Så producerer Vestas’ gigantmølle strøm

Vestas er klar til at serieproducere 8 MW-mølle næste år. 17 stk. kan levere lige så meget strøm som 80 Vestas-møller i Horns Rev 1-parken.

Vestas' første V164-prototypemølle på 8 MW har nu produceret elektricitet for første gang på det nationale testcenter i nordjyske Østerild.

»Vi har produceret, testet og installeret møllen som planlagt takket være en fokuseret indsats i en periode, hvor Vestas' investeringer og faste omkostninger er reduceret markant. Nu ser vi frem til at følge møllen på sitet,« siger Vestas' Chief Technology Officer, Anders Vedel, i en pressemeddelelse.

8 MW-møllen er flagskibet i det joint venture-selskab, der er etableret af Vestas og Mitsubishi Heavy Industries om udvikling af offshore-vindmøller.

Ifølge Vestas vil 8 MW-offshore-møllen kunne producere el nok til 7.500 danske husstande, hvilket svarer til en årlig produktion på 30 GWh. Ifølge Vestas' brochure foregår det ved en middelvind på omkring 8 meter i sekundet i navhøjde.

Hvis kurven holder, vil blot 17 af de nye 8 MW-møller kunne levere den samme mængde strøm – 600 GWh - som de 80 Vestas-vindmøller i Horns Rev 1-parken er budgetteret til. Ved Horns Rev er middelvinden 9,7 meter pr. sekund.

Gigantmøllens forventede årlige produktion som funktion af vindhastigheden i navhøjde.

Møllens hovedkomponenter er produceret i Lindø Industripark, i Varde og på Isle of Wight i England. Prototypen på Østerild er udstyret med et 133 meter højt tårn. Rotordiameteren er 164 meter, mens den øverste vingespids er 220 meter over jorden.

Hvis der kommer tilstrækkelig med ordrer på gigantmøllen, er Vestas klar til at starte serieproduktion næste år.

Kommentarer (34)

...levere lige så meget strøm...

Det er skisme da ligegyldigt hvor meget strøm den kan levere - hvad med effekten?

Det ville klæde vores fagblad at være mere præcis med de termer, der benyttes.

  • 7
  • 0

8 MW møllen kan levere ca. 36 GWh om året ved Horns Rev med en gennemsnitsvindhastighed på 9,7 m/s. Det er hvad en 1,6 GW kernereaktor kan producere på godt 24 t ved en 93% kapacitetsfaktor.

  • 10
  • 33

Gad godt at se hvad én af disse koster mod én af de andre, men går udfra de løbende omkostninger måske er mindre fordi mandskab ikke skal op i flere forskellige møller og mindre dele der kan gå i stykker, men kan så være de enkelte dele er langt dyrere

  • 3
  • 0

Ja man kan altid regne med kommentarer fra KK-ligaen.
Jeg har ikke regnet på tallene, men hvis en 8MW mølle kan producerer hvad en 1,6 GW kernereaktor kan klare på 24 timer - så er det da bare med at komme igang med at lave en vindmøllepark med 365 8MW møller i Vesterhavet. Selvfølgelig udstyret med et brintlager til vindstille dage.
Det burde kunne klares på 3 år.
Så er vi fri for at vente på opførelsen af et A-kraftværk der åbenbart har en anlægstid på 20 år, råstofproblemer og et uendelig antal affaldsår.
Hvis man stadig tror at brint er noget der ligger langt ude i fremtiden bør man følge med på hydrogenlink.dk

  • 30
  • 6

@ Poul Møller Andersen - og andre
Måske kan det lykkes for Greenpeace at forsinke bygningen af reaktorer til 20 år.
I Korea er man fri for dette og der har man standardiseret sin kernekraft (APR 1400 1455 MWe) og eksporterer foreløbigt 4 til United Arab Emirates til en samlet pris af USD 20 billion.
To af disse er under opførelse og koreanerne har vist at de kan rubbe neglende – lidt under 4 år.
Det bliver knapt 20.000 DKK/kWe. Jeg hævder at det er dagens markedspris.
(Som sædvanligt får man ikke at vide hvor meget af ”alt det løse” der er taget med)
Man har afsløret problemer med den ekstra kontrol af ”ikke kritiske dele”. Afhængigt af forhåndsindstillinger kan det betragtes som ”forfærdeligt og afslørende” eller ”tegn på at det tages alvorligt og straffes med fængsel”.

hydrogenlink.dk

Selvfølgeligt kan man lave brint og gemme det til den dag vindguderne holder ferie. Men det bliver hulens dyrt, både i anlæg og lav virkningsgrad. Måske også farligt.

