Solcelle-minister i forsvar på Facebook: I kan sove roligt

Energiminister Martin Lidegaard forsvarer i et Facebook-indlæg, at han vil ændre støtten til solceller, der allerede er sat op. Ejerne får deres investering hjem to, tre eller fire gange, lover han.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R) fik travlt med at læse danske medier, da han i nat dansk tid mellemlandede i Bangkok på vej til Vietnam. Kritikken er haglet ned over ministeren, siden han i går offentliggjorde sit udkast til at ændre solcellestøtten.

Martin Lidegaard ilede med at flikke et indlæg sammen på sin Facebook-profil, som skal komme kritikerne i møde, blandt andre Dansk Solcelleforening, som mener, at ministeren har begået løftebrud.

Læs også: Minister beskyldes for at løbe fra klokkeklare solcelle-løfter

Han lovede gentagne gange ikke at ændre ordningen med tilbagevirkende kraft for nuværende solcelleejere, så de kunne sove roligt om natten. Men det er netop, hvad hans forslag lægger op til.

Solcelleejerne vil nu kun få ti år i stedet for hele anlæggets levetid med den såkaldte nettomålerordning. Efter ti år skal de sælge den strøm, som de ikke selv udnytter, til markedspris.

Det bør dog stadig ikke forstyrre ejernes nattesøvn, skriver ministeren på Facebook.

'De folk, der har købt anlæg i år, har gjort en rigtig god forretning, og jeg mener godt, at man kan sove roligt, når man står til at få sin investering hjem to, tre eller fire gange i anlæggets levetid. Det er i hvert fald svært at finde på nogen bedre investering,' skriver han.

'Og det skal trods alt også være rimeligt over for de mange danskere, der ikke har købt anlæg, men skal finansiere ordningen,' tilføjer han.

Læs også: Enig branche: Ikke en eneste husejer vil investere i solceller

Han holder fast i, at tilbagebetalingstiden på et nyt solcelleanlæg bliver ti år, selv om en række organisationer har sat spørgsmålstegn ved det:

'Det vil fortsat være meget attraktivt at købe solceller: Den typiske tilbagebetalingstid vil være 10 år under den nye ordning, og anlæggene lever jo 10-20 år længere og giver solidt afkast i den periode. Det er der ikke mange aktier og obligationer, der kan levere ...'

Ministeren benytter desuden sit Facebook-indlæg til at rette en misforståelse, som uklare formuleringer i udkastet til en politisk aftale har givet anledning til.

'Hvis man køber et solcelleanlæg i 2013, får man 130 øre/kWh i 10 år for den strøm, man ikke selv bruger. Støtten aftrappes altså ikke løbende, men fastsættes efter det år, man køber solceller i.'

Aftaleudkastet kunne forstås, som om at støtten blev aftrappet efter fem år. Det er ikke tilfældet.

Læs også: Her er regeringens udspil til en ny solcelleordning

Derimod bliver de 130 øre i støtte nedskrevet med 3,5 øre for hvert kvartal, der går. Det skyldes, at regeringen venter, at solcelleanlæg bliver stadig billigere.

Ministerens svar beroliger dog langtfra kritikerne. Tværtimod flyder hans Facebook-profil over med et lige så stort antal protester mod forslaget, som der har været i debatten til artiklerne her på Ingeniøren online.

Læs også: Regeringen vil udskyde havmølleparker for at få råd til solceller

Emner Solceller

Kommentarer (48)

Det ændrer jo ikke på, at han har lovet ikke at ændre det med bagudvirkende kraft, men nu foreslår det alligevel.

Det er løftebrud, det er tillidssvigt, det er utroværdigt.

Jeg har mistet al min tillid til Martin Lidegaard, som har brugt så meget tid på offentligt at forklare, at man kunne sove roligt. Jeg håber, at han sover lige så dårligt, som dem han har givet flotte tomme løfter.

  • 0
  • 0

Med den regering??

Hvorfor formulerer de kloge hoveder ikke aftaleudkastet så det ikke kan misforståes?

Jeg er for så vidt enig i, at den nuværende ordning var for lukrativ. Men jeg mener også at ministeren er for optimitisk omkring fald i omkostninger pr. kvartal - se f.ex. EU's kamp omkring anti-dumping på solcelle-paneler.

Det med at forudsige markedet i en 10 årig periode .... hvordan går det med at forudsige økonomien bare 1 år frem?

Det er bedre at lave et pris-index som er offentligt, hvorfra man for hvert kvartal fastsætter hvordan afregningen skal være for næste kvartals nye solcelle anlæg de næste 10 år frem. På den måde får man en gennemsigtig og fornuftigt reguleret overgang til VE på solcelle området.

Man kan så lægge en forrentning på ex. 10% p.a. til grund og man kan ved fremtidige rentestigninger og ændrede krav til forrentningen ændre i den forrentning man kan få (ud fra hvad det koster i forrentning).

Solceller er en genial måde at få alle borgere til at bidrage til en mere grøn omstilling. Det skal bare skrues sammen på den rigtige måde rent økonomisk.

  • 0
  • 0

Argument er at det skal kick starte installationen hos boligforeninger og skoler, men på skoler ligger en ekstra stor del af produktionen i de 8 ugers sommerferie, jeg synes det er fint at kommunerne køber en begrænset el-bil flåde, men solceller under den nye ordning er spild af penge, kommuner og boligforeninger skal nok tænke sig om en ekstra gang inden de kaster sig ud i den slags eventyr, og det uanset ministerens hokus pokus, hvor ordningen bliver gradvis ringere for hvert eneste kvartal.

Jeg har svært ved at forstå argumenterne som andet end politisk gas, det lugter af at lobbyisterne har fodret beslutningstagerne med forkerte tal og konsekvenser, og lovet et kæmpe potentielt og stigende køb af afgift belagt strøm, for folk vil installere tæt på samme mængde solpaneler, og folk vil naturligvis vaske, opvaske, og tørretumble om natten til 220øre per kWh, mod at modtage 60-130øre per kWh som de sikkert skal betale skat af, og først skal de dog ned i banken efter de 100.000kr, så de både kan holde hånden under banken og under staten, de kommende år skal så vise hvor mange af den slags idealister vi har.

Gad vide om der så kommer en tilsvarende afgift på isolering og energivinduer, jeg tænker at hvis energipriserne stiger så bliver det jo alt for lukrativt at isolere, og det er dyrt for staten i tabte afgifter på olie/gas/fjernvarmekøb, broderparten af den pris er jo "afgifter", og hvad med distributionsnettet, tankbilen der holder klar, fjernvarmerørene der kører på en mindre brøkdel af deres kapacitet.

Tænk hvis minimumsprisen på isolering og energi-vinduer, og arbejdskraft der beherskede den slags ekspertise, skulle reguleres efter hvor lukrativt det er at få sat sin bolig i acceptabel stand.

