På en konference i Australien om to uger vil Cerns forskere fremlægge de allernyeste analyser af dette års protonsammenstød i jagten på Higgspartiklen.
Rygter og kommentarer på videnskabelige blogs indikerer, at dette års forsøg bekræfter og bestyrker formodningerne fra sidste år om, at Higgspartiklen har en masse på ca. 125 gigaelektronvolt (regnet i energienheder ud fra formlen E=mc^2).
Rygterne stammer fra Peter Woit, der på sin blog Not Even Wrong hævder, at målingerne er udtryk for et 4-sigma signal. Peter Woit er uddannet fysiker på Harvard og har en Ph. D i partikelfysik.
Sigma referer til standardafvigelsen i en normalfunktion.
Et 4-sigma signal betyder, at observationerne har en sandsynlighed på 99,99 pct. for dække over en reel hændelse (Higgspartiklen) og ikke en tilfældig hændelse.
En opdagelse af Higgs-partiklen kræver dog et 5-sigma signal, svarende til 99,9999 pct. sikkerhed.
Det kan derfor ikke forventes, at Cern benytter International Conference on High Energy Physics i Melbourne, Australien, der begynder 4. juli, til en officiel erklæring om at Higgspartiklen er opdaget.
Men alt tyder på, at detektorerne vil have opsamlet nok data i løbet af efteråret til, at opdagelsen kan blive annonceret ved udgangen af 2012.
Partikelfysikerne måler datamængden i den noget besynderlige enhed invers femtobarn (fb^-1).
En barn er et areal på 10^-24 cm^2. En femtobarn er 10^-39 cm^2 - og en invers femtobarn er altså 10^39 cm^-2.
Antallet af proton-proton-kollisioner i LHC kan dog også regnes i inverse femtobarn, idet nogenlunde 70.000 milliarder proton-proton kollisioner svarede til en invers femtobarn.
Sidste år nåede man op 5 inverse femtobarn. Man har allerede samme datamængde i hus i år, efter forsøgene ved LHC blev genoptaget i begyndelsen af april.
Peter Woits rygte har spredt sig som en løbeild.
Philip Gibbs, der flere gange har været hurtigere end Cern selv til at kombinere data fra de to store eksperimenter CMS og Atlas, vurderer, at man hvis man kombinerer data både fra 2011 og 2012 - og fra både CMS og Atlas - er det måske muligt allerede nu at kunne opnå et 5-sigma signal, som kan klassificeres som en opdagelse.
Han tvivler dog på, at det vil være muligt at lave en sådan analyse inden konferencen begynder om to uger.
Tomasso Dorigo er aktivt medlem af fysikkonsortiet bag CMS-detektoren.
Han kunne som den første i efteråret 2011 bringe oplysningen om, at Opera-eksperimentet hævdede at have målt en hastighed for neutrinoer, som var større end lyset.
Han blev tvunget til at fjerne sit blogindlæg under pres fra Cern, da Opera-forskerne var utilfredse med at være overhalet inden om i deres kommunikation. Efterfølgende viste det sig, at målingen af hastigheden var fejlagtig, men det er en anden historie.
Da Dorigo har insider-viden om Higgs-data, har han denne gang omhyggeligt valgt ikke at kommentere Higgs-rygterne.
Han har dog skrevet et indlæg, baseret på en analyse fra 2010, der viser, at man med 10 inverse femtobarn (datamængden fra 2011 og 2012 som allerede er i hus) vil CMS være meget tæt på kunne opnå et 5 sigma signal, hvis Higgspartiklens masse er 125 GeV.
Matt Strassler er på sin blog noget misfornøjet over, at en 'well-known non-particle-physicist blogger' (Peter Woit er matematiker) tilsyneladende har kilder hos eksperimenterne.
Men han kan alligevel ikke lade være med at bemærke i et langt blogindlæg, at det vil være Big News, hvis de nye data fra 2012 bekræfter, hvad man så antydningen af i 2011.
Michael Schmitt, der som Dorigo er en del af CMS-gruppen, holder derimod kortene tæt til kroppen.
Han skriver: "Som medlem af CMS-konsortiet, ved jeg præcis, hvad vi har. Men min loyalitet er stadig med konsortiet og især de mennesker, som lige nu arbejder på at gennemføre analysen og kontrollere resultaterne".
De sigma værdier kan da ikke passe?
Six Sigma- 3.4 defects per million opportunities – or 99.9997% error-free.
Five Sigma 230 defects per million opportunities – or 99.8% error-free.
Four Sigma 6,200 defects per million opportunities – or 99.4% error-free.
Three Sigma- about 66,810 defects per million- or 93% error-free
Two Sigma- about 308,500 defects per million- or 69% error-free
Jeg ved ikke, hvor Stig Larsen har sine værdier fra.