Uendelig antal affaldsår

Også her er der brug for lidt elementær viden.
Alle radioaktive stoffer nedbryder sig selv. Nogle som jod 131 har en kort og hektisk periode og andre som thorium er så langsom, at det i realiteten ikke er radioaktivt og endog bruges til afskærmning for radioaktiv stråling.

Sikker deponering af radioaktivt affald er ikke noget problem. Det kan derfor bedst sammenlignes med falsk varebetegnelse når det stadigvæk lykkes at betegne dette som affaldsproblemet.
For ikke at fortabe sig i for mange detaljer foreslår jeg at du læser på http://www.reo.dk/nyheder/164-affald-eller...

  • 2
  • 13

De 2 nye offshore møller fra hhv. Vestas og Siemens er baseret på 2 meget forskellig designløsninger på mange områder.
Det bliver spændende at se om der er en vinder og en taber, eller om de 2 meget forskellige løsninger bliver ligeværdige.
Driftsikkerhed er en væsentlig parameter og begge producenter har gjort sig store anstrengelser for at bygge et produkt med størst mulig driftsikkerhed.
Eksempelvis drivakslen på de 2 forskellige møller er lejret på 2 principielt meget forskellig måder.

  • 11
  • 0

Thorium, hvor bliver du af!

Er det ikke ligesom blevet mantraet?

"X, hvor bliver du af”, hvor X er alt fra thorium, minireaktorer, flydende salt, blyafkølede, gasafkølede etc. Ja selv et ikke særligt revolutionerende generation III anlæg som det finske har meget svært ved at komme fra taget til hånden.

  • 9
  • 1

Jeg ved ikke hvordan, du vil lagre så stort et lager af Brint.

Danmark har allerede investeret 50 mia kr i lager og distribution af metan, der kan fødes nogle procent brint direkte i nettet, men ellers er det kendt teknologi at sætte en reaktor på så der kan bindes noget CO2 i halen, så er det blevet til metan og der kan gemmes hvad der svarer til måneders energiforbrug i vores kaverner, så jo, lageret står klar.

Overskud af strøm vil typisk falde i vintermånederne hvor møllerne øger produktionen endnu hurtigere end vores strøm forbrug stiger, dvs samtidig med at der er øget forbrug af metan, vi øger altså udnyttelsen af vores i forvejen store (kaverne) lager.

Søg på "P2G" teknologi.

  • 7
  • 0

En stor del af ovenstående indlæg er forsynet med en misvisende overskrift.
Det er en god service overfor debatten at formulere en overskrift som passer til indholdet af dit indlæg.
En anden god service er at skrive indlæg som passer til emnet i den aktuelle debat.
Hvis du eksempelvis brænder for Kærne Kraft kan du starte en anden debat om dette emne.

  • 3
  • 0

Der er en anden fejl i sprogbruget her ,som er langt alvorligere.
De forblæste er i alt for lang tid sluppet godt fra at tale om vindkraft,selvom de der fjogede møller højst kan spare lidt brændsel på et kraftværk når det blæser.
Sålænge vindmølletosserne ikke kan gøre rede for,hvorfra effekten ellers skal komme ( og hvem der betaler), er al snak om kernekraft relevant,men går noget over middelniveauet her.

  • 1
  • 18

Fint MEN
Tre ubesvarede spørgsmål:
Hvad har det kostet?
50 % Omfatter det varme?
Hvad vil der ske hvis vindguderne holder længere vinterferie?
(Altså efter år 2050, når både kraft og varme skal være fra det der kaldes vedvarende energi)

  • 0
  • 8

8 MW møllen kan levere ca. 36 GWh om året ved Horns Rev med en gennemsnitsvindhastighed på 9,7 m/s. Det er hvad en 1,6 GW kernereaktor kan producere på godt 24 t ved en 93% kapacitetsfaktor.


Ja - gennemsnitsvindhastigheden er 9,7 m/s - i navhøjde ved Horns Rev II.

Horns Rev II's navhøjde er imidlertid kun 70 m.

En V164 rotor med samme navhøjde, ville rage 12 m ned under havoverfladen, med samme navhøjde,

...så regn med at navhøjden bliver mindst 50% højere end Horns Rev II, og middelvindhastigheden derfor betydeligt højere, når V164 installeres på nabogrunden, Horns Rev III.

Faktisk er V164 dimensioneret efter lige præcis 11 m/s, som er den middelvindhastighed der findes på over 2/3 af Nordsøens havmølleplaceringer, i V164-navhøjde - inklusiv Horns Rev.

