Vælger du et diskret solcelleanlæg, der er integreret i dit tag, kan du afskrive med fire procent om året. Hæver du derimod dine solceller nogle centimeter over taget, kan du afskrive med 25 procent årligt. Skatteteknikaliteter er på den måde skyld i, at tusindvis af danskere formentlig vil foretrække den klodsede løsning, når de skal købe solceller.
»Jeg kan simpelthen ikke få ind i mit hoved, hvorfor man fremmer løsninger, som skæmmer bygningsmassen, frem for løsninger, som kan det samme, men ikke skæmmer bygningsmassen,« siger Torben Kaas, der er branchechef i interessegruppen VE-Byg under Dansk Byggeri.
Sagen er nemlig den, at Skat betragter en integreret løsning som en del af byggeriet, og det bliver derfor også afskrevet som et byggeri. Det vil sige fire procent årligt.
Men hvis du monterer dit solcelleanlæg på et stativ, bliver det betragtet som produktionsudstyr. Det kan afskrives med 25 procent af 115 procent af restværdien.
I kroner og ører betyder det, at hvis du køber et påmonteret solcelleanlæg for 100.000 kroner, kan du trække 28.750 kroner fra i skat det første år. Køber du et integreret anlæg kan du trække 4.600 kroner fra i skat.
Det er altså en noget mere favorabel handel, og beregninger i en ny rapport fra Det Økologiske Råd og VE-Byg viser, at tilbagebetalingstiden bliver reduceret med to til tre år, mens tilbagebetalingstiden på de integrerede løsninger typisk bliver reduceret med bare seks måneder.
Hos solcelleproducenten Nordic Energy Group er man ikke i tvivl om, at forskelsbehandlingen spiller ind, når potentielle kunder dropper solcelledrømmene.
»Når folk finder ud af, at man ikke kan afskrive så meget på de integrerede løsninger, så vælger de dem fra. Vi mister kunder på det,« siger Niels Heidtmann, som er teknisk direktør ved Nordic Energy Group.
Virksomheden har tidligere haft en kunde, som investerede i en vandtæt underkonstruktion til solceller, som skulle integreres i taget. Men da skattereglerne blev klarlagt for kunden, valgte han at lægge sten over underkonstruktionen for at hæve solcellerne over taget. Investering i en underkonstruktion var spildt.
Det Økologiske Råd har netop offentliggjort deres indspark til debatten om solcellers fremtid i Danmark. Her er man også bekymret for, hvad forskelsbehandlingen kommer til at betyde for den danske solcelleindustri.
»Det har været meldt ud, at hvis man skal satse på et område for den danske solcellebranche, hvor den har en chance, så er det bygningsintegrationen. En stor del af de bygningsintegrerende løsninger i dag er faktisk fra danske producenter,« siger Martin Bøndergaard, der er klima- og energimedarbejder i Det Økologiske Råd.
Han tror, at danske designet integrerede løsninger kan være en potentiel eksportvare i fremtiden.
Skatteminister Thor Möger har flere gange afvist at ændre afskrivningsreglerne. Senest over for Jakob Jensen (V) den 2. april 2012.
Nu er det vel i højere grad samfundets opgave at fremme tekniske kvaliteter frem for noget, som tilfældigvis ser pænere ud. Jeg fik mine celler på taget i går, og de ser ok ud, om end de ikke er valgt for deres udseende. Det bliver ikke meget, jeg selv kommer til at se til dem. Mine naboer får i stedet fornøjelsen, og det er trods alt ikke for deres skyld, de er sat op.
Det er vel meget logisk, at du ikke kan drive dit tag som en virksomhed.
For at bruge virksomhedsreglerne, skal der være tale om et produktionsapparat.
En virksomhed skal kunne købe og sælge sit produktionsapparat, og en virksomhed kan gå konkurs eller afvikles - hvordan gør man det med et tag på et hus?
En lukket virksomhed kan ikke efterlade en familie med et hul til himmelen!
Jeg har en relativt stor tagflade 120 m2 45 graders hældning og sydvendt, men jeg har også masser af vinduer. Er der nogen, der har fundet en pæn løsning på at sætte solceller på sådan et puslespil? (Jeg vil gerne se et billede eller to, hvis der er nogen der vil dele deres overvejelser/løsninger her.)
Da en del juletræsproducenter for nogle år siden ville gå konkurs overtog Jyske Bank træerne til de skulle fældes. Ikke fordi det er en banks kerneydelse at sælge juletræer men ellers skulle træerne fældes hvilket var økonomisk rigtigt dumt. Eller blive stående også ville de ellers juletræskonkursramte ejere af jorden få foræret træerne af Jyske Bank. Igen rigtigt dumt.
På samme måde er det altså med solceller på et tage grimme eller kønne. De bliver en del af huspantet.