Mine tal er herfra
http://en.wikipedia.org/wiki/Standard_devi...
og her
"Five standard deviations, the gold standard for discovery in particle physics, accounts for 99.9999%"
https://news.slac.stanford.edu/image/norma...
De sigma værdier kan da ikke passe? Six Sigma- 3.4 defects per million opportunities – or 99.9997% error-free. Five Sigma 230 defects per million opportunities – or 99.8% error-free. Four Sigma 6,200 defects per million opportunities – or 99.4% error-free. Three Sigma- about 66,810 defects per million- or 93% error-free Two Sigma- about 308,500 defects per million- or 69% error-free
Det ville være rart med en kildeangivelse på dine sigma. Jens Ramskov har nemlig ret, se f.eks. http://en.wikipedia.org/wiki/Normal_distri....
1 sigma svarer til 68% sikkerhed
2 sigma svarer til 95.4%
3 sigma svarer til 99.7%
4 sigma svarer til 99.99%
5 sigma svarer til 99.9999%
6 sigma svarer til 99.9999998%
Nu er det ikke så vigtigt hvor Jens har sine værdier fra - det mest vigtige er rent faktisk at chancen for at Higgs er fundet er blevet langt større.
Er det tilfældet så kan vi endelig liste endnu en byggeblok på plads i Standardmodellen og tage et kæmpe skridt fremad.
Ikke fordi Higgs løser alle vores problemer - tværdigmod - men den hjælper os med at få lidt mere styr på den luskede tyngdekraft.
Higgs alene ikke svaret på alle vores problemer med Standardmodellen – der er bl.a. problemer med at forene kræfterne.
Så i et forsøg på at finde en løsning har man udtænkt en matematiskteori der binder partiklerne sammen parvis dvs. at bosoner som er kraftpartikler danner par med fermioner som er stofpartikler – en elektron som er en fermion skulle så iflg. teorien have en boson ven som i dagligt tale kaldes en selektron – problemet er bare at vi endnu ikke har set dem live ud i verden.
Så med andre ord siger supersymmetri teorien os: Der er grundlæggende to slags partikler i Universet. Stofpartikler og kraftpartikler. Stofpartikler er det som alt i Universet er opbygget af, mens kraftpartiklerne fortæller stoffet, hvordan det skal opføre sig. Protoner, neutroner og elektroner er eksempler på stofpartikler, mens fotonen og den flygtige graviton er eksempler på kraftpartikler. Supersymmetrien siger så, at hvert stof partikel har en tung kraft-partner, og hver kraftpartikel har en tung stof-partner. Fotonens stof-partner hedder fotinoen, og elektronens kraft-fætter selektronen.
Så selv om vi endnu ikke har set dem så forhindre det dog ikke videnskaben at have en masse ideer om hvordan den skal se ud og iflg. dem så er sådan en fætter tungere end resten af dem vi kender fra familien.
Men med supersymmetri så skal vi også til at grave gravitroen frem - Hvis vi kræver, at fysikken skal være supersymmetrisk, så får vi en teori kaldet supergravitation. Her dukker der en stofpartikel op, som hedder gravitinoen. Og dens supersymmetriske partner er netop gravitonen, tyndekraftens kvantepartikel, og den, der bærer tyngdebølgerne.
Supersymmetriteorien tilbyder, måske for første gang overhovedet, en lovende indfaldsvinkel til at konstruere en fornuftig teori for kvantegravitationen. Den indeholder både de kendte teoriers grundlæggende ingredienser, og den lovede graviton.
Selv om nogen syntes at matematikken er smuk så giver supersymmetri giver også grå hår og nogle uventede resultater ... nemlig at der kunne være 5 forskellige variationer af Higgs Boson, og de ville interagere med de kendte partikler stærkere end fysikerne tidligere havde forventet.. så…..
Men lige nu er det alt sammen teori
Jeg blev alligevel nysgerrig over, hvor Stig Larsen havde sine underlige tal fra.
Jeg kan nu, at de er for management modellen six sigma, som man kan læse om her: http://en.wikipedia.org/wiki/Six_Sigma
Jeg har plukket et afsnit (se nedenfor), der viser, at sigmaerne i Six Sigma modellen ikke kan sammenlignes med standardafvigelserne for normalfordelingen, da modellen indfører et 1,5 sigma skifte (og det kan tydeligvis kritiseres).
