Rygter vil vide
at Apple har valgt NFC fra (i hver fald på kortere sigt) til fordel for deres PassBook
mvh Flemming
Det vil snart være helt naturligt at betale med sin mobiltelefon ved kassen i supermarkedet. Sådan lød profetien i en åbningstalerne på elektronikmessen E-12.
Rygtet vil vide, at det er svært at spå, særligt om fremtiden - og måske særligt om fremtiden inden for elektronik og teknologi, hvor udviklingen går virkeligt stærkt. Men det holdt ikke administrerende direktør i NFC Danmark Søren Kragh tilbage.
Under sin præsentation på elektronikmessen E-12 kunne han således med nogenlunde sikkerhed løfte sløret for, hvornår den trådløse betalingsteknologi, NFC, bliver bredt tilgængeligt i Danmark.

»Der går ca. fem år, tror jeg. For det første skal alle Dankort-terminaler udskiftes, og det vil tage et par år. Dernæst så skal folk også have en telefon med NFC. Om et års tid, så kan I nok ikke købe en telefon, der ikke har NFC,« lød det fra talerstolen i forhold til, hvornår det vil være almindeligt at betale via NFC i supermarkedet.
Den noget selvsikre udmelding bakkede han blandt andet op ved at fortælle, at både Nokia og Apple har bebudet NFC-teknologi i deres kommende telefoner.
NFC er en teknologi kan indbygges i blandt andet mobiltelefoner, og som gør det muligt at betale trådløst ved at holde telefonen op i nærheden af en betalingsterminal - deraf navnet NFC, som står for Near Field Communication eller i en fordansket udgave: nærfeltskommunikation.
Et af scenarierne for betaling via NFC er i forbindelse med køb for mindre beløb ved eksempelvis en is-bod. Her er tanken, at en NFC-betaling på eksempelvis 30 kroner vil kunne gennemføres i løbet af få sekunder blot ved at holde telefonen op til en terminal. Derved kommer flere kunder gennem køen en varm sommerdag, og den nyindkøbte is kan hurtigere sættes til livs, modsat den traditionelle Dankort-betaling - hvor kortet skal findes frem, sættes i maskinen, koden skal indtastes og transaktionen godkendes.
»Det, der er fedt ved NFC, og grunden til, det bliver så supercool, og vi alle sammen kommer til at bruge det og juble over det, det er, at det kommer til at gøre vores hverdag meget nemmere. Det er ikke en kæmperevolution, men det kommer til at gøre rigtigt mange ting en lille smule smartere og en lille smule nemmere,« lød det entusiastisk fra Søren Kragh.
Efter præsentationen nævnte Søren Kragh over for Ingeniøren online Roskilde Festival som et sted, hvor NFC-betalinger vil være oplagt. Her vil NFC-teknologi betyde, at gæsterne ikke behøver have så mange kontanter på sig, fordi de hurtigt vil kunne betale med deres mobiltelefoner. Og selvom NFC, der ifølge Søren Kragh rækker omkring fire cm, betyder, at mange gæster skal holde deres telefon op til et punkt for at betale, så vil det stadig være muligt at sælge fadøl langt mere effektivt, end det er tilfældet ved en traditionel ølbod, forklarer Søren Kragh.
»Det her med at røre, gør ikke så meget, når vi kigger på at erstatte ølboden med en lang væg. Her er det nemt at lave ekstra mange tappehaner, hvor man kan få sin øl omgående,« siger han.
NFC Danmark har netop demonstreret den såkaldte BeerWall i samarbejde med Carlsberg og Roskilde Festival på dette års festival, hvor det var muligt at få øl udvalgte steder på festivallen ved at holde et NFC-kort op mod BeerWall'en eller Ølvæggen, som det kan oversættes til på dansk.
Ølvæggen er i øvrigt indstillet til Ingeniørens produktpris.
at Apple har valgt NFC fra (i hver fald på kortere sigt) til fordel for deres PassBook
mvh Flemming
at Apple har valgt NFC fra (i hver fald på kortere sigt) til fordel for deres PassBook
Det får vi jo se i morgen når den nye iPhone 5 offentliggøres! :)
Der er nok mange der gerne vil betale med mobilen, Men et gennembrud kræver, at stort set alle ønsker dette. Der er også mange der betaler helt små beløb med fx Dankort. Men der er mange som bestemt ikke ønsker at betale sådan og klart foretrækker penge.
Og de vil 'skide' på alle de kloges forklaringer om fordele og bla, bla, bla
En grøn eller blå bro, det ved man, hvad er. Det kan alle - også ældre - forstå og bruge.
Man skal se på 'den tunge ende' når man skal spå i denne sag. Og - tro mig - 'den tunge ende' er her lang og tung !
Lars :)
når man bliver i stand til at indkassere penge fra tilfældige forbipasserende mobiltelefoner.
(keyword: hacker)
NFC - ja, nu har planen fået et nyt navn.
Alle, der har fulgt lidt med, vil vide, at RFID er forhadt blandt befolkningen. Sikkerheden har været diskuteret, strålingen fra læserne diskuteret, osv. Og, mange er bange for overvågningen, som de mener følger med.
Nu har nogle så fundet på din fidus, at proppe RFID i en mobiltelefon, og kalde det NFC. Men hvor er forskellen? Bortset fra, at det som ikke kunne sælges, er blevet genfyldt på nye flasker.
Og hvorfor skal vi nu presses til at have en mobiltelefon, når man ved RFID kunne tilbyde det gratis i vores sygesikringskort - eller endog, som en dims vi får opereret i næsen hos lægen.
Jeg kan ikke se nogen fidus i, at få en mobiltelefon prakket på. Jeg er ganske enkelt ikke interesseret. Hvis derimod, at vores sygesikringskort, blev forsynet med en RFID chip, så kan jeg ikke udelukke, at jeg vil betale med den i supermarkedet. Men jeg vil ikke give 1000 kr. for en mobiltelefon med en RFID chip. For at få chippen.
NFC i mobiltelefoner, er noget af det mest sindsyge, som fanden har skabt. Kun derfor, er det "cool". Fordi, at det måske kan presse endnu flere mennesker, ud i kæmpe investeringer, der koster milliarder for landet.
Indbyg NFC i sygesikringskortet. Og så er vi fri for alle de mobiltelefoner. Strålingen skader, den giver kræft, hovedpine, og ødelægger folk.
Derudover har jeg flere idéer til, hvordan strålingen kan reduceres fra RFID læsere, der aflæser sygesikringskortet, og samtidigt øger sikkerheden, ved at der kræves visuel optisk kontakt til kortet fra læseren - så den derved ikke kan aflæses igennem skjortelommen, pung, eller frakke.
NFC er ligeså dårlig som RFID. Det kræver en aftaster, med relativ stor stråling, og det er muligt at aftaste igennem frakker af lommetyve. Fordi, at der ikke kræves optisk kontakt.
Hvad gør jeg, hvis jeg mister min mobiltelefon - forlagt, tabt, eller stjålet - eller hvis den går i stykker?
Hvad gør jeg, hvis jeg kun har en arbejdstelefon, ejet af firmaet?

Kommentarer (6)