To brag i verdenshistorien har formentlig på hver sin måde markeret starten på fyrværkeriets udvikling frem til i dag. Det første brag fandt sted i Kina omkring 200 år før vor tidsregning og opstod formentlig, fordi en kineser smed et stykke bambus ind i et bål i mangel af bedre brænde.

På grund af hulrummet i bambus udvidede luften sig i varmen og sprængte med et brag et hul i siden.

Eftersom disse knald forskrækkede både mennesker og dyr, rationaliserede kineserne sig frem til, at de også måtte skræmme onde ånder væk. Derfor blev det en tradition at smide bambuspinde på ilden under festligheder og ritualer, blandt andet under fejringen af det kinesiske nytår.

Men der skulle gå omkring 800 år, fra det først brag lød i Kina, til mennesket for alvor kunne begynde at lege med krudt.

Det andet centrale brag i fyrværkeriets historie opstod nemlig omkring 600 - 900 år efter vor tidsregning i Kina under Sui- og Tangdynastiet. Om det skete ved en fejltagelse i et feltkøkken eller i en alkymists værksted, er endnu uklart. Flere kilder peger dog på, at en alkymist, i et forsøg på at lave en livseleksir, blandede svovl, salpeter, honning og arsensulfid.

Alkymisterne nedskrev omhyggeligt deres blandinger, og netop denne blanding blev ved et tilfælde antændt og frembragte en stor lysende flamme, der forbrændte alkymistens hænder og ansigt.

Trods advarsler om blandingens virkning begyndte flere alkymister at eksperimentere med blandingen, og snart blev pulverblandingen proppet ind i bambusrør og antændt med et stort brag.

Dét var verdens første fyrværkeri, og teknikken blev hurtigt udviklet til de små stykker fyrværkeri, som vi her i Danmark meget passende har døbt 'kinesere'.

Basmbusrør med ild i skabte skræk blandt fjender

Frem mod det 11. århundrede blev blandingsforholdet forfinet til det, vi kender i dag som 75 procent saltpeter, 15 procent trækul og 10 procent svovl.

Men i samme periode fik også militæret øjnene op for det nye vidundermiddel. Bueskytter begyndte at binde bambus med krudt fast til deres pile. Krudtfyldte bambusstænger med hul i den ene ende blev også kastet mod fjenden. Så stængerne for rundt med ild ud af den ene ende - ikke specielt farligt, men til stor skræk for modstanderen.

Omkring år 1200 begyndte kineserne også, at proppe krudt ind i stive paprør og lave lunter af papirstrimler. Eksempelvis blev forløberen til den i dag så kendte Jumping Jack til, hvor et hul i røret får fyrværkeriet til at danse rundt på jorden til stor skræk for især heste.

Røret blev dog ikke altid liggende på jorden. Nogle gange skød det højt op i luften, og det gav militærfolk ideen til at proppe finner på røret - raketten var født.

I samme periode opdagede kineserne også, at det var muligt at få ting til at flyve meget langt, hvis de blev proppet ind i bambusrør sammen med krudt, og snart blev de første kanoner taget i brug, der ret hurtigt blev udformet i jern og spredte sig over asien og ind i mellemøsten.

Munk skjulte opskriften til krudt i en kode

I 1292 kommer fyrværkeriet til Europa med Marco Polo, og i midten af det 13. århundrede nåede nyheden om krudt også til Europa, hvor munke overleverede eksempler på fyrværkeri til franciskaner-munken Roger Bacon, der underviste ved Oxford Universitet.

Munkens frygt for at verden skulle udnytte det farlige krudt fik ham til at nedskrive opskriften i kodeform, og der skulle gå omkring 100 år, før koden blev brudt.

Krudtet fik enorm betydning for militærudviklingen i Europa og i for eksempel Italien begyndte videnskabsmænd at udforske blandingsforholdet yderligere. Snart blev fyrværkeriforestillinger almindelige ved royale fester.

Italienerne gav fyrværkeriet farver

Men først i det sydlige Italien i 1830 begyndte fyrværkeriet at bliver til den vifte af farver, vi ser på himlen i dag. Indtil da bestod fyrværkeriets farver kun af orange gnister fra sort krudt og hvide gnister fra metalpulver.

Det var fyrværkerimestrene, de såkaldte pyroteknikere, der fandt hemmeligheden bag farverne. Kobber giver blåt lys; natrium giver gult lys, barium giver grønt lys og strontium giver rødt lys.

Frem til i dag har den kemiske revolution givet pyroteknikerne et væld af pulver at arbejde med for at ramme den helt rigtige farvekombination. Eksempelvis kan saltpeter udskiftes med kaliumklorat KCLO3 for at give farverne mere dybe.

Så når vi ser på nattehimlen nytårsaften, ser vi også et resultat af en udvikling, der tog sin begyndelse med to brag i Kina, lang tid før verden skålede i champagne.

Godt nytår

*Kilder: Artiklen er stykket sammen af en række danske og udenlandske artikler om fyrværkeri, hvor det blandt andet er værd at nævne History of Fireworks af Colin Bradley, der driver forummet Pyrouniverse og er uddannet kemiker fra Western Washington University. *