Skandinavien frister danske ingeniører

IDA oplever en voldsomt stigende interesse blandt danske ingeniører for at prøve karrieren af i Sverige og Norge. Men selv om begge lande har stort behov for ingeniører, er det ikke så let at skaffe sig et job på tværs af grænserne, fortæller den danske elektronikingeniør Poul Erik Nielsen.

Skandinavien er for alvor blevet danske ingeniørers karrieremæssige legeplads. Stadigt flere dropper det kriseramte danske arbejdsmarked og søger i stedet lykken på jobmarkedet i Sverige og Norge. Lande, hvor økonomien er langt bedre, virksomhederne mere internationale og udfordringerne af mange ingeniører anses som større end i Danmark.

Interessen for vores nabolande har udelukkende været opadgående de senere par år, fortæller Bo Falkencrone, chefkonsulent i IDA.

»Vi oplever en markant stigende interesse for at gøre karriere i Sverige og Norge. For tre-fire år siden ringede der måske en ingeniør en gang om måneden for at høre om mulighederne i Norge og Sverige. I dag ringer der i hvert fald to-tre stykker om ugen,« siger Bo Falkencrone.

Ifølge IDA arbejder der i øjeblikket omkring 500 danske ingeniører i Sverige og cirka 200 i Norge, og selv om der ikke findes præcise tal for tidligere år, vurderer Bo Falkencrone, at det er langt flere end tidligere. En udvikling, der glæder Ellen Fænøe, formand for Ansattes Råd i IDA.

»Det er en 'win-win-situation', at så mange danskere søger udfordringer i Skandinavien. For den enkelte ingeniør er det et karrieremæssigt skub, den udenlandske virksomhed får den nødvendige arbejdskraft, og vender den danske ingeniør tilbage til Danmark, kan det danske arbejdsmarked nyde godt af de udenlandske erfaringer,« siger Ellen Fænøe.

Nye tal fra norske NAV (Norges arbejds- og velfærdsetat), viser at Norge i øjeblikket mangler 16.000 ingeniører, mens tal fra det svenske fagforbund ST peger på, at den svenske stat kommer til at mangle 9.500 ingeniører over de kommende fem år. Efterspørgslen skyldes til dels, at den norske olieindustri boomer i øjeblikket efter fundet af to nye felter i Barentshavet. Og i Sverige har den svenske regering besluttet at investere massivt i infrastruktur og energi for at skubbe gang i økonomien.

Samtidig betyder den demografiske udvikling i begge lande, at et stort antal ingeniører vil gå på pension de kommende år.

»Kapløbet om at udvikle stadigt mere avanceret teknologi inden for olieindustrien lokker rigtig mange danskere til Norge. Men de svenske virksomheder inden for it og telekom samt bil- og lastbilindustri kan bestemt også være med, når det gælder om at tiltrække danskere. Det er internationale virksomheder af en størrelse, vi kun har et fåtal af i Danmark,« siger Bo Falkencrone.

Høj levestandard i Norge

Mens Norge og Sverige er nede på henholdsvis 1 procents og 0,8 procents ledighed blandt ingeniører, ligger den gennemsnitlige danske ingeniørledighed på 2,9 procent. Den økonomiske krise har dog betydet, at ledigheden blandt de 20-29-årige er helt oppe på 7,2 procent, og det får mange nyuddannede ingeniører til at henvende sig til IDA for at høre om mulighederne i Sverige og Norge.

Den kriseramte danske økonomi har imidlertid også fået langt mere erfarne ingeniører til at overveje mulighederne nordpå, hvor krisen ikke har ramt med samme styrke som i Danmark, fortæller Bo Falkencrone.

Når de henvender sig til IDA, spørger de typisk til løn og arbejdsvilkår, men er også interesserede i at høre nærmere om leveomkostninger og boligforhold. En undersøgelse fra sidste år foretaget af IDA blandt danske ingeniører bosat i Norge viser, at på trods af de højere omkostninger i Norge, vurderer lidt over halvdelen af de 55 adspurgte, at de har højere levestandard end i Danmark.

Lønningerne i Norge er høje, og dertil kommer, at de norske virksomheder er kendt for at hjælpe medarbejdere med både bolig og i visse tilfælde økonomisk hjælp i forbindelse med at skulle etablere sig i et fremmed land.

