Mange har nok prøvet at gemme en af vinterens snebolde i fryseren for at kunne finde den frem på en varm sommerdag og kyle den i hovedet på sine søskende. Samme metode - men med et mere nobelt formål - vil ingeniørerne bag udvidelsen af Oslo Lufthavn Gardermoen tage i brug.

»Med snekøling kan vi reducere dimensionerne på resten af køleanlægget. Desuden giver det bedre driftsbetingelser for varmepumperne, når snekølingen kan tage toppen af kølebehovet,« fortæller Erik Rigstad fra Cowi Norge, der blandt andet projekterer varme og køling i det 117.000 m2 store nybyggeri.

Halverer energibehovet

Sammen med Narud Stokke Wiig Arkitekter og Planleggere AS, Norconsult AS, Aas-Jakobsen AS og Per Rasmussen AS vandt Cowi i 2008 opgaven med at udvide Gardermoen. Lufthavnen åbnede for passagertrafik i 1998 og har i dag en kapacitet på 23 mio. passagerer, men med den nuværende vækst i trafikken vil kapaciteten være opbrugt i 2016.

Derfor besluttede lufthavnens ejer, Avinor AS, at udvide terminalbygningen og bygge en ny 'finger', hvor flyene kan dokke, så kapaciteten kommer op på 28 mio. passagerer om året. Men det centale krav til den 12,8 mia. kr. dyre udvidelse var, at den skulle være et eksemplarisk miljø- og energibyggeri. Bygherren krævede således, at ingeniørerne skulle halvere energiforbruget i forhold til den eksisterende terminalbygning.

Derfor måtte ingeniørerne udnytte de lokale forhold til det yderste.

»Vi havde set på muligheden for at hente overskudsenergi fra afkastluften i den eksisterende terminal, men vi ville hellere forbedre virkningsgraden på ventilationsaggregaterne i et separat projekt. Hvis man har mange forskellige energikilder til en varmepumpe, øges omkostningerne meget, så det kunne bedre betale sig at fokusere på få kilder,« fortæller Erik Rigstad.

»Internt i Cowi havde vi kigget på teknologien før. Vi havde set det udført på et hospital i Sverige, og det gav også god mening her, fordi der samles exceptionelle mængder sne.«

Et badekar fyldt med sne

I praksis går snekøling ud på, at den rene sne, som lufthavnspersonalet alligevel skal fjerne fra start- og landingsbaner i løbet af vinteren, omkring 22.000 m3, samles i et underjordisk bassin. Når bassinet er fyldt, dækkes det med et isolerende lag træflis, så afsmeltningen går langsomt - selv i sommervarmen. Kulden fra smeltevandet udvindes i en varmeveksler, og smeltevandet føres tilbage til lageret for at kontrollere afsmeltningen.

Snelageret kan dække 10-15 procent af det årlige kølebehov. Resten af behovet dækkes af normale varmepumper (30 procent) og frikøling (60 procent). Når det alligevel kan betale sig at etablere snelageret, skyldes det som nævnt, at størrelsen på alle installationer, maskiner og maskinrum kan reduceres mærkbart, når sneen klarer spidsbelastningerne i kølesystemet.

»Vi har haft høje miljøambitioner her. Men kravet er samtidig, at de skal indfries inden for en acceptabel økonomisk ramme. Ellers var løsningen nok blevet droppet for længe siden,« siger Erik Rigstad.

Selv om kølebehovet er det største problem i det nye byggeri, der bygges med udgangspunkt i passivhusprincipperne, er varmebehovet selvsagt også svært at klare, når bygherren stiller hårde energikrav. Men her har ingeniørerne klaret opgaven ved at hente fjernvarme fra et kommunalt spildevandsanlæg og ved bedre udnyttelse af de eksisterende grundvandsboringer.

Den udvidede terminal åbner i 2017.