Så meget forgylder milliardhandel elmonopolerne

Nu er det endelig muligt at anslå, hvad hvert enkelt elselskab og kommune får ud af at sælge deres regionale højspændingsnet til Energinet.dk for i alt 5,7 milliarder kroner. En milliard havner i Københavns kommunekasse.

Så er en af de største handler i den danske elbranches historie underskrevet. Statens transmissionsselskab, Energinet.dk, har sagt ja til at købe i alt ti selskaber, der ejer regionale højspændingsnet, for samlet 5,7 milliarder kroner.

Handlen har været undervejs længe og er stærkt kritiseret. Det er først nu, at man kan anslå, hvor store summer de lokale elmonopoler og kommuner, som ejer de regionale net, kan lægge i kassen.

Listen toppes af Seas-NVE, som henter næsten 1,8 milliarder kroner ved at sælge to selskaber med regionale net. Det beløb var som det eneste kendt på forhånd.

Læs også: Sjællandske Seas-NVE jubler: Net-salg giver os mere, end vi selv kunne have tjent

Det sjællandske elselskab udsendte en pressemeddelelse med beløbet sidste år, hvori det pralede af at hente mere på handlen, end det selv kunne have tjent ved at beholde det regionale net.

Nummer to på listen er Københavns Kommune, som tjener næsten en milliard kroner på at sælge sit transmissionsselskab. Kommunen skal dog betale afgift til staten, men forventer alligevel at kunne anvende 300 millioner kroner på en ny metrolinje til Nordhavn og 228 millioner kroner på at renovere skoler.

Læs også: Elkunder betaler for metrolinje til Københavns Nordhavn

Transmissions-selskaberne i Vestdanmark er alle ejet af flere lokale elmonopoler sammen. Så selv om den nøjagtige købssum for hvert af de regionale selskaber nu er offentligt tilgængelig, kræver det stadig opslag i et virksomhedsregister at finde frem til, hvad hvert enkelt elmonopol og hver enkelt kommune får ud af handlen.

Nedenfor har vi taget som udgangspunkt, at elmonopolerne fordeler indtægterne efter deres registrerede ejerandel af de regionale netselskaber. Så fordeler gevinsterne ved milliardhandlen sig således i millioner kroner:

Seas-NVE (samlet for to selskaber) 1760
Københavns Kommune 979,4
Syd Energi Net 470,0
Nrgi 355,9
Energimidt Net 289,3
Tre-For El-Net 187,6
Energi Fyn Net 168,0
Hef Net 148,3
Aalborg Kommune 148,3
Noe Net 111,0
Thy-Mors Energi Elnet 107,4
Elro Net 103,5
Env Net 94,9
Rah Net 78,3
Energi Randers Net 69,0
Nyfors Net 59,3
Vestforsyning Net : 52,2
Galten Elværk Net 51,8
Nord Energi Net 47,5
Sef Net 42,7
Frederiksberg Kommune 40,7
Frederikshavn Elnet 41,5
Østjysk Energi Net 34,4
Ffv El 21,3
Ærø Elforsyning Net 9,6

Det har ikke været muligt at finde alle ejerandele af samtlige regionale elselskaber. Derfor giver ovenstående gevinster ikke 5,7 milliarder kroner. Læsere, som vil regne detaljerne efter, kan tage udgangspunkt i de købssummer, som Energinet.dk opgiver for selve de regionale elselskaber, igen i millioner kroner:

Frederiksberg Eltransmission A/S 40,7
FynsNet 150 kV A/S 266,6
KE Transmission A/S 979,4
Syd Net A/S 240,5
Sydøstjyske Net A/S 312,8
NV Net A/S 593,2
Vestjyske Net 150 kV A/S 652,8
Midtjyske Net A/S 862,7
SEAS-NVE Transmission A/S 1.486,4
SEAS-NVE Net A/S 273,6

I alt 5.708,7

Når nu vi er i gang med at overdænge læserne med tal, så følger her lidt om det net, som indgår i handlen. Det er på 150 kV vest for Storebælt og 132 kV øst for Storebælt.

