Rigshospitalet har nu fået det blå stempel af et af verdens førende tidsskrifter i kampen mod Sundhedsstyrelsen.

I en artikel i British Medical Journal Open konkluderer forskere fra hospitalets Afdeling for Vækst og Reproduktion, at danske mænds sædkvalitet er så lav, at det giver grund til bekymring.

Det er den stik modsatte konklusion af, hvad Sundhedsstyrelsen for halvandet år siden kom frem til på baggrund af nøjagtig de samme data, nemlig Rigshospitalets sædprøver fra unge, danske mænd.

Dengang konkluderede Sundhedsstyrelsen, at risikoen for, at de unge bliver 'stigmatiseret (...) formentligt er større end deres risiko for ikke at få børn med en fertil partner'.

»Der er brug for en form for korrektion til den udbredte opfattelse, at der er noget rivende galt,« sagde afdelingslæge Peter Saugmann-Jensen dengang til Ingeniøren.

Det blev startskuddet til et langt slagsmål om sædkvalitet både herhjemme og i internationale, videnskabelige medier om sædkvalitet.

Det slagsmål mener overlæge Niels Jørgensen fra Rigshospitalet, hovedansvarlig for undersøgelsen af danske mænds sædkvalitet, nu at have lukket.

»Jeg kan love dig for, at vi står fast på, at danske mænds sædkvalitet er lav. Vi er blevet endnu mere faste i mælet, efter at vi har vendt og fordøjet vores data, så godt vi kunne,« siger han.

Niels Jørgensen og hans kolleger har gravet dybt i arkiverne for at begrunde udsagnet om den lave sædkvalitet. Problemet er, at der kun findes meget få gamle data om danske mænds.

Det er nødvendigt at gå tilbage fra tiden. De fleste forskere arbejder ud fra en teori om, at kemikalier, der forstyrrer hormonbalancen, er hovedsynderen bag faldet i sædkvaliteten i anden halvdel af 1900-tallet.

Heldigvis for Rigshospitalet findes der en enkelt, grundig dansk undersøgelse af sædkvalitet. Den blev udført under Anden Verdenskrig af Richard Hammen, som benyttede metoder, der kan sammenlignes med dagens retningslinjer.

Han undersøgte 925 københavnske mænd, som levede i barnløse ægteskaber. Det definerede han som ægteskaber, hvor der trods et normalt sexliv uden prævention i ét år ikke var lykkedes kvinden at blive gravid.

Man skulle tro, at den gruppe af mænd, som har svært ved at få børn, havde dårligere sædkvalitet end dagens danske mænd. Det er imidlertid lige modsat.

Cirka 40 procent af mændene fra de udsatte par kunne i krigs-årene fremvise over 100 millioner sædceller per milliliter. Det kan kun halvt så mange af dagens unge mænd.

Omvendt er der også flere af dagens unge, som har lav sædkvalitet. Kun blandt den værst stillede kategori, de under fem procent, som næsten ikke har nogle sædceller, er de barnløse mænd fra 1940'erne i overtal.

Det er særligt på den baggrund, at forskerne konkluderer, at danske mænds sædkvalitet er lav. Og nu håber Niels Jørgensen, at balladen kan stoppe.

»Det er verdens største undersøgelse, og vi har fremlagt resultaterne, som de er. Det kan de fleste være enige, selv om man altid et sted vil finde en Rasmus Modsat, som synes noget andet,« siger han.

Lægerne på Rigshospitalet har 'orienteret Sundhedsstyrelsen om artiklen og resultaterne', for at bruge Niels Jørgensen ord. Styrelsen har ikke haft yderligere kommentarer.

»Vi er enige om, at Sundhedsstyrelsen ikke længere vil forsøge at bestemme, hvordan de data skal tolkes og publiceres,« siger overlægen.

Det lykkedes heller ikke Ingeniøren at få Peter Saugmann-Jensen til at forholde sig til, at den nye og videnskabeligt blåstemplede analyse går stik imod hans egne konklusioner.

»Vi har ikke noget problem med det, som Rigshospitalet skriver,« lyder det fra afdelingslægen i en kort, skriftligt meddelelse sendt via Sundhedsstyrelsens presseafdeling.

Den understreger, at han ikke har flere kommentarer til sagen.

Dokumentation

Forskernes artikel i British Medical Journal Open