Skift til specialdesignede løbesko øger risiko for skader

Selv om avancerede løbesko skulle kunne forebygge skader, kan skiftet til nye løbesko i sig selv udløse skader, da kroppen skal vænne sig til et nyt belastningsmønster. Forsker anbefaler at gå forsigtigt frem med at ændre løbestil.

Du kan med sindsro ignorere ekspedientens salgstale, næste gang du præsenteres for en af sportsforretningens topmodeller inden for løbesko. For avancerede løbesko kan ikke i sig selv forebygge løbeskader, konkluderer et amerikansk studie.

Studiet, der er fra det amerikanske forsvar og omfatter over 7.000 mænd og kvinder, viser faktisk, at risikoen for skader er større med sko, der er særligt tilpasset løberens fødder.

»Problemet er, at når man får nye løbesko, skal kroppen tilpasse sig en ny løbestil og et nyt belastningsmønster, og det kan give skader, hvis man ikke avancerer forsigtigt,« forklarer Tine Alkjær, lektor fra Københavns Universitet, Institut for Neurovidenskab og Farmakologi til Ingeniøren.

Avancerede løbesko kan ikke i sig selv forebygge løbeskader, konkluderer et amerikansk studie. (Foto: Wikimedia)

Adaption og løbestil

»Der findes måske lige så mange unikke løbestile, som der findes løbere,« siger Tine Alkjær.

Hver løbestil har sit belastningsmønster på sener og væv, og får man anderledes løbesko på, vil det belastningsmønster ændre sig, og kroppen vil på ny kræve tid til at tilvænne sig det:

»Vævet er tilpasset den belastning, det er vant til at blive udsat for. Hvis du så pludselig øger eller ændrer den belastning, så er det, det kan give skader.«

Dermed kan skiftet til nye løbesko i sig selv være kilden til skader, selv om man måske købte skoene netop for at undgå skader.

»Mange kender jo godt det dér med, at man lige vil presse sig selv lidt mere, nu man er i gang. Det er bare ikke alle, der kan holde til det, og så er det her, skaderne kan opstå. Specielt hvis man belaster sin fysik på en anden måde, end den er vant til,« siger Tine Alkjær.

På den baggrund er det nærliggende at mistænke udskiftning af løbesko for en del af de skader, som de skulle forebygge.

Det vigtigste er ifølge lektoren, at man starter blødt ud og mærker efter kroppens signaler, når man har fået nye løbesko.

Du skal ikke løbe i træsko

Naturligvis er det ikke fuldstændig lige meget, hvad du har på fødderne, når du løber. Derfor kan det ikke skydes helt til jorden, at smartere løbesko kan forhindre skader.

»Men hvis man allerede har løbesko, man har vænnet sin løbestil til, vil nye sko give et nyt belastningsmønster, som kan give anledning til skader, hvis man regner med at kunne løbe samme distance,« siger Tine Alkjær.

Vigtigere er det at føle sig tilpas i de løbesko, man bruger. Hvis de føles forkerte og unødigt belastende, ville det ifølge lektoren være oplagt at udskifte dem:

»Hvis man gerne vil skifte løbestil, kan man sikkert godt vænne sig til det. Men man skal bare være opmærksom på kroppens signaler og måske gå lidt ned i belastning.«

Barfodløb er heller ej den hellige gral

Løb er, omend sundt, i det hele taget en belastende sport for kroppen. I 2010 beskrev Nature, hvordan barfodsløb reducerer belastningen af kroppen. Men heller ikke færre løbesko ville ifølge lektoren i sig selv resultere i færre skader.

»Hvis folk gik over til kun at løbe på bare fødder, så ville vi se nogle anderledes skader på bevægelsesapparatet, men jeg tror ikke, vi ville se færre løbeskader,« siger Tine Alkjær.

Når man løber, udsættes fødder og ankler typisk for stød på omkring fire gange kroppens vægt med de bevægelsesmønstre, der har været typiske indtil barfodsløb.