  • 0
  • 0

For mit eget vedkommende, ville jeg det første halvår af 2012 ikke investere i solceller, da jeg regnede med ordningen ville ophøre. Først da jeg to gange havde hørt Martin Lidegaard på tv udtale, at der ikke ville blive ændret i ordningen for dem, der var kommet på den, troede jeg på det og købte et anlæg. Banklånet blev på 8%, men på 20 års sigte, ville jeg få pengene igen og derefter ville der være en god indkomst.
Martin Lidegaard vender op og ned på regnestykket.
Hvis vi efter 10 år får 60 øre pr kWh bliver det til ca. 3200kr om året Med vedligehold og udskiftning af solceller er det ikke sikkert der er noget overskud. De eneste der tjente var staten, som fik momspengene på det oprindelige anlæg. Hvis dette bliver vedtaget, er det sidste gang, jeg tror på en politikers klokkeklare løfter eller for den sags skyld investerer en krone i Danmark. Martin Lidegaard er en utroværdig løgner.

  • 0
  • 0

Når Martin Lidegaard siger at man er garanteret nettoordningen de næste 10 år for dem som har opsat anlæg i 2012 og derved kan få sin investering igen med 2, 3 eller 4 gange så undrer det mig hvordan hans lommeregner virker. Man kan med nettomålerordninge spare ca 12000 kr årlig på et 6kWp anlæg. Det giver kun 120000 kr på 10 år og el til markeds pris derefter giver måske yderligere 50000 de næste 15 år. Det vil sige at han mener at de anlæg vi alle har sat op i 2012 er købt til maks 85.000 kr og til 0% i rente
Eller glemmer han at sige at han har planer om at hæve afgifterne på el de kommende år til 4-5 kr pr kwh
Han tror tilsyneladende også at anlæggene er vedligeholdelses fri og aldrig går i stykker, for der skal da ikke ryge en inverter elle nogle celler før del kommer yderligere 20000 på i ekstraudgifter.

Og bare rolig den 10 år på nettomåler ordningen kan jo laves om igen næste år hvis man mangler penge i statskassen. Så ændrer man den nok til 8 eller 6 år.

Og for nye anlæg hvor man får 130 øre pr kwh mangler vi stadig at får at vide og de er skattefri.

  • 0
  • 0

Jeg vil ikke have den tilbage flere gange, men jeg vil heller ikke straffes for at gøre en god gerning, nemlig at nedbringe CO2 - og det sker jo uanset hvem der bruger den strøm jeg producerer.
Ministerens problem er således kun statens indtægter af den strøm de ikke sælger. Dette fordi den strøm jeg producerer bliver jo alligevel solgt og afgitsbelagt af ham der faktisk bruger den.
Det andet vil være bobbeltbeskatning, men det er vel den eneste måde regeringen kan få penge nok hjem på.
De skulle spare på personaleudgifterne til de fjolser der bil dobbeltbeskatte.

  • 0
  • 0

@Benny

Du har ret det her er et overlagt grundskud imod en vækstbranche, der som en af meget få har en meget stor beskæftigelsesandel.

Man beskatter reelt en naturlig byttehandel og har tilmed grundskudt PSO ordningen.

At Martin Lidegaard tituleres som klima og energiminister er sørgelig vildledning.

Er der da ikke nogen i den regering, der gerne vil skabe grøn vækst og nedsætte dansk CO2 udslip samtidigt med at borgerne får bedre økonomi?

Kæmpe skandale.

Biler der er 100% udenlandsk eksport med et minimum af danske arbejdstimer har man afgiftsfritaget, hvis de er små og energieffektive. Hvorfor gennemfører man sådan en dyr ordning, der både gennemhuller statens indtægter på bilafgifter og statens afgifter på brændstof.

Ifølge den manglende logik Martin Lidegaard udviser mht. solceller, så er det da helt forrykt at klima og energiministeren ikke med tilbageværende kraft slagter ordningen med billige afgifter på små energieffektive biler. Nogen i hans ministerium må på banen og sørge for at der snart kommer et indgreb med fornyet brandbeskatning.

  • 0
  • 0

@Jens Stubbe

Kæmpe skandale.

Ja, den med de energieffektive biler får det påståede afgift tab fra nettomåleordningen til at ligne det rene vand, vi kunne potentielt have brændt meget mere benzin af og fået afgifterne i statskassen, vi kan kompensere ved køre varerne til Tyskland i store lastbiler, og lade de små økonomiske biler hente varerne tilbage igen, på den måde kan vi øge kørslen og dermed brændstofforbruget med 1,3%, men det er ikke helt nok, for benzinforbruget falder stadig med omkring 5% om året.

Vi kan godt stoppe besparelsen via solceller, det er bare at vedtage lovforslaget i den form det har nu, så kommer der ikke flere solceller op, men det bliver ikke nemt at få os tilbage i de store brændstofslugere, det løb er kørt.

Det bliver lige så svært som at få folk til at fjerne hulmursisoleringen, og reetablere de gamle etlagsruder, det ville ellers give endnu større afgifter til statskassen.

  • 0
  • 0

Jeg er for så vidt enig i, at den nuværende ordning var for lukrativ.

Solcelleordningen er IKKE for lukrativ før solcelleproduktionen er oppe på ca. 20% af sol- og vindelproduktionen.

  • 0
  • 0

Kære Martin

Det er løftebrud at udtale flere gange, at man ikke vil ændre ordningen med tilbagevirkende kraft, og vupti så skal anlæg, der allerede er installeret, fungere under andre regler i den største del af anlæggets levetid, end man stolede på ved anlæggets anskaffelse. det er løftebrud, og der kan ikke være andre måder at se det på.

hvis i vil have private mennesker til at investere i grøn teknologi eller alt mulig andet for den sags skyld, så må det være sådan, at folk(som i skal huske på også er vælgere) kan investere med den vished, at reglerne ikke laves om med tilbagevirkende kraft. og der er tale om, at sådanne anlæg koster tæt på 100000 kr, og mange har også taget lån for at købe solceller.

så lav reglerne om for fremtidige anlæg og kun dem. så kan folk vurdere, om de gerne vil købe anlæg eller ej, og det er fair nok.

  • 0
  • 0

Enig med mange i, at en "hovsa-løsning" nu erstattes af en anden hovsaløsning.
Fint, at folk med solceller kan sove roligt om natten, men hvad med alle dem, der har bestilt et anlæg - og pga lang leveringstid - endnu ikke har fået det opsat og tilmeldt?
Jeg kender fire, der bestilte anlæg i september, men kun de to anlæg er opsat og tilsluttet.
Kan alle de fire sove roligt om natten?
1. Almindelig anstændighed hos politikerne burde medføre, at anlæg, der er besluttet og bestilt vil få præcis den afregning, de blev lovet - helt uden ændringer og tidsbegrænsninger.
2. Først efter en vedtaget skæringsdag for bestilling af et anlæg er det rimeligt at regulere passende og helst gennemtænkt, så det ikke skal ændres igen foreløbig.
Tør Martin Lidegaard besvare spørgsmål 1 og 2 utvetydigt?

  • 0
  • 0

Det kunne jeg da jeg troede at jeg havde en vished om at jeg ikke ville blive brandbeskattet af "grønne" afgifter.
Men nu er jeg så tilbage til at frygte at jeg må gå fra hus og hjem i opvarmingsudgifter etc, og endda franarret en masse penge der kunne være brugt andre steder til at stabilisere min økonomi.

Min mening om ham og hans kumpaner skal jeg unlade at skrive her da ing.dk med sikkerhed ville være nødt til at slette mit indlæg.

  • 0
  • 0

Solcelleordningen er IKKE for lukrativ før solcelleproduktionen er oppe på ca. 20% af sol- og vindelproduktionen.