»En del danskere vælger dog at pendle frem for at bosætte sig nordpå. På platformene i olieindustrien er det meget normalt at arbejde halvanden til to uger og så rejse hjem på forlænget weekend. En flyrejse til Stavanger eller Haukessund tager ikke meget længere end til Jylland,« siger Bo Falkencrone.

På den svenske side nyder mange danske pendlere godt af den såkaldte SINK-skat, der er en statslig bruttoskat på 25 procent af den svenske arbejdsindkomst. En skatteprocent, der er væsentligt lavere end den danske.

Brug en headhunter

En af de danske ingeniører, der netop i disse dage overvejer pendlerlivet, er Poul Erik Nielsen, elektronikingeniør og ledig siden sommeren 2011. Fascinationen af den norske olieindustri fik ham i efteråret til at indlede jagten på et job i Norge, men det viste at være sværere end antaget. Han har forsøgt at følge med i jobudviklingen på de norske rekrutteringsbureauers hjemmesider, men har fundet det svært at vurdere, hvilke konkrete kompetencer, der efterspørges.

»Det er heller ikke nemt at forstå det præcise indhold af jobbet, når man søger direkte på norske jobsites. Særligt ikke når man som jeg ikke kender så meget til offshore-branchen,« siger Poul Erik Nielsen.

Han har derfor valgt at gå via danske konsulenter, der opererer i Norge i håbet om, at de kan matche hans profil med de norske virksomheders behov. Men det har taget sin tid at få brugbare tilbagemeldinger fra konsulenterne.

»Min erfaring er, at man som jobsøgende skal være meget opfølgende, ellers får man ikke meget respons. Alligevel vil min anbefaling til andre være at gå via konsulenter, da de har det nødvendige kendskab til det norske arbejdsmarked,« siger Poul Erik Nielsen.

Han har netop fået tilsendt information om 60 norske job, der passede med hans profil.

»Så nu er det bare med at komme i gang,« siger Poul Erik Nielsen.

Gode links - f## ind jobbet på:

nyteknik.se

jobbsafari.se

careerbuilder.se

finn.no/jobb

stepstone.no

offshore.no/stillinger

Nyttig information:

norden.org

ida.dk/ansat/arbejdeiudlandet

Kommentarer (11)

Blot et hurtigt indlæg heroppe fra Norge:

Olieindustrien kan sikkert godt virke lidt for velsmurt når man skal forsøge at få grep om arbejdsmetoder og begreber.

Det er klart at hvis man ikke kender til dem kan man have svært ved at matche sine egne kompetencer.

For at give en lille hånd med kan jeg legge nogle links til aktuelle norske standarder:

Jernbane:

https://trv.jbv.no/wiki/Felles_elektro/Pro...

El:
http://www.standard.no/no/Fagomrader/Elektro/

Olie:
http://www.standard.no/no/Fagomrader/Petro...
http://www.olf.no/no/Publikasjoner/

Byg: Her bliver det det værre - da må du først vide hvad
'stakeluke', 'kum' og 'overvann' betyder, men det vil jeg overlade til selvstudium på
http://nob-ordbok.uio.no/perl/ordbok.cgi

Tips: Norske nedløpsrør er udsatte :-)

Min erfaring er at man har god brug af sine danske kundskaber med prosesanlæg, teknisk sw udvikling, projektledelse og kvalitetssikring.

Generelt skal nok kunne sætte sig ind i brugen af administrative dokument systemer som SAP, ProArc og Procosys, samt Smart Plant Foundation, men det er så til gengæld også rigtig spændende at arbejde med integrated engineering, så mange tags som der er stjerner på himlen, ventiler der vejer 400 kg stykket, 3d modeller for Hot-Tap på rør med tryk og kølekompressorer for propangas i stor skala.

Er det tekniske ikke nok, så er der naturen, så der er meget at ha det sjovt med.

mvh Jens

  • 0
  • 0

Jeg ville klart flytte mod syd.

Den udtalelse minder mig om en sketch, vi spillede på skolen i 3.-4. klasse:

En dreng ligger på sine knæ med øjnene stift rettet mod gulvet under en standerlampe.
En anden kommer ind og spørger, hvad han leder efter.
- "En nål"
- "Godt, jeg skal hjælpe dig, hvor tabte du den?"
- "Derovre i hjørnet", siger den første og peger på det modsatte hjørne.
- "Ja - men? - Hvorfor leder du så her"?
- "Det er fordi, her er der bedst lys, mens derovre er det så mørkt, at jeg ikke kan se noget."

