Siemens-projekt kan bane vej for brintlagring af vindenergi

Over de næste tre år skal ny prisbillig brintteknologi testes i et samarbejde mellem Siemens, DTU og virksomheden Greenhydrogen. Målet er komponenter til store elektrolyseanlæg, der muligvis kan bruges til lagring af vindenergi i form af brint.

Med støtte fra Højteknologifonden er Siemens gået direkte ind i udviklingen af alkalisk elektrolyse baseret på helt ny overfladeteknologi udviklet på DTU.

Over de næste tre år skal projektet 'High-efficiency, low-cost electrode surfaces for next generation alkaline electrolysis' videreudvikle en teknologi, hvor kostbare ædelmetaller i elektroderne erstattes af såkaldt Raney-nikkel, uden at det går ud over virkningsgraden. Dermed kan hele processen gøres så billig, at det bliver interessant at se på teknologien i stor skala.

Siemens har tidligere over for Ingeniøren bekræftet, at man kigger på egnede lagringsteknologier til vindkraft i størrelsesorden af 100 MW, men at man ikke har lagt sig fast på en enkel teknologi. Noget kunne tyde på, at elektrolysebrint er med i Siemens' strategiske palette.

Elektrolyse og produktion af brint kan foregå både decentralt og centralt. På et centralt multikraftværk kunne man dels forestille sig, at brinten anvendes til elproduktion i en brændselscelle og dels til produktion af syntetiske brændsler som methanol og naturgas ved forskellige kemiske processer. Det kræver dog tilsætning af kulstof – for eksempel fra forgasset biomasse.

Virkningsgraden er på over 90 procent

Processen er udviklet i samarbejde mellem DTU Mekanik, HIRC v/HIH-Aarhus Universitet og Herning-virksomheden Greenhydrogen, med støtte fra EUDP. Jørgen Krogsgaard Jensen, der er direktør hos Greenhydrogen, siger:

»Nu er vi gået i gang med at prøve konceptet af; kan den virkelig opskaleres, hvad er pålideligheden og holder økonomien? Vi kigger blandt andet på, hvor store vi skal lave de enkelte celler og stakke, da det har stor betydning for, hvad der er optimalt rent teknisk og i forhold til fremtidige kunder,« siger Jørgen Krogsgaard.

Selve overfladerne produceres hos en dansk underleverandør, og Jørgen Krogsgaard Jensen fremhæver det tætte samarbejde mellem DTU, underleverandøren og Greenhydrogen som afgørende for en effektiv udviklingsproces.

Da Ingeniøren for et lille år siden første gang beskrev processen (Ingeniøren nr. 49/2010), viste laboratorietest, at virkningsgraden lå på over 90 procent, og ifølge professor Per Møller fra DTU Mekanik, er den kommet lidt længere op. Samtidig er der sket en udvikling inden for materialerne:

»Vi er ved at gøre fremstillingsprocessen af det specielle Raney-nikkel endnu billigere, og vi håber, at den kan industrialiseres snarest - i hvert fald som en førstegenerations elektrode-katalysator-belægning,« siger Per Møller.

Ingen kommentarer fra Siemens

Fra Siemens' side har man ikke ønsket at uddybe, hvordan resultaterne fra det danske elektrolyseprojekt skal udnyttes i en fremtidig forretningsstrategi. Kommunikationsdirektør for Siemens Danmark, John Finnich Pedersen, siger til ing.dk, at Siemens har flere brintprojekter undervejs, og at man først vil vurdere resultaterne fra projektet, før man offentliggøre de videre planer.

Højteknologifonden har bidraget med 12 mio. kroner ud af et samlet projektbudget på 23,5 mio. kroner.

Kommentarer (5)

Men er effektiviteten for el til brint stadig ikke kun 50%? Og samme den modsatte vej, så en hel cyklus er 25% effektiv?

Og hvis det så skal komprimeres, vil den samlede effektivitet yderligere falde.

  • 0
  • 0

Der tales om effektivitet, hvor jeg går ud fra det er brintens brændværdi relativt til input energi. Hvordan går det med ilten? Den kommer helt af sig selv men kræver vel også energi. Ilt er jo ligeså brændbar i brint, som brint er i ilt.
Kan nogle afklare dette spørgsmål?

  • 0
  • 0

"viste laboratorietest at virkningsgraden lå på over 90 procent",
se også http://ing.dk/artikel/114682-ny-produktion...
4 kWh strøm kan give 1m3 brint ved 100grC.
Foreløbig skulle processen koste 60% af almindelig produktion (det må være elektrolyse, da brint normalt er billigst at lave udfra naturgas).

Ilt er der vist rigelig afsætning for. På gaden i Japan kan man købe det i automater.

  • 0
  • 0

Kan vi ikke få en beskrivelse af hele procesforløbet ?

Som jeg forstår det, så er input strøm og rent vand, og output blandt andet brint ved et tryk og en temperatur, og ilt som affald.
Senere bruges brinten vel i en brændselscelle sammen med atmosfærisk luft (og vel lidt energi) og producerer (igen) energi.
Virkningsgraden er i sidste ende fra strøm til strøm, idet diverse tab og energiforbrug fragår.

  • 0
  • 0