Sådan bruges telemedicin i dag

Telemedicinske projekter pibler frem på landets sygehuse. De fleste er dog stadig i deres vorden og udføres meget lokalt på afdelingerne.

På Frederiksberg Hospital blev den første rygerlungepatient i sidste måned sendt hjem med et 'hjemmehospital' med udstyr, der gjorde en hjemmeindlæggelse - eller 'udlæggelse' - mulig. Efter en grundig undersøgelse på hospitalet og vurdering af stabiliteten gik der nøjagtig 27 minutter fra patienten forlod hospitalet, til udstyret stod klar til virtuel stuegang i hjemmet.

Patienten blev kørt hjem i en Falck-bil, mens teknikere fulgte efter for at sætte en monitor med kamera og tilkaldeknap op i hjemmet. Fra denne kunne patienten se og kommunikere med lægen ved den daglige stuegang, måle puls, temperatur, iltmætning og lungefunktion og samtidig slippe for at ligge i en hospitalsseng dagen lang. Samtidig sparede hospitalet en indlæggelse, der kunne frigives til mere medtagede patienter. Skulle der blive brug for noget akut i hjemmet, har hospitalet oprettet en udgående enhed af sundhedsfagligt personale, der kan rykke ud.

Frederiksberg Hospital råder i øjeblikket over tre 'hjemmehospitaler', men regner med at øge antallet med et par stykker om ugen. I sidste uge gik et stort projekt med 180 rygerlungepatienter så i gang, hvoraf halvdelen løbende sendes hjem med udstyr, mens den anden halvdel fungerer som 'placebo'-patienter, der modtager normal behandling på hospitalet.

Skejby monitorerer gravide

På universitetshospitalet i Skejby har overlæge og afdelingsleder på Center for føtalmedicin og ultralyd, Olav Bjørn Petersen, netop sendt sin anden gravide patient hjem med det elektroniske monitoreringsudstyr Monica AN24.

Udstyret er taget i anvendelse hos gravide, hvis fostervand er gået længe før terminen, men hvor livmoderhalsen er bevaret, og hvor fødslen efter en uges indlæggelse endnu ikke gået i gang. Ud over for tidlig fødsel er den største risiko i denne situation, at den gravide får en infektion inde i livmoderen - en risiko der mindskes, hvis den gravide opholder sig derhjemme.

Monica AN24 er baseret på elektriske signaler frem for ultralyd, så det er mindre følsomt over for fosterbevægelser, og registrerer puls hos både mor og barn. Signalerne bliver overført via Bluetooth og internet til lægerne på fødeafdelingen, som kan følge med i udviklingen. I princippet kan patienten derfor ligge med udstyret på hele natten og følge med i fostrets puls, frem for de 10-20 minutter, der vil blive målt på hospitalet. Målet er at indkøbe fire sæt.

Næste trin bliver et fuldt udbygget udstyr med webcam, hvor også løbende undersøgelser kan foretages. Især er gravide med diabetes, som løbende skal have tjekket blodsukker, et oplagt sted at kigge, vurderer Olav Bjørn Petersen, som på længere sigt ser et besparingspotentiale i teknologierne, omend der først foreligger en masse arbejde med at tilpasse arbejdsgange og indkøbe udstyr.

Settopboks med hjem i Silkeborg

Regionshospitalet i Silkeborg gik for halvandet år siden så småt i gang med at bruge telemedicinsk udstyr til nyligt hofteopererede patienter. Indtil videre deltager 40 patienter i et klinisk randomiseret studie, hvoraf halvdelen har fået en boks med hjem til tv'et, der kobler direkte op til hospitalets egen infokanal. Her får patienterne oplysninger om operationen, resultater og vejledning i at skifte bandager, og faste webcam-konferencer med en fysioterapeut på hospitalet.

Derudover kan der løbende kobles op via webcam til hospitalet, hvis patienten får brug for råd og vejledning, eller for at få tilset såret.

Læge og 'telemediciner' Martin Vesterby konkluderer, at teknologien fungerer som den skal, men at han stadig mangler at få resultaterne om patienternes tilfredshed og velbefindende, som er den afgørende brik for at skaffe medicinsk evidens, der er nødvendig for at vurdere, om systemet skal skaleres op.

Hans forventninger er, at 60 procent af sygehusets 800 årlige hoftepatienter vil kunne udskrives inden for et døgn og få udstyret med hjem, hvilket kunne være til fordel for patienten, som har mindre risiko for infektioner og sparer transportomkostninger, og for hospitalet, der har regnet på, at hver eneste dag, en patient ligger på afdelingen koster 3.500 kr.

Virtuel stuegang i Svendborg

På Svendborg Sygehus har overlæge Kenneth Egstrup i ca. et år planlagt virtuel stuegang i hjemmet for patienter med hjertesvigt. Tanken er, at patienten bliver stabiliseret på sygehuset og sendt hjem inden for to-tre døgn med en patientkuffert.

I den ligger en terminal med en Skype-løsning og et webcam, så patienten kan tale med lægerne på hospitalet. Dertil kommer bl.a. en EKG-måler og en blodtryksmåler, foruden et blodanalyseapparat, så hjemmesygeplejersken kan tage en blodprøve og lægge ind i apparatet på et lille kort. Minutter efter kan resultatet sendes over nettet til lægen på hospitalet, som kan vurdere prøven og give besked tilbage om medicinering.

Der er virtuel stuegang en gang i døgnet eller efter behov, og Svendborg Sygehus er lige startet op med ca. ti patienter, der har fået udstyr med hjem. Kenneth Egstrup ser et stort potentiale i teknologien, men erkender, at det er en vanskelig opgave organisatorisk, da det ofte handler om meget syge patienter.

Kommentarer (0)