Sådan er det at være Vestas-ingeniør i en fyringstid

Signe Bjerre er en af de mange vestas-medarbejdere, der arbejder i skyggen af endnu en fyringsrunde. Den 33-årige diplomingeniør fokuserer på projekterne, for som hun siger: »Jo mere vi snakker om det, desto mere træls bliver det.«

Af Lene Wessel 31. aug 2012 kl. 09.43

Onsdag i sidste uge landede en besked i diplomingeniør Signe Bjerre og alle andre Vestas-medarbejderes indbakke.

Mailen var fra ledelsen og indeholdt et trist budskab, som topchef Ditlev Engel netop var i færd med at offentliggøre på et pressemøde: Vindmøllegiganten skulle atter i gang med at tilpasse organisationen.

På pressemødet kom det frem, at 1.400 medarbejdere skulle fyres, heraf 1.100 funktionærer.

Den 33-årige kemiingeniør Signe Bjerre er en af de mange Vestas-medarbejdere, der i disse dage har en fyringstrussel hængende over hovedet. Samarbejdet med kollegerne og de spændende arbejdsopgaver hjælper hende til at holde gejsten og motivationen oppe, forklarer hun. (Privatfoto)

I en børsnoteret virksomhed som Vestas er det betingelserne. Fyringsrunder af den kaliber kan ikke lækkes til medarbejderne, før offentligheden er orienteret, og selv om Signe Bjerre ikke just har vænnet sig til at finde denne type mails i indbakken, tog hun alligevel udmeldingen mere roligt end de første gange:

»Efterhånden er vi blevet vant til det. Det er snart to år siden, at de første opsigelser kom, og siden har der været flere omgange. Det kommer helt sikkert til at gøre ondt, men personligt er jeg kommet dertil, at hvis jeg skulle ryge nu, så er det ikke, fordi jeg er dårlig, men fordi det er nødvendigt at fyre folk,« siger Signe Bjerre, der arbejder ved Turbines R&D i Lem.

Den 33-årige kemiingeniør oplever også, at stemningen er mindre præget af fyringsvarslet end ved tidligere lejligheder:

»Det er nok blevet lidt mere hverdag, fordi vi har haft fyringstruslerne hængende over hovedet så længe. De første gange var folk meget nervøse. I dag er der mere en 'det går nok-stemning' og en stemning af, at det også er dygtige folk, der bliver fyret,« siger Signe Bjerre.

Det seneste års tid har hun oplevet, hvordan flere af hendes ingeniørkolleger er søgt væk og fundet nyt arbejde.

»De fleste er søgt til andre brancher,« forklarer Signe Bjerre, som vurderer, at det sandsynligvis er usikkerhed i ansættelsen, der har fået dem til at forlade virksomheden:

»For nogle er det for hårdt ikke at vide, om de er købt eller solgt,« lyder hendes vurdering.

I dag er Signe Bjerre og en ingeniørkollega de eneste medarbejdere tilbage i hendes team, men heldigvis arbejder de to tæt sammen med kolleger fra mange andre afdelinger, og det er samarbejdet med dem og deres afhængighed af hendes input, der holder Signe Bjerres gejst og motivation i top. Og så de arbejdsopgaver, hun får tildelt af sin nærmeste chef:

»Nogle gange kan det da være svært at holde motivationen, men jeg har rigtig spændende opgaver, som jeg gerne vil i mål med, kombineret med, at vi arbejder virkelig godt sammen i min projektgruppe. Når projektet kører, tænker jeg faktisk ikke over, at der er varslet fyringer,« fortæller Signe Bjerre.

»Personligt har jeg det sådan, at jo mere vi snakker om det, desto mere træls bliver det,« siger hun med eftertryk.

Selv om Signe Bjerre ikke forventer og vil være meget ked af at få en fyreseddel, har hun allerede taget visse forholdsregler. For flere år siden tegnede hun en såkaldt lønsikring, som betyder, at hun som ledig får et supplement, der svarer nogenlunde til en fuld løn det første år på dagpenge:

»Skulle det ske, må jeg sætte mit hus i Skjern til salg og begynde at lede efter job i hele landet,« siger Signe Bjerre.

Emner Arbejdsmarked

Kommentarer (1)

Peter Hansen 8 måneder siden

Investor

Det er da værre at være pensionist der har sat sin lid til Vestas aktien og investeret til alderdommen. Medarbejderne kan jo finde et andet arbejde, men pensionisten har jo tabt det hele på gulvet.