Løber man uden sko, vil man have tendens til at trække fødderne mere ind under kroppen og lande på forfoden frem for hælen. Derved får man et bevægelsesmønster, der absorberer stødene længere op gennem ben og hofter, og det ses typisk hos løbere, der løber over 15 km/h.

For den gennemsnitlige løber ville det derfor være en væsentlig omvæltning at gå fra almindelige sko til bare fødder.

»Men hvis man ikke er vant til at løbe uden sko, der absorberer lidt af stødet, vil barfodsløb hurtigt kunne give skader. Typisk får barfodsløbere akillesseneskader,« siger Tine Alkjær.

Forskellen ligger i brugeren

Alt i alt er det ikke til at sige, præcist hvad der virker for hvem. Det vil falde tilbage på løberens måde at bruge skoene på.

Så rådene fra lektoren kan summeres op til at føle sig frem, lytte til kroppen, og så behøver man ikke skifte løbesko, før man føler, det er nødvendigt. Butikkerne kan påstå, at du vil klare dig bedre med en ny løbesko, men den vil kræve tilvænning, hvis du skal undgå at løbe ind i nye skader.

»Det handler allermest om, hvor intenst man træner, og hvor lange pauser man giver sig selv imellem. Der er her, man kan sætte ind for at undgå skader,« siger Tine Alkjær.

Kommentarer (4)

Det var den bedste af de artikler der har været oppe i løbet af de sidste dage i medierne, omkring dette emne. Super. Andre har været for meget "overskrifts" præget, og ikke har gået i dybden. Få nævner at det nemlig er forandringen i ens løbe-belastning som ofte giver skader, såsom et skift af løbesko. Dvs. det kan godt være man køber nye smarte løbesko, men hvis ikke man stille og roligt vender sig til at løbe i dem, jamen så er det stor risiko for at få skader.

  • 0
  • 0

Jerk W. Langer gav følgende råd i radioen:
- Løb i de sko du følger dig godt tilpas i
- Hav 4 (fire!) par sko af forskellig alder og skift mellem dem
- Kasserer ikke dine løbesko efter fx 800 km, hvis du løber godt i dem

Ulempen, som han også nævnte, er at det er dyrt at prøve sig frem.

  • 0
  • 0

Hvis du varmer godt op og tager den med ro i starten , går det nok. Jeg træner+varmer selv fødderne op på en airex balance pad, plus jeg løber på stranden. Så får man stærke fødder og ankler, og så går det da med de fleste løbesko; jeg har selv 4 forskellige, og det er da intet problem.

  • 0
  • 0

Alle det sidste døgns artikler (inkl. denne) om dette emne tager udgangspunkt i, at man:

1) har det fint i dag
2) gerne vil undgå skader i fremtiden

Men det, der foregår nede i løbeskobutikken, er jo typisk lige modsat:

1) Man har en begyndende skade eller irritation
2) Søger en løsning via skift til andre sko

Jeg har sjældent hørt om nogen med helt raske ben/knæ/ankler/fødder, der går ned i en løbeskobutik med henblik på at skifte til dyrere og helt anderledes sko baseret på en løbestilsanalyse. Det kræver ikke et "studie" at konkludere, at det ikke er skadesforebyggende, når man allerede har det fint.

Selv har jeg en del (hm nej mange!) løbesko til forskellige formål:

  • Meget støttende sko til distancetræning (20-30km)
  • Lettere støttende sko til langdistance-konkurrence (maraton)
  • Lette, neutrale sko til kort- og mellemdistance-konkurrence (10-21km)
  • Ultralette sko til kortdistance-konkurrence (5-10km)

Det er et spørgsmål om komfort i forhold til ydelse. Bruger desuden flere par af de støttende typer til distancetræning, da én sko sjældent er komfortabel at løbe i dagen efter en 20+km tur. Løbestilsanalyse har været inspiration for nogle skovalg med fint resultat.

Løber 50-100km per uge, så har en del "statistik materiale" i rygsækken.

  • 0
  • 0