Nettet består af 2.834 kilometer luftledning og 533 km jordkabler. Luftledningerne skal i øvrigt kabellægges for svimlende 15 milliarder kroner.

Læs også: Nyt oprør: Stop milliard-frås på at grave elkabler ned

Det har der også været voldsom kritik af, særligt fordi elselskaberne med salget til Energinet.dk får forrentet investeringen i kabellægningen, selv om de slet ikke kommer til at foretage den selv.

Læs også: Elkunder betaler en milliard for investeringer, der ikke er foretaget

Desuden følger 119 stationer og 228 transformerstationer med over til Energinet.dk i forbindelse med den nye handel.

Energinet.dk har lovet at spare 200 millioner kroner årligt på driften af nettene, når de bliver lagt sammen med det højspændingsnet med 400 kV, som selskabet i forvejen driver. Besparelsen falder dog først fra år 2020.

Læs også: Kritikere: Her fortsætter røveriet af de danske elkunder

I første omgang har Energinet.dk måttet tegne serviceaftaler med elmonopolerne for at kunne drive de regionale net videre. Aftalerne løber i op til tre år.

Dog følger 70 medarbejdere i selskabet N1 med over til Energinet.dk i forbindelse med handlen.

Elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, har forhandlet aftalen med det statslige transmissionsselskab på plads.

Her fremhæver direktør Lars Aagaard, at salget er en konsekvens af, at EU der pålægger elselskaberne at adskille transmission fra handel med strøm. Ifølge dansk lovgivning skal staten købe nettene.

»Det har været en lang og meget grundig salgsproces, som har vist, at et salg til Energinet.dk er den bedst mulige løsning på at følge EU-lovgivningen. Derfor har vi fra sælgers side valgt at sælge eltransmissionsnettet til Energinet.dk,« siger Lars Aagaard.

Læs også: Milliardhandel forgylder elselskaber - kunderne skal malkes i årevis

Energinet.dk's bestyrelsesformand, Niels Fog, lægger vægt på den lovede besparelse på driften.

»Med handlen er hele det danske eltransmissionsnet - energiens motorveje - nu samlet og ejet af staten. Dermed opfyldes det ønske, som et stort flertal i Folketinget har om, at denne del af el- og gasinfrastrukturen i Danmark skal være i offentligt eje for at sikre alle lige adgang til nettet,« siger han.

Kritikken af handlen har ikke gået på, at staten køber nettene, men derimod på prisen. Det skyldes, at elkunderne i princippet allerede har betalt nettene én gang, da elmarkedet blev liberaliseret.

Nu er Energinet.dk nødt til at opretholde de nuværende tariffer for at transportere strøm gennem nettene i en årrække. Først når den gæld, som selskabet stifter i forbindelse med handlen, er betalt af, kan tarifferne sættes ned.

Kritikken af handlen har dog ikke bidt på energiminister Martin Lidegaard (R), der gentagne gange har afvist, at der er noget i vejen med handlen.

Læs også: Trods kritik af røveri af elkunder: Milliardhandel på plads

Dokumentation

Pressemeddelelse og faktaark om handlen

Emner El

Kommentarer (30)

Martin Lidegaard i alliance med KPMG.
Hvem husker ikke alliancen mellem Stein Bagger og KPMG.
Nu er målet fuldt.
Vi forbrugere bliver aldrig spurgt om nogetsomhelst.
Hvordan skal de 5,7 mia afregnes.
Anders Eldrup med de forgyldte millionærkolleger fik grønt lys af regeringen til at hæve distrubutionsudgifterne.
Indtil nu er der ikke engang kommet en elbus i Københvan ud af de mange milliarder. Tønk at Nesa for 40 år siden havde elbusser kørende.
Hvad har vi nu. Kune større elpriser, end nogensinde før.

  • 0
  • 0

Martin Lidegaard i alliance med KPMG. Hvem husker ikke alliancen mellem Stein Bagger og KPMG. Nu er målet fuldt. Vi forbrugere bliver aldrig spurgt om nogetsomhelst. Hvordan skal de 5,7 mia afregnes. Anders Eldrup med de forgyldte millionærkolleger fik grønt lys af regeringen til at hæve distrubutionsudgifterne. Indtil nu er der ikke engang kommet en elbus i Københvan ud af de mange milliarder. Tønk at Nesa for 40 år siden havde elbusser kørende. Hvad har vi nu. Kune større elpriser, end nogensinde før.

