Inspirerende og overbevisende
Jeg googlede lidt og kommet frem en fuldtids forfatterskole i København. Men kender nogen til Internet-kursus eller lignende. Jeg vil være glad at læse om det.
Mvh
Bjarne Kousholt er noget så sjældent som en civilingeniør med et omfattende forfatterskab bag sig. Og nu kan han føje endnu en bog til listen, en moppedreng på knap 500 sider, 'Projektlederens værktøj', som netop er udkommet.
Bogen samler 112 projektlederværktøjer og er tænkt som en formelsamling til projekt- og forandringslederen og er et supplement til lærebogen 'Projektledelse - teori og praksis', der er så populær, at den her i midten af februar udkommer i en fjerde udgave.
Lysten til at blive forfatter har luret lige siden skoletiden, men det var først i midten af 1990'erne, at den nu 57-årige Bjarne Kousholt gjorde noget ved det, da der dumpede et kuponhæfte ind ad døren med et tilbud om et brevkursus som forfatter.


»Det var lidt sjovt, for sådan noget plejer jeg ikke at reagere på. Men det var redaktører fra et forlag, der stod for det, og tjente man ikke kursusprisen ind, var det gratis,« siger Bjarne Kousholt, der dengang arbejdede som leder af projektafdelingen hos Danfoss System Automatik i Herlev.
Bjarne Kousholt fik ikke kurset gratis, for han endte med at skrive en lærebog til gymnasiet og folkeskolens ældste klasser om danske indvandrere i Amerika. Og han kom i den grad i gang med at skrive.
Det blev til en serie på tre bøger om Europas grænseregioner: Baskerlandet, Sønderjylland & Slesvig samt Alsace, og siden fulgte syv bøger om store naturvidenskabsmænd, blandt andre H.C. Ørsted.
Det helt store publikum fik Bjarne Kousholt dog først med sine projektledelsesbøger, som er kommet i flere udgaver og mange oplag. Den første af dem, 'Projektlederhåndbogen', skrev han, fordi der var noget, han måtte fortælle:
»Der er et eller andet 'drive' - det er nok for stort at sige indignation - bag alle de bøger, jeg har skrevet. I det her tilfælde var jeg via mit job i Danfoss blevet kastet ud i projekter, hvor jeg lærte det på den hårde måde. Derfor fik jeg lyst til at fortælle folk, hvordan man kan undgå at fejle og tabe penge,« siger Bjarne Kousholt.
Bogen solgte og sælger godt, men den var ikke vægtig nok til at indgå som lærebog på uddannelsesinstitutioner, så da hans forlag bad ham skrive en bog med mere faglig tyngde, tog han udfordringen op. Det blev til bogen, der nu er udkommet i en fjerde udgave.
Bjarne Kousholts bøger er spækket med lærerige eksempler og cases fra virkeligheden, og det er meget bevidst:
»Jeg vil gerne bevise det, jeg skriver. Så i stedet for blot at skrive, at H.C. Ørsted var en god og varmhjertet person, brugte jeg en tekst, hvor H.C. Andersen beskriver, hvordan Ørsted tog sig af ham,« siger han.
De mange cases, som projektledelsesbøgerne er spækket med, er alle hentet fra virkeligheden:
»Jeg har nemt ved at se episoder for mig og huske dem,« siger Bjarne Kousholt.
Det er i høj grad et spørgsmål om prioritering, at Bjarne Kousholt får tid til at skrive ved siden af sin virksomhed, Researchfirm, der arbejder med projektledelse og forandringsledelse:
»Jeg prøver at være meget sammen med mine børn og min kæreste og cutter ned på andet, f.eks. ser jeg stort set aldrig fjernsyn. At skrive er en pause for mig. Når jeg har været ude at holde kursus en hel dag, slapper jeg af ved at skrive eller rode med research,« forklarer han.
Forfatterskabet blev også en katalysator, da han skulle have gang i sit eget firma:
»Jeg hyrede en dygtig telefonsælger til at sælge mine ydelser. Han fortalte, at bøgerne gjorde forskellen på et marked, hvor der er mange om buddet, fordi det giver respekt, at man har skrevet en bog om projektledelse.«
Næste bog på hylden bliver en tynd bog med arbejdstitlen 'Kernen i projektledelse', og den fokuserer, som titlen antyder, på det vigtigste i projektledelse.
Bjarne Kousholt drømmer om at få udgivet en roman. Der ligger allerede en thriller i skuffen, men ingen forlag har bidt på. En fare, han allerede hørte om på brevkurset:
»Redaktøren advarede om, at romaner og noveller er svære, mens markedet for faglig litteratur er bedre,« siger Bjarne Kousholt, hvis bøger for længst har tjent de penge, han brugte på forfatterbrevkurset, hjem.
1980: Uddannet civilingeniør i svagstrøm, DTU.
1980-81: Kvalitetssikringsingeniør ved DISA.
1981-83: Forskningsingeniør hos norske Veritas.
1983-86: Projektleder ved Nea Lindberg.
1986-89: Sektionsleder i Procos.
1989-90: Teknisk chef hos DDC International.
1990-98: Leder af projektafdelingen og chef i Danfoss System Automatik.
2001: Adm. direktør hos Escon Electronic.
2001-05: Resultatcenterchef i Post Danmark.
2005-: Etablerer Researchfirm, der arbejder med projektledelse og forandringsledelse.
Har skrevet 20 bøger, blandt andre: 'Amerikas danske indvandrere', 1995. 'Kommunikation & Fysik', 1997. 'Europas Regioner: Baskerlandet', 1999. 'H.C. Ørsted og fornuften i naturen', 2000. 'Projektlederhåndbogen', 2001. 'Europas Regioner: Alsace', 2001. 'Karrierebogen', 2003. 'Inge Lehmann og Jordens kerne', 2004. 'Projektlederens værktøj', 2012.
Se alle bøger på: www.researchfirm.dk
Jeg googlede lidt og kommet frem en fuldtids forfatterskole i København. Men kender nogen til Internet-kursus eller lignende. Jeg vil være glad at læse om det.
Mvh

Kommentarer (1)