For at kunne overvåge Arktis og den stadigt hyppigere sejlads med både krydstogtskibe og fragtskibe er anvendelse af satellitter uomgængelig.

Og det satellitbaseret LRIT-system (Long Range Identification and Tracking), der globalt blev indført for to år siden, rækker ikke rundt om polen. Det, der er brug for, er satellitbaseret AIS (Automatisk Identifikations System).

Deri er Søfartsstyrelsen enig med Grønlands Kommando, som har ansvaret for at overvåge sikkerheden i de grønlandske fjorde og havet omkring Grønland.

Indtil videre har økonomien dog spændt ben. Overvågningen har måttet nøjes med, hvad det for længst etablerede skibsmeldesystem, Greenpos, og LRIT har kunnet bidrage med.

»Men LRIT-systemet er lidt begrænset. Dels giver det ikke så mange oplysninger om eksempelvis skibenes kurs, fart, dybgang og fragt, som AIS gør, dels rækker det ikke så langt,« erkender Per Sønderstrup, kontorchef i Søfartsstyrelsens Center for Maritim Regulering.

Brug for cirkumpolar dækning

I to år har alle fragtskibe på over 300 bruttoregisterton, samtlige passagerskibe uanset størrelse og alle mobile platforme været forsynet med en LRIT-boks, der automatisk fire gange i døgnet rapporterer fartøjets identitet og aktuelle position til en database i Lissabon, hvorfra de indsamlede LRIT-informationer distribueres til medlemsstaterne.

Men det er et satellitbaseret AIS-system, som Grønlands Kommando kunne tænke sig. Her siger vagthavende officer, kaptajnløjtnant Frank Thorsen:

»Det, vi har brug heroppe, er noget cirkumpolar dækning i form af satellitbaseret AIS, der også dækker polerne. Søfartsstyrelsen kører i øjeblikket forsøg med satellit-AIS heroppe. Og vi kan læse AIS-billedet. Men eftersom det kun er et forsøg, kan vi hverken regne med stabilitet eller validitet,« siger Frank Thorsen, der alligevel vurderer, at satellit-AIS absolut er gennemført.

40.000 km med antenner

I områder som de danske farvande er landbaseret AIS en god løsning. Men i Grønland ville det kræve, at 40.000 kilometer skulle dækkes med antenner.

»Det er muligvis en god lokal løsning i de store fjordsystemer. Men ellers er fremtiden heroppe satellit-AIS,« fastslår Frank Thorsen.

Canadisk satellitdækning

Ifølge Per Sønderstrup er der netop nu stor fokus på at forsyne Arktis med et satellitbaseret AIS-system.

»Men på den anden side skal man også tage i betragtning, hvad det koster at dedikere en satellit til at modtage de data,« påpeger han.

Canada har faktisk et satellitbaseret AIS-system, der dækker Arktis, og som Danmark godt kan koble sig på. Men i dag ligger listeprisen på 1,7 millioner kroner årligt.