Du mener altså at 20% er den idéelle andel i forhold til vind?

Kan du underbygge hvorfor det skulle være idéelt?

Vindkraften er allerede planlagt til at udgøre ca 50% af elforbruget i 2020, og det har Klimakommissionen, IDA samt en lang række forskere og debattører, herunder undertegnede, fint redegjort for kan indpasses med fordel, da det vil producere overskud om vinteren, hvor det kan lagres i de skandinaviske magasiner, og underskud om sommeren, som kan dækkes ind ved af importert af den vandkraft, som blev sparet om vinteren.

Dermed kan vi dække over halvdelen af vores vinterforbrug, til ganske fornuftige omkostninger - men betingelsen er altså at samme vindmøller også skal kunne afsætte deres strøm om sommeren - og helst til en pris, der ikke fordrer alt for store tilskud, for overhovedet at få disse vindmøller opført.

Du har formentligt dit 20% idéal for solcellestrøm fra de herrer Gorm B. Andresen og Martin Greiner, der for nyligt argumenterede for det i denne kronik: http://ing.dk/artikel/132744-solceller-min...

De skrev at de havde puttet omkring 70.000 tal ind i et regneark, og var dermed kommet frem til resultatet - dog tydeligvis helt uden at tage højde for en række basale forhold, så som den eksisterende lagerkapacitet i de skandinaviske magasiner, samt det varierende udbud af vandkraft sommer og vinter.

Jeg kan garantere at jeg i 2008-2009 har puttet betydeligt flere tal ind i regneark, og kom frem til at der kan integreres ca 10% solceller i.f.t. vindmøller, uden det giver nogen decideret ulempe, men heller ingen fordel, trods den langt højere pris.

MEN, jeg kom også frem til, at jo flere havvindmøller og møller med høj kapacitetsfaktor mølleandelen består af, jo mindre bliver den andel der (uden praktisk ulempe) kan integreres i systemet!

Bl.a. Anders Jakobsen foretog lignende beregninger, og kom stort set frem til samme tal som jeg, og jeg er sikker på at gennem en dialog med de to nævnte kronikører, kan nå til enighed om det samme, når de nævnte parametre inkluderes.

Så mange parametre skal jeg undlade at gøre rede for her i tråden, men kan nøjes med at fremhæve et enkelt, som burde skære problematikken ud i pap:

Hvis vindmøller skal udgøre 50%, som de jo skal, og solceller skal udgøre 20% af den samlede andel af sol og vind, så kommer solcellerne til at udgøre 12% af det samlede elforbrug.

Det er 4,2 TWh, og for at producere det, kræver det ca 4,2 GW solceller.

På enhver skyfri sommerdag, vil solcellerne altså producere ca 4 GW.

Dertil kommer vores ca 6,5 GW vindmøller, som vil producere mellem 1 og 5 GW samtidig med solcellernes 4 GW.

Altså 5-9 GW, på sommerdage hvor det danske forbrug kun er 3-3,5 GW.

Hvor har du tænkt dig at gøre af alt det strøm, Flemming ??

  • 0
  • 0

Hvor har du tænkt dig at gøre af alt det strøm, så havde de fleste sagt at det har vi slet ikke brug for.

I mellemtiden har vi opfundet sparepærer, energimærkninger osv for at holde strømforbruget lavest muligt. Alligevel stiger, og stiger det fordi vi bruger strøm til stadigt flere formål.

Nu snakker vi elbiler, så hvor har du tænkt dig at gøre af alt det strøm ?

Kære Søren Lund: Hvordan tror du det udvikler sig ?

  • 0
  • 0

Søren,

Et er at man mener ordningen er forkert ift. de energipolitiske mål og midler. Noget andet er hvordan men (efter)regulerer et marked, man selv har sat iværk. På tråden er der naturligvis mange fine beregninger af kapacitet, pris og grid problemstillinger. Men jeg synes der i de mange indlæg mangler anstændighed om forventninger og involvering. Man kan vælge at anskue de solcelleejere der allerede har investeret som rene spekulanter eller man kan vælge at se dem som nogen der går forrest i den erklærede politik om grøn omstilling og grøn vækst. Vi er rigtig mange som har valgt udfra det sidste perspektiv og som nu kan se at det er en meget halv dagsorden når den skal udføres. (tænk på at lade en elbil op med time afregning - hul i hovedet). Men man kan jo også vælge det kliniske argument at vi altid skal bruge energien derfra hvor den er billigst, Men man mister folks engagement i omstillingen, Vi har haft en tradition for at involvere og lytte til folk siden vi valgte at opgive a-kraften og satse på vindmøllerne og lokale anlæg der producerede varme og el. Undskyld mig, men det var vel en af de gode ting vi kunne tage med os fra andelsbevægelsen - måske til en lidt dyrere pris i nogen henseender, men som sikrede engagement og involvering. Det samme kan man se på en række vindmølle-laug op igennem de sidste 30 år.. Og det skal vi altså blive ved med. Folkelig involvering er bare for vigtig til at blive smidt ud med badevandet af etaten. Hvis man synes at det er for dyrt (og der deler jeg ikke din beregning der totalt mangler indtægterne for statskassen - og ikke elsektoren, der jo bestemt har fået deres de sidste mange år - i den nuværende ordning), så bør man da lave en skæringsdato for en ny ordning - men stadig med perspktivet om involvering. Det giver sammenhængskraft og fortsat fokus på grøn omstilling - og ikke kun igennem DONG's havvindmøller. Det perspektiv har Lidegård og hans regnedrenge totalt misset. Derfor om igen - og kom igen med en mere solidarisk løsning.

  • 0
  • 0

@Carl Henrik Nielsen:

Søren, Et er at man mener ordningen er forkert ift. de energipolitiske mål og midler. Noget andet er hvordan men (efter)regulerer et marked, man selv har sat iværk.

Jeg ved ikke hvem du mener har sat dette marked i værk?

Det var Troels Lund Poulsen, der som skatteminister (!) indførte den eksisterende nettomålerordning i 2010 - og dermed det omtalte marked.

Den siddende regering trådte som bekendt i kraft i oktober 2011, og Martin Lidegaard var slet ikke medlem af folketinget, da han blev udpeget til energiminister.

Martin Lidegaard indgik det nye energiforlig i marts 2012. Her indgår bl.a. 48% vindkraft i 2020, med en specifik målsætning om hav-, land- og kystnære møller, samt biobrændsler og udbygning af elnettet.

Der indgår derimod ikke nogen specifik målsætning om solceller i forliget, hvilket der heller ikke gør i klimakommisionens rapport, som i vid udstrækning ligger til grund for forliget.

I juni 2012 meldte Lidegaard klart ud, at nettomålerordningen var "helt åbenlyst uholdbar" - efter at energinet.dk havde beregnet at der ville blive installeret 25.000 nye anlæg allerede i 2012 - som ville koste statskassen 3,7 mia kr - og han erklærede derfor at ordningen ville blive ændret.

Det forstod 15.000 euforiske boligejere åbenbart som en opfordring (!?) til at installere flest mulige solceller hurtigst muligt - eftersom der nu er installeret 40.000 nye anlæg i år!

At påstå at det er Martin Lidegaard, der har sat dette marked i værk, er med andre ord helt ude i hampen!

