Salg af sprøjtegifte til landbruget stiger voldsomt

Landbruget købte sidste år 2.400 ton ukrudtsmidler, en stigning på 56 procent. Alene salget af Roundup-aktivstoffet glyphosat steg med 538 ton. »Ildevarslende,« lyder det fra naturfredningsforeningen.

De danske landmænd købte sidste år 861 ton mere ukrudtsgift end i 2009. Det svarer til en stigning på 56 procent.

Det viser tal, som interesseorganisationen for producenter og importører af sprøjtemidler, Dansk Planteværn, har offentliggjort efter at have indberettet dem til Miljøstyrelsen. Foreningen dækker efter sit eget skøn 90 procent af det danske marked.

Alene salget af glyphosat, aktivstoffet i Roundup, steg 538 ton, eller 84 procent.

Fremgangen i salget gælder udelukkende sprøjtegifte, der er beregnet til at slå ukrudt ihjel, herunder glyphosat, viser statistikken. De kaldes herbicider.

Stigningen kommer, efter at salget var styrtdykket i 2009. Men nu køber landbruget atter flere ukrudtsgifte end i det hidtidige rekordår, 2008.

Bortset fra netop 2009 er salget af sprøjtemidlerne steget hvert eneste år siden 2006, viser brancheorganisationens statistik. Set over en femårsperiode er salget vokset med en tredjedel, 587 ton.

Naturfredningsforening: Det er ildevarslende

Ifølge konsulent Claus Vangsgaard fra vandværksorganisationen Danva havner netop ukrudtsmidlerne oftest i drikkevandsboringerne.

»Derfor er det ikke tilfredsstillende, at salget stiger - særligt ikke, fordi der ikke er gjort noget for at etablere obligatoriske beskyttelsesområder nær vandboringer med forbud mod at sprøjte,« siger han.

Stigningen kommer dog hverken bag på Claus Vangsgaard eller på præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening, Ella Maria Bisschop-Larsen, netop fordi udviklingen har været i gang i mange år.

»Det er forventeligt, fordi regeringen ikke har grebet til de virkemidler, der vil få forbruget til at falde. De forventer, at landmændene af sig selv nedbringer forbruget, og de har ikke engang indgået frivillige aftaler,« siger hun.

Ifølge Ella Maria Bisschop-Larsen er salgstallene 'ildevarslende' for, hvor mange sprøjtegifte der havner i miljøet, herunder i grundvandet.

Socialdemokrater: Frivillige aftaler med landbruget er håbløse

Det bedste mål for sprøjtegiftenes miljøbelastning er behandlingshyppigheden, som er et udtryk for, hvor ofte landmanden sprøjter sine marker. Det tal bliver udregnet af Miljøstyrelsen på baggrund af bl.a. salgstallene.

Udregningen er gennemført, men værdien for 2010 ikke offentliggjort endnu på grund af valget. Behandlingshyppigheden faldt i 2009 sammen med salget af sprøjtegifte, men lå stadig på 2,58, langt over regeringens mål på 1,7.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening kan kun kontante krav til landmændene nedbringe forbruget af sprøjtegifte.

Socialdemokraternes miljøordfører, Mette Gjerskov, har gentagne gange kritiseret regeringen for ikke at indføre afgifter på sprøjtemidler.

»Tallene viser, hvor fuldstændig håbløst det er at indgå frivillige aftaler med landbruget. Regeringen har ikke lagt det pres på, der skal til. Vi har brug for den afgift,« siger hun.

»Vi bliver ved med at høre regeringens ævl om fortidens synder. Men lige meget hvor meget ministeren (miljøminister Karen Ellemann (V),* red*.) forsøger at undertrykke sandheden om glyphosat i grundvandet, så er sagen, at det havner dernede,« tilføjer hun.

Karen Ellemann vil ikke selv kommentere de nye salgstal over for Ingeniøren.

Landbrugsorganisation: Vi får mere og mere ukrudt

Organisationen Landbrug og Fødevarer ser intet underligt i, at forbruget af ukrudtsmidler er gået op.

»Vi har haft en tiårsperiode med milde vintre. Det gør, at ukrudtstrykket er stigende, og flere skadevoldere skal behandles,« siger plante- og energipolitisk chef Søren Korsholm.

»Ingen landmand sprøjter for sjov. Herbicider er en økonomisk omkostning,« tilføjer han.

»Det danske forbrug af herbicider er mellem de laveste i Europa. Vi er rigtigt gode, men selvfølgelig kan vi blive bedre,« understreger han.

Ifølge Søren Korsholm bruger landbruget mere miljøvenlige sprøjtemidler end tidligere, hvilket mindsker den belastning, det danske miljø er udsat for.

