Siden 2009 har Svendborg Kommune arbejdet med GPS-registrering af blandt andet vejinventar og stisystemer for dermed at få et bedre overblik over, hvor det pågældende udstyr befinder sig, og hvor meget af det kommunen i virkeligheden har ansvaret for.

»Vi startede med blandt andet at registrere vores gadebrønde, og vores formodning var, at vi havde 7.500, men det viste sig, at vi havde 13.000 brønde, der var inden for vores ansvarsområde,« fortæller ingeniør Bo Nislev fra Miljø og Teknik i Svendborg Kommune til ing.dk.

Præcision koster for meget

Kommunen valgte fra starten det forhåndenværende søms princip og brugte almindelige smartphones og bilnavigationsudstyr til at foretage opmålingerne.

»Præcision koster penge, og vi kunne godt have brugt en landmåler til at gennemføre registreringerne med en præcision på 1 centimeter, men det ville have kostet 1,4 millioner kroner alene for brøndende. Vi fandt hurtigt ud af, at vi ikke havde behov for den form for præcision, så vores registreringer af brøndende endte med en pris på omkring 26.000 kroner,« uddyber Bo Nislev.

Han vurderer, at de samlede omkostninger til registrering af emnerne løber op i 2 millioner kroner, men Bo Nislev gør samtidig opmærksom på, at brugen af det simple GPS-udstyr har medført en besparelse på et tilsvarende beløb. Han mener, at det ville have kostet det dobbelte, hvis kommunen havde valgt mere præcise metoder til registrering.

»Det er vigtigt, at man tager diskussionen om, hvor stort kravet til præcision er. I vores tilfælde har vi ikke brug for 1 centimeters nøjagtighed, men kan sagtens leve med en præcision på 5, måske 10 meter. Det betyder ikke så meget,« siger Bo Nislev.

10-20 procent lavere entreprenørregninger

Med oplysningerne om emnernes placering har Svendborg Kommune fået et helt nyt grundlag for aftaler med de entreprenører, som kommunen anvender til forskellige anlægs- og vedligeholdelsesarbejder.

»Vi kan nu udarbejde et helt præcist udbudsmateriale på en opgave med hensyn til, hvor den skal udføres, hvilket betyder at det ikke kun er lokale entreprenører med lokalkendskab, der kan byde på en opgave, men at det kan være helt andre og måske billigere entreprenører, der kan komme på banen,« forklarer Bo Nislev.

Han mener selv, at investeringen i det bedre datagrundlag for entreprenøropgaverne giver kommunen en besparelse på mellem 10 og 20 procent.

Som en del af systemet udstyres også entreprenørens maskiner med GPS-enheder, der blandt andet bruges som udgangspunkt for en dialog om f.eks. den optimale kørerute eller om muligt opståede problemer.

Bo Nislev erkender da også, at lige netop entreprenørernes brug af GPS i starten bød på visse udfordringer.

»Det blev jo opfattet som overvågning, men for os var det et redskab til at komme i dialog med entreprenørerne om opgaverne. Vi kalder det også for et dialogværktøj, og i dag kan entreprenørerne også se fordelene i systemet, blandt andet fordi vi er i stand til at give dem meget mere præcise oplysninger om opgaverne, så de også selv kan se, hvordan de kan tilrettelægge løsninger efter, hvad der passer dem bedst,« siger han.

Som eksempel nævner han en simpel opgave som at fjerne ukrudt fra diverse heller i kommunen, og med data fra det nye system er det muligt at lave en helt præcis liste over, hvor mange heller, der skal ukrudtbehandles, og et kort over, hvor de ligger. Med disse oplysninger kan entreprenøren så byde ind på opgaven og udregne en optimal kørerute for arbejdets udførelse.

På den anden side får Svendborg Kommune så en GPS-oversigt retur, der viser, hvor entreprenøren har været hvornår.