Der en nogle stykker i min omgangskreds der harcelere over naboens nyopsatte anlæg der både er grimme og reflektere. Så æstetik har helt sikkert en indflydelse på om vi forsat som nation synes at vi skal understøtte private solcelleanlæg.
Når vi nu giver tilskud (ved ikke at opkræve skat!) til private solcelleanlæg giver det i mit hoved mere mening at støtte dansk produktion end kinisisk produktion.
Det er de dyrere integrere anlæg vi skal tjene vores penge på. Derfor ville det give god mening kun at støtte disse anlæg.
Det giver både flere job, en mindre import og helt sikkert et bedre naboskab.
Der må - alt andet lige - være en ydelsesmæssig fordel med afstand ind til taget, hvor der kan passere vindbåret "køleluft" bag panelerne - solpanelers ydeevne falder typisk med 0,4% pr. grad.
/Rune
Taberen ved solenergi er forbrugeren, e.g. den der bor i lejlighed og har en lav indkomst hvor elregningen er en stor post.
Vinderen er velbeslåede med eget hus, der har et tag og mulighed for financiering.
I Tyskland er problemet stort, mange fattige og folkepensionister har simpelthen ingen el, da de ikke kan betale regningen.
Endnu en taber er den arbejdssøgende som må leve med at mange job er sendt til Kina pga det høje omkostningsniveau.
Så det er altså en slags børnehave "hvis jeg ikke kan få det skal ingen"? tankegang?
Derudover: Boligforeninger kunne måske gå sammenog montere på deres tage (hvis de ligger rigtigt)? Men jeg kender ikke skattereglerne og "meter rulle tilbage reglerne" i dette tilfælde?
Nu er der jo så heller ikke nogen der er blevet arbejdsløse af at de laver noget i Kina som det ikke kan betale sig at lave i Danmark. Siden det ikke kunne betale sig var det jo ikke belevet lavet alligevel! Faktisk giver det jo arbejde i DK da der jo trods alt ikke følger et par kinesiske montører med i kassen?
Mvh Morten
PS: Sorry hvis det var trolling, jeg tror måske jeg hoppede i fælden
http://www.sifgruppen.dk/Solceller.aspx?ID...
For boligforeninger som ønsker at mindske CO2 udledningen og spare penge på elregningen gælder følgende regler. Der må maksimalt installeres et 6 kW anlæg pr. boligenhed, og nettomålerordningen kan kun benyttes hvis alle beboere er enige om at benytte samme el selskab.
Der skal installeres en afregningsmåler, der måler bygningens nettoforbrug eller nettoproduktion, og så skal der desuden installeres fordelingsmålere i hver boligenhed.
Normalt når boligforeninger bygger nyt og renovere skal en stor del af midlerne komme fra Landsbyggefonden. Disse midler reguleres over finansloven. (og både Nyrup og Fogh har haft fingre i kassen for at financierer andre tiltag). Der er loft over hvor mange penge der må bruges om året. Derfor får boligforeningerne problemer med at financierer solcellerne, selvom det helt sikkert vil være en god ide for lejerne at sætte solceller på taget.
Så hvis boligforeningerne skal være med skal de på finansloven, med specielt afsatte penge fra landsbyggefonden.
Taberen ved solenergi er forbrugeren, e.g. den der bor i lejlighed og har en lav indkomst hvor elregningen er en stor post. Vinderen er velbeslåede med eget hus, der har et tag og mulighed for financiering. I Tyskland er problemet stort, mange fattige og folkepensionister har simpelthen ingen el, da de ikke kan betale regningen. Endnu en taber er den arbejdssøgende som må leve med at mange job er sendt til Kina pga det høje omkostningsniveau.
Der er nok kun pebernødder at hente for de enkelte lejere medmindre at boligblokke er under 3 etager, tagarealet er det samme uanset hvor mange lejligheder der er
Men strømmen kunne så bidrage udenfor lejlighederne til trappebelysning og fællesvaskeri, som der iøvrigt heller ikke er mange af.
De penge vi lejere inddirekte tjener er på stabil husleje og ingen tab af friværdi hvis vi ufrivilligt skal flytte.....medmindre der kommer en regning for misligholdelse.
Bevares, jeg er selv ældre og på kontanthjælp, men jeg har en elregning på 350 kr/md, den har mindre betydning idet jeg ikke er tynget af gæld som mange af mine ligestillede desværre er.
Der laves vandkølede paneler.
Opgave:
Tilgodese både æstetikken, udnyt solcellerne optimalt ved at producere både el og varmt brugsvand. Få dem samtidig til at spille sammen med de store centrale kraftvarmeværker så disse drosler ned om sommeren, når vi kan få leveret energien gratis fra solen til både vandopvarmning og el.
Der laves vandkølede paneler. Opgave: Tilgodese både æstetikken, udnyt solcellerne optimalt ved at producere både el og varmt brugsvand. Få dem samtidig til at spille sammen med de store centrale kraftvarmeværker så disse drosler ned om sommeren, når vi kan få leveret energien gratis fra solen til både vandopvarmning og el.