Helt enig.

  • 0
  • 0

[quote]Martin Lidegaard i alliance med KPMG. Hvem husker ikke alliancen mellem Stein Bagger og KPMG. Nu er målet fuldt. Vi forbrugere bliver aldrig spurgt om nogetsomhelst. Hvordan skal de 5,7 mia afregnes. Anders Eldrup med de forgyldte millionærkolleger fik grønt lys af regeringen til at hæve distrubutionsudgifterne. Indtil nu er der ikke engang kommet en elbus i Københvan ud af de mange milliarder. Tønk at Nesa for 40 år siden havde elbusser kørende. Hvad har vi nu. Kune større elpriser, end nogensinde før.

Forbrugerne er efter hånden vant til at betale den samme investering indenfor dorsyningsområdet 2 eller flere gange, så hvorfor skal det være anderledes med el-nettet ?

Helt enig.

  • 0
  • 0

Det er elforbrugerne der igennem historien har været med til at betale for de værdier der nu er købt for elforbrugernes penge !!!!!!!
Ergo, må pengene tilbage til elforbrugerne inden de bliver brugt til fantasiprojekter eller i forretningsområder hvor andre firmaer bliver sat ud af spillet fordi de ikke lige tilfældigvis har forbrugernes milliarder i ryggen. Den danske energisektor er meget svær at forstå, og meget af det er der foregået har vist ikke været til forbrugernes bedste.

  • 0
  • 0

De fleste elforsyningsselskaber i DK er andelsejede, hvor det er repræsentanterne der har været med til at godkende handlen. I SEAS NVE, som er landets største kundeejede andelsselskab er der omkring 100 rep. Som har været med til at diskutere/godkende handlen.
Der er meget få der ved, at vi faktisk har et meget demokratisk netsystem i DK. HVIS andelsselskaberne skulle overdrage transmissionsnettet til staten uden betaling var det jo tyveri fra os andelshavere.
Jeg arbejder for, at staten skal beholde transmissionsnettet (400/150/132kV) og ikke sælge det udenlanske kapitalister. Mens distributionsnettet forbliver eje i de lokale netselskaber.

Så hvis I vil have indflydelse, så stil op til valg i dit område

  • 0
  • 0

De andelsejede transmissionsselskaber er i bedste kommunistiske stil fusioneret til store mastodonter, hvor der ikke er indflydelse for os almindelige mennesker. Bevares, der er valg til repræsentantskaber, men hvem kan med succes opstilles og vælges - det kan politikerne som forgylder deres egen politiske platform i kommunerne. Den almindelige ukendte borger fra en lille by har ikke en chance for indflydelse.

Vi må lave nye små distributionsselskaber, så denne venstresnoede tendens med at sætte demokratiet ud af kraft standses, og vi som sådan kan vedblive med at eje vores ejendom, uden den "nationaliseres" og bruges som en indirekte skat, der forgylder kommunernes kasser udenom borgernes lommer.

Der graves i øjeblikket så meget i jorden, at det ikke er urealistisk at skabe en reel konkurence til dette planøkonomiske tyveriprojekt som energisektoren har udviklet sig til.

Når man tager en formue, der er skabt af, at borgerne har betalt overpris for en ydelse, og sælger den til en anden virksomhed, og forærer pengene til en kommune, der i bedste fald har betalt mindstedelen af overprisen for strøm til skoler og svømmehaller, så kalder jeg det tyveri af borgernes penge.

  • 0
  • 0

Enig i, at det bliver for store selskaber, men på grund af den store tekniske udfordring vores samfund står overfor, vil det ikke være muligt at små lokale kan overleve. ved ikke om det er kommunistisk, men jeg synes det er vigtigt at de store elektriske hovedveje i DK er fælleseje for alle danskere. Dette så det kan opfylde de mange store udfordringer der er med forsyningssikkerhed , klimaforhold og lovgivning EU).
Du kan sagtens stille op til valg i dit selskab. I vores bestyrelse (SEAS-NVEj sidder der personer med meget forskellig baggrund. Kun ganske få er valgt p.g.a deres partitilknytning. Jeg selv arbejder fx meget med borgerinddragelse i beslutningerne, klimavenlig produktion m.v.

