af regeringens mål for solcellekapacitet i 2020.

»Vi troede, at solcelleboomet kørte i 6. gear hen over sommeren - men nu er tempoet markant højere, og elselskaberne kæmper for at følge med den eksplosion i salget. Vi har medlemmer, som dagligt modtager flere tilmeldinger af solcelleanlæg, end de gjorde i hele året 2010,« fortæller Dansk Energis forbrugerekspert, Richard Schalburg, ifølge en pressemeddelelse.

De gunstige salgstal kommer i kølvandet på, at regeringen har varslet ændringer for den nuværende støtteordning til solceller. Den er for lukrativ, lyder argumentet, og derfor kan fremtidige solcelleejere muligvis se frem til ringere vilkår end de solcelleejere, som køber i dag.

Men selvom mange pludselig har fået travlt med at gøre solcelledrømme til virkelighed, mener Dansk Energi, at husejerne skal tænke sig grundigt om, inden de investerer i grøn energi.

»Forbrugerne bør vælge installatører, som har solid indsigt i at montere solceller, og samtidig skal de sikre sig, at både solceller og garantiordninger har en ordentlig kvalitet. Det er ikke bare økonomien og den nuværende nettomålerordning, man skal tænke på. Der er mange andre vigtige forhold, og Dansk Energi lavede derfor i sommer en huskeliste med de vigtigste ting, som bør overvejes,« siger Richard Schalburg, Dansk Energi.

Dansk Energis huskeliste ved køb af solcelleanlæg

Dansk Energi henviser i øvrigt til hjemmesiden www.kso-ordning.dk, der bringer en række råd til kommende solcelleejere. Her kan man også for nogle af firmaernes vedkommende se, hvor mange anlæg de har installeret.

  1. Spørg ind til, hvor mange års erfaring de potentielle leverandører har med opsætning af solceller.
  2. Spørg efter garantien, om hvem og hvor solcellerne er forsikret hos, og hvor lang garanti der gives på cellerne og på anlægget.
  3. Spørg firmaet, hvilken uddannelse fagpersonen, der opsætter anlægget på taget, har.
  4. Tjek med dit forsikringsselskab, om de dækker det installerede solcelleanlæg, og hvad vilkårene er.
  5. Overvej, om leverandøren vil være i stand til at sikre, at garantien på solcellerne og anlægget kan overholdes om 10-15 år.
  6. Spørg ind til kvaliteten og dokumentation for solcellernes holdbarhed: Hvor længe kan de holde, og hvilken dokumentation er der for det?
  7. Få indsigt i hvilken kvalitetssikring der er på, at anlæggene nu også overholder det, de lover, i forhold til virkningsgrad og holdbarhed.
  8. Spørg ind til, hvilke drifts- og vedligeholdelsesudgifter du kan forvente i anlæggets levetid - hvis et solcelleanlæg holder i 30 år, vil anlæggets inverter skulle udskiftes 1-2 gange.
  9. Husk: Solcellernes årlige produktion af strøm handler ikke alene om placering og sol, men også om solcellernes ydeevne. Bed om dokumentation for ydeevnen.
  10. Husk at medregne, at solcellernes effektivitet falder lidt over tid, og at produktionen af strøm derved bliver lidt mindre end i starten.
  11. Husk alderen på dit tag. Skal taget skiftes inden for de kommende år, er det bedre at skifte taget, inden du opsætter solcelleanlægget, da der vil være udgifter forbundet med at tage anlægget ned og sætte det op igen.
  12. Overvej, om noget kaster skygge på dit tag, eller om det kan komme til at gøre det i anlæggets levetid (f.eks. træer, der vokser sig større). Hvis det kan ske, så køb et anlæg, der er godt til at håndtere delvis skygge.
  13. Når økonomien skal beregnes, skal det være med en elpris uden abonnement, for det skal du betale under alle omstændigheder - og det skal baseres på Energistyrelsens fremskrivning af elprisen.
  14. Du kan søge hjælp og få vejledning hos en række energiselskaber.
Emner Solceller

Kommentarer (11)

Nettomålerordningen kan på lige fod med f.eks efterlønsordningen, ændres eller afskaffes til enhver tid.