Du har fat i noget af det rigtige. Det er uforståeligt at man kan lave lokalplaner som beskriver i detajler hvordan hække, tag, farve etc skal være og så bagefter tillader man det makværk som solceller ofte ender med at være, når det bliver lagt op på et tag i et villakvarter.
Istedet skaulle man samle solcelleanlæggene i solcelleparker og her kunne man købe sig sine 6 kW. Det ville være billigere for samfundet, være mere effektivt, se pænere ud og samtidig kunne køling udnyttes.
Men så kloge er vi ikke i Danmark. Tyskerne har vist opdaget fidusen.
Der er ingen hindre for at en boligforening i at sætte solceller op!
Her i Århus er de allerede i gang...
Der er heller ingen der siger, at solceller skal sidde på et tag.
I Tyskland har man regler som også giver mulighed for, at have et anlæg på anden mands tag - Dette kunne hjælpe på den "Social slagside", da de personer du beskriver, kan leje sig ind andet steds e.g. på en lade ude på landet og derved får samme muligheder.
Da en del juletræsproducenter for nogle år siden ville gå konkurs overtog Jyske Bank træerne til de skulle fældes. Ikke fordi det er en banks kerneydelse at sælge juletræer men ellers skulle træerne fældes hvilket var økonomisk rigtigt dumt. Eller blive stående også ville de ellers juletræskonkursramte ejere af jorden få foræret træerne af Jyske Bank. Igen rigtigt dumt. På samme måde er det altså med solceller på et tage grimme eller kønne. De bliver en del af huspantet. Der en nogle stykker i min omgangskreds der harcelere over naboens nyopsatte anlæg der både er grimme og reflektere. Så æstetik har helt sikkert en indflydelse på om vi forsat som nation synes at vi skal understøtte private solcelleanlæg. Når vi nu giver tilskud (ved ikke at opkræve skat!) til private solcelleanlæg giver det i mit hoved mere mening at støtte dansk produktion end kinisisk produktion. Det er de dyrere integrere anlæg vi skal tjene vores penge på. Derfor ville det give god mening kun at støtte disse anlæg. Det giver både flere job, en mindre import og helt sikkert et bedre naboskab.
hvordan kan en integreret sol celle anlæg pludselig stoppe med at være reflekterne? Nej det sker jo ikke automatisk ved at nedbygge anlægget i taget, tværtimod er valget at celle betydene herfor.
Dit argument holder ikke vand.
At ikke nedbygget anlæg er grimme er ikke fakta, men kun din holdning.
Mit ikke nedbyggede anlæg se nu meget godt ud, skal jeg sige det selv.
vedr. " Det er de dyrere integrere anlæg vi skal tjene vores penge på " hvorfor er det nu det? Der er allerede meget mere gang i solcelle industrien i danmark end man regnede med ville komme.
[quote]Der laves vandkølede paneler. Opgave: Tilgodese både æstetikken, udnyt solcellerne optimalt ved at producere både el og varmt brugsvand. Få dem samtidig til at spille sammen med de store centrale kraftvarmeværker så disse drosler ned om sommeren, når vi kan få leveret energien gratis fra solen til både vandopvarmning og el.
Du har fat i noget af det rigtige. Det er uforståeligt at man kan lave lokalplaner som beskriver i detajler hvordan hække, tag, farve etc skal være og så bagefter tillader man det makværk som solceller ofte ender med at være, når det bliver lagt op på et tag i et villakvarter.
Istedet skaulle man samle solcelleanlæggene i solcelleparker og her kunne man købe sig sine 6 kW. Det ville være billigere for samfundet, være mere effektivt, se pænere ud og samtidig kunne køling udnyttes.
Men så kloge er vi ikke i Danmark. Tyskerne har vist opdaget fidusen.[/quote]
Du har helt ret i at det er tåbeligt med vores lokal planer som skal styre alt ... Selv vores hæk.
Lad os komme af med de bånd hurtigst muligt - jeg har en grundlov sikkret ret til frihed, så fjern disse åg
hvordan kan en integreret sol celle anlæg pludselig stoppe med at være reflekterne?
Ny er solceller ikke som sortglaseret tegl! Hvis de var vildt reflekterende, så virkede de jo ikke - de skal jo fange solen, ikke bortreflektere den.
Ja, lad os kæmpe for, at ikke mindst de små landsbyer med stråtægte huse kan samles om små fælles anlæg efter nettoafregnings princippet.
Uden at blive for æstetisk, så betyder huset tag, og udseende på samme en hel del, og en tilplastring med solceller vil til enhver tid skæmme taget mere eller mindre, uanset hvor grøn den enkelte ejer er, er det ikke sikkert næste ejer har samme opfattelse.