Angående tilbagebetaling til kommunerne. Det er jo kun de steder, hvor kommunen ejer dele af transmissionsnettet. Hos os meget få;0j

  • 0
  • 0

Jeg kalder det kommunistisk eller tyveri, når man tager et lille distributionsselskab og fusionerer med et stort, angiveligt for at opnå stordriftsfordele.

I processen opdager man så, at det lille selskab har en stor formue, det store, der jo skulle have stordriftsfordele, har ingen formue - det lille selskab må så gøre sig af med formuen. Denne formue betaler man ikke ud til andelshaverne, ned man synes det er synd for andelshaverne, at de skal have deres penge tilbage, i stedet vælger man at lægge formuen over i en fond, der kan dele penge ud til noget nogen tilfældige bestyrrelsesmedlemmer synes er sjovt.

Jeg tror ikke på, at de store er bedre end de så. De store skal have nogle voldsomme administrative systemer på plads for at kunne drive virksomheden effektivt - nogen skal kontrollere at de der laver noget ikke står ved pølsevognen - lidt groft sagt.

Vi har et lille vandværk i byen, andelsejet. Vi kunne også have et lille distributionsselskab, drevet på (næsten) frivillig basis - ja det kunne faktisk eje solceller og et gyllegasanlæg, så skal vi ikke købe al strømmen ved Svenskerne. Intet kan være billigere end et selskab drevet på frivillig basis, eller i hvert fald med et minimum af administration. Ulempen for staten er, at de så ikke har kontrollen.

  • 0
  • 0

Glemte lige: Den med at blive valgt. Du arbejder med borgerinddragelse i xxx. Dermed er du politiker. Du har en politisk dagsorden om et eller andet, som du ønsker gennemført. Du har en platform, hvor du er en kendt person. Jeg ønsker kun een ting - frihed. Det system du promoverer er alt andet end frihed.

Ved et simpelt opslag ser det ud til, at du sidder i bestyrrelsen af SEAS, d.v.s. du er een af de mennesker der i mine øjn sidder og misbruger andelsejernes penge på unødig administration og sjove ting som den elbil du er portrætteret ved. Hvorfor skal andelshavernes penge bruges på elbilforsøg? Hvis man ønsker at lave alternativ energi, så kan man lave et selskab der tager sig af den slags, og søge fondsmidler til det, hvis ikke det kan finansiere sig selv. Det er ikke en opgave for et distributionsselskab. Distributionsselskabet skal levere billig energi til kunderne - hverken elbiler eller internet og TV.

  • 0
  • 0

Vi har et lille vandværk i byen, andelsejet. Vi kunne også have et lille distributionsselskab, drevet på (næsten) frivillig basis - ja det kunne faktisk eje solceller og et gyllegasanlæg, så skal vi ikke købe al strømmen ved Svenskerne. Intet kan være billigere end et selskab drevet på frivillig basis, eller i hvert fald med et minimum af administration. Ulempen for staten er, at de så ikke har kontrollen.

Der er intet ulovligt i at oprette en andelsforening, købe en transformerstation og derved sælge strøm til dem der bor under den pågældende transformerstation. problemet opstår først når anlæget skal drives, når der skal investeres i nyt udstyr og når man skal overholde de krav som der er til drift af nettet. Der findes stadig transformerstationer rundt omkring i Danmark hvor en enkelt 10/0,4 kV station er ejet af borgerne...

  • 0
  • 0

Rigtig god ide, med at lokale andelsforeninger tager initiativer og medansvar. Det bliver bare meget vanskeligt i driften, som Michael skriver. Der er så meget lovgivning bla. EU's lovgivning om at elnetselskaber skal drives uafhængigt af elproduktions- og handelsselskaber.
cc Niels
Da både regering og opposition har vedtaget en plan om at investere i klimavenlig energi bliver vi borgere nødt til at samarbejde med at aftage den producerede VE energi (sol/vind) når den bliver produceret. Her spiller elbiler em stor central rolle. Derfor går FruGrøn.dk ind for elbiler.
Om jeg arbejder politisk?. Ja, men ikke partipolitisk.