For øvrigt kan du rejse med fly hver dag for det, du tjener mere her end sydpå.
Jeg kunne tænke mig en tur til La Scala i Milano og se debuten til en utrolig ung sydafrikansk operasangerinde, Pretty Yende, og det kostede ikke mere end 843 Nkr. tur/retur med Norwegian.

Norwegian-gründeren Bjørn Kos - en tidligere SAS-flyver, annoncerede her for en uge siden, at han netop havde købt 222 nye fly til levering fra 2016 - og han mener, han kan betale kontant!!
- Dette, mens det oftest danskbaserede SAS taber penge hver dag og reelt allerede nu er et mindre selskab end Norwegian, selv om SAS jævnligt får kapitalindsprøjtninger af danske og svenske skattebetalere, mens Bjørn Kos aldrig har fået andet end sin løn.
- Så det er her nordpå, hvor optimismen, som olien førte med sig og "fordampede" bitterheden, som sulten før og under krigen havde skabt, at "tingene foregår nu".

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

[b] Glem resten av verden - Norge er kongelandet!
Nyhetene er så gode at ekspertene ikke tror sine egne øyne. [/b]

Overskrift i TV2's netavis: http://www.na24.no/article3326513.ece

I en anden tråd diskuteres lønniveauet.
Her må man ikke glemme, at topskatten er betydeligt lavere i Norge. - Jeg er i øjeblikket ikke i stand til at angive det nøjagtige forhold, men det burde nogen vel gøre?

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

[b] – Statoil nesten like populære som kongehuset
Statoil kan nå konkurrere i popularitet med kongehuset, mener konsernsjef Helge Lund. [/b]

Overskrift i det norske ing.dk, tu.no http://www.tu.no/olje-gass/article297257.ece

Normænd har traditionelt været et af europas mest asketiske folk - i hvert fald i den officielle udgave - men også i højt graf reelt, selv om det måske var at gøre en dyd af nødvendigheden.

Nu er det pludseligt vendt på hovedet, og man opfører sig som nyrige oliesheiker.
Selv om jeg personligt er ved at brække mig over den nye livsstil, de enorme "hytter" med opvarmet spa udendørs, elektrisk opvarmede indkørsler og kæmpestore 4wd'er, så synes jeg, det er dejligt at se, at man ser lige så lyst på fremtiden, som mange gjorde i Danmark, da jeg flyttede her til Norge i 1973.

Som sagt har der altid været en officiel kontra en reel udgave af Ola Nordmand.
Den meget indflydelsesrige asketiske radikale norske udgave af 68-generationen har stået for det officielle billede lige indtil for nylig - og deres disciple har da også fordømt Statoil kraftigt for deres voksende appetit på olien i Norsk Sokkel og på deres aktiviteter i Nigeria og især i Canadas oliesand.

"Det grønne" Senterpartiet - der jo egentligt er et dybt konservativt bondeparti - skulle modernisere sig, og dets olie- og energiminister, Aslaug Haga, skulle føre Norge tilbage til askesen i tråd med den rådende myte om folks opfattelse, som AKP-ml, Natur og Ungdom og Frederik Hauge fra miljøstiftelsen Bellona, havde skabt.
Senterpartiets opslutning på Gallup faldt da til under spærregrænsen, og man fik en ny unge Ola Borten Moe, til olie- og energiminister.
Han fornærmede straks Frederik Hauge ved at kalde ham sekterisk, hvilket fik Haugetil at erklære, at han nægtede at tale med ministeren, før han fik en undskyldning - selvfølgeligt i forvisning om sin egen magt til at kunne afsætte denne nye unge minister, hvis han ville.

Tiderne havde dog forandret sig, uden at Hauge havde registreret det - der var ingen, der turde råbe: "Men han har jo ingen tøj på" - så Borten Moe står stærkere end nogen sinde, og det var Hauge, det blev stille omkring.

For om muligt at undgå den sædvanlige hån, så vil jeg understrege, at jeg ikke synes denne udvikling er kun positiv. Dette er kun ment som en advarsel om, hvordan det let kan gå, hvis ideologien kører samfundet for meget over i den ene grøft. - Da bliver næste skridt at føre samfundet mod den modsatte grøft.
- Jeg synes, jeg ser kraftige symptomer på det i dagens Danmark, hvor teknofobi har formet en energi- og landbrugspolitik, der let kan bringe begge disse to af samfundets vigtigste elementer i grøften.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

[quote]Jeg ville klart flytte mod syd.