Integreret solcelleanlæg i taget, smart??? Som bekendt har cellerne en begrænset levetid, hvad så. Hvordan ser de ud til den tid mht. mål etc. Det vil måske blive en anderledes bekostelig affære at udskifte, og helt ærligt: solcellepaneler kan også gå i stykker - hvorfor mener nogen, at der pludselig er tale om en 100% driftsikker elektrisk konstruktion de næste 30-40 år.
Integreret varmt vand, også smart, men nu er vi igen ovre i nybyggeri. Jeg synes der tænkes meget som om familien danmark består af far, mor og 2 teenagebørn i et nybygget hus. Dem er der sikkert mange af, men hvad om blot 10 år i samme hus. I den ene villa bruges masser af strøm og varme til storfamilien, mens eneboeren ved siden i samme størrelse villa ikke bruger meget. Om få år er det måske lige omvendt i boligerne.
Selv de bedst refleksbehandlede solceller giver pænt genskin, og for mange reflektioner ud på vejbanerne er ej heller for smart.
Så, bedre muligheder for at landsbyer o.a. kan samles om små solcelleparker, gerne med enkle tracker-stativer heroppe på vore nordlige breddegrader. De ekstra 30-40% er absolut værd at tage med. Så kan man købe sig ind på det antal Kw der passer aktuelt til husstanden. Nu har vi fået 10 meter randzoner i kilometervis, hvad med dem.
Man undrer sig stort over at man smadrer æstetiske værdier og underminerer muligheder for at spare penge på integration af solceller.
Om ganske få år nærmer kvadratmeterprisen for solceller sig kvadratmeterprisen for dyre tagmaterialer => hvis solcellerne var pæne nok og pænt nok integreret, så kunne husejere vælge solceller uden merudgifter.
For ganske mange huse er den æstetiske værdi så stor at solcelleanlæg nedbryder mere handelsværdi end de skaber, fordi spolerer æstetikken.
Det vil bestemt være fordelagtigt for samfundsøkonomien og potentielt et nyt eksporteventyr, hvis man arbejdede systematisk med tagintegration af solceller.
Afskrivning af solceller er virksomhedsordningen modsat nettomåleordningen.
Det er altså to helt forskellige ting, og jeg er ikke helt sikker på om jeg er forarget over reglerne.
I nettoordningen er der ingen afskrivning, og derfor kan du montere dem som du vil blot afhængig af diverse byggevedtægter.
Er der ikke to ting grundlæggende galt i hele den ovenstående debat? For det første er den privates økonomi uvedkommennde. Det er da vist kun hvis bygningens ejer er en virksomhed, der bor i den, at både afskrivning på bygninger og afskrivning på produktionsanlæg kan komme på tale.
For det andet er og bliver artiklens kliché "kan du trække X kr. fra i skat" forkert. Man kan fradrage beløbet som omkostning og dermed reducere virksomhedens skattepligtige indkomst. Skatten falder kun med skatteprocenten, dvs. ca. en fjerdedel af de anførte beløb.
Der laves vandkølede paneler. Opgave: Tilgodese både æstetikken, udnyt solcellerne optimalt ved at producere både el og varmt brugsvand. Få dem samtidig til at spille sammen med de store centrale kraftvarmeværker så disse drosler ned om sommeren, når vi kan få leveret energien gratis fra solen til både vandopvarmning og el.
jeg vil nu ikke kalde dem vand kølene da solvarme kan nå over 100 grader og det er bestemt både nedbrydende for cellerne men vil også give en meget dårlig effekt da varme nedsætter udbyttet drastisk
[quote]Der laves vandkølede paneler. Opgave: Tilgodese både æstetikken, udnyt solcellerne optimalt ved at producere både el og varmt brugsvand. Få dem samtidig til at spille sammen med de store centrale kraftvarmeværker så disse drosler ned om sommeren, når vi kan få leveret energien gratis fra solen til både vandopvarmning og el.
jeg vil nu ikke kalde dem vand kølene da solvarme kan nå over 100 grader og det er bestemt både nedbrydende for cellerne men vil også give en meget dårlig effekt da varme nedsætter udbyttet drastisk [/quote]
Det var en opgave jeg formulerede.
Optimer el og varmeproduktionen. Hvis solceller arbejder bedst ved 25 grader skal man så køle solcellerne til 25 grader også bruge den ekstra strøm til en varmepumpe der bringer vandet op på den legionærbakteriefrie temperatur eller skal man lade kølevandet blive varmere på bekostning af elproduktionen.
Derefter skal man have det til at spille sammen med kraftvarmeværkerne og deres varmvandstanke. Ikke nødvendigvis en triviel opgave. Cellerne laver strøm når det er lyst. Hvordan får vi så strøm når det er mørkt. Hvordan kan vi drosle op og ned?