  • 0
  • 0

Hvis du vil bygge elbiler eller have fibernet, så er du velkomen til det. På nuværende tidspunkt har du og de andre pampere i elselskaberne formøblet mere end 1000,- for hver dansker på jeres fibereventyr. I ved intet om at drive forretning - I skulle være blevet ved med at være et lille lokalt distributionsselskab. I stedet blev I grebet af magtsyge og ønskede at blive så store, at I kunne skalte og valte med borgernes penge under et tilsyneladende demokratisk system.

Hvis regeringen ønsker at vi skal investere i klimavenlig energi, så er der to lovlige kilder til finansiering:

  1. Staten finder en pose penge.
  2. Frivillige skillinger sammen.

Modellen, hvor en tilfældig gruppe mennesker i bestyrelsen for en forening sætter prisen for el så højt, at de kan skumme fløden og lave sjov med medlemmernes penge, det er ikke OK. I har taget på jer at lave en ekstra skat på el, som I kan benytte til noget I synes er sjovt, noget I ikke har mandat til i mine øjn. Der er rigeligt med officielle skatter og afgifter på el i Danmark. Hvis staten mener vi skal bidrage til grøn energi, så er de flinke til at opfinde en ny afgift.

Og med hensyn til EU-krav, så er et distributionsselskab kun ejer af nogle kabler og nogle transformerstationer, der ligger mellem udbyderen af el og forbrugeren af el. Forbrugeren er ansvarlig for at der ikke sendes ulovlige signaler ud i nettet, leverandøren af strømmen er ansvarlig for kvaliteten af det leverede - hvor svært kan det være? Der er rådgivende ingeniører der med stor fornøjelse vil rådgive de små lokale distributionsforeninger omkring love og forordninger, SEAS-NVE er blot en unødvendig omkostning for borgerne.

  • 0
  • 0

Jeg er meget enig i at store andelsselskaber har et problem med demokratiet - jeg er i øvrigt også meget skeptisk, når der tales om stordriftfordele - man glemmer helt, at der er stordriftulemper. Vandprisen er lavest hos små vandværker - ikke de mindste, men sognevandværker med nogle hundrede forbrugere.
Men: Det er i orden at et distributionsselskab går foran med el-biler, fordi de kan have en gavnlig indflydelse på udnyttelse af vedvarende energi og elnettet ved at bruge strømmen, når der er stor produktion og lavlast. I princippet kunne selskabet sælge ispinde i stedet, da frysehuse har nogenlunde den samme mulighed for udnyttelse af lavlast.

  • 0
  • 0

Jeg syntes faktisk ikke vi betaler meget for strømmen. Priser bestemmes af, hvad køberne er villige til at give. Og så længe, at danskerne er villige til at betale for strømmen, så er det et godt sted, at få penge ind. Pengene går i høj grad retur i statskassen, eller er med til, at give brød på bordet til ingeniører. En lavere elregning, vil give færre lønindtægter og dermed mindre skatteindtægt, mindre skatteindtægter på strømmen, flere arbejdsløse, og større udgifter til understøttelser. Vi kan nemt risikere, at merudgifterne til skat, vil øges mere, end de udgifter vi betaler i strøm. Det er jo sådan, at udgifterne som læsses over på staten, kræver administration oveni, og fordeles skævt...

  • 0
  • 0

Jeg syntes faktisk ikke vi betaler meget for strømmen. Priser bestemmes af, hvad køberne er villige til at give. Og så længe, at danskerne er villige til at betale for strømmen, så er det et godt sted, at få penge ind. Pengene går i høj grad retur i statskassen, eller er med til, at give brød på bordet til ingeniører. En lavere elregning, vil give færre lønindtægter og dermed mindre skatteindtægt, mindre skatteindtægter på strømmen, flere arbejdsløse, og større udgifter til understøttelser. Vi kan nemt risikere, at merudgifterne til skat, vil øges mere, end de udgifter vi betaler i strøm. Det er jo sådan, at udgifterne som læsses over på staten, kræver administration oveni, og fordeles skævt...