Den udtalelse minder mig om en sketch, vi spillede på skolen i 3.-4. klasse:

En dreng ligger på sine knæ med øjnene stift rettet mod gulvet under en standerlampe.
En anden kommer ind og spørger, hvad han leder efter.
- "En nål"
- "Godt, jeg skal hjælpe dig, hvor tabte du den?"
- "Derovre i hjørnet", siger den første og peger på det modsatte hjørne.
- "Ja - men? - Hvorfor leder du så her"?
- "Det er fordi, her er der bedst lys, mens derovre er det så mørkt, at jeg ikke kan se noget."

For øvrigt kan du rejse med fly hver dag for det, du tjener mere her end sydpå.
Jeg kunne tænke mig en tur til La Scala i Milano og se debuten til en utrolig ung sydafrikansk operasangerinde, Pretty Yende, og det kostede ikke mere end 843 Nkr. tur/retur med Norwegian.

Norwegian-gründeren Bjørn Kos - en tidligere SAS-flyver, annoncerede her for en uge siden, at han netop havde købt 222 nye fly til levering fra 2016 - og han mener, han kan betale kontant!!
- Dette, mens det oftest danskbaserede SAS taber penge hver dag og reelt allerede nu er et mindre selskab end Norwegian, selv om SAS jævnligt får kapitalindsprøjtninger af danske og svenske skattebetalere, mens Bjørn Kos aldrig har fået andet end sin løn.
- Så det er her nordpå, hvor optimismen, som olien førte med sig og "fordampede" bitterheden, som sulten før og under krigen havde skabt, at "tingene foregår nu".

Mvh Peder Wirstad
[/quote]

Smuk fortælling som måske ville være bare en smule sammenhængende, hvis ikke for de behændigt udeladte fakta at Norwiegian er et privatejet selskab og SAS er ligesåmeget ejet af den norske stat (2/7.-del) som den danske.

Misforstå mig ikke, der findes tre steder i Norge som ligger i min top tre steder hvor jeg helst ville bo i verden, såfremt det var muligt. Men i din yderst selektive fremstilling af hvordan hhv Norge og Danmark, herunder hvor snævertsynet danskere er og hvor fantastiske Norge er, så bliver du en yderst dårlig ambassadør for alt norsk. Hvilket er ærgeligt, for de nordmænd jeg kender er præget af et langt mindre sort/hvidt syn end dit, f.eks. imellem norske og danske fortrædeligheder.

Og måske Joakim bare er gladere for varme og sydlandsk mad end vi andre er for ski, fjorde og nordisk vinterhygge og hans ønske om sydligere himmelstrøg ikke er udtryk for ukendskab til alt norsk? Eller er det i din bog umuligt at have kendskab til Norge og alligevel ikke have et brændende ønske om at flytte dertil?

  • 0
  • 0

Anders Jacobsen:

Smuk fortælling som måske ville være bare en smule sammenhængende, hvis ikke for de behændigt udeladte fakta at Norwiegian er et privatejet selskab og SAS er ligesåmeget ejet af den norske stat (2/7.-del) som den danske.

At Norwegian er privat, og SAS statsejet - og reelt subsidieret - lægger jeg jo ikke skjul på, og det gør sagen endnu "smukkere".
Ja, den norske stat ejer også 2/7, som selv en rød regering ønsker at sælge, men som danskerne ikke vil gå med på, fordi SAS traditionelt har haft sin hovedbase i København.
En anden årsag er, at Oslo Lufthavn er lige ved at være større - hvis den ikke alleredeer det - end Kastrup. Godt nok har Kastrup langt flere udenlandsrejsende, men hvis SAS ophørte at eksistere - eller blev købt af Lufthansa - ville hovedparten af udenlandstrafikken flytte til Oslo og Stockholm, simpelthen fordi, der er langt flere tilbringerruter til især Oslo - nordmænd flyver mest i verden - og så overtager Norwegian udenlandsruterne - hvilket de for øvrigt allerede er godt igang med.