Solceller, der integreres i teglstensbelægningen, behøver ikke at være en del af det tag, der er skabt for at beskytte bygningen mod vejrlig. F.eks. kan man lave et tæt tag af tagpap på fast underlag, som i sig selv er et færdigt tag. Hvis man oven på det lægger tegl på lægter, er tegltaget blot pynt, fordi man hellere ønsker at se på et tegltag. Men hvis man i dette tegltag integrerer solceller, betragter SKAT ikke solcellerne som et produktionsanlæg, men som en del af det primære tag, hvor der derfor ikke er afskrivningsberettigelse med 25%, men kun 4%. Det er uforståeligt.
Hvis man kun havde lagt solcellerne på et stativ (eller på trælægter for den sags skyld, oven på tagpappen, havde solcellerne været et produktionsanlæg, men hvis man fylder ud med tagsten (pynt) mellem og omkring solcellerne, ændres status for solcellerne til et tag i afskrivningsmæssig henseende. Derfor er der ikke interesse i at lave en pæn løsning, som også naboerne kan holde ud at kigge på.
Problemet kunne løses, hvis SKAT blot ville anerkende, at når der udføres et færdigt tag af f.eks. tagpap, er det i princippet underordnet for solcellernes status som produktionsanlæg, om solcellerne indlejres i en flot løsning med andet tagmateriale.
Så kan solcellerneplaceres i stativer der ligger løst på taget - sikret med en kraftig ballsat, men uden fast forankring.
Gad vide hvad skattefar mener om en sådan konstruktion ?
Så kan solcellerne placeres i stativer der ligger løst på taget - sikret med en kraftig ballast, men uden fast forankring.
Gad vide hvad skattefar mener om en sådan konstruktion ?
Problemet med forskel på afskrivning af integrerede og ikkeintegrerede solcelleanlæg kunne da løses meget enkelt: Fjern afskrivningsmuligheder totalt. Nettomålerordningen og gunstigere priser på cellerne gør det alligevel attraktivt. Der er ikke brug for den ekstra gulerod. Udvid i stedet ordningen så lejere også kan få miljøvenlig el ved at gøre det muligt at lave solcellelaug lig vindmøllelaugene. Etabler anlægene på fabrikstage hvor de ikke giver mere visuel forurening end der er i forvejen. Rives fabriksbygningen ned inden solcellerne er udtjent er de lette at afmontere og flytte. Der er allerede mange eksempler på pæne røde teglstenstage der aldrig skulle have haft monteret solcellepaneler og der kommer flere.
Jeg har en relativt stor tagflade 120 m2 45 graders hældning og sydvendt, men jeg har også masser af vinduer. Er der nogen, der har fundet en pæn løsning på at sætte solceller på sådan et puslespil? (Jeg vil gerne se et billede eller to, hvis der er nogen der vil dele deres overvejelser/løsninger her.)
sidder solcellerne på stativ kan der laves mekanik som ændre vinklen på panelerne så de udnytter solen bedre som månederne går..
æstetik ved ikke da tv var nyt og alle skule ha antenne var der vist ingen der klagede alle syntes det var fagre nye verden, da det blev paraboler var der straks nogle der klagede , selvom ikke kan se hvad forskel det er om det ligner et stativ eller en skål, skålen var jo egentligt mere formfuld, paneler ligner bare store glasflader som der i forvejen er i mange bygninger i forvejen, , er der gener fra genskin kan det vel udnyttes med fange det med nogle paneler der ellers ikke kunne trække noget :)
@Torkild (lidt off topic)
Du har helt ret i at det er tåbeligt med vores lokal planer som skal styre alt ... Selv vores hæk. Lad os komme af med de bånd hurtigst muligt - jeg har en grundlov sikkret ret til frihed, så fjern disse åg
Jeg tror nu ikke at grundloven sikre at man kan gå rundt og genere alle mulige mennesker alt det man vil! Samfundet har love og regler. De kommer som en pakke. Du kan ikke gå ind og tage en enkelt del ud af det hele. Du er nok meget glad for lokalplanen når nogen så foreslår at vi ligger et opholdsted for psykisk syge narkomaner ved siden af dit hus!
Mvh Morten
eller om man vil - et opholdssted for misbrugere under afvænning, og det virker i det store hele da meget godt.
Men danskerne er et underligt folkefærd. De vil gerne hjælpe andre, blot det ikke bliver i mit eget nabolag.
Det samme med solceller, vindmøller osv - bare det ikke bliver i mit eget nabolag.
Danskerne vil også gerne forbedringer, men forandringer er uting der skal undgås.
Mvh
Ejvind
Ejvind,
Jeg mente nu ikke at man skal brokke sig over alt - det er jo vores alles ynglingsbeskæftigelse :-), og meget er jo NIMB som politikere heldigvis er forholdvis tonedøve overfor i dag, men mere at lokalplaner altså er en samlet pakke. Desuden findes der jo også steder hvor der ikke er en lokalplan f.eks. i Humlebæk hvor jeg er fra.