»Vi køber ikke præmissen om, at forbruget i sig selv er afgørende. Det afgørende er, om den samlede miljøbelastning er stigende eller faldende,« siger han.

Ifølge Landbrug og Fødevarer kan behandlingshyppigheden ikke svare på det spørgsmål. Derfor vil organisationen have en ny indikator for miljøbelastning.

Fakta: Derfor dykkede salget af sprøjtegifte i 2009

Der er flere årsager til, at landmændenes køb af sprøjtegifte styrtdykkede forrige år.

Ifølge Landbrug og Fødevarer hang det sammen med stærkt stigende kornpriser på verdensmarkedet. Det gjorde det mere attraktivt at udrydde ukrudtet, hvilket førte til stærkt stigende priser på midlerne. Det afholdt danske landmænd fra at købe.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at landmændene havde købt stort ind tidligere, fordi de vidste, at braklægningen ville blive ophævet. De skulle derfor i 2008 og 2009 bruge store mængder ukrudtsmidler til at slippe af med planterne på brakmarkerne, inden de igen kom under plov. Derfor havde de opbygget lagre af midlerne, som sidste år var brugt op.

Emner Kemikalier

Kommentarer (12)

Magnus Bredsdorff fortsætter ufortrødent som våbendrager for Mette Gjerskovs populistiske politiske udspil og DANVA's egoistiske interesser.

Læs denne redegørelse fra teknologirådet, - http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p10_vand... - der er lavet i samarbejde med DANVA, Landbrug og Fødevarer, Kommunernes Landsforening og Danmarks Naturfredningsforening.
- "Fredningsinteresserne" er således i flertal, hvorfor man ikke kan anklage den for at være en del af "landbrugets lobyteam", som man altid bliver, hvis man forsøger med neutral information.

På siden 15 står følgende:

""Vandværkerne har hidtil kun været forpligtede til at analysere deres drikkevandsboringer for glyphosat, hvis vandværket vurderer at der i deres vandindvindingsområde er en risiko for at boringerne kan være forurenet
med stoffet.
I 2009 valgte vandværker at undersøge 66 af vandværkernes drikkevandsboringer for glyphosat. Ingen fund i nogle af disse.""

Der blev i 1997 fundet et nedbrydningsprodukt, AMPA, der KAN stamme fra glyfosat i drikkevandsboringer i Københavnsområdet. Resultaterne viste sig at være falske, men affødte det landsdækkende overvågningsprogram, hvor man søger efter pesticidrester i grunde boringer, for at se, hvilke pesticider, der kan komme derned.
De fund, der er gjort her, skyldes nedtrængning i revner, og det er meget tvivlsomt, om glyfosat vil være i stand til at trænge ned i det dybere grundvand, hvor drikkevand hentes.
- Disse overvågningsboringer er således IKKE drikkevandsboringer, og som det fremgård af rapporten [b] er der ikke fundet glyfosat i drikkevand i Danmark. [/b]

Glyfosat - de i øvrigt er så ugiftigt, at det ikke kan slå en flue ihjel, og i øvrigt bindes meget kraftigt til jorden - bruges i forholdsvis store mængder aktivt stof per ha - 1 - 1,5 kg.
Det har erstattet midler, der brugtes i mængder på helt ned til 10 gram per ha. - Midler som alligevel var giftigere for brugere og mikrofaunaen i marken.
- Det er derfor meningsløst at vurdere spredningen af "gift" i landbruget bare i mængde. Det ville svare til, at man vurderede folks alkoholforbrug udelukkende efter antal liter, hvad enten det var 60% vodka eller 1,5% letøl.

Forhåbentlig vil landbruget i fremtiden blive endnu dygtigere til at bruge glyfosat til at erstatte jordarbejde. - Og en kombination af glyfosatresistente GMO-afgrøder og glyfosat vil med tiden næsten kunne afskaffe jordbearbejdningen, hvilket ville være det ultimativt største fremskridt i landbrugets historie, hvad angår hensynet til fauna, energi- og anden resursbrug samt reduktion af klimagasudslip.

Det er fuldstændigt useriøst kritik- og kommentarløst bare at fremføre, at det er foruroligende, at pesticidmængden øges, og at hovedårsagen til lukningen af drikkevandsboringer er pesticider.
Det er useriøst, fordi DANVA's mand godt ved, at lukningerne skyldes et nu forbudt middel, der IKKE har været anvendt i landbruget, og at ingen er lukket pga. det middel, glyfosat, der er årsagen til stigningen i vægtmængden af pesticidforbruget.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Som nogle måske har erfaret, så har denne sommer været ekstremt våd og regnfuld. Det var sidste sommer faktisk også,
Roundup har den fantastiske egenskab, at det nedvisner ukrudt i bunden af kornmarkerne og giver færre høstproblemer.
Det har været rigtigt aktuelt de to sidste somre.
Derved er der sparet voldsomt meget energi på korntørring i hele landet.
Samtidig er en grøn og ukrudtsfyldt mark meget mere energikrævende at høste med en mejetærsker og der spildes en masse kerner på jorden. En ren mark sparer en masse diesel og giver højere udbytte. Det korn der potentielt står klart til at høste, men som tabes på jorden fordi marken er meget grøn, har jo også kostet et input i form af hjælpestoffer, og derfor skal det bjærges i størst muligt omfang.
Samlet set giver det kæmpe besparelser i diesel og gasforbruget og er med til at redde en høst og dermed skabe bedre kvalitet, mindre tab og en værditilvækst for Danmark.