Det var Troels Lund Poulsen der indførte ordningen, og lovede dermed danskerne noget der ville være helt umuligt at holde!

Vi har nu for alvor set virkningen, og euforien blandt grådige solcelleinvestorer - som absolut ikke er solidariske med de øvrige elforbrugere og skatteydere, eller på nogen måde bekymrer sig om statens finanser - og sandsynligvis heller ikke intentionerne med vedvarende energi - så længe solcellerne bare ligner en guldrandet forretning for dem selv!

Martin Lidegaard er, som ansvarlig energiminister, nødt til hurtigst muligt at lægge ordningen om til noget mere holdbart - som ikke trækker tæppet væk under de eksisterende solcelleejere - men som selvfølgelig heller ikke er nær så guldrandet.

Det er således ikke Martin Lidegaard, der ikke holder hvad han lover. Det var Troels Lund Poulsen, der lovede noget han ikke kunne holde!

Bemærk; Lidegaard udvider endda ordningen, så den ikke længere er begrænset til 6 kW, så også de der bor i boligblokke kan deltage.

Med hensyn til vindmøllerne, er det jo ikke kun Dong der installerer møller. Masser af både hav- og vindmøller, er opstillet og drives af vindmøllelaug, bestående af private anpartshavere, som fint kunne være private pensionsopsparere og villaejere som dig.

Det egner sig muligvis ikke til de helt store havmølleparker, omend jeg ikke kan se hvorfor de ikke kan splittes op i dele á 10 møller, dvs hver på størrelse med Samsø Havmøllepark, som er eget og drevet af vindmøllelauget Paludans Flak.

I 2002 blev disse anparter solgt til 3150 kr/stk, og de udgjorde hver 0,296 kW havvindmølle, med en årlig produktion (har det vist sig) på ca 1100 kWh.

Du skulle altså kun investere i 5 af disse anparter - til ialt 15.750 kr - for at producere ligeså meget strøm som et 6 kWp solcelleanlæg.

Dine driftomkostninger ville være ~500 kr/år og havmølleparken er dimensioneret til mindst 25 år levetid - uden nedsat produktion.

Selvom Samsø kun fik en fast pris på 48 øre/kWh for strømmen de første 3 år, og derefter ren markedspris, så har disse anpartshavere altså en glimrende forrentning, på en investering som ikke er på bekostning af de øvrige elforbrugere eller skatteydere, og som ingen minister derfor kan røre ved.

Forestil dig du blev tilbudt 60 øre/kWh i 10 år, og derefter markedsprisen, som anpartshaver anparter i et lignende projekt. Så ville du grine hele vejen ned i banken - men vi ville alle få langt mere grøn strøm for vores penge. - Både sommer og vinter!

Check selv detaljerne: http://www.samsohavvind.dk/havvind2.pdf

Sådan noget skulle vi gerne have noget mere af!

  • 0
  • 0

@Ejvind Andersen Christensen:

Kære Søren Lund: Hvordan tror du det udvikler sig ?

Det udvikler sig helt klart i retning af et betydeligt større elforbrug.

Først og fremmest fordi langt mere varmeforbrug bliver lagt over på el.

Det sker så fortrinsvis om vinteren.

Dertil forventer jeg, ligesom du, en hel del øget elforbrug til elbiler.

Disse bruger også mest om vinteren, og så lader de jo fortrinsvis om natten.

Alt det øvrige forbrug er ikke steget de sidste 10 år, og vil heller ikke gøre det fremover.

Så ja, jeg forventer at elforbruget stiger betydeligt - bare ikke om dagen, udenfor fyringssæsonen.

Der bliver derimod betydeligt større forskel på sommer- og vinterforbrug, ligesom vi ser i vore nabolande, som også bruger el til opvarmning.

Det gør det bare så meget vigtigere at koncentrere midlerne om de teknologier, der kan levere om vinteren, og sikre at disse også kan afsætte den strøm de nødvendigvis må producere om sommeren.

Skulle det vise sig at forbruget udvikler sig i en retning, så flere solceller giver mening, så skal det vise sig i form af stigende elpriser om sommeren.

  • og så det bliver jo automatisk mere attraktivt at installere solceller, såfremt deres afregningsprisen afspejler markedsprisen.

Støtten bør derfor ikke alene afspejle prisen på solceller, sådan som Lidegaard lægger op til - den bør også afspejle markedsprisen på strøm.

  • 0
  • 0

Som jeg læser dit og flere andres svar, så er problemet først og fremmest lagringskapacitet for at flytte en dagsdproduktion til aften og nattebrug.

Eftersom solcellerne i sagens natur er bedst i solskin og strømforbruget er lavest om natten, så kommer vindmøllernes også ind i billedet.

De snurrer nemlig også lystigt om natten, og kan vi ikke brug/lagre den strøm så forærer vi den til Norge og Sverige, der så kan undlade at bruge noget af deres vandbaserede kraftproduktion. Kort sagt stoppe turbinerne og lade vandet forblive i de opdæmmede "søer".

Solcellers og vindmøllers produktion er således med til at kunne oplagre vand i de skandinaviske "søer" som kan bruges i gråvejr og vindstille.

Det er derfor noget malplaceret når Energiministeren vil at solcelleindehavere skal forøge deres forbrug når solen skinner.

  • 0
  • 0

Søren,

Du beskriver jo helt fint hvordan det var Martin Lidegård der fik de mange til at styrte til montørerne for at få solceller. Det er hans store bommert overhovedet at kommunikere først og handle bagefter. At love befolkningen at der ikke blev rørt noget ved det allerede etablerede. Havde han holdt sin mund ville der ikke have været dette gold-rush. Vi var mange der faktisk installerede solceller for mere end 1 år siden fordi vi var engagerede i grøn omstilling og ikke kun for pengenes skyld. Og man kan nu engang ikke fortænke borgere at udnytte de regler der er sat. Jeg er helt med på at det er blevet for lukrativt, da man også kan bruge et 115% skattefradrag - det er helt hen i vejret. Det burde han have afskafftet stille og roligt uden nogen ekstern kommunikation før efter vedtagelsen. Men det han har gjort er først at skabe en gigantisk efterspørgsel og derefter ødelægge ordningen totalt - ikke blot ved at ændre med tilbage virkende kraft, men også ved at indføre time afregning, der gør ordningen fuldstandig ubrugelig og lægger op til en adfærdsændring der er direkte kontraproduktiv.
Disse ting mener jeg helt klart kan tillægges Martin Lidegård og hans enøjede regnedrenge eller lobbyister i El sektoren.
Omkring vindmøller er jeg enig i at der er andre end Dong - jeg har selv massere af andele i en stor en af slagsen. Men jeg kan sagtens se at det kan spille sammen med solcellerne - blot ikke med time afregning.

  • 0
  • 0

Som jeg læser dit og flere andres svar, så er problemet først og fremmest lagringskapacitet for at flytte en dagsdproduktion til aften og nattebrug.

Nej - overhovedet ikke.

Problemet er først og fremmest at skaffe energi om vinteren, hvor vi skal bruge dobbelt så meet strøm som om sommeren.

Hvis det skal gøres med solceller, så mangler du en lagringskapacitet der kan flytte sommerproduktion til vinter.

Det problem er flere hundrede gange så stort som at flytte dagsproduktion til nat.