Der er ikke mulighed for at købe et integreret anlæg på et privat hus, og så få 4% skattemæssigt fradrag af anlægsprisen. For at der kan foretages nogen skattemæssig afskrivninger overhovedet, skal der være tale om et aktiv der benyttes erhvervsmæssigt, eller det skal i det her tilfælde kunne godkendes under nettomålingordningen. Det kan et integreret solcelleanlæg på et privat hus ikke - logisk nok.
Når nettomålingordningen ikke omfatter muligheden for at afskrive efter de regler der gælder for virksomheder på det tag integrerede anlæg, skyldes det at et aktiv der afskrives på, skal kunne sælges separat. Det må siges at være vanskeligt i praksis med en integreret løsning. Så logikken er på plads rent skattemæssigt. Om alle så er enige i det politiske aspekt, det er en helt anden snak.
Et anlæg der opsættes på et fladt tag, eller på stativer på jorden kan godkendes under nettomålingordningen, hvis betingelserne er opfyldt.
Det var ikke noget beundringsværdig holdning at lade hånt om æstetikken. ”Når jeg kan ikke se den øjebæ, jeg har produceret, så skidt med hvad naboerne kan se”. Indlægget burde næsten indberettes som upassende. Enhver kan lave teknik, men det er få forundt at evne at fremme æstetikken, så det ville være en rigtig god ide at lade tilskuddet følge den æstetiske løsning.
Mvh
bjørn asser hansen
Et solcelleanlæg på et fladt tag kan laves så det knapt kan ses undtagen naboerne kravler op på en stige.
Ja.
Men hvorfor overhovedet skele mellem produktionsanlæg og bygningsdele?
Det er jo alt sammen privat uanset, hvordan vi vender og drejer det.
Forskellen er at et produktionsanlæg i teorien kan demonteres og sælges videre.
Det er sandt; men kommer det til at ske med de her solpaneler eller ender de på en eller anden genbrugsstation, hvor man sikkert til den tid skal betale store penge for at komme af med dem pga. udgifter til miljøsikring m.v.? Døm selv hvad det meste sandsynlige scenarie er.
Staten og vel også samfundet som sådan ønsker grønnere energi (hmm, mon det i virkeligheden er grønnere, hvis man virkelig går det efter i sømmene - vugge-til-vugge og alt det der?) og støtter via skattebilletten. Men kun hvis man lover at lave det grimt.
Hvis man virkelig vil kan man integrere næsten usynligt, så panelerne bliver en fast og flot del af en bygning. Det er der så stort set ingen der gør.
Det er svært at få øje på hvad vi i fællesskabet får ud af regler som disse - der bliver monteret en hel masse utroligt grimme løsninger, som vi så alle sammen skal gå og kigge på i de næste 30 år eller sådan. Det er slemt i sig selv og den eneste der får noget ud af det er den enkelte, der har fået et anlæg på sit tag og dermed lidt billigere strøm. Måske - det vil tiden jo vise...
Til gengæld får vi gjort danmark betydeligt grimmere og sænket kvaliteten af vores fælles "æstetiske brand", hvis man kan bruge det udtryk.
Sådanne konsekvenser synes jeg slet ikke man kigger nok på. Vi skal passe på og forædle det vi har, som et land, hvor man har god smag og sans for at lave noget pænt. Der er i øvrigt også penge i at sælge et pænt glansbillede ude i den store verden. Man kan også sælge et grimt glansbillede - der er bare ikke så mange, der gider købe det.
Jeg er ret overbevist om, at der bliver solgt og monterert mange færre anlæg end man kunne idet en del jo trods alt stadig skeler til æstetikken og tak for det.
Vi skal ikke have solpaneler, hvis de partout skal monteres på en grim måde idet jeg mener, at et grimt solpanelanlæg i langt de fleste tilfælde er med til forringe værdien på huset - så den besparelse man opnår via afskrivning og el-pris futter hurtigt af....desuden er der en risiko på driften i anlæggets levetid som jeg tror mange ser bort fra i jagten på en her-og-nu besparelse på strømmen.
Jo mere jeg tænker over det, så burde der være regler for at sådanne anlæg skal integreres og sammenføjes med den eksisterende bygningsmasse så pænt som muligt. Jo pænere jo større fradrag via skatten!
Det lader sig næppe gøre i praksis at lave sådan et system med målbare parametre for pænhed - det var nu også for at sætte det lidt på spidsen.
Men det er lidt ligesom road-pricing som jo også er meget oppe i tiden og hvor man bruger enormt meget krudt på at finde et politikersvar. Det er enkelt: Vi har brændstofafgifterne som et fuldautomatisk road-pricing system. Den der kører meget betaler meget. Vil man som stat tjene noget mere skruer man afgiften i vejret. Så bliver der også bedre plads på vejene.
Nå, det var en sidebemærkning, som egentlig blot skulle bruges til at sige, at vi kunne skrotte skattefradrag ift. solpaneler og blot kunne benytte en nettomålerordning og en anden prismodel.