  • 0
  • 0

.... forsøger de at oversælge de stakkels købere, der på forhånd ikke har sat sig tilstrækkeligt ind i tingene selv.???
Min erfaring siger 100% entydigt, at [b]du bør sætte dig grundigt ind i principperne selv, og udbuddet af både solceller og invertere,[/b] i stedet for at stole på en flok selvbestaltede "eksperter". Man bliver da heller ikke ekspert i motoroptimering, af at have monteret 100 mill. dæk på diverse biler.

Baggrunden for den konklusion er : Jeg har "været i markedet" det meste af 2012, og havde heldigvis sat mig extraordinært godt ind i tingene, inden jeg begyndte at tage kontakt til de "kompetente fagfolk" nævnt ovenfor. Og det er først her i okt. (på kanten af egenimport) jeg fandt en leverandør, der ikke forsøgte at blide mig noget ind for ind lokke mig til at købe en væsentlig dyrere løsning uden reelt merudbytte, og som derfor fik min ordre. Han var forholdsvis nystartet, men var 100% ærlig i sin rådgivning - og - vidste hvad han talte om, så jeg er ikke utryg ved ham, heller ikke m.h.t. garantien.

Ud af 23 forspørgsler hos diverse udbydere (heraf 16 KSO'ere) var der :

  • 17 der forsøgte at bilde mig ind, at deres paneler/invertere havde højere effektivitet end fabrikken oplyser.
  • 17 der overdrev det forventede antal solskinstimer med mere end 5% i.f.t. DMi's tal (årsnormal). Den værste var >2000 timer.
  • 9 der brugte forskellige effektivitetsmålernormer [b]i eget favør[/b ]ved sammenligning med konkurrerende produkter (celle-eff. vs. modul-eff. på solcellerne, eller max.eff. vs. EU-eff. på invertere).
  • 12 der forsøgte at bilde mig ind, at de 15.000,- håndværkerfradrag også kunne bruges, når man benytter sig af virksomhedsordningen, hvilket iflg. 2 (inter-)nationale revisionsfirmaer + Skat ikke er tilladt.
  • 7 der påstod at antallet af bypass-dioder eller MPPT'er var uden betydning i praksis. (Mit tag ligger delvist i skygge ud på eftermiddagen).
  • 4 der påstod at en (tag-)hældning på 20gr. er mere optimal (om vinteren) end 70gr. (20gr. fra lodret).
  • 6 der påstod, at garantien var via forsikringsselskab, men hvor det viste sig, at de talte om deres normale produktansvarsforsikring, som jo ikke dækker produktgaranti.
  • o.s.v. Dette er kun nogen af de værste.

Det allerværste er, at de kan jo stort set kan slippe godt fra at påstå hvad som helst, når de bagefter tilføjer "men her i ´Danmark svinger vejret jo ef del, så der er jo ingen der kan garantere jer noget 100%". Og når man checker de tilgængelige ydelsestal på diverse websites, er det skam extra tydeligt, at den samme konfiguration sagtens kan have en ydelsesforskel på op imod 10%, allerede inden skyggepåvirkninger kommer ind i billedet.

Under alle omstændigheder siger udregningen af mit anlægs "nominelle effektivitet" (altså de effektivitetstal der kan findes på uafhængige kilder som f.eks. Photon), at jeg har opnået en 2,9% højere end den bedste færdigpakkede løsning, og en besparelse på 31.245,- for mine 6KWh, og dertil kan lægges ?% for optimering af kablerne og temperaturreduktionsforanstaltningerne vi laver.

Det eneste jeg ikke har kunnet finde entydige svar på, er hvordan (læs : effektivt) MPPT'erne og bypass-dioderne klarer den skygge, der opstår
når naboens træer kommer i vejen, og derfor har jeg indkøbt 2 forskellige 3KW-invertere [b]extra[/b] (3 ialt), så vi kan lege lidt med den side af effektiviteten, og få klarhed over hvilken forskel de betyder at ofre effektivitet mod at få flere MPPT'ere. Jeg har jo lagt mig fast på paneler, så der kan vi først eksperimentere, hvis 6KWp-grænsen ophæves.

  • 0
  • 0

Nettomålerordningen kan på lige fod med f.eks efterlønsordningen, ændres eller afskaffes til enhver tid.

Kan, men vil aldrig ske med tilbagevirkende kraft til eksisterende anlæg.

  • 0
  • 0

[quote]Nettomålerordningen kan på lige fod med f.eks efterlønsordningen, ændres eller afskaffes til enhver tid.

