Spil skal ikke designes af eksperter i programmering, men af eksperter i bevægelse. I hvert fald, hvis det er spil med virtuelle figurer, der skal reagere naturligt på det menneskelige kropssprog. Sådan lyder parolen fra Marco Gillies, der blandt andet underviser og forsker i computerspil ved Goldsmiths College i England.

Og Marco Gillies ord er mere end blot en hensigtserklæring eller en filosofisk betragtning. Han har nemlig startet et projekt, hvor skuespillere af kød og blod skal få virtuelle personer i computerspil til at reagere på en naturlig måde baseret på spillernes kropssprog. Det fortæller Wired.co.uk.

Der er altså tale om mere end ordinær motioncapturing - teknikken hvor et menneske får monteret en masse sensorer, som bliver brugt til at omsætte de menneskelige bevægelser til en virtuel verden, så spilfigurers bevægelser ser naturtro ud. Det kan også være heste, der får deres bevægelser registreret og omsat til virtuelle heste, som det var tilfældet i westernspillet 'Red Dead Redemption', der fik ros for blandt andet hestenes naturtro bevægelser.

Men Gillies vil mere end det. Han vil bruge skuespillernes forståelse af kropssprog til at programmere computerspil, så virtuelle karakterer reagerer troværdigt, hvis nogen eksempelvis griner af dem.

»Det er notorisk vanskeligt at skrive software, der kan genkende komplicerede og subtile bevægelser som det menneskelige kropssprog. Vi har en anderledes tilgang til det, hvor vi gør det muligt for personer at designe bevægelsesinterfaces direkte ved at bevæge sig,« siger Marco Gillies til Wired.co.uk.

Skuespiller i dragt

Projektet involverer en skuespiller, der bliver iført en dragt, som bevægelsessensorer kan sættes på. En video på Youtube viser, hvordan en anden person - der skal agere en spiller - står foran et Microsoft Kinect-kamera. Skuespilleren, der kan se spilleren via Kinect-kameraet, reagerer nu på forskellig vis, alt efter hvordan spilleren opfører sig. Så hvis spilleren eksempelvis udviser en hånende attitude, kan det være, skuespilleren bøjer hovedet, vender ryggen til og skamfuldt trasker bort.

Mens dette show står på, bliver skuespillerens bevægelser registreret. Herefter bliver de forskellige situationer tagget, hvorefter det nu er meningen, at en algoritme skal kunne genkende en hånlig attitude fra en spiller og automatisk reagere ved at få en virtuel spilfigur til at bøje nakken og traske slukøret bort.

Den form for kropslig intuition kan ikke sådan uden videre programmeres ind i et computerspil, hvis det skal foregå på traditionel vis, mener Marco Gillies:

»Skuespillere forstår bevægelse implicit i deres kroppe. De forstår bevægelse gennem bevægelse. Det vil være nærmest umuligt at forvandle den form for implicitte forståelse til regler, som vi explicit kan programmere ind i software. Vi kan designe gameplay ved handling og skuespil snarere end via programmering.«

Pointen med projektet er at skabe computerspil, der kan finde ud af at reagere hensigtsmæssigt på de små finesser i det menneskelige kropssprog.

»Det er de små hverdagsbevægelser, som vi foretager os ubevidst, der er svære at programmere på en konventionel måde,« siger Marco Gillies.

Algoritmen bag projektet bygger på en såkaldt decision tree algoritme.

Selv om skuespillere indtil videre spiller en central rolle i projektet, har systemet også været testet på ikke-skuespillere.

»Vi mener, at vores måde at gøre det på har potentiale til både at skabe nye måder, som eksperter kan designe computerspil på, men også for almindelige spillere i forhold til at tilpasse deres spil,« siger Gillies til Wired.co.uk

Dokumentation

Wired: Actors teach game characters the subtleties of body language
Wikepedia: Decision tree