Ingen energikilder leverer kun strøm om vinteren, hvis de udnyttes fuldt ud, så når vinterforbruget er dækket med de kilder vi behøver, leverer disse automatisk strøm nok om sommeren, med eller uden solceller.

  • 0
  • 0

Solcellers og vindmøllers produktion er således med til at kunne oplagre vand i de skandinaviske "søer" som kan bruges i gråvejr og vindstille.

Du glemmer bare, at det ikke nytter en pind at vi sparer Norge og Sverige for at bruge opdæmmet vand om sommeren, når magasinerne under alle omstændigheder fyldes om sommeren.

Da det er tilfældet, vil hver eneste overskydende sol-kWh vi sender til Norge blot betyde 1 kWh opdæmmet vand, der løber over dæmningskronen.

  • 0
  • 0

Søren, Du beskriver jo helt fint hvordan det var Martin Lidegård der fik de mange til at styrte til montørerne for at få solceller. Det er hans store bommert overhovedet at kommunikere først og handle bagefter.

Tjah, hvis du er af den opfattelse at man overhovedet ikke er ansvarlig for sine egne handlinger i det her land, så man overhovedet ikke behøver at tænke selv, så giver det sikkert mening for dig. ;-)

  • 0
  • 0

Tjah, hvis du er af den opfattelse at man overhovedet ikke er ansvarlig for sine egne handlinger i det her land, så man overhovedet ikke behøver at tænke selv, så giver det sikkert mening for dig. ;-)

Problemet med dit standpunkt er at, hvis vi skal acceptere dit præmis, så (for det første) bliver begrebet "bondefangeri" meningsløst - man var jo selv ude om og ansvarlig for det.
Og - for det andet og mere vigtigt - ingen vil nogensinde have nogen grund til at tro på de ikke blot bliver narret senere af politiske tiltag, der var ment til at have en motiverende effekt på befolkningen.
Hvorfor skulle jeg f.eks. købe en elbil nu, selvom den er afgiftsfri? Din logik siger mig at jeg selv vil være ansvarlig, når politikerene senere finder ud af at de ikke får afgifter nok i statskassen og indfører en misundelsesafgift på elbiler.

  • 0
  • 0

@Søren Lund

Du glemmer bare, at det ikke nytter en pind at vi sparer Norge og Sverige for at bruge opdæmmet vand om sommeren, når magasinerne under alle omstændigheder fyldes om sommeren.

Søren, du må da kunne se at det ikke kan blive et problem i praksis, og dermed heller ikke kan bruges som argument, lad os sige at Sjælland med fastholdelse af den gamle nettomåleordning får 400MWp solceller inden 2020.

Peak værdien er ikke et udtryk for en konstant indkoblet effekt, og med 400MWp må der nødvendigvis være mange øst og vestvendte anlæg, selv med et optimalt tracking system og kølige solceller skal vi syd for Frankfurt før intensiteten af solen er stærk nok til at opnå peakværdien, og det endda kun sankthansdag, kan vi blive enige om at en kraftig udbygning højst kan give 300MW i et par timer?

Worst case er altså en 2 timer lang manglende import på 300MW, men med ledig kapacitet på kabelforbindelsen resten af døgnet, dvs den rationelle løsning er at lade lukke de fossile kraftværker ned, og lade varmeværkerne trække på store solvarmeanlæg, den udvikling er allerede godt i gang, men hov, 2 timer manglende import flankeret af 1,5 neutale timer på begge sider, giver så 19 timer med øget behov for import, netto vil solcellerne altså øge behovet for import af Svensk hydro i sommerhalvåret, men primært i de timer hvor Sverige har ledig kapacitet (hele natten), Sydsverige mangler ofte sydgående kapacitet midt på dagen.

Er det så et problem for turbinerne, nej for der er rigelig kapacitet, er det et problem med overløb fra elvene, nej for en tidsforskydelse på et par timer har ingen påvirkning, når elvene løber over er det snittet af dages overbelastning der udløser problemer.

Hver eneste kWh der produceres af Sjællandske solceller betyder altså større træk på det opdæmmede vand i Svenske reservoir?, ja det ser i høj grad sådan ud.

Hvis vi lige vender tilbage til det med peak værdien, så taler vi om kortvarigt fald på højst 300MW i et marked hvor Sverige i forvejen skaffer 15-20GW, heraf en stadig større andel af landbaserede møller i SE4 regionen, fronter og dermed vind giver oftest skyer, som nedsætter solpanelernes ydelse, så både på Svensk og Dansk grund, gavner og supplerer de to teknologier hinanden.

Udbygningen med solcellerne er rigtig langt bagefter, vindmøllerne producerer 10 GWh årligt, det rigtige mix ligger på 10-20% af det, altså 1-2 GWh årligt, det vil sige at vi har brug for en kraftig acceleration, for vi skal både installere de 2.000 MWp vi er bagud, og endnu flere for at fastholde forholdet når Anholt og Krigers Flak går i luften.

  • 0
  • 0

Konflikten her opstår jo fordi mange forestiller sig at verden er uforanderlig.

Med mange års erfaring fra den mere professionelle del af energibranchen, har vi lært at med de hyppige forandringer.

For eksempel udsigten til en forsyningssikkerhedsafgift, som på få år, gør biomasse ca. 50% dyrere.

Er det et løfte brud. ? ( Der er jo ikke afgift på biomasse i dag.)
Nej, efter min mening er det en nødvendig tilpasning.

Helt analogt til solcellerne. og de foreslåede omlægninger.
også her taler vi om en helt nødvednig omlægning, som påvirker økonomien fremover.
Ja, og sådant er det nu en gang.

Naivt at tro andet.

Vi går fra en rigtg fed forretning til en lidt slankere forretning for den enkelte solcelleejer.

  • 0
  • 0

@Flemming Ulbjerg

Vi går fra en rigtg fed forretning til en lidt slankere forretning for den enkelte solcelleejer.

Hvis lovforslaget går igennem går vi fra noget der kan hænge sammen på lige vilkår med andre besparelser som opnås, f.eks isolering og energivinduer, og til at gøre el-installationerne både dyrere, teknisk mere komplicerede, og dermed mere besværlig, og den samlede ydelse bliver lavere, hvad grønt er der ved det?

Sommerhalvåret skal omstilles så det er hustandens interne elforbrug der fortrænges, et 70 ampere timers fritidsbatteri koster som restparti Aldi 300kr, tilbudsprisen er så vidt jeg husker det dobbelte, og de skal kobles sammen, og de skal styres, og vi begrænses i valg af udstyr til det der er beregnet for campingvogne og lastbiler, eller vi kan købe konvertere til at generere alm 230V, men der er tab, og vi skal have en til hvert forbrugssted.

10 batterier a 300kr = 3.000kr
3 vekselrettere, en til hver fase = 6.000kr (4.000Wp, 2500W konstant), mindre kan gøre det men så kan du ikke vaske og lave kaffe samtidigt.
omskiftere og sammenkobling = 1.000kr

Altså 10.000kr ekstra for at nettet ikke må opbevare strøm, selv om det kun er en fordel for nettet.

Tænk også på at de anlæg der allerede er sat op er dimensioneret til hele året, og komponenterne ikke er valgt i forhold til batterispændinger, der er spild/tab hver gang der konverteres.