Det andet her er et typisk politiker- og/eller embedsmandssvar på en problemstilling man ikke har gennemtænkt.
I øvrigt er paneleventyret i eksploderet de sidste par år og det alene får mig til at vente nogle år - det giver mig myrekryb, når man kan købe et "kvalitetsanlæg" der kan tåle at stå ude i det danske vejrlig i 25 år - i Bilka....
Havde vi mange vindmøller - på landet. De var monterede på et lille tårn på et hjørne af blikladen, og de blev lavet under 2. verdenskrig for at landmanden kunne lave malet korn til sine grise. Vi kørte i biler med gasgenerator for overhovedet at kunne bruge bilen.
Vi snakkede ikke om æstetik eller miljø fordi vi havde et behov der ikke kunne dækkes på anden måde.
Nu har vi et behov for vind- og solenergi fordi vore penge af oliestaterne bruges til at undertrykke os - for vore egne penge ! - De vil sågar bestemme hvad vi ser i vore biografer og i vore fjernsyn. Måske bibliotekerne også snart skal censureres for at undgå islam kritiske bøger og blade-
Så vi er i kritisk situation hvor alle midler må tages i brug fordi vore politikere ikke var tilstrækkeligt opmærksomme da den første muhammed-krise opstod.
Husk blot at uanset hvilke tiltag vi gør nu, så vil de være midlertidige og formentligt væk igen om 20-30 år.
Til gengæld får vi gjort danmark betydeligt grimmere og sænket kvaliteten af vores fælles "æstetiske brand", hvis man kan bruge det udtryk. Sådanne konsekvenser synes jeg slet ikke man kigger nok på. Vi skal passe på og forædle det vi har, som et land, hvor man har god smag og sans for at lave noget pænt. Der er i øvrigt også penge i at sælge et pænt glansbillede ude i den store verden. Man kan også sælge et grimt glansbillede - der er bare ikke så mange, der gider købe det. Jeg er ret overbevist om, at der bliver solgt og monterert mange færre anlæg end man kunne idet en del jo trods alt stadig skeler til æstetikken og tak for det.
Staten gør ikke noget for at forskønne de indtryk vi får dagligt, nærmere tværtimod. Hvis vi eksempelvis ser på bilparken, så gør Afgiftsudvalget for registreringsafgifter sig store anstrengelser for at sikre de grimmeste og mest kedelige biler på vejene, godt hjulpet på vej af forsikringsselskaberne. For tiden ærgrer man sig over den manglende salg af elbiler. Udover en høj pris er fraværet af æstetik sikkert også en vigtig parameter her.
Skulle vi have statsautoriserede smagsdommere??
I øvrigt er paneleventyret i eksploderet de sidste par år og det alene får mig til at vente nogle år - det giver mig myrekryb, når man kan købe et "kvalitetsanlæg" der kan tåle at stå ude i det danske vejrlig i 25 år - i Bilka....
Nej uha-da, kvalitet fra Bilka er da en vederstyggelig tanke !
(Ironi kan være anvendt!)
I Torben Falck og tilsvarende indlæg. Nu skal vi tænke os om og flytte hovedet under armen op over skulderen. Vores tidl. miljøminister Karen Ellemann sagde i forb. med giftskibet fra Australien, at den der havde evnen, også havde pligten. Det er da sjovt som politikere kan bruge halve sætninger. Næh, lille Karen: Den der har evnen til at tænke sig om, har også pligten til at tænke sig om.
Vi fiser jo heller ikke rundt og maler vores huse grønne og blå, for ikke at nævne efterårsmodens neonfarver.
Jeg synes der går lidt rigeligt mig, mig og mig her og nu i disse miljø- og energidebatter.
Om end ofte kun få minutter visse dage, har jeg oplevet flere solceller der har kastet kraftig reflektion ud på vejbanen med blænding til følge. Har ejeren en behørig forsikring til den slags, måske sjældne ulykker?
De sidste årtier har mange villaejere plastret deres indkørsler til med lange flisebelægninger, og store flisebelagte terrasser, så slipper man for græsslåning o.a. havearbejde. Flere fryder sig nu mere sikkert over deres gratis swimmingpool i kælderen, og det gør forsikringsselskaberne i særdeleshed med kraftigt stigende præmier.
Jeg er klart FOR solceller, gerne mange flere, anbragt med omhu og samlet i fornuftige parker, men når vi mener vi har så store evner til at tænke store tanker i Danmark, så synes jeg også vi har pligten til at tænke i store tanker. Småt er godt, blot ikke når det handler om tankevirksomhed.
jeg har lige fået et anlæg
kan jeg vælge at afskrive?
og hvilke kosekvenser har det?
jeg er pensioneret tjenestemand med folkepension.
Ja du kan med fordel reg. dit anlæg skattemæssigt under regnskabsloven. (virksomhedsordningen). Det betyder typisk 1 - 2 års kortere tilbage betalingstid på anlægget.