  • 0
  • 0

@Jens Madsen. Røveriet består i, at transmissionsselskabet, eksempelvis SEAS-NVE, opkræver mere end nødvendigt for ydelsen at stille kabler og transformerstationer til rådighed. Denne for høje ydelse kan vi ikke undgå ved at skifte elleverandør, da transmissionsselskabet ejer kablerne, som transmitterer el fra hvem du måtte ønske at handle med. Jeg har ikke mulighed for at finde en anden udbyder af transmission af el. Jeg er bundet til et stort selskab, hvor jeg kun udgør en meget lille del af indflydelsen.

Jeg vil således hellere have et lille andelsselskab, hvor jeg udgør een ud af måske 1.000 husstande, i stedet for at jeg udgør een ud af 200.000 husstande. Sandsynligheden for at jeg kan komme igennem med mine ønsker lokalt er langt større end globalt. Lidt ligesom en minoritetsaktionær har det ikke så sjovt som en majoritetsaktionær på en generalforsamling. Og ja, SEAS-NVE og de andre er da velkomme til at være med på fair konkurence, d.v.s hvor de undlader at smide rundt med mine og andre borgeres penge til noget som jeg ikke nødvendigvis ønsker at støtte.

Mit lokale selskab (ikke SEAS-NVE) placerede hele den akkumulerede formue så vidt jeg erindrer 700.000.000,- i en fond, som man benytter til sprede penge i lokalområdet til mærkelige ting, som jeg ikke engang har indirekte indflydelse på, idet jeg kun har indirekte indflydelse på dem der udpeger fondsbestyrelsen. Min personlige andel, ca. 20.000,- betragter jeg som stjålet fra mig af energiselskabet. Sidste år havde de underskud på 17 mio kroner på den primære drift, så det varer ikke længe inden de har formøblet alle de penge der egentlig tilhørte os andelshavere.

  • 0
  • 0

Jeg er IKKE pamper, og ikke ingeniør. Vigtigt med andelssleskaber, så det ikke er privatejede (ingeniører) der enerådige er vejledere for vores investeringer i ny elteknologi. Vi må samarbejde.
Og vigtigt, at der skelnes mellem den der sælger strømmen og dem der sørger for at få strømmen ud til brugerne (monopol)

  • 0
  • 0

@Jens Madsen. Jeg siger ikke, at vi ikke skal have elbiler. Jeg ville endda sikkert også selv putte penge i det. Har da været med til at købe fliser til den lokale børnehave, selvom mine børn var længe over den alder. Jeg er 100% modstander af at nogen tager den beslutning på mine vegne, med mindre det er folketinget der gør det.

Hvad laver et transmissionsselskab? De flytter noget fra eet sted til et andet. Det kan være el, vand, data eller noget andet. Et transmissionsselskab laver ikke eksempelvis el, biler, havregryn eller andet, der ikke vedrører transmission af det de nu er sat i verden til at transmittere. Derved kan vi skabe gennemsigtighed, og udefra se, om de forvalter Amba'et som de bør. Når de begynder at udvikle på elbiler og den slags, så er der pludselig pengestrømme, som vi ikke kan følge.

Jeg tror faktisk, at EU stiller krav i sydeuropa til, at de selskaber der får tilskud til at grave fiber ned IKKE må drive internet eller TVprogramsalg. Måske SEAS-NVE og de andre skal til at kigge lidt mere i EU-reglerne.

  • 0
  • 0

Til AGR. Tjah, den bedste måde at holde prisen nede på, er ved reel konkurrence. Den der er billigst får kontrakten. I dag er det et tag-selv-bord for transmissionsselskaberne, som selv kan sætte prisen. Hvem siger i øvrigt at ingeniøren ved SEAS-NVE har opfundet den dybe tallerken? I et frit og åbent miljø, med sand konkurrence vil man kunne kigge løsningerne efter. Hvis mit sogn har een løsning fra een rådgiver, og nabosognet har en løsning fra en anden rådgiver, og de er væsentlig forskellige, så er der rådgiveransvaret, som styrer de rådgivende ingeniører.