  • 0
  • 0

10 batterier a 300kr = 3.000kr

Jeg valgte 10 batterier for at det giver 8.400 Watttimer, hvis vi cycler batteriet på de øverste 25%, har vi 2,1kWh til de mørke timer, er behovet større er det bare at skalere op.

  • 0
  • 0

Jeg har købt et solcelleanlæg, afskriver ikke, og får heller ikke håndværkerfradrag.
Så vidt jeg kan se, så bliver jeg røvrendt fordi nogen afskriver og får håndværkerfradrag.

  • 0
  • 0

Sommerhalvåret skal omstilles så det er hustandens interne elforbrug der fortrænges, et 70 ampere timers fritidsbatteri koster som restparti Aldi 300kr, tilbudsprisen er så vidt jeg husker det dobbelte, og de skal kobles sammen, og de skal styres, og vi begrænses i valg af udstyr til det der er beregnet for campingvogne og lastbiler, eller vi kan købe konvertere til at generere alm 230V, men der er tab, og vi skal have en til hvert forbrugssted.

Var det ikke bedre at anskaffe nogle batterier der passede til DC-spændingen inden inverteren, så solcellerne forsynede en batterilader der sikrede at batterierne blev ladet forsvarligt op. (ja der er lidt tab) Og så lade inverteren blive styret af en strømtransformer på stikledningen og ved produktion hente energi fra batterierne. Den skal jo bare sikre at produktionen svare til forbruget inden for en time, ikke være frekvens eller spændingsstabiliserende... Det er ikke en fordel for elselskaberne og samfundet, men det er en fordel for pengepungen...

  • 0
  • 0

Benny.

Du bliver nødt til at forholde dig til det altoverskyggende forhold, at vi har rigeligt med el på nettet sommermånederne.

Nemligt i de norske og svenske vandmagasiner, som Søren Lund så udemærket har gjort rede for.

Om der leveres el i dagtimerne eller døgnet rundt i sommermånederne er hamrende ligegyldigt. Det er mængden der leveres ind i hele sommerprioden, der tæller.

Vedr. batterier, så findes de allerede i form af de selvsamme vandmagasiner.
Så dem har vi heller ikke noget at bruge til.

Ikke at vi ikke skal spare på el, men gøre det i form elbesparelser på lys, hårde hvidevarer af lavenergiklasse etc. Hvorved max. effekten til huset også nedsættes.
Det gør det ikke med solceller.
Nærmest tværtimod, hvis vi skal lytte til forlsag om luft / luft varmepumper etc. til at bruge el fra solcelleanlægget.
Og så brug de samme penge, som vi nu bruger til solceller til noget, der leverer os en betydelig større mængde el.

  • 0
  • 0

Vedr. batterier, så findes de allerede i form af de selvsamme vandmagasiner. Så dem har vi heller ikke noget at bruge til.

Som du kan se fra indlæget 11:56 har jeg forsøgt at forholde mig til magasinerne, dog ikke med samme konklusion, da de afledte effekter vil give den modsatte virkning.(større træk på magasinerne i sommermånederne)

Forslaget går jo ud på hård beskatning af batterier som kun består af rent vand, blybatterier giver bare samme sommer effekt som isoleringen giver boligen om vinteren, nemlig den energibesparelse som du er så meget imod.

  • 0
  • 0

samme sommer effekt som isoleringen giver boligen om vinteren, nemlig den energibesparelse som du er så meget imod

Benny.

Læs nu hvad jeg skriver.

Jeg forholder mig positivt til ÆGTE energibesparelser, som den ene side.

På den anden side forholder jeg mig positivt kritisk til HVORDAN vi PRODUCERER el.
og prøver at se det i sin sammenhæng med elnet, udveksling med vandmagasiner etc.

Alt sammen målt med en økonomisk målestok.

  • 0
  • 0

@Flemming Ulbjerg

Jeg forholder mig positivt til ÆGTE energibesparelser.

Og hvilken energibesparelse er mere ægte end et hus der går off grid 6-7 måneder i sommer halvåret, et hus der alternativt havde hentet 2-3kWh strøm fra nettet hvert eneste døgn?

Og så gå lidt on/off resten af året alt efter om der kommer lidt frostklar vintersol, det kunne godt gå hen og blive en hel sport at få sammenhængende off-grid dage uden for sæsonen.

På den anden side forholder jeg mig positivt kritisk til HVORDAN vi PRODUCERER el. og prøver at se det i sin sammenhæng med elnet, udveksling med vandmagasiner etc.

Som jeg ser det, ser det ikke ud som du har tænkt nærmere over hvilke sammenhænge der er, og hvordan de vil svække eller styrke hinanden, det ser mere ud som at du kun tænker på hvordan kraftværker kan skumme fløden, og så må samfundets økonomi, og miljøet sættes til side.

Det helt grundlæggende problem er at afgiften på strøm har nået et niveau, hvor ethvert tiltag i vil reducere provenuet, det er ikke tilfældigt at det er svært at sælge elbiler, og hænge folk op på verdens højeste el-afgifter, uanset hvad man måtte omdøbe afgifterne til at hedde, statsafgift/miljøafgift/CO2afgift/forsyningssikerhedsafgift/moms/jegskalkommeefterdigafgift osv, og det er ikke tilfældigt at ministeren vil nedsætte afgiften på strøm fra ladestandere, for det er igen afledte effekter af det grundlæggende problem(at strømmen er for dyr), og nu forslaget om fuld beskatning af egenproduceret solcellestrøm der ikke bruges i samme klokketime, det giver kun mening hvis folk er ligeglade og ikke reagerer på det, men den her er altså for tyk til at man kan sludre sig fra det, lidt som fedt og sukkerafgiften der samlet set gav et negativt provenu, det har man erkendt og derfor må det rulles tilbage, tilbage står spørgsmålet om hvor lang tid dem der indfører en ny ordning for solceller skal have før de erkender at de tog fejl, eller om de er for stolte.

  • 0
  • 0

@Benny Olsen:

Søren, du må da kunne se at det ikke kan blive et problem i praksis, og dermed heller ikke kan bruges som argument, lad os sige at Sjælland med fastholdelse af den gamle nettomåleordning får 400MWp solceller inden 2020.

Giv mig bare én eneste god grund til at kun 70.000 husejere skulle installere solceller på Sjælland, frem til 2020, hvis den nuværende ordning fastholdes?

Der er vel installeret ca 25.000 anlæg på Sjælland på de seneste 10 måneder, og de seneste par måneder har installations-kadancen vel været ~4.000 anlæg/måned.

  • og prisen på solceller gør det bare mere og mere lukrativt, så hvorfor skulle tempoet gå ned herfra, hvis ordningen fastholdes?

Der er 85 måneder til 2020, så 200.000 solcelleanlæg ligner bestemt et realistisk, om ikke andda lidt forsigtigt bud. Det er rundt regnet den bedste halvdel af parcelhustagene på Sjælland (sommerhuse ej talt med).

Så 400 MWp er m.a.o. urealistisk lavt sat. Der skal regnes med 1 GWp på Sjælland og 1,5 GWp i Jylland, hvis den aktuelle ordning fastholdes.

Det er en penetration på ca 7%.
(Mener endda du selv har antydet 10-20% som optimalt. (kan være en anden?))

Disse 7% af vores elforsyning, vil så koste staten 67 mia kr, og netselskaberne 22 mia kr, over de efterfølgende 20 år, med de nuværende elpriser!