Så regn med at V164 producerer 45 GWh/y, minus ca 2% nedetid = 44 GWh.

= 62,9% kapacitetsfaktor.

= der skal 286 V164'ere til at producere det samme som 1 EPR 1600 med cf = 90%

Vestas har beregnet at V164 vil nedbringe omkostningerne ved opførelse og vedligehold med 35%, så hvor Anholt kostede 25 mio kr/MW, så koster en tilsvarende park med V164 vil koste 16,25 mio kr/MW, inklusiv rigelig RoI og økonomisk risikodækning.

En havmøllepark med 286 stk V164 vil altså koste 37,2 mia kr at opføre, og 6,5 øre/kWh at administrere og vedligeholde, samt 0 øre/kWh til brændsel.

En EPR 1600 koster til sammemligning 65 mia kr at opføre i UK (indtil budgettet overskrides), og de 6,5 øre/kWh kan lige til nøds dække brændsel og affaldshåndtering.

  • 6
  • 0

Er der en som har en pris på møllen?


Ja - den skal der nok være én hos Vestas der kender. Et godt gæt er vel et du kan få en V164 for under 8 mio € (60 mio kr), hvis du bestiller den online og selv henter den. ;-)

Det interessante er dog ikke hvad selve møllen koster, men hvad en komplet idriftsat havmøllepark koster, når V164 anvendes.

Endnu mere interessant er det hvor meget energi havmølleparken vil producere, i forhold til disse omkostninger.

I buddene for hhv Horns Rev II (209,3 MW) og Anholt (399,6 MW), har Dong Energy selv angivet hhv 3,45 mia kr og 10 mia kr for opførelsen, altså hhv 16,5 mio kr/MW og 25 mio kr/MW.

Der er intet i Horns Rev II A/S' regnskaber, der tyder på at Horns Rev II er en tabsgivende forretning, og heller intet der tyder på at Anholt burde være dyrere at opføre end Horns Rev II (tvært imod), så differencen, 25-16,5 = 7,5 mio kr/MW, må anses for at være ren profit, som fordeles mellem Dong og A2SEA (som Dong og Siemens ejer hhv 51% og 49% af).

Efterspørgslen på havmølleparker i Tyskland, England og Holland, har betydet at 25 mio kr/MW svarer til markedsprisen i de senere år, som sikkert også indebærer den profit udviklerne i dag forlanger for både at tage risikoen og opnå en rimelig return of investment.

Det er konstateret at hvor installations- og driftsomkostningerne skalerer næsten 1:1 med antallet af møller, så skalerer de langt fra med størrelsen af møllerne.

Mange af driftsomkostningerne er nemlig præcis de samme, hvad enten møllen er på 2 MW eller 8 MW, og en 8 MW mølle kan opstilles ligeså hurtigt som en 2 MW mølle, når bare jack-up fartøjerne er dimensioneret til formålet.

Jack-up fartøjernes pris skalerer sikkert 1:1 med møllernes størrelse, men da de kun udgør 1-3% af de samlede installationsomkostninger, er der meget store besparelser at opnå, ved at installere større møller.

Iflg. Energistyrelsens projektbeskrivelse for Horns Rev 3 (side 18, 19 og 25), fremgår det endvidere at det samlede materialeforbrug til møller og fundament vil være 20-25% lavere ved brug af V164-8.0 frem for SWT 3.6 (som er den pt mest anvendte havmølle i verden, og også den der anvendes på Anholt Havvindmøllepark).

http://www.ens.dk/sites/ens.dk/files/suppl...

Vestas har tidligere udtalt her på ing.dk: »Vores beregninger viser, at den nye vindmølle vil kunne reducere kWh-prisen med 40 procent i forhold til, hvilken som helst anden, kendt mølletype,«
http://ing.dk/artikel/vestas-derfor-saette...

...og det var endda på et tidspunkt (marts 2011) hvor V164 kun var en 7 MW og ikke en 8 MW (men vel også på et tidspunkt, hvor Siemens SWT 6.0-154 ikke var en "kendt mølletype").

Besparelsen ligger dels i at V164 navhøjde er 30-50% højere end de "kendte mølletyper" (SWT 2,3, SWT 2,3 og V112), og derfor producerer 15-25% mere energi pr MW.

De sidste ca 20% besparelser ligger dels i at der skal installeres og serviceres betydeligt færre møller, dels i de væsentlige besparelser på materialer.

