Schmallenberg-virus fundet i danske husdyr for første gang

En dødfødt kalv med misdannelser er som det første danske husdyr blevet testet positiv for Schmallenberg-virus. Smitten formodes at være sket ved sommerens epidemi, og det er uvist, om der vil opstå en ny epidemi.

Af Christian Loiborg 8. jun 2012 kl. 09.03

En misdannet og dødfødt kalv på Fyn er blevet testet positiv for Schmallenberg-virus. Det betyder, at moderdyret har været smittet under drægtigheden af den virus, der indtil videre har slået mere end 1.000 dyr ihjel i Europa.

Husdyr kan smittes gennem små myg kaldet mitter og giver symptomer hos voksne dyr som feber, diarré og nedsat mælkeproduktion i nogle dage. Smittes et dyr, mens det er drægtigt, kan det resultere i dødfødt og misdannet afkom som det, der nu er fundet på Fyn.

DTU Veterinærinstituttet fandt virusset efter en undersøgelse af den dødfødte kalv. Instituttet har efter aftale med Fødevarestyrelsen undersøgt dødfødte og svagfødte kalve, lam og gedekid med misdannelser for Schmallenberg-virus i marts, april og maj. Der er blevet undersøgt 56 dyr, hvoraf den ene kalv altså er blevet testet positiv for selve virusset.

Her ses den dødfødte og misdannede kalv fra Fyn, som forskere har fundet Schmallenberg-virus i. (Foto: DTU Veterinærinstituttet) Foto: DTU Veterinærinstituttet

Testen er foretaget ved hjælp af gen-opformerinsteknikken PCR, Polymerase Chain Reaction, hvor der kigges på arvemasse for virus. Ved en obduktion af det dødfødte dyr blev der indsamlet prøver fra hjernen og milten, hvorfra der blev udskilt RNA til test. Schmallenberg-virus har et genom, der består af tre RNA-segmenter, som herefter ved hjælp af PCR er testet for tilstedeværelsen af L-segmentet, der er det lange RNA, og S-segmentet, der er det lille segment. Resultatet var positivt for både L-segmentet og S-segmentet, oplyser Thomas Bruun Rasmussen, seniorforsker på DTU Veterinærinstituttet til Ingeniøren.

Epidemien kan fortsætte

Fundet af virusset i Danmark er bekymrende, mener René Bødker, epidemiolog ved DTU Veterinærinstituttet. Foruden muligheden for, at virusset kan overvintre med mitterne, er der nemlig en risiko for, at et misdannet, men ikke dødfødt, afkom kan bære virusset og dermed gøre flere mitter til sygdomsbærere og på den måde holde liv i virusset.

»Det er en tropesygdom, og den burde ikke kunne overvintre. Men det er sket med den lignende sygdom 'bluetongue', og vi ved ikke hvorfor,« siger René Bødker og fortsætter:

»Derudover kan en kalv, der er smittet og født på et tidspunkt, hvor der er mange mitter, risikere at blive stukket af en mitte, hvorefter smitten bredes.«

Man har endnu ikke fundet afkom, som ikke har været dødfødt, men risikoen er der, vurderer René Bødker. Med bluetongue blev der nemlig født kalve, som levede i flere uger, på trods af at de var voldsomt hjerneskadede og ikke kunne klare sig selv, forklarer han. Det frygter han også kan gøre sig gældende her.

Mitter er ikke aktive om vinteren, og derfor kan man altså håbe på, at virusset ikke overvintrer. Men i tilfældet med den dødfødte kalv er smitten sket ret sent, understreger René Bødker

»Moderdyret blev drægtigt omkring 1. september. Hvis der skal være fosterskader, skal der gå et par måneder, efter drægtigheden indtræffer, og omkring november er der rigtigt få mitter tilbage. Derfor kan man frygte, at vinteren ikke nødvendigvis har været lang nok til at udrydde sygdommen.«

I Holland og Belgien, der har været hårdt ramt af Schmallenberg-virus, finder de mitter hele året, fortæller René Bødker.

Fandt virus ved et tilfælde

I starten af året blev der fundet virus i mitter, der ved et tilfælde var blevet indsamlet, fordi DTU Veterinærinstituttet var interesserede i at undersøge myg for diverse sygdomme. Da en række insekter blev indsamlet i oktober, var det således ikke med Schmallenberg-virus for øje.

»Da Schmallenberg-virus var fundet, fandt vi ud af, at vi foruden myggene havde indfanget 100 mitter, som lå i vores fryser. Dem testede vi for Schmallenberg-virus, og vi fandt positive resultater,« fortæller René Bødker og fortsætter:

»Jeg var mildest talt overrasket over, at vi kunne finde to mitter, der havde virusset. Det var så sent på året, og så er det meget svært at finde mitter, som er smittede,« understreger han.

Skal mitter smittes, skal det nemlig helst ske inden for 4-5 dage efter, at et husdyr er blevet smittet. Det er en væsentlig kortere periode end for bluetongue, hvor man regner med, at perioden er op til tre uger. Med bluetongue regner man med, at 1-2 procent af de mitter, der bider, et smittet husdyr, rent faktisk får virusset og kan føre det videre. Det tal kunne være meget højere for Schmallenberg-virus, fortæller René Bødker, der påpeger, at mitternes evne for at være vektorer for sygdommen kan være større for Schmallenberg-virusset.

Emner Sygdomme Dyr