Nu skal det være slut med, at regnedrengene spørger i øst, og ingeniørerne svarer i vest ...

I hvert fald er det meningen, at projektet Mini Smart Grid (MSG@CBS) skal give studerende på it-linjen på Copenhagen Business School (CBS) et indblik i den praktiske mekanik i et smart grid - og dermed også klæde dem på til at kunne kommunikere bedre med teknikere som ingeniører, når de engang er færdige med handelsstudiet.

60 CBS-studerende i faget Internet of Things prøvede i sidste weekend kræfter med et smart grid-setup. De har blandt andet eksperimenteret med at regulere strøm- og spændings-outputtet fra to ABB-motorer, som er blevet sat op som generatorer i det lille elnet.

»Der kommer foreløbigt 600 volt ud i stedet for 230 volt. Og det er jo en kende i overkanten« siger Rasmus Ulslev Pedersen, lektor ved Institut for It-management ved CBS og en af hovedkræfterne bag MSG@CBS.

Vigtigt teknologisk forståelse

For at gøre weekendens simulering virkelighedstro blev der koblet varmeblæser til en af de to ABB-motorer, der blev drevet af en godt 10 hk benzinmotor fra Honda. Varmeblæserne blev herefter tændt og slukket på samme måde, som eksempelvis køkkenredskaber ville blive på et rigtigt elnet, efter at motoromdrejningerne var blevet reguleret til ca. 30Hz, hvor spændingen stemte med 230 V.

Rasmus Pedersen fortæller, at forløbet gav de studerende et ganske direkte indblik i, hvilke konsekvenser belastningsændringer på elnettet kan have. Samtidig havde de studerende via et smartphone-interface fra Zensehome mulighed for at regulere strømforbruget ved at tænde og slukke for apparater med mobiltelefonen.

»Det er ikke, fordi vi skal være ingeniører, men det handler om at få en fornemmelse af, hvad der foregår i sådan et system. Også i forhold til, når de studerende er færdige med studiet og skal samarbejde med ingeniører eller dataloger,« siger Rasmus Ulslev Pedersen, der selv er uddannet maskiningeniør fra DTU og har en MBA fra USA samt en ph.d. i datalogi fra Københavns Universitet.

Projektet er led i et nyt forskningstema, der kaldes 'Internet of Things'. Foreløbigt er der tale om de meget tidligere faser i mini-smart grid-projektet, som Rasmus Ulslev Pedersen betegner som forskningsbaseret undervisning, hvor tanken er, at de studerende lærer og eksperimenterer på samme tid inden for en relativt ny metode kaldet 'Design Science'.

Snart vindmøller og solceller

Projektet har et budget på omkring 330.000 kroner og er sat til at løbe over de næste 18 måneder. I løbet af perioden skal der bygges mere til forsøgs-smart grid'et, så det gradvist nærmer sig virkelighedens verden.

»Næste gang får vi en vindmølle og nogle solceller koblet til. Og så skal vi have digital temperaturaflæsning af motorerne koblet på også, « siger Rasmus Pedersen.

Den digitale temperaturaflæsning kommer til at foregå ved at koble et nyudviklet Nabduino board fra danske virksomhed Nabto til generatorerne. Nabto har blandt andet specialiseret sig i at lave software, der fylder meget lidt i bits og bytes og derfor egner sig til at blive indlejret i eksempelvis høreapparater og andre 'internet of things'-produkter, fortæller Rasmus Ulslev Pedersen.

»ABB-motorer har denne sensor indbygget, og den værdi er interessant at aflæse. Motoren vil nemlig stige i temperatur, og det er et vigtigt parameter, når vi skal undgå eventuelt sammenbrud i mini-grid'et,« siger han.

Ud over det tekniske indblik har MSG@CBS til formål at udforske de forretningsmæssige perspektiver i smart grid-teknologien, herunder hvordan priserne på strømmen i et elnet svinger på forskellige tider af døgnet, og hvornår det derfor bedst kan betale sig at tænde for eksempelvis en opvaskemaskine - hvad enten det sker automatisk eller manuelt.

»Men det er i sig selv en udfordring at finde ud af, hvornår eksempelvis en opvaskemaskine skal tændes. For hvis mange maskiner tænder på samme tid på elnettet, kan det påvirke belastningen og prisen i nettet. Det er komplekst at finde ud af, hvordan den slags mekanismer skal styres. Og det er blandt andet noget af det, vi forsøger at finde frem til ved at prøve det af i praksis,« siger Rasmus Ulslev Pedersen og tilføjer:

»Et Excel-regneark ville ikke have givet samme forståelse og realisme.«

Da projektet ud over beregningsmodeller både har it- og ingeniørmæssige aspekter, håber Rasmus Ulslev Pedersen, at der i løbet af projektets levetid kan skabes et samarbejde med eksempelvis Danmarks Tekniske Universitet, Aalborg Universitet i Sydhavnen og IT Universitetet.