  • 9
  • 0

@Niels Abildgaard:

selvom de der fjogede møller højst kan spare lidt brændsel på et kraftværk når det blæser.


og @Thorkild Søe:

Tre ubesvarede spørgsmål:
Hvad har det kostet?
50 % Omfatter det varme?
Hvad vil der ske hvis vindguderne holder længere vinterferie?


Vindkraften udgjorde over 54% af forbruget gennem hele December. Den kommer til at udgøre over 60% for Januar!

Så ja, det har sparet os for 54-60% brændsel - og det er jo ikke så lidt, når naturgas spotprisen på EEX for tiden koster 21-22 øre/kWh.

Fyret i de danske gaskraftværker, med ~55 % effektivitet i snit, giver det ca 40øre/kWh - alene for brændslet.

Som man kan se her http://www.emd.dk/el/ så har spotprisen for el generelt ligget lige omkring 25 øre/kWh, gennem hele Januar.

Læg bare PSO-andelen for vindmøller oveni, så kommer vi op i nærheden af 35 øre/kWh, nu hvor Anholt er idriftsat.

Havde det ikke været for vindmøllerne, så havde elprisen ligget langt over 40 øre/kWh i snit på denne årstid.

De centrale kraftværker producerer 3-3,5 GW når det er koldt, aht den varmebunde elproduktion. Det giver tilsammen et overskud på 10-20%, som fortrinsvis eksporteres til Norge og Sverige, så de kan spare på det opmagasinerede vand, og dermed holde elpriserne nede, her om vinteren.

Eksporten har i den seneste måned varieret fra -960 MW, når vindkraften var lavest, til +2720 MW, når den var højest, dvs en variation på 3680 MW, hvilket stort set svarer til den maksimale variation i selve vindkraften.

Det er således udvekslingen med Norge og Sverige, som leverer den backup i påstår ingen før har redegjort for (selvom jeg personligt, og mange andre, har skrevet kilometervis af redegørelse for dette, her på ing.dk)

Det er netop fra den sparede vand i Norge og Sverige vi får retur, som backup når det ikke blæser.

...også når "vindguderne holder længere vinterferie".

Og hvad har det (vindkraften) kostet?

Svaret er: ca halvdelen af den PSO vi har betalt de sidste 10-15 år, dvs 5-10 øre/kWh.

  • 12
  • 0

> nej, det er ren el produktion.
Ja hvis der ingen vind og sol er...så har vi heldigvis adgang til 30-40GW vandkraft fra Sverige og Norge.
(ingen ting i forhold til de par små KK værker Sverige har.) som jo også skal have backup strøm når der er fejl på svejsninger, styring fra 60-70erne mv. Små pumpe uheld mv.

  • 2
  • 1

@ Søren Lund
Jeg skrev

Hvad vil der ske hvis vindguderne holder længere vinterferie?
(Altså efter år 2050, når både kraft og varme skal være fra det der kaldes vedvarende energi)

Endnu er vi ved den spæde begyndelse.
MEN
Planen er at år 2050 skal kraft og varme være fossilfri.
Det skal vurderes allerede nu.

  • 0
  • 4

Planen er at år 2050 skal kraft og varme være fossilfri.
Det skal vurderes allerede nu.


Du skrev ellers "Hvad har det kostet?"...så kunne det jo li'som ikke dreje sig om 2050.

Men fint nok, du mener 2050 skal vurderes allerede nu - altså 36 år frem.

Hvad vurderede man i 1978 - for 36 år siden?

Vurderede man at over halvdelen af væres el ville blive produceret af vindmøller om vinteren i 2014?

Eller var det kun hippierne ovre i Tvind, der var så naive at tro at det kunne lade sig gøre?

Jeg ved ikke i hvilken udstrækning du selv regner med at være med at realisere vores energiforsyning i 2050. I bedste fald synger jeg selv på sidste vers, til den tid.

Det jeg kan sige nu, om et 36-årigt perspektiv, er følgende:

