Skattejægere med speciel sonar hiver 48 tons sølv op af Atlanten

Ved hjælp af en speciel sonar på en flere kilometer lang wire fandt selskabet Odyssey Marine Exploration frem til en sølvskat til en samlet værdi på over én milliard kroner.

En enorm sølvskat fra anden verdenskrig har efter mere end 70 år igen set dagens lys. Bogstaveligt talt. De i alt 48 tons sølv stammer fra lastrummene af S.S. Gairsoppa, der i 1941 sank efter at være ramt af en torpedo fra en tysk ubåd godt 500 kilometer sydvest for Irland.

Direktøren for firmaet Odyssey Marine Exploration (OME), Greg Stemm, fortæller til New York Times, at lasten er både den tungeste og dybest liggende, der nogensinde er blevet bjærget. Et vink med en vognstang om, at ingen last er for tung eller ligger for dybt.

»Folk har været nervøse for, om teknologien kunne klare det. Denne operationen har vist, at vi har fuld kontrol over den,« siger han.

De 48 tons sølv har en samlet værdi på over én milliard kroner. OME vil få 80 procent af sølvets værdi, mens resten går til den originale ejer - den britiske regering.

Dele af skatten fundet med speciel sonar

OME fandt frem S.S. Gairsoppas endelige hvilested på 4,7 kilometers dybde sidste år. Som beskrevet i Ingeniøren sket det ved hjælp af en speciel MAK-1M-sonar, som kan trækkes på en flere kilometer lang line og som kan kigge til siden.

Læs også: Sonar på en wire fandt sølvskat på fem kilometers dybde

Siden har man haft en en fjernstyret undervandsrobot med kameraer nede for at tage billeder i høj opløsning, inden selve bjærgningen er begyndt.

S.S. Gairsoppa var på vej fra Calcutta i Indien til Liverpool i England i december 1940 med te, jern og en ukendt mængde sølv. Greg Stemmer vurderer, at den samlede mængde sølv kan være helt op til 240 tons, og regner med at vende tilbage for at foretage endnu en bjærningsaktion snart.

Skibet sejlede som del af en konvoj, men dårligt vejr og lave mængder kul tvang kaptajnen til at sænke farten og sejle på egen hånd mod Irland.

Den 17. februar 1941. blev S.S. Gairsoppa opdaget af en tysk ubåd under kaptajn Ernst Mengersens kommando. Den tyske ubåd sank S.S. Gairsoppa med en torpedo og åbnede ild mod redningsbådene, mens det sank.

Greg Stemm fortæller, at man under bjærningen ikke har fundet rester af de 85 mand, som var ombord, da torpedoen ramte.

Dokumentation

New York Times om fundet

Emner Lyd

Kommentarer (13)

Kan man rapportere ved at klikke på journalistens navn, som står lige inden brødteksten. Min erfaring er at de sætter pris på det.

  • 0
  • 0

var på vej fra Calcutta i Indien til Liverpool i England ....

Mon ikke de fleste ved hvilke lande Calcutta og Leverpool ligger i?

  • 0
  • 0

Jeg ved ikke, hvor Leverpool ligger, sååå.....

Nej - men man ved det ligger i United Kingdom of Great Britain ? - måske endda i England??

Hvis du kender Beatles, ved du det ligger ved Mersey - og er du meget mere interesseret, så slå det dog op...

(Det ligger på vstkysten af England - lige nord for Wales) og det har - så vidt jeg kan se - ingen betydning for konvoj-ruten og sænkningstedet, hvor det skulle hen. I 1941 gik ruterne godt fri af Frankrig.

  • 0
  • 0

Hvis alle I sproglige "Kloge Åger" kunne finde ud af at holde mund, når der er småfejl i en tekst, som andre godt kan læse, ville det være rigtig dejligt.

Er der tale om faktuelle fejl, kan I jo bare klikke på journalistens navn i toppen af artiklen og give forfatteren direkte besked.

  • 0
  • 0