  • det er jo noget mere end hvad HELE det nyee energiforlig vil koste.
Peak værdien er ikke et udtryk for en konstant indkoblet effekt, og med 400MWp...

(altså rettere 1 GW i Sjælland, og 2,5 GW på landsplan, med den eksisterende ordning)

Nej, men der skal være kapacitet til at håndtere effekten, sammen med den øvrige effekt fra bl.a. vindmøller, hvis ikke store mængder energi skal gå til spilde.
Effekthåndteringen kan dog løses, selvom det bliver ekstremt dyrt i forhold til den lille energimængde solcellerne giver, samlet set.

Det primære problem er derimod:

Med 2,5 GW solceller, hvoraf solcelleejerne selv højest kan konsumere 30% om sommeren, skal der være et sted at gemme 1,8 TWh solcellestrøm til om vinteren.

Det kræver m.a.o. en gigantisk el-lager, som jeg kun kender en type energilager der kan hamle op med, nemlig de skandinaviske vandmagasiner.

Alle de gunstige batteriløsninger du ofte taler om, findes slet ikke i min kikkert, trods jeg til dagligt udvikler store Li-Ion batteripakker, og har ansvaret for at holde virksomheden opdateret med al ny teknologi, med relevans for store batterisystemer.

At forsøge at gemme 1,8 TWh i Li-Ionbatterier eller lignende, vil koste beløb i en størrelsesorden samfundet næppe har set før! - i hvert fald så mange år frem min glaskugle rækker.

Ved at iagttage data fra de skandinaviske magasiner, kan man se at der typisk løber vand i størrelsesorden 10 TWh over dæmningskronerne, hver sensommer/efterår.

Forsøger vi at gemme vores 1,8 TWh solcellestrøm der, ved at sælge strøm til norske og svenske forbrugere om sommeren (hvilket i så fald skal være MEGET billigt), vil der således bare løbe 11,8 TWh over i stedet for 10 TWh.

Solcellestrømmen vil m.a.o. ikke give én dråbe mere i magasinerne når vinteren starter. Så hvor skal vi skaffe de 1,8 TWh fra, når solcelleejerne skal have dem tilbage - kvit og frit - om vinteren?

  • 0
  • 0

Søren,

Igen jeg synes ikke kun det handler om pris. Jeg er klar over at vi lever i en globaliseret verden og skal kikke ind på forbindelser til nabolande mv. Men jeg vil ikke akceptere at alt skal koges ned i pris ift. de norske elve og dæmninger. Der skal vi jo også have regnet motorvejeb ind. Jeg er meget mere tilhænger af at der kommer mere lokale kilder ind - ikke mindst af hensyn til engagement i grøn omstilling, men også for at fjerne afhængighed af centrale anlæg og forbindelser. Her er andels vindmøller og lokale værker et godt bud og solceller et andet godt bud. Jeg er med på at der har været for gunstige forhold. Derfor skal skatte arrangementet fjernes.

Derudover har jeg forstået at smart-city projektet i Kalundborg bl.a. går ud på at gøre elnettet mindre afhængig ift. kolapser i ander rele af nettet og derfor tænker lokale løsninger ind i en smart grid løsning. Der er det jo interessant at få et bud på hvordan en time afregning virker - eller ikke virker.

  • 0
  • 0

Som jeg ser det, ser det ikke ud som du har tænkt nærmere over hvilke sammenhænge der er, og hvordan de vil svække eller styrke hinanden, det ser mere ud som at du kun tænker på hvordan kraftværker kan skumme fløden, og så må samfundets økonomi, og miljøet sættes til side

Benny

Det er vindkraft, der er alternativet.

Væsentligt billigere og passer væsentligt bedre i sommer / vinter situationerne og samspil med vandkraft i Norden.

og så koster vindkraft jo kun en brøkdel af solcellerne.
Uanset hvem der betaler.

Jeg forstår på debatten her at de foreslåede 130 øre / kWh for den overskydende el i 10 år ikke rækker.
Hvis det skulle forholde sig således, så er solceller stadigt alt for dyre.

Længere er den sådant set ikke.

  • 0
  • 0

Søren, Igen jeg synes ikke kun det handler om pris.

Jeg synes heller ikke kun det handler om pris.

Til forskel fra mange andre her i debatten, for hvilke det desværre forekommer slet skjult, at deres pludseligt opståede passion for VE vist kun handler om en lukrativ investering - går min egen deltagelse i debatten alene ud på at opnå 100% VE - på godt og ondt - ved at redegøre offentligt og sagligt for hvordan det faktisk lader sig gøre.

Intet mindre!

Alle der har fulgt energidebatten på ing.dk gennem mere end 5 år kan skrive under på det - og jeg får i øvrigt ikke en rød reje for mine anstrengelser.

Jeg kan såmænd også redegøre for, at hvis dette 100% VE-mål nogensinde skal nås, så handler det i høj grad om pris, og om at vi gør tingene rigtigt og på den mest kosteffektive måde.

Herunder eksempelvis at vi installerer vandkraft oppe i den nedbørsrige bjerge, vindmøller på de flade forblæste land- og havområder og solceller nede sydpå, hvor solen også skinner om vinteren og elforbruget er højest om sommeren.

Intet er mere tåbeligt end at bytte om på VE-teknologiernes egenskaber, og installere dem der hvor de er mindst egnede - bare for engagementets skyld og fordi man synes strømmen skal produceres lokalt!

Sagen er, hvis du vil bruge strøm om vinteren efter at have produceret den om sommeren, så er den under ingen omstændigheder lokal, med mindre du kan gemme strømmen lokalt - og det kan du ikke!

  • 0
  • 0

Jeg forstår på debatten her at de foreslåede 130 øre / kWh for den overskydende el i 10 år ikke rækker. Hvis det skulle forholde sig således, så er solceller stadigt alt for dyre. Længere er den sådant set ikke.

Selvfølgelig rækker 130 øre/kWh - efterhånden som folk får opsat en mindre batteribank, trukket kabler til naboen, sat elpatroner i varmtvandsbeholderen, styringer på fryseren og hvad der nu ellers skal til for at undgå at strømmen løber ud i monopolets skattesump.
Det er bare ikke særligt omkostningseffektivt for hverken den enkelte bruger eller for samfundet som sådan.

I mellemtiden står landets el-infrastruktur og laver ingenting (venter på det bliver vinter :o) - og vandet løber alligevel ud over dæmningskronerne i Norge og Sverige.

Det bliver rigtigt spændende at se, hvordan de mange, der har sat solceller op, vil finde ud af at udnytte strømmen inden for en time, eller flytte produktion eller forbrug - nye solceller vil nok ikke blive bestilt i en rum tid; men vil givet vende tilbage med fornyet styrke, når batteribanken, der kan klare et par dage, er på plads og leveres sammen med panelerne.

Især mindre anlæg, vil givet kunne svare sig at opsætte, hvor man kun dækker det daglige forbrug om sommeren, til glæde for dæmningskronerne og Søren ;o)

Vi vil givet også se en del flere hængslede, evt. drejelige anlæg i fremtiden, hvor man bedre kan udnytte at solen står lavt på himlen, og spejlende konstruktioner, der kan få økonomien tilbage i den danske solcellepark.

En del tiltag vil nok være generende for naboen; men det har Lidegård formodentlig tænkt over.