  • 0
  • 0

Nu vil det være på sin plads at undersøge priserne på midlerne, der ligesom olieprisen har haft voldsomme udsving.
Når priserne er lave, og der kan opnås mængderabat vil det friste til at opkøbe til næste års forbrug. Derfor giver det mening at se på forbruget over en årrække, end at se isoleret på enkelt år.

Sammenligner vi os med nabolandene ligger vi i den lave ende mht til aktivstof pr arealenhed.

Hvad angår den bureaukratiske "BH", indeholder det ingen information om belastningen på noget som helst. Afgifterne på midlerne afhænger desuden ikke af vurderet miljøbelastning, men alene af listeprisen og middelgruppe. Derfor er der lagt op til omlægning af afgifterne, så de nye midler ikke pålægges større afgifter end det ældre midler.

Så hvad den røde blok DN, SF og S påpeger så er det noget pinligt vrøvl. Det viser blot hvor virkelighedsfjerne floskler der gentages, igen og igen.

Mvh Jan

  • 0
  • 0

Jan Balle:

DER FINDES INGEN PLANET B !

Det har du ret i, og det er derfor jeg og en del andre er på offensiven for det, der kan føde jorden befolkning uden at "forbruge" og ødelægge Jorden.
- Bioteknologi - GM-teknologi, pesticider og mineralgødning er de helt dominerende redskaber for at nå det mål.

Alle jer, der bare kan kritisere alle "de andre" - alle aktører - gør det sikkert i god mening, men det strækker ikke særligt langt - tvært imod.

Mvh Peder Wirstad

  • 0
  • 0

Kære Peder
bild mig bare ind, at den danske landmand bruger giftstoffer - selvom du
kalder det Bioteknologi - GM-teknologi, pesticider og mineralgødning - for at brødføde de sultne i Afrika m.v.
Jeg tror mest det handler om den sidste nye firhjulstrækker der kører på
biobrændsel lavet af korn, m.v.
Men jeg ta'r forhåbentlig fejl ?

  • 0
  • 0

Jan Balle:

Kære Peder bild mig bare ind, at den danske landmand bruger giftstoffer - selvom du kalder det Bioteknologi - GM-teknologi, pesticider og mineralgødning - for at brødføde de sultne i Afrika m.v.

Nej, det vil jeg - og har heller aldrig prøvet - at "bilde dig ind".

Fagfolk (over hele planeten) som landmænd skal bare gøre det, der er mest effektivt, og hvis da fagfolk som madtilsynet osv. gør deres arbejde og regulerer brugen af skadelige stoffer, da giver det også den bedste mulighed for at bruge jordens resurser mest effektivt, uden at fagfolk skal være flove over at tjene penge på deres arbejde.

Mvh Peder Wirstad

PS:
Hvad mener du for øvrigt med "hykleri"?

  • 0
  • 0

Det har du ret i, og det er derfor jeg og en del andre er på offensiven for det, der kan føde jorden befolkning uden at "forbruge" og ødelægge Jorden.

Hvor stor befolkning? Er der grænser? Hvis ja, hvordan skal vi undgå at overskride grænserne? Kan Bioteknologi - GM-teknologi, pesticider og mineralgødning fjerne grænserne?

Disse teknologier er en del af redskaberne i en vækstkultur og økonomi som driver vor eksistens væk fra en bæredygtig udvikling. Teknologierne er der i sig selv ikke noget i vejen med, men som redskaber for profitinteresser er de på lang sigt ikke til nogen nytte, men vil kun udsætte og forstørre pinen. De kan ikke løse konflikten mellem den uendelige vækst og det endelige økologiske rum. Det kan kun en økonomi med andre succeskriterier end stigende materielt forbrug.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Kære Peder

Hvad er det som danske og ikke mindst norske bønder er så gode til at producere til det fri marked i verden uden landbrugsstøtte. Se f.eks,. figur 4 i

http://www.eu-oplysningen.dk/upload/applic...

Hvad er det for produkter, som dansk og norsk landbrug kan eksportere til et "Biafra-barn", som "ungen" både vil have og som kan betale for?

  • 0
  • 0