Du kan læse om reglerne her:
Jeg er ikke revisor eller skattetekniker, men har de to muligheder ikke en del at gøre med års-indkomsten? Erik skriver han er pensionist og har måske derfor ikke stor indkomst, så han har noget fornuftigt at trække fra. Jeg spørger bare, men jeg mener ikke man bare kan slynge Rene´ Bauers formulering lige ud i luften generelt.
Hej Ole
Det kan man nu godt.
Ens indkomst har ingen betydning i forhold til om man hos SKAT reg. anlægget i virksomhedsordningen fremfor alternativet, den skematiske. Dog betyder det noget under virksomhedsordningen om man betaler topskat eller ej, i forhold til hvilken værdi skattefradraget har for en i kr/øre, men det er en anden snak. Valget i sig selv er indkomstuafhængigt.
Erik vil i 2012 kunne fratrække 25% af anskaffelsesprisen + 15%. (de ekstra 15% kommer fra regeringens "Kick start" pakke og gælder for 2012 og 2013)
Man skal således opfylde betingelserne som relatere sig til anlægget, og som intet har med ens indkomst at gøre.
Det står tydeligt i linket hvad betingelserne er.
Der må - alt andet lige - være en ydelsesmæssig fordel med afstand ind til taget, hvor der kan passere vindbåret "køleluft" bag panelerne - solpanelers ydeevne falder typisk med 0,4% pr. grad. /Rune
Er det ikke muligt -- i det mindste ved nybyggeri -- at lave et mellemrum mellem untertaget og solpaneltaget, hvor der er adgang til køleluft? Er der ikke en bygningsingeniør, der kan svare på det?
Om noget er pænt eller grimt er en beslutning det tages med maven.
At et hus er udstyret med solceller kan ud fra et idealistisk synspunkt i sig selv være smukt. At men ved en merebetaling kan få helt sort solcellepaneler kan da kun få en økonomisk idiot til at vælge den løsning ( hvor dyre er solceller med røde rammer? ) Der er mange måder at integrere et solcelleanlæg på en arkitektonisk og teknisk spændende måde, men det areal solcellerne dækker vi altid være slidmæssigt beskytte af solpanelerne uanset om de er hævet eller ej. At skatteloven ikke er ens for alle solcelleanlæg er dybt urimeligt idet integrationsgraden kan være meget varieret afhængig af de arkitektoniske valg og havd så. Så er der arbejde for juristerne igen.
At skatteloven ikke er ens for alle solcelleanlæg er dybt urimeligt...
Det er ikke alene dybt urimeligt - det er urimeligt dumt idet det direkte hindrer smukt byggeri, som vi alle sammen har interesse i.
Det er typisk embedsmandstænkning med den slags regler.
Nogle gange bliver der drømt regler frem, hvor man lige må knibe sig i armen og tænke - det var lige godt kattens - så små sko går vi allligevel i?
Taberen ved solenergi er forbrugeren, e.g. den der bor i lejlighed og har en lav indkomst hvor elregningen er en stor post.
Jeg bor i lejlighed (DAB), og vi har lige besluttet ved urafstemning, at vi skal have solceller på taget, af nogle af husene, samt centeret, reglerne tillader ikke at vi får på alle tagene :-(
Det er bebyggelsen som driver solcellerne, og det er den fælles strøm, som det skal dække, altså så som lys i opgangene, og udenfor, elevatore, og fælles vaskeriet, og hvad vi ellers bruger strøm til.
Altså vi vil alle spare, det er bare huslejen vi spare på, og ikke hverisær vores elregning.
Hej.
Jeg har et vinkelhus med helt fladt tag på ca. 160 m2 med frit udsyn mod syd, jeg bruger ca. 9.500 kwh. om året, kan nogen anbefale mig et solcelle-anlæg der ikke kræver at der bores huller gennem tagfladen, evnt. fladt og kun løftet ca. 15 cm over tagfladen.
Jeg ved godt at effekten falder ved vandret/næsten vandret, men kan det ikke klares ved at monterer extra solceller?
Mvh. Curt.
Hej.
Jeg har forstået loven således at man KUN selv må producerer 6.000 kwh. om året, hvad gør man så når/hvis man har et årligt forbrug på ca. 10.000 kwh?
Mvh. Curt.
Landet går neden og hjem i PV anlæg inden Møgungen får taget sig sammen
Hmm!
Hvad mener du med dit indlæg?
Mvh. Curt.
Hmm! Hvad mener du med dit indlæg? Mvh. Curt.
Hej Curt
Alle fra Venstre til Enhedslisten er enige om at det haster med et indgreb mod nettomåleordningen; men regeringen gør ikke noget.
I mellemtiden giver SKAT sommerhusejere ret til også at benytte nettomåleordningen (og sandsynlig også afskrivning efter virksomhedsordningen) på fritidsboligen foruden helårsboligen
Mvh
Karsten
Kommentarer (52)