Det er heller ikke så let for mange nordmænd at glemme, at SAS med mafiametoder fik bragt både Widerøe og Colorline på fallitens rand og bagefter købte dem og satte priserne voldsomt op på deres tidligere indlandsruter. - Det kostede SAS nogle millioner i bøder, men det gav så mulighed for, at Bjørn Kos kunne starte sit lille selskab, fordi SAS blev overvåget.
- Alligevel blev SAS netop idømt mange millioner i erstatning til Norwegian, fordi de havde hacket sig ind på deres bookingsystem og kunne indrette sine egne tilbud efter dem. - Et statsligt selskab :-)

Spørger du nordmænd vil de næppe være enig med dig i, at jeg skønmaler Norge. - Jeg prøver at beskrive en dynamisk udvikling, som er vigtig - og som gør, at det land, der klarer sig bedst i en periode, pludseligt er det dårligste i en anden.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Når jeg ikke opgav, at norske skattebetalere betaler kapitalindsprøjtningerne til SAS, så er det fordi "Oliefondet" - eller med et pænere nyt og navn, Den Norske Stats Pensjonsfond - betaler dem, fordi det er en udenlandsk investering.
- De penge kan ikke bruges i indlandet og har således ingen indflydelse på norske borgeres skat.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

For at vende lidt tilbage til; "hvordan kommer man til skandinavien at arbejde". Så tror jeg at en god måde at gøre det på (hvis det ikke er mere end to år siden man er blevet færdig på universitetet) er på traineeship gennem www.aiesec.dk

Det er en studenterorganisation der hjælper studerende og dem der nyligt er blevet færdige med at komme på traineeship i udlandet, perioden er typisk et halvt til halvandet år. Det tror jeg er en god måde dels at få en fod indfor på, dels at få noget erfaring på sit CV og dels få en masse spændende oplevelser i stedet for at være arbejdsløs.

Man kan selvfølgelig også tage alle mulige andre steder hen i verden, det er fx min plan at tage på et traineeship i Indien til sommer. Det koster godt nok 2500 kr. eller sådan noget, men så får man også hjælp med de praktiske ting, bolig osv.
Jeg forstår i øvrigt ikke at der er nogen nyuddannede der kan holde ud at gå arbejdsløse herhjemme når der er så mange firmaer i resten af verden der gerne vil have dem i traineeship. Jeg kan i hvert fald huske at det var ved at drive mig til vanvid mellem gymnasiet og universitetet at gå hjemme.

  • 0
  • 0

Jeg forstår i øvrigt ikke at der er nogen nyuddannede der kan holde ud at gå arbejdsløse herhjemme når der er så mange firmaer i resten af verden der gerne vil have dem i traineeship. Jeg kan i hvert fald huske at det var ved at drive mig til vanvid mellem gymnasiet og universitetet at gå hjemme.

Der er arbejdsløshed overalt i verden, og reelt giver det ikke meget at søge job i udlandet. Ønsker man at arbejde i udlandet, og syntes det er spændende, så skal man selvfølgeligt prøve.

Dog skal man måske også være opmærksom på, at et arbejde i udlandet, kan være et "farvel" til det danske velfærdssystem. Kommer du tilbage til Danmark, er der ikke stor hjælp at hente. Du vil miste retten til f.eks. kontanthjælp, hvis du arbejder et år i udlandet. Det gælder selvom du stadigt er dansk statsborger. Har du været i udlandet, i mere end et år, ud af de sidste 8 år, mistes retten til kontanthjælp.

Det betyder sandsynligvis ikke noget, for de fleste ingeniører. Mange kan jo ikke få kontanthjælp alligevel, og reglerne i velfærdssystemet er uvedkommende. Arbejdsløshedsunderstøttelse gælder kun to år, og hvis man ikke umiddelbart kan fortsætte på kontanthjælp, så kan man ligeså godt forsøge i udlandet.

Men jeg tror ikke, at der er stor hjælp at hente. Vi har mange fra England, Irland, og andre europædiske lande, der kommer til Danmark, fordi det er svært at få job derovre. På sidste kursus jeg var på som arbejdsløs, tror jeg omtrent 5-10% var fra andre europædiske lande. Dertil var en del (flere) flygtninge, fra muslimske lande.

Nogle virksomheder lukker afdelinger i Danmark, og her kan medarbejderne måske være garanteret arbejde nogle år, hvis de flytter til udlandet. Det kan være værd at overveje, specielt fordi, at de fleste ingeniører alligevel ikke kan få hjælp i Danmark (pga formue, at de måske har været udstationeret i udlandet, og meget andet).

  • 0
  • 0

Hei Sara:

Det ser ikke helt godt ud med at kalde Højesund for Høgesund :-)

Du har nok fået Hauk fra Haukeli oppe i Hardanger men det vil være fint at få rettet:-)

med venlig hilsen

Jens (pt Haugesund)

  • 0
  • 0