I SEAS-NVE vil en ingeniør uimodsagt kunne køre det hele af sporet uden nogen opdager det.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan et "transmissionselskab" ikke lavet andet, end at transmittere strømmen? De kan vel også producere den?

Der, hvor jeg syntes, at det går for langt, er når en virksomhed som Westinghouse omdøber sig selv til CBS. Men ellers kan jeg ikke se noget problem i, at el-selskaberne investerer, så længe at investeringerne er indenfor transmission, produktion af strøm, eller lign. Men køber de DR eller ekstrabladet - så går de for vidt.

  • 0
  • 0

De fleste elforsyningsselskaber i DK er andelsejede, hvor det er repræsentanterne der har været med til at godkende handlen. I SEAS NVE, som er landets største kundeejede andelsselskab er der omkring 100 rep. Som har været med til at diskutere/godkende handlen. Der er meget få der ved, at vi faktisk har et meget demokratisk netsystem i DK. HVIS andelsselskaberne skulle overdrage transmissionsnettet til staten uden betaling var det jo tyveri fra os andelshavere. Jeg arbejder for, at staten skal beholde transmissionsnettet (400/150/132kV) og ikke sælge det udenlanske kapitalister. Mens distributionsnettet forbliver eje i de lokale netselskaber. Så hvis I vil have indflydelse, så stil op til valg i dit område

Det kan godt være, at SEAS-NVE er forbrugerejet på papiret, men driften foregår i nogle aktieselskaber, hvor der mig bekendt ikke er en bestyrelse valgt af forbrugerne. En hurtig søgning på cvr.dk viser, at der ingen ansatte er i SEAS-NVE Amba - oveni det skal lægges, at forbrugernes indflydelse via repræsentantskabet er illusorisk.

  • 0
  • 0

Der er meget forskel på andelsselskaber, aktieselskaber og Fonde.
CcBoe hvilken kilde har du på " at forbrugernes indflydelse via repræsentantselskabet er illusorisk" ? Og hvilke forslag ville du have for at vores andelsselskab bliver mere demokratisk?

  • 0
  • 0

Det er vigtigt at transmissionselselskaberne forstår deres rolle.
De er KUN forbrugernes forlængede arm.
De har ikke nogen anden funktion end at levere el bedst og billigst muligt !
De har IKKE nogen særlig samfundsmæssig forpligtigelse til at sponsorere div. mærkværdige tiltag, som fibernet eller lokale børnehaver.
Desværre ser det ud til at nogen bestyrelser ikke formår at holde deres formål klart for øje.
Det er forbrugernes penge, og de skal håndteres derefter.
Derfor er der heller ingen tvivl for mig om pengene for salg af nettet skal direkte tilbage til forbrugerne

  • 0
  • 0

Der er meget forskel på andelsselskaber, aktieselskaber og Fonde. CcBoe hvilken kilde har du på " at forbrugernes indflydelse via repræsentantselskabet er illusorisk" ? Og hvilke forslag ville du have for at vores andelsselskab bliver mere demokratisk?

http://www.cvr.dk/Site/Forms/CompanySearch...

Repræsentantskabet i SEAS-NVE amba har indflydelse på et andelsselskab uden ansatte - dvs. alle aktiviteterne er flyttet til SEAS-NVE Holding A/S, eller et af de mange andre aktieselskaber under SEAS-NVE Holding A/S.

Et af spørgsmålene for andelshaverne må være, hvem har kontrollen med den rimelige store pengetank, som SEAS-NVE har.

Et andet spørgsmål er, kan et andelsselskab eje et holdingselskab - en konstruktion der kan have til formål, at sætte andelshaverne uden for indflydelse. Jeg kender flere der er eller har siddet i repræsentantskabet, og det eneste de går/gik op i, var, hvilket traktement, der blev serveret efter repræsentantskabsmødet - der var stort set aldrig nogen, der stillede spørgsmål.

