Eftersom fejlkorrigerende koder har været kendt i omkring et halvt århundrede og mig bekendt flittigt benyttes i diverse trådløse protokoller, så er det lidt svært at se hvad nyheden her er? Har forskerne fundet en ny fejlkorrigerende kode, er det en ændring i protokolstakken (på IP-niveau, som det antydes i arktiklen), eller hur?
Hvis ikke du kan se nyheden bør du måske tage et par kurser i distribuerede systemer.
Peter Juul Noer linker til artiklen og det er fremragende ny viden.
Tak til Peter for linket. Og et overbærende smil til Magnus for at håne i stedet for at bidrage konstruktivt.
En af grundidéerne i TCP er at det skal køre dårligt når der er pakketab. Dvs. når en linje er overbelastet så smider routerne pakker væk indtil der er plads, og TCP skruer ned så linjen holder op med at være overbelastet.
Forfatterne til artiklen siger så at hvis man bare taber pakker tilfældigt, så er det ikke fordi der rent faktisk er overbelastning, så er det bare fordi Wifi/LTE-nettet tilfældigt smed en pakke væk. Dermed er der ingen grund til at skrue ned. Kun hvis man taber flere pakker i rækkefølge er det "rigtig" overbelastning.
Den antagelse bruger de ikke ret meget tid på at sandsynliggøre, og jeg tror ikke på at den er rigtig. De vil vinde en masse ved at alle de andre skruer ned allerede når én pakke er blevet tabt, mens de selv først skruer ned når de mister mindst to i træk. Når der er pres på, så vil alle de andre i toget opleve at de ikke kan komme igennem overhovedet, fordi de få med TCP-NC stjæler al båndbredden.
Tilfældigt pakketab skal ikke fikses i TCP, det skal fikses meget længere nede i stakken.
Til Filip Larsen:
Der er intet hån over min kommentar, blot irritation. Har dog svært ved at se hvordan du selv bidrager konstruktivt ind imellem dit forsøg på at showcase din viden.
Måske er det en overreaktion, men hvad opnår du ved dit indlæg?
Til Benny Amorsen:
Hvorfor tror du ikke på deres antagelse mht. tilfældig pakketab? Jeg ser den som temmelig grundlæggende i anveldelse af TCP med WiFi. Men det er en interessant pointe du har.
Linket er til en submission til en konference.
MIT's side:
http://www.technologyreview.com/news/42972...
PS Teknologien bliver solgt igennem et MIT start-up.
Jeg læste om en lignende idé for omkring et årti siden (TCP + erasure coding). Som jeg husker det, var en af stopklodserne amerikanske patenter på de mest effektive erasure codes.
Der er nogle artikler på Wikipedia om emnet:
http://en.wikipedia.org/wiki/Fountain_code
http://en.wikipedia.org/wiki/Online_codes
Ser ud til der er blevet standardiseret noget i IETF-sammenhæng så måske er patenterne ikke et problem alligevel.
Jeg kan forestille mig, at der kommer så meget støj, at pakken smides væk pga. for meget støj. Ved at inkludere hashing af en eller anden form kan pakken gendannes - forudsat at hashingen enten spredes ud over flere pakker, eller at man "håber" på at burst errors ikke optræder to gange i samme pakke (så man enten har et helt budskab eller en korrekt hashing).
Mit spørgsmål er, om det korrekte sted, at placere fejlretningen ved trådløse netværk, ikke er i det fysiske lag. I det fysiske lag, kan tages særligt hensyn til omstændighederne ved den pågældende trådløse transmission. Mekanismerne i TCP/IP laget, er ikke designet til en særlig fysisk transmissionstype, og er ikke stedet, at placere fejlretning, som skyldes det fysiske lag. Hvis derimod, at fejlene ikke kan rettes, og medfører manglende pakker, så er det under TCP/IP.
Jeg er derfor enig med Benny Amorsen i, at fejlrettelser skal håndteres tæt på det fysiske lag.
Kommentarer (10)