  • 0
  • 0

Søren,

Jeg tror ikke på din model med at diskutere med ingeniør kollegerene så ærligt som du kan være. Der er så mange ufattelig dumme økonomiske beslutninger i dette land, men til syvende og sidst er vi afhængige af at få folk engagerede og her bruger jeg gerne nogle midler på ordninger der er mindre dumme end f.eks. støtte til olie lobbyen og næsten-monopolerne i elsektoren.

  • 0
  • 0

Benny - og andre:
Du skriver: "Og hvilken energibesparelse er mere ægte end et hus der går off grid 6-7 måneder i sommer halvåret, et hus der alternativt havde hentet 2-3kWh strøm fra nettet hvert eneste døgn?"
Dette er en udbredt misforståelse.
Solcelleanlæg bringer absolut ingen "off-grid".
De producerer en masse strøm især om sommeren midt på dagen i solskin.
Der sendes masser af el ud på nettet.
Når solen går ned - og det meste af vinteren - køber samme ejer hele sit elforbrug fra nettet TIL SAMME PRIS, og desværre på samme tidspunkter, som alle andre, og hvor el-produktionen derfor er dyrest.
Så både forsyningsmæssigt og økonomisk er han 80% afhængig af sin netforbindelse.
Desværre gælder næsten det samme for de mange vindmøller - do på andre tidspunkter.
De omtalt 50% el fra vind i 2020 er beregnet at koste elbrugerne ca. 13 milliarder kroner om året, når vi nærmer os 2020. - Solcellerne vist kun 2 mia.kr/år - afhængigt at de ændrede regler, som vi endnu ikke kender.

  • 0
  • 0

@Holger Skjerning:

De omtalt 50% el fra vind i 2020 er beregnet at koste elbrugerne ca. 13 milliarder kroner om året, når vi nærmer os 2020.

Det er faktuelt forkert, Holger!

Vi har allerede 31% el fra vind. Det betaler elforbrugerne med ca 60% af deres PSO-bidrag, hvilket er ca 10 øre/kWh.

Det er 3,3 mia pr år.

Stort set alle de pt indkoblede møllers støtteordninger er udløbet i 2020. Til den tid betaler vi altså for Anholt og de derefter indkoblede møller, som skal dække de resterende 17% af forbruget.

Hvis denne strøm koster det 3-dobbelte i støtte, betaler vi altså ca 16,5 øre/kWh, eller 5,4 mia kr/år, som aftrappes til 0 over en ca 10-12-årig periode, med mindre mølleudbygningen fortsættes.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så giver det stadig MEGET mere strøm for pengene end solcellerne - og produktionen er fordelt på en måde så overskuddet kan lagres og genbruges i de skandinaviske magasiner, til forskel fra solcellerne.

Ellers er jeg meget enig i dit indlæg.

  • 0
  • 0

Hej Søren! - Uden at gå i detaljer, så mener jeg, at strømmen fra vind p.t. betales med mindst 50 øre/kWh - i snit. Strøm fra konv. kilder ca. 30 øre/kWh. - Og kulprisen falder i disse år.
Og vindstrømmen stiger fra 50 op imod 105, måske 120 øre/kWh for den nyeste og de kommende havmølleparker. I snit vel 80-100 (=90) øre/kWh.
Merprisen i 2020, muligvis lidt højt sat ??? er derfor (90 - 30 = 70) øre/kWh). Kun halvdelen af strømmen (50 % vind) koster de 90 øre/kWh - resten ca. 30 øre/kWh. Fordyrelsen altså kun 35 øre/kWh i snit.
Med elforbrug 38 TWh/år, giver det noget i retning af 13 milliarder kroner om året. Foruden den fordyrelse (ca. 7,5 øre/kWh), vi allerede er belastet med.
De 13 mia kr er altså ekstra i 2020.
Så skriver du korrekt, at den høje afregning kun gælder i 12-13 år, så bliver det billigere... - Men jeg har hørt i øresneglen, at "man" vil fortsætte vindmøllebyggeriet også efter 2020, og så får vi jo igen perioder med høj afregning, gætter jeg på.
Så fordyrelsen fortsætter - indtil hele elsystemet bryder sammen. Og det er heller ikke billigt!

  • 0
  • 0

Og vindstrømmen stiger fra 50 op imod 105, måske 120 øre/kWh for den nyeste og de kommende havmølleparker. I snit vel 80-100 (=90) øre/kWh.

Holger.

At den forrige regering fik lavet et udbudsforløb, der primært skulle styrke DONG økonomisk, med det resultat at el fra Anholt afregnes til de 105 øre, beviser jo ikke at de kommende mølleprojekter bliver ligeså dyre.

  • 0
  • 0

Hej Søren! - Uden at gå i detaljer, så mener jeg, at strømmen fra vind p.t. betales med mindst 50 øre/kWh - i snit.

Der er intet mystisk i tallene. Vindmøllerne modtager udelukkende støtte via PSO.

PSO udgør 16,6 øre pr kWh af al forbrug i Danmark. Deraf får vindmøller iflg. energinet.dk ca 60% = 10 øre/kWh = 3,3 mia kr.

Vindmøllerne har gennem det seneste år (tilmed september) produceret 10,3 TWh.

Det er 32 øre/kWh i snit - og det er faktisk relativt højt.

Derudover får de selvfølgelig markedsprisen for den strøm de producerer.

Bemærk; de 32 øre/kWh skal ses i lyset af at vindproduktionen er udvidet med over 50% indenfor de sidste 3 år.

Alle disse nye møller modtager jo støtte i den første del af deres levetid, men men støtten forsvinder i løbet af maks 12 år, hvorefter de kun får den markedspris de selv medvirker til at presse ned.

I de følgende 7 år bliver vindproduktionen udvidet med yderligere 50%, så PSO vil fortsat være relativt høj i en årrække endnu.

Men husk; uden møllerne ville elprisen med garanti være langt mere end de 10 øre dyrere, som vi betaler for møllerne, så vindmøllestøtten udgør reelt ingen øgede omkostninger for elforbrugerne.

  • 0
  • 0

Så skriver du korrekt, at den høje afregning kun gælder i 12-13 år, så bliver det billigere... - Men jeg har hørt i øresneglen, at "man" vil fortsætte vindmøllebyggeriet også efter 2020, og så får vi jo igen perioder med høj afregning, gætter jeg på.

Det glæder mig meget, hvis det passer at man vil fortsætte udbygningen efter 2020. I så fald har man måske hørt mit budskab om at 70% vind og 30% bio vil være optimalt?

For derefter har vi jo en elforsyning der er 100% fri af fossiler, yder forsyningssikkerhed året rundt, og som for 70% vedkommende koster 6-10 øre/kWh i driftomkostninger og kan fornys hvert 25. år for under 30 øre/kWh i snit.

Dermed kræver vindmøller en konstant PSO-ydelse på 21 øre/kWh, men de vil så også yde et markant pres på elpriserne.

Men det kan jo være at PSO-bidraget kommer til at stige betragteligt mere, når nu solcelleejerne skal til at have 130 øre/kWh via PSO.

Hvis du synes vindmøllerne er for dyre, kan jeg selvfølgelig ikke tro at du vil gå ind for at støtte solceller med så eksorbitante beløb. ;-)

  • 0
  • 0