Sådan udnytter de konkurrencedygtige tyskere Asiens styrker
Ingeniøren har været en tur i det misundelsesværdigt økonomisk stærke Tyskland og spørge den store industrigigant, Bayer, der bl.a. udvikler og producerer kemikalier, medicin, GMO og sprøjtemidler, hvordan de sikrer den innovation og konkurrencedygtighed, som vi også jagter her.
Hans-Wilhelm Engels, der er leder af innovation hos Bayer MaterialScience, der især laver polymerer, taler endda om krisen i datid. De har nu et salg og volumen som før krisen, og nyder væksten, som han siger.
Men hvordan sikrer de, at Bayer kan konkurrere med Kina?

»Vi konkurrerer ved at udnytte de fordele, de har. Vi har både flyttet aktiviteter derover og har startet nye aktiviteter der. Vi har en meget stor fabrik i Kina, hvor vi producerer alle vores store råmaterialer og betaler den lokale løn. Og vi vil også øge vores forskningsaktiviteter der, for der er masser af fremskridt ved kinesiske universiteter og vi vil også bruge Asiens videnskabelige evner.«
Han forklarer, at det også er vigtigt for Bayer at producere i regioner, hvor de vil sælge, og komme nær den industri, de leverer til. De er også aktive i Korea og Japan og har for nylig åbnet et nyt forskningscenter for funktionelle film og nanotubes i Shanghai, da elektronikindustrien er der.
Forventer boom i Asien
Og Bayer MaterialScience har planlagt investeringer for yderligere 7,45 mia. kr. i Shanghai både for at styrke R&D-aktiviteterne og for at øge produktionskapaciteten - bl.a. vil mængden af produceret polykarbonat blive øget fra 100.000 til 300.000 ton/år. Dette er en af Bayers største enkeltinvesteringer, men der er så store forventninger til, at salget vil boome i Asien, at hovedkontoret for polykarbonat også vil blive flyttet fra Tyskland til Shanghai.
»Vi eksporterer også til Asien, men vi har meget tidligt set, at hvis vi skal konkurrere på det marked, er det ikke nok med eksport - man må også være en lokal leverandør. Det vil også give os en indgang til fortsat at eksportere, for markedet vokser så hurtigt, at kapaciteten i Kina ikke vil være nok. Det vil måske ændre sig, men lige nu er det også en god eksportregion.«
Han påpeger, at det også er fornuftigt af Vestas at have et forskningscenter i Singapore, for de største vindmøllefarme vil i de næste år blive bygget i Asien, og alle de store er der.
»I Tyskland har vi indset, at vi bliver nødt til at kæmpe for at blive konkurrencedygtige med kinesiske virksomheder på produktudvikling, og vi bliver nødt til at speede op, så vi kan levere teknologi med deres hastighed. At sidde og vente er ikke nok.«
Kæmper vi nok i Europa?
»Vi kunne gøre det bedre. Vi er ret gode og kreative i teknologiudvikling, men ikke så gode til at bringe det ud på markedet. I Asien ser folk mulighederne i ny teknologi. I Europa og Tyskland ser vi på de potentielle risici. Det må vi overvinde.«
Kan Asien ikke være så innovative?
»Vi har gode universiteter og mange dygtige folk, men Kina indhenter os meget hurtigt. De tilbyder professorer særdeles gode forhold og institutter. Så de tager nu lige så mange patenter som os. Vi kan ikke gøre andet end at gå ind i konkurrencen og bruge vores kreativitet og design og fokusere på de få områder, hvor vi er førende, så vi kan forsvare vores ledende position i stedet for at prøve at indhente dem,« vurderer han.
Finder megatrends
Hvordan sikrer I innovation?
»I sidste ende er innovation resultatet af kreative mennesker, så det er ret vigtigt, at virksomheden er attraktiv for videnskabsfolk, så man har adgang til gode mennesker. Men det er ofte ikke nok at være god i laboratoriet. De skal også uddannes i at få innovation til at ske og at være i stand til at bringe det frem til markedet, at lytte til kunder og løse virkelige problemer - altså markedsdrevet innovation.«
Ideerne til nye produkter kommer bl.a. fra globale megatrends som fokus på sundhed og klima. Bayer MaterialScience arbejder bl.a. derfor på at lave letvægtskomponenter til biler, for hver gang vægten af bilen reduceres med ti pct., reduceres brændstofforbruget med fem pct. Bayer kan både levere alternativer til glas og til komponenter som instrumentbræt.