  • 0
  • 0

http://www.cvr.dk/Site/Forms/CompanySearch... Repræsentantskabet i SEAS-NVE amba har indflydelse på et andelsselskab uden ansatte - dvs. alle aktiviteterne er flyttet til SEAS-NVE Holding A/S, eller et af de mange andre aktieselskaber under SEAS-NVE Holding A/S. Et af spørgsmålene for andelshaverne må være, hvem har kontrollen med den rimelige store pengetank, som SEAS-NVE har. Et andet spørgsmål er, kan et andelsselskab eje et holdingselskab - en konstruktion der kan have til formål, at sætte andelshaverne uden for indflydelse. Jeg kender flere der er eller har siddet i repræsentantskabet, og det eneste de går/gik op i, var, hvilket traktement, der blev serveret efter repræsentantskabsmødet - der var stort set aldrig nogen, der stillede spørgsmål.

Selskabskonstruktioner af den art er altid problematiske, fordi de leder til omgåelser af lovgivningen.
Den direkte forbrugerindflydelse går tabt, og muligheden for at lave "koncern interne" faktureringer som i E'ON er tilstede.

  • 0
  • 0

Det har jeg siddet i. Ved de møder jeg deltog i, var jeg oftest den eneste der stillede spørgsmål og ofte fik jeg den fornemmelse, at langt de fleste af deltagerne blev sure over mine indlæg. Ikke fordi de var sure over selve indlægget, men fordi jeg var med til at forsinke det tidspunkt, hvor der var bespisning.

F. eks. var jeg kritisk overfor, at man i et budget, for en del år siden, bugretterede med salg af 10% af de Dong-aktier man ejede, på et tidspunt, hvor Dong slet ikke var børsnoteret og aktierne derfor ikke var lavet. Alle mente at det ville ske hurtigt, men jeg mente at Dong på det tidspunt havde så mange uafklarede erstatningssager, at man (læs: regeringen) nok ikke turde lade børmæglere vurdere selskabets værdi. Jeg fik ret, for kort tid efter meddelte Finansministeren, at børsnoteringen var udsat.

Opbygningen hos Seas/NVE med at Andelselskabet ingen ativiviteter har, men at alt sker i aktieselskaber, hvor andelhaverne ingen indflydelse har, gør, at en lille kreds omkring direktør Jesper Hjulmand, kan træffe vidtgående beslutninger, som andelshaver ikke ved noget om.

For nylig ville BT gerne have agtindsigt i udgifterne til at nogle direkrører var på Cowboy-ferie i USA, men kunne ikke få det, fordi udgiften var bogført i et lukket selskab.

Så mon ikke der er ved at danne sig et lukket, selvejende, selvstyrende kæmpekapitalforetagende, der intet har med andelstanken at gøre.

Det oprindelige formål, at skaffe andelshaverne billig el-leverance, er der ikke meget tilbage af, når man ser sammenligninger dets priser med andre selskabers. Selve ellen kan man købe af andre, men betaling for transport af el og målerleje har Seas/NVE monopol på i deres område og det tager de sig godt betakt for.

vh Mogens Bülow, tidligere ræpræsentantskabsmedlem i Seas/NVE
Nuværende næstformand i foreningen: SDE
Sammensluttede Danske Energiforbrugere

  • 0
  • 0

Tak til hr Bulow for et indlæg som bekræfter hvad jeg frygtede.
En lille sluttet kreds morer sig kosteligtsig og forvirrede kvindfolk fabler om vindmøllebiler.
Tak til en eller anden for at jeg ikke bor i den del af landet.

  • 0
  • 0

Til Niels Abildgaard: Tror du det her er isoleret til SEAS/NVE? Det er et generelt fænomen i Danmark, at pamperne kan gøre som de vil. Det er nærmest nordkoreanske tilstande - befolkningen er prisgivet pampernes lyster.

  • 0
  • 0

Desværre har Niels Larsen ret: "Det er et generelt fænomen". Men blandt El-selskaber er Seas/NVE det dyreste på deres monololområde og derfor bør de være i søgelyset.
Alle monopoler har det med at forsumpe og derfor bør der holdes øje med dem.
vh Mogens Bulow

  • 0
  • 0