Jordskælvs skalaer
Af hvilken årsag angives rystelserne på Mercalli skalaen og ikke Richterskalaen, som de fleste "almindelige" kan forholde sig til ??
Udvindelse af skifergas var sandsynligvis årsag til to mindre jordskælv, der ramte Blackpool på den engelske vestkyst i sommer.
Nu konkluderer en rapport fra en uafhængig rådgivergruppe bestående af virksomhederne Seismik, Q-con, Geosphere, Stratagen og Baker-GMI, at årsagen til jordskælvene sandsynligvis var, at selskabet Cuadrilla Resources var begyndt at lave hydraulisk frakturering i området. Det skriver den britiske hjemmeside New Civil Engineer.
Hydraulisk frakturering er en udvindingsmetode, hvor man borer ned og derefter vandret ind i et porøst skiferlag. Derefter pumper man en blanding af vand, sand og kemikalier ned under stort tryk for at få skiferlaget til at revne og sprække i alle retninger. Derved frigives de kulbrinter, der kan udnyttes kommercielt.
Cuadrilla bestilte rapporten efter jordskælvene og stoppede samtidig væskeinjektionen. Men specialisterne mener, at Cuadrilla godt kan genoptage forsøgene, hvis selskabet installerer et overvågningssystem, som kan opfange små jordskælv, så produktionen kan stoppes, hvis der er fare for et større jordskælv.
Jordskælvene skyldtes nemlig - igen ifølge rapporten - et sammenfald af meget usædvanlige omstændigheder.
Borefeltet, Preese Hall-1, ramte et område, hvor der i forvejen var en forkastning med store spændinger. Der var plads til store mængder væske i forkastningen, og forkastningen var samtidig så sprød, at der ikke skulle meget til at udløse jordskælv.
Rapporten konkluderer, at det ikke var den hydrauliske frakturering i sig selv, der udløste jordskælvene, for vandinjektionerne skete flere timer før jordskælvene. Men vandtrykket har påvirket forkastningen og dermed udløst jordskælvet.
Sandsynligheden for et lignende sammenfald af uheldige omstændigheder i samme område er lille, men skulle det ske, kan det i værste fald udløse et jordskælv på 3 på Mercalli-skalaen - det svarer til den rystelse, som man mærker, når en lastbil kører forbi.
Cuadrilla har efter rapportens offentliggørelse lovet at installere et varslingssystem og samarbejde mere med de lokale myndigheder.
I Frankrig har politikerne forbudt hydraulisk frakturering, mens der i USA har været stor modstand blandt borgerne i de områder, hvor metoden er blevet brugt, fordi gassen nogle steder er kommet ind i drikkevandslag og har gjort, at man kan sætte ild til vandet.
I Europa-Parlamentet er en gruppe parlamentarikere desuden gået sammen om at få indført et midlertidigt stop for hydrofracking.
Læs rapporten her
Læs artikel om rapporten hos Bloomberg
Cuadrillas hjemmeside
Af hvilken årsag angives rystelserne på Mercalli skalaen og ikke Richterskalaen, som de fleste "almindelige" kan forholde sig til ??
For at være helt præcist, har Richter-skalaen ikke været anvendt i mange år. Den er blevet holdt kunstigt i live af journalister, som meget misvisende har angivet styrken af jordskælv i Richter, selvom den er målt på Mercalli-skalaen.
For at være helt præcist, har Richter-skalaen ikke været anvendt i mange år. Den er blevet holdt kunstigt i live af journalister, som meget misvisende har angivet styrken af jordskælv i Richter, selvom den er målt på Mercalli-skalaen.
Efter hvad jeg kan finde om de 2 skalaer (ved hjælp af Google) lyder din konklusion mærkelig Anders.
Mercalli skalaen har ikke målte værdier, idet skalaen udtrykker hændelsernes (følgeskadernes) omfang, og ikke tager hensyn til styrken i epicentret.
Richter skalaen derimod tager udgangspunkt i målte værdier.
Desuden er Mercalli skalaen ældre end Richter skalaen.
Kan du uddybe, Anders, hvorfor du mener at Richter skalaen ikke bruges mere, evt. med et link?
Tror nok det er ing.dk som tager fejl her. Iflg. BGS (http://www.bgs.ac.uk/research/earthquakes/...) så var det 2,3 på den lokale richterskalaen (ML som er defineret på www.bgs.ac.uk/downloads/start.cfm?id=661)
Og en hurtig googing viser at medier skulle tage et lyn-kursus i naturvidenskabelige begreber...
Hej Preben,
Undskyld for det sene svar. Jeg har fejlagtigt sammenlignet "moment magnitude scale" (MMS) med Mercalli-skalaen, som jeg intet kendskab har til. Man gik over til MMS fordi Richter-skalaen ikke fortæller hvor meget energi der bliver udløst af et givet jordskælv, blot dets amplitude på et seismometer. Derudover har Richter-skalaen et maksimum, hvilket MMS ikke har.
Her har du et link, hvor det mere tekniske er forklaret i nogen detalje:
http://geology.about.com/cs/quakemags/a/aa...
Anders

Kommentarer (5)