De er også ved at bygge et pilotanlæg, hvor de vil bruge CO2 til produktion af polyuretan. De leverer også antikorrosionscoating til vindmøller samt polykarbonatplader til integration af solceller i tagmoduler, og de arbejder på elektroaktive polymerer, der kan bruges til at absorbere bølgeenergi. Han fremhæver også deres isolering af polyuretan til bl.a. byggeri og køleskabe og som med 1,6 cm giver samme effekt som en 1,34 m tyk betonvæg. De arbejder på at gøre det endnu bedre ved at udvikle nanoskum, som vil fordoble isoleringseffekten.
Men ofte bygger ideerne på, at kunderne kommer med et problem eller et ønske. Inden for coating kan det være, at de vil have mere ridsemodstand eller antierodering, der kan laves i to lag i stedet for tre. Mange ideer er også teknologidrevne, og uden oplagte kunder i starten, hvor det blot afprøves i laboratoriet.
»Sådan startede vores fotopolymerer. Her lavede vi først et system, der kunne lave hologrammer, og så var spørgsmålet, hvad det kunne bruges til? Og der er masser - sikkerhed, verificering osv.,« siger han.
Vil være nummer et i verden
Målet er mange applikationer, men de holder sig grundlæggende snævert.
»Vi er kun aktive i områder, hvor vi er nummer et eller to i verden, og vi er meget fokuserede. Vi har ikke polyolifin eller polystyren - kun polykarbonat og polyuretan. Men det er også meget alsidigt, og antallet af applikationer er vokset gennem tiden. Brug i kosmetik- og medicinalverdenen er ret nyt for os, mens møbler, isolering osv. er veletableret.«
De laver som noget nyt f.eks. skum og film af polyuretan, der bruges til at dække sår, da skummet suger væske fra såret og filmen tillader såret at ånde. De leverer f.eks. også coatings, der reducerer friktionen mellem katetre eller kardiovaskulære stents og patientens karvægge.
Men ud over at finde nye applikationsmuligheder, arbejder de altså også på at udbrede sig geografisk.
»Vi fokuserer på at udbrede vores teknologier i regioner, hvor de ikke er brugt meget, og det bringer meget vækst - især de seneste år. Europa og USA bruges langt mere polyuretan end i Asien. Men når de får større indkomst vil de også have køleskab, osv., så vi tilbyder også vores løsninger der, hvor væksten accelererer.«
Spot på teknologiudvikling
Ingeniøren har de seneste måneder interviewet en række chefer i førende teknologivirksomheder om, hvordan de håndterer deres forsknings- og udviklingsarbejde i en tid med stigende global konkurrence.
Cheferne har bl.a. fortalt om, hvordan man organiserer udviklingsafdelingerne og hvordan man styrer, hvilke komponenter, man skal udvikle selv - og hvad der skal købes færdigt.
I denne uge bidrager Hans-Wilhelm Engels, leder af innovation hos tyske Bayer MaterialScience.
I serien har vi hidtil mødt Bang & Olufsen, Thrane & Thrane, Novozymes, FLSmidth, Terma, Alfa Laval, NKT, LD Invest og Siemens. Find links til de tidligere artikler herunder.
Bayer
Hele Bayer har 108.400 medarbejdere og brugte i 2009 20 mia. kr. på R&D.
Bayer MaterialScience har 14.300 medarbejdere globalt. De producerer polyuretan, polykarbonat samt specialiteter som coatings til kunder i bl.a. bilindustrien, konstruktion, elektronik, medicinal og møbler. I 2009 var Bayer MaterialSciences salg på 56 mia. kr., R&D investeringer på 1,49 mia. kr. og kundeprojekter for 1 mia.
Se også
- Thrane & Thrane »Teknologisk lederskab skal sikre markedslederskab«
- BioBusiness: Her får de mere innovation ud Novozymes' forskningskroner
- FLS' strategi for at overleve krisen: »Vi bliver ved med at investere«
- Terma-boss: »Jeg er kun idealist for Danmark et stykke vej«
- Alfa Lavals topchef: »Det fleksible arbejdsmarked gør Danmark attraktivt«
- NKT-direktør: »Der skal meget til at opveje sprog, skat og dårligt vejr«
- Jeppe Christiansen, LD Invest: »Orlov er vidunderligt, men velfærd har en pris«
- Tæt på Siemens' forskningschef: »Vi mestrer 40 opfindelser om dagen«



Kommentarer (0)