Rart endeligt at høre hvorfor det gik galt, men jeg er nysgerrig: Siden hvornår måler vi tryk i gram?

Vi bruger kilogram hvor jeg arbejder. Vores kunder kan nemmere forstå 100 kg end 1 kN.

Vi bruger kilogram hvor jeg arbejder. Vores kunder kan nemmere forstå 100 kg end 1 kN.

Prisværdigt, men det er altså en kraft, ikke et 'tryk' (brugt i overskriftens opsummering) , der har SI-enheden N/kvadratmeter. Mon ikke artiklen mener kraft ? brugen af 'ryk' istf. 'tryk' i brødteksten antyder dette.

Jeg ved godt rigtig mange synes det er 'flueknepperi' at påtale den slags, men man kan vel forvente at 'Ingeniøren' (som et tegn på professionalisme, både journalistisk og teknisk) kan få den slags rigtigt?

Om ikke andet fordi andre medier, mere eller mindre berettiget, opfatter 'Ingeniøren' som en slags autoritativ kilde.

Vi bruger kilogram hvor jeg arbejder. Vores kunder kan nemmere forstå 100 kg end 1 kN.

Jeg kan oplyse, at den uautoriserede, men umiddelbart forståelige, kraftmåleenhed stammer direkte fra civilingeniør Jørgen Nielsen.

Og nu, hvor I har haft fat i den lille detalje, kunne det måske være interessant med en debat om det ægte faglige.

Hvor er de byggefaglige vurderinger? Er det almindeligt at glemme den (vandrette) statiske stabilitet under byggeriers opførelse?

Venlig hilsen
Rolf Ask Clausen
Redaktionschef, Ingeniøren

Prisværdigt, men det er altså en kraft, ikke et 'tryk' (brugt i overskriftens opsummering) , der har SI-enheden N/kvadratmeter. Mon ikke artiklen mener kraft ? brugen af 'ryk' istf. 'tryk' i brødteksten antyder dette.

Jeg er næsten sikker på der stod "tryk" da jeg læste artiklen første gang, men jeg er åben over for muligheden for at jeg så forkert.

Et sådan kolaps, kan altid forekomme.

Men for at forhindre et sådan i fremtiden. Skal samarbejdet ændres mellem dem der sider og konstruere og dem der montere.
Dem der slår de første 10 streger i et projekt, har ofte defineret resten af projektet.
For at forhindre byggefejl og katastrofer.
Burde det være et møre med dem der konstruere og dem der montere, det ville gavne hele byggeprocessen. Samt give feedback til beggeparter.

Men ofte fungere processen som sorte kasser der ingen komnikation er i mellem.
En Konstruere, en beregner, en producere, en montere. Disse parter snakker sjælden sammen.

Vedrørende Kraft/tryk/kilogram:
Bygnnger flytter sig sjælden, så derfor er analogien kraft-kilogram god. for alle kan forholde sig til f.eks 100kg eller 5ton. Det er kun ved acceleration at newton er nødvendig. Bygninger accelererer sjælden kun ved jordskælv.

Først var der nogle almennyttige højhuse, der var i fare for at blæse omkuld og så en skøjtehal, der opførte sig som et korthus.
Jeg ved snart ikke hvem der har ansvar for hvad? Men projektet er vel startet med at Rødovre Kommunes Tekniske Forvaltning har godkendt projektet og indstillet til byrådets politikere at finde pengene til byggeriet. Rødovre Kommune er vel ikke så velbeslået som Gentofte, hvor et navnkundigt skole SKUB-projekt som partnering med NCC nær havde snuppet samtlige penge fra salget af Nesa. Rødovre kan ikke sælge andet end et vand- og kloakforsyningsselskab eller et fjernvarmeselskab for at få flere penge over i den meget tomme skattefinancierede kommunekasse på grund af de enorme socialudgifter kommunen slås med.
Men dem der valgte og godkendte byggeprojektet er vel de egentlig ansvarlige for valg af teknologi og den ulykke som vi her oplever og som nemt kunne have kostet menneskeliv. Underligt at almindeligt passerende sportsudøvere før kollapset og uden særlig byggeindsigt har talt om, at det var en underlig tyndbenet konstruktion, og at de virkelig frygtede for korthuseffekten.
Men kommunens byggemyndighed har vel journaliseret de mange byggetilsyn, som de har foretaget og er forpligtet til især ved et byggeri, der vel nær har tømt kommunekassen.
Når kassen er tom bides hestene. Ærgerligt for Borgmesteren her op til kommunevalget.

Nu havde bygningselementerne vel stået nogle dage, og da der må antages at have blæst bare lidt, er de anslåede "10 gram", en lige lovlig flot betegnelse.
Hvorfor det gik så galt er vel byggefirmaets fejl, vel ikke kommunens.
Hvad der bagefter er vigtigt:
Kommunen skal vurdere den færdige bygning, -
1.) har de været istand til det?
2.) og er de, generelt i praksis, i stand til at vurdere en tegning?,
3.) og kommer de i alle tilfælde på inspektion i bygningen, og konstaterer om terori og praksis hænger sammen, før ibrugningstilladelse gives?
-
Jeg har da selv oplevet at punkt 1-2-3 ikke har kunnet opfyldes, men der skrives en flot regning for ibrugtagningstilladelsen, med det resultat at hele bygningen, 14 dage efter købet, og 3 mdr. efter godkendelse, var på vej ud over by og mark.
-
Efter min opfattelse burde kommunen hyre et habilt priv. rådgivende firma til at føre kontrollen, og fyre den rustne engeniørtype de har haft siddende i et hjørne i en menneskealder. Den private firma løsning, er langt mere pålidelig, da de har noget at miste.