  • Der er MASSER af vedvarende energiressourcer at tage af.
  • Vi har indtil videre kun brugt lidt af et hjørne af Nordsøen, til at opstille vindmøller på, og de rigtigt effektive havvindmøller, har først lige set dagens lys.
  • Solvarmeanlæg leverer allerede i dag en stigende andel af det danske varmeforbrug - også om vinteren - og det er ikke dyrt.
  • Der er masser af varmeenergi i jorden og luften omkring os, som kan udvindes vha varmepumper, i forholdet 3 dele varme for 1 del el. - en meget stor energiressource, vi knapt nok har taget hul på.
  • Fjernvarmesystemet er et glimrende sted at lagre overskydende vindkraft, så det skal nok blive taget i brug, hvorfor en stigende del af din varme også vil komme fra vindkraft.
  • I Norge, hvor de har et langt større varmebehov end i Danmark, kommer det meste af opvarmningen fra el via varmepumper.
  • Når el bruges til opvarmning, så trækker vi i højere grad på et fælles-nordisk/Europæisk elsystem. Det danske varmebehov er meget lille, sammenlignet med det nordiske, bl.a. fordi vi er mestre i at udnytte mange varmekilder via fjernvarme.
  • Et stigende forbrug af el til varme, betyder en voksende forskel på elforbrug, mellem sommer og vinter. Vindmøller i Nordeuropa, er den eneste energiressource, som kan hamle op med denne sæsonvariation, uden at få kapacitetsfaktoren reguleret ned.
  • Biler kører fint på el, og de mest succesfulde elbiler, her i æraens spæde start, er dem der kan lagre energi til 5-6 dages normal daglig kørsel.

Summa-summarum; Der skal installeres mange flere vindmøller i Norden, og der vil blive installeret mange flere vindmøller i Norden.

Derfor er vindkraften i dag den hastigst voksende energikilde i Norden. I 2030 vil den ikke bare levere dobbelt så meget energi som den svenske atomkraft leverer i dag. Den vil stort set have erstattet den.

  • 11
  • 1

@ Søren Lund
Selvfølgeligt har jeg ikke udtrykt mig klart.
Som du rigtigt fremhæver, er der mange detaljer, som jeg stadigvæk vil gå let hen over.
MEN
Fra min synsvinkel er der i hvert fald to væsentlige udfordringer for en positiv vurdering af den danske energipolitik:
• Hvor står vi i dag?
• Hvad med den ambitiøse plan for 2050?
I DAG
Det er her jeg spørger ”hvad har det kostet?” og det er selvfølgeligt fordi jeg vil sammenligne vindmøller med kernekraft.
Her kan det ikke skjules at:
• I anlæg og drift koster energi fra KK mindre end halvdelen af den fra vind.
• Vindkraft er væsentligt mere rigelig om vinderen når der er størst behov. (Mest for varme)
• Naturens luner og Norges velvilje afgør hvordan der skabes forsyningssikkerhed. (Det går endnu)
EFTER 2050
Hvis man skal tro det der bliver sagt vil den traditionelle (kulbaserede) fjernvarme være udelukket, medens solvarme nok vil have en større indflydelse end i dag.
Selv om der er mange fine planer for det danske energisystem – også efter 2050 – leder man forgæves efter faktuelle detaljer om hvordan det KAN se ud til den tid.
Ministeriet, Ingeniørforeningen, Greenpeace og vist nok også Rambøll har lavet farvestrålende rapporter med fine billeder af vindmøller, græssende køer og glade mennesker, men uden at tale om pris og forsyningssikkerhed.
Undtagen:
• En enkelt bibemærkning om at der bare skal være flere kabler til Norge. (Vist nok helt urealistisk i betragtning af det helt anerledes store behov og den begrænsede kapacitet i de norske vandmagasiner)
• Et enkelt – helt uspecificeret – overslag fra Greenpeace, der angiver det nødvendige kapitalbehov for ”den store omstilling” til et tusind milliarder. (Selv om 200.000 per indbygger – både små og store – er mange penge, er det måske ikke nok - uden lidt kreativ bogføring)
HVAD NU ?
• Frigør den danske befolkning fra den nuværende angstneurose og i hvert fald overvej kernekraft på linje med andet.
• Se hvad man gør på den anden side af Øresund.
• Pluk de lavest hængende frugter først.
• Undersøg muligheden for billig forureningsfri fjernvarme fra specielle (små) reaktorer, der ikke behøver at arbejde under tryk og således vil blive både billigere og mere sikre (acceptable)

  • 1
  • 5

der er ikke 80 producerende møller på Horns Rev.

Ordret står der "at 17 stk. kan levere lige så meget strøm som 80 Vestas-møller i Horns Rev 1-parken." altså intet om hvad produktionen kunne tænkes at være i en fejlsituation eller på en specifik dag uden vind, og underforstået som det også pensles ud i artiklen, at det drejer sig om den forventelige årsproduktion på 600 GWh.

Du kan heller ikke stille det op matematisk og påstå at 80 styk 2MW møller (eller 79) er det samme som 17 styk 8MW møller, "160=136".

17 styk 8MW møller producerer på samme placering i den gode ende af kurven i flere timer, dvs langt mere værdifuld produktion ved at en stor del produceres mens de små 2MW møller´s produktion fader ud.

  • 1
  • 0