Lyd ...
Jeg har altid været forarget over, at B&O indbilder købere, at der skal pris og design til, for at opnå god lyd.
Beregninger kan justere på hvad som helst i de digitale musikdata, og bivirkninger deraf, uønsket forvrængning som følge af disse ændringer, kan næppe høres, hvis dataene forinden bliver mangefordoblet i opløsningsgrad, som er muligt, om end at det kræver kraftige computere.
Men: Et musikanlæg kan ikke forhindre, at der er efterklang i et rum, hvori man lytter til musik. Nøgne steder på vægge, og det nøgne loft, og nøgne steder på gulvet, og møbler med hårde overflader, fx kaffebord, er en faktor som ofte bliver overset. Den bedste lydforbedring som man kan gøre sig, er ofte at lyddæmpe. Hvis man er ganske ung, har man dygtige ører der til en vis grad kan kompensere, evner at adskille original lyd fra efterklang. Hvis man ikke er ung, da har man ikke længere denne fine evne, at dømme efter mine egne ører.
Sådan gør man:
A) Kig på hver højttaler: Hvor peger den hen? Det vil sige: Hvor rammer lydbølgerne, de lydbølger som udstråler ligeud? Hvis for eksempel, at retningen peger imod en bar væg, så tildæk den del af væggen med et væg-tæppe.
Mens man er i færd med sine analyser, kan man nøjes med at opstille fx en kost på hovedet imod væggen, og lade et størst og tykkest muligt badehåndklæde nedhænge fra kostens hoved.
B) Når man har identificeret de steder i rummet, hvor lydbølger fra højttalerne rammer især, så betragt disse steder. Hvor spejler de lydbølgerne videre til? Følg vinklerne, og find de steder, der bliver ramt i anden omgang. Hvis disse steder er nøgne, så tildæk dem, akkurat som i punkt A.
C) Fra hvor du især normalt sidder, når du lytter til musik, kig på, om der bag højttalerne er nogle nøgne vægflader. Disse flader, må aldrig være nøgne (hårde). Problemet er, at den lyd der rammer dine ører fra højttalerne, bliver efterfulgt temmelig øjeblikkelig af lyd fra hårde vægoverflader bag højttalerne, lyd som er blevet reflekteret vidt omkring i rummet forinden, og som er at betragte som forvrænging af lyden fra højttalerne. Jo mere, det lykkes for dig at dæmpe reflekteringer af lyd, jo mere falder forvrængningerne af lyden, og jo flere finere detaljer i musikoplevelserne vil blive opfattet af dine ører.
D) Alle ydre faste overflader på højttaleres kabinetter, skal tildækkes af fx tyk filt, eller et tykt lag af badehåndklæder. Årsagen er: Tænk på, at diskanthøjttalere er meget små, det vil sige at de har et meget lille areal til at danne lydbølger med. I forhold dertil, har højttaleres kabinetter en meget stor overflade, og disse overflader, der er typisk seks flader på hver højttaler, udsender mange vibrationer, som indeholder så megen energi, i forhold til diskanthøjttalerne, at det rent faktisk forvrænger lyden temmelig meget endda. Desuden: Ved at lyddæmpe overfladernes evne til at udsende lydbølger fra vibrationer, da opnår man samtidig, at disse overflader ikke længere kan reflektere lydbølger der ankommer fra rummets vægge og møbler, og dette er også meget vigtigt.
E) Hvis man sidder rigtigt uheldigt, når man lytter til musik, da udsender højttalerne en lyd, som delvist passerer dit hoved, og rammer en væg bag dig, og bliver reflekteret forbi dit hoved, i retning tilbage til højttalerne, og ind igennem højttalernes lyd-enheder, og rammer indersiden på højttalernes bagsider, og derfra bliver lyden reflekteret ud igennem lyd-enhederne, og rammer dig i ørerne! Dette er årsagen til, at højttalere nu og da lyder som opstillede "stærekasser", man føler at man direkte kan høre selve kabinetterne. Deraf følger, at højttaleres indre hårde overflader skal være lyddæmpede, det vil sige fx beklædt med tyk filt. Alternativt kan man fx udfylde højttalernes indre rumfang med vat eller noget lignende.
F) Equalizer ... I gamle dage, var dette fy-fy af de slemme, fordi sådanne ødelagde lyden, de var jo analoge og ofte af tvivlsom kvalitet desuden. I dag, derimod, er de digitale, og de kan være af en kvalitet så god, at man ikke kan høre bivirkninger af, at man justerer på diverse frekvensers styrke. Man gør sådan: Lyt til musik, hvor der er en markant ekstra god bas-lys fra fx trommer og kontrabas. Juster på de dybe frekvenser, indtil basserne begynder at lyde som basser, uden at stuen deltager i at skabe lyden. Når den justering er fundet, da kig på frekvensen, hvad er den helt konkret? Hvis frekvensen er fx 115 hz, da kan du stole på, at der også er problemer i din stue ved nogle af disse frekvenser: 230 hz, og 460 hz, 920 hz, og så videre. Disse tanker, om fordoblinger og halveringer af frekvenser, kan hjælpe dig med at få ideer til hvor at justere, fordi det umiddelbart er vanskeligt at høre, hvor optimum er. Når den endelige justering er på plads, er du dog slet ikke længere i tvivl. Læg desuden mærke til, at justeringen er personlig: man har diverse høretab. I min alder, skal der justeres kraftigt, hvis klassiske instrumenter skal lyde som de bør, som de gjorde da jeg var ung.
Følg disse principper, og du kan opnå en forbedring af lydkvalitet.




Kommentarer (3)