Københavns Kommune har lanceret sin skybrudsplan, der skal sikre byen mod de massive oversvømmelser i fremtiden.

Ifølge planen er det overordnede mål, der definerer alle tiltag, at holde den maksimale oversvømmelsesdybde på gader og veje på maksimalt 10 centimeter vand.

Det vil godt nok betyde, at det vil blive besværligt at komme frem for biler og cyklister, men samtidig vil det sikre, at regnvandet relativt let kan holdes væk fra kældervinduer og nedgange, og at vejene kan anvendes som afledningskanaler, hedder det i planen.

Årsagen til, at det netop er 10 centimeter, skal findes i en cost-benefit-analyse. Den viser, at de forskellige tiltag vil have størst gevinst ved at tilpasse tiltagene til skybrud, der indtræffer én gang på 100 år.

Ved lavere risikodimensionering vil skader såvel som drift og vedligehold af kanaler, tunneler og bassiner være større. Omvendt vil en højere risikodimensionerning giver mindre skader, men til gengæld markant større anlægsudgifter samt drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

Kommunen understreger desuden, at man ikke kan sætte gang i alle projekter på én gang, både af hensyn til økonomi og kapacitet. Planen er derfor at sikre byen over de næste 20 år, hedder det.

Tilgangen betyder, at en række områder skal prioriteres. Det er de områder, hvor skaderne er mest omkostningstunge, samt der, hvor løsningerne vil være lettest at implementere.

Blå og grøn hovedstad

Skybrudsplanen deler byen op i 26 vandoplande, som alle er vurderet ud fra risiko og effekt ved tiltagene. Det betyder, at de områder, der bliver prioriteret, bliver store dele af midtbyen, Vesterbro og Sydhavnen samt Nørrebro og ydre Østerbro.

Flere tiltag vil blive iværksat i flere områder på samme tid, og der vil blive afveget fra planen, hvis der eksempelvis er projekter i forbindelse med renovering af veje og gader, hedder det.

Generelt lægger kommunen op til, at projekter som vandveje og bassiner bliver en integreret del af byen og vil gøre København til en mere grøn og blå hovedstad. Det betyder konkret, at kanaler skal bygges, så de indgår på en rekreativ måde i det almindelige bybillede, samtidig med at kommunen vil bygge tunneler, der på kort tid, kan lede store mængder regnvand til havnen.

På Åboulevarden mellem Nørrebro og Frederiksberg vil man genåbne den gamle Ladegårdså, der i øjeblikket løber i rør under gaden. Åen skal fungere som en blå opsamlingskanal for regnvand fra begge bydele ved skybrud, men vil blive ført ad Rantzausgade som en åben kanal. Samtidig kan de gamle rør bruges som aflastningskanal, lyder visionen i skybrudsplanen.

Det hele vil koste 3,8 milliarder kroner, estimerer kommunen. Til sammenligning kostede skybruddet i juli fem milliarder kroner i skader.

Formelt set er skybrudsplanen stadig kun et udkast: Der er nemlig en række juridiske og tekniske problemer, som skal løses, før arbejdet kan gå i gang, Som reglerne er i dag, er det vanskeligt at anvende eksisterende veje til skybrudskanaler, da forsyningsselskaberne (Københavns Energi og Frederiksberg Forsyning) ikke må finansiere projekter, der direkte omhandler spildevandshåndtering.

Og da Københavns spildevand og regnvand i det nuværende kloaksystem føres sammen, skal Folketinget ændre på regelværket, før planen kan sættes i gang, og de mange projekter kan finansieres med takstmidler. Det er en vandafledningsafgift, som er en del af prisen for hver kubikmeter vand, der købes af vandforsyningen.

Kommunen skriver i en pressemeddelelse, at man forventer, at Folketinget vil vedtage lovændringerne i løbet af 2012-2013.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Københavns Kommune