Ratepension i kontanter, 3-4% i rente?
Hvor kan man opnå 3-4% i rente ved at sætte ratepensionen i kontanter. Da jeg spurgte Nordea kunne de tilbyde i størrelsesorden ½ %
Bjarne Mogensen
Det bedste pensionsråd lige nu er kort og godt: 'Ro på'. For nok har krisen været hård ved pensionsopsparingen, men pensioner er og bliver langsigtede investeringer.
Derfor mener Søren Kolbye Sørensen, direktør i DIP (Danske civil- og akademiingeniørers Pensionskasse) heller ikke, at hans medlemmer har grund til bekymring, selv om denne uges aktuelle afkast er minus 2,3 procent:
»Det er ikke ment som en bortforklaring, men det er vigtigt at kigge på sin pensionsopsparing over en længere periode, og der ligger vi pænt. Placerer man sin pensionsordning efter sidste års afkast, kan man nemt placere pengene forkert,« siger Søren Kolby Sørensen.

Han fraråder derfor sine medlemmer at ændre pensionsordning, selv om afkastet går den forkerte vej lige i øjeblikket:
»Når det svinger op og ned, skal man sjældent træffe store beslutninger, men have is i maven og overveje situationen. De kursfald, der var tidligere, har efterfølgende rettet sig. Så det er en dårlig idé at tage store beslutninger i et marked, der bevæger sig hurtigt,« siger han.
Uvildig økonomisk rådgiver Susanne Arvad, Finanshuset Arvad, er enig:
»Har man lagt den rigtige strategi, skal man ikke gå i panik og sadle om eller sælge. Det er klart, at hvis noget ud over markedet er ændret, f.eks. sygdom, skilsmisse eller arbejdsløshed, så må man kigge på sine pensionsforhold,« siger hun.
Det bedste råd afhænger dog af, hvor gammel man er, forklarer Søren Kolbye Sørensen, der giver følgende råd til henholdsvis den 30-årige, den 45-årige og den pensionsmodne ingeniør:
Den 30-årige nybegynder på pensionsmarkedet har ingen grund til panik. Han eller hun kan endda tillade sig en vis risikovillighed, for der vil komme adskillige kriser og opture, før pensionsopsparingen skal i brug.
Den midaldrende ingeniør omkring de 45 får typisk lidt flere penge at spare op af, når børnene flytter hjemmefra, og huset er ved at være betalt, så man skal finde ud af, om de skal puttes i en pension - og i givet fald i hvilken. Derudover skal man til at tænke over, hvordan pensionen til sin tid skal udbetales. Men selv om pensionen rykker nærmere, og selv om der er krise, er der ingen grund til panik. Så ro på.
Den pensionsmodne ingeniør omkring de 60 skal ikke gøre meget andet end at beslutte, hvornår han vil have sin pension udbetalt, hvis der er tale om en livrentepension, så der, den dag han går på pension, tikker et fast beløb ind hver måned resten af livet. For folk, der har en ratepension, stiller tingene sig en del anderledes især i disse krisetider. De skal vurdere, om pengene står bedst i obligationer eller aktier de sidste par år inden pensionen. Ifølge Susanne Arvad kan det betale sig at sætte sin ratepension i kontanter de sidste par år og dermed sikre sig 3-4 procent i rente om året. Så er de sikret et positivt afkast, så længe ingen ved, hvornår krisen ender.
Hvor kan man opnå 3-4% i rente ved at sætte ratepensionen i kontanter. Da jeg spurgte Nordea kunne de tilbyde i størrelsesorden ½ %
Bjarne Mogensen
Hvor kan man opnå 3-4% i rente ved at sætte ratepensionen i kontanter
Ja det ved jeg heller ikke, men du kunne jo prøve at lade bankerne give et bud her, det koster dog kr. 49 pr. forespørgsel

Kommentarer (2)