Kan, men vil aldrig ske med tilbagevirkende kraft til eksisterende anlæg.[/quote]
Jaså, har du en krystalklar aftale med politikerne om det?

  • 0
  • 0

[quote][quote]Nettomålerordningen kan på lige fod med f.eks efterlønsordningen, ændres eller afskaffes til enhver tid.

Kan, men vil aldrig ske med tilbagevirkende kraft til eksisterende anlæg.[/quote]
Jaså, har du en krystalklar aftale med politikerne om det?[/quote]

Nej, men jeg har måske lidt mere fornemmelse for hvilke cost benefit analyser som politiere foretager end så mange andre. De 150-200 mio som nettomålerordningen koster staten per år er en LANGT mindre cost end den benefit man får ud af IKKE at blive udskreget som løftebryder af 30-50.000 arrige men velformulerede vælgere. Også af den grund haster det med at få lukket af tilgang til ordningen.

  • 0
  • 0

En af mine venner nævnte at converterne brummer. Er der der noget om dette? Gider altså ikke have en sådan støjkilde oppe på loftet, hvis det kan undgåes. Er der nogle typer der støjer mindre end andre, eller er dette bare en and?

  • 0
  • 0

Ja måske kan nettomålerordningen ændres, men der kan jo alle ordninger som bliver lavet, det kommer altid an på antal af vælger der rammer.

  • 0
  • 0

Der er ventilator i nogle af modellerne, så ja, nogle af dem gør. Jeg checkede, inden jeg bestilte, at den model var "fanless". Jeg kom på et tidspunkt til at købe en LED pære med aktiv køling, så jeg ved præcis hvor meget (dvs lidt) larm, jeg synes er til at leve med. (Pæren er nu havnet på et badeværelse, hvor den lille irriterende summelyd drukner i lyden fra ventilationen, som sjovt nok ikke er nær så irriterende.)

  • 0
  • 0

Nettomålerordningen og afskrivningsordningen er et eksperiment, der kun er forsvarligt sålænge, det er få, der udnytter dem. Man kan sige at eksperimentet er lykkedes for godt og for hurtigt, og derfor må man hurtigst muligt ændre eller afskaffe dem igen, inden det løber løbsk.

Man kommer som privat solcelle-elproducent næppe til at betale for den strøm der allerede er produceret/forbrugt på ændrings/afskaffelses tidspunktet.
Men fremadrettet vil el produceret på allerede eksisterende anlæg blive omfattet af kommende ændring/afskaffelse af ordningerne.

Om det så gavner eller skader meningsmålingerne for dem, som kommer til at ændre/afskaffe ordningerne, skal jeg ikke kunne udtale mig om.

  • 0
  • 0

En af mine venner nævnte at converterne brummer. Er der der noget om dette? Gider altså ikke have en sådan støjkilde oppe på loftet, hvis det kan undgåes. Er der nogle typer der støjer mindre end andre, eller er dette bare en and?

Jeg har 2 SMA invertere på hver 3 kw og de siger absolut ingen ting. Ingen blæser men en masse aluminium som køleflade. Montering på loftet er en meget dårlig ide da der bliver meget varmt deroppe om sommeren hvor netop de også skal yde deres maks. Elektronik og varme er en meget dårlig ide.

Allan

  • 0
  • 0

....... De 150-200 mio som nettomålerordningen koster staten per år er en LANGT mindre cost end den benefit man får ud af IKKE at blive udskreget som løftebryder af 30-50.000 arrige men velformulerede vælgere. Også af den grund haster det med at få lukket af tilgang til ordningen.

Det her er lidt som Don Quixote's kamp mod vindmøllerne, bare med den forskel, at det er solcelletilhængerne der må slås mod uvidende politikere og solcellemodstandere, der heller ikke kan regne - igen og igen og igen og.....

Nettomålerordningen koster [b]IKKE[/b] staten så meget som en krone. Staten KUNNE have fået en større indtægt på afgifterne +momsen, men til gengæld skulle den så opnå bl.a. CO2-målene på en anden måde, som med sikkerhed vil blive MEGET dyrere, så fortæl os lige [b]helt præcist[/b] - og du bliver nød til at skære det helt ud i pap denne gang - hvordan staten mister penge.???

  • 0
  • 0