Experience has shown that processes usually do not perform as well in the long term as they do in the short term.[11] As a result, the number of sigmas that will fit between the process mean and the nearest specification limit may well drop over time, compared to an initial short-term study.[11] To account for this real-life increase in process variation over time, an empirically-based 1.5 sigma shift is introduced into the calculation.[11][24] According to this idea, a process that fits 6 sigma between the process mean and the nearest specification limit in a short-term study will in the long term fit only 4.5 sigma – either because the process mean will move over time, or because the long-term standard deviation of the process will be greater than that observed in the short term, or both.[11]
Hence the widely accepted definition of a six sigma process is a process that produces 3.4 defective parts per million opportunities (DPMO). This is based on the fact that a process that is normally distributed will have 3.4 parts per million beyond a point that is 4.5 standard deviations above or below the mean (one-sided capability study).[11] So the 3.4 DPMO of a six sigma process in fact corresponds to 4.5 sigma, namely 6 sigma minus the 1.5-sigma shift introduced to account for long-term variation.[11] This allows for the fact that special causes may result in a deterioration in process performance over time, and is designed to prevent underestimation of the defect levels likely to be encountered in real-life operation.[11]
De sigma værdier kan da ikke passe?
Jo. Du citerer værdier fra Six Sigma, indenfor hvilket man kalder 4,5 sigma for 6 sigma. Se afsnittet "Role of the 1.5 sigma shift" på Wikipedia:
Ingen chance for singel malt Jens... det er bare rygter og bliver ved at være det... :o)
Jo - de passer faktisk meget godt. Se:
Ingen chance for singel malt Jens... det er bare rygter og bliver ved at være det... :o)
Nej, vi nok vente til udgangen af 2012 for at få afgjort vores væddemål om Higgs eller No-Higgs.
Ingen chance for singel malt Jens.
Ja bare de ikke svirer for meget, så det går op i hat og briller.
Fluer og rygter derimod de svirrer.
Hvis tyngdekraft bæres af kvantepartikler, gravitoner, hvordan kan den så være konstant?
Hvis tyngdekraft bæres af kvantepartikler, gravitoner, hvordan kan den så være konstant?
Det er den da heller ikke
Der var tidligere en (husker ikke hvem) der stillede spørgsmålet:
Hvis tyngdekraft skabes af/er partikler, og lysets hastighed er den højeste der kan opnås, hvordan kan et sort hul - hvor end ikke lys kan undslippe - så påvirke sine omgivelser ved at tiltrække stof?
Jeg synes egentlig det er et godt spørgsmål. Har nogen et svar?
Burde man ikke indregne hvor en ufattelig lille del af protoner der rent faktisk kolliderer?
Fra:
http://ing.dk/artikel/125110-cern-forskers...
Det er helt rigtigt, og løsningen ligger i at putte omkring 1000 milliarder protoner i et bunch, og så lade dem kollidere med et bunch af samme størrelse, der går modsatte vej rundt i LHC. Faktisk er LHC blevet så gode til det, at vi nu kollidere omkring 15 protoner ad gangen, hvilket giver nogle mere rodede events, men også mere data, hvilket driver værket.
Kære forskere, ingeniøre og læsere..
Alt i universet er bestemt, Beregnet, fortalt og forklaret i detaljer før vore begyndelse.
Sådan som månens med jordens og solens og planeternes bevægelse er bestemt, er ligeledes de mindste partiklers bevægelse bestemt. Der er intet der er tilfældigt. Alt er bestemt fra Vore Herre, GUD.
Vi skal bare andvende tiden til at finde ud af det i. For at finde de ligninger.
MVH.
HZ
Kære forskere, ingeniøre og læsere..
Alt i universet er bestemt, Beregnet, fortalt og forklaret i detaljer før vore begyndelse.
Sådan som månens med jordens og solens og planeternes bevægelse er bestemt, er ligeledes de mindste partiklers bevægelse bestemt. Der er intet der er tilfældigt. Alt er bestemt fra Vore Herre, GUD.
Vi skal bare andvende tiden til at finde ud af det i. For at finde de ligninger.
MVH.
HZ
Burde man ikke indregne hvor en ufattelig lille del af protoner der rent faktisk kolliderer? Fra: http://ing.dk/artikel/125110-cern-forskers... [quote] Det er helt rigtigt, og løsningen ligger i at putte omkring 1000 milliarder protoner i et bunch, og så lade dem kollidere med et bunch af samme størrelse, der går modsatte vej rundt i LHC. Faktisk er LHC blevet så gode til det, at vi nu kollidere omkring 15 protoner ad gangen, hvilket giver nogle mere rodede events, men også mere data, hvilket driver værket.
[/quote]
Jo der sker ca 20 kollisioner hver gang 2 bunches mødes.
Men 2 bunches mødes med 25ns mellemrum så det bliver til cirka
600 millioner kollisioner i sekundet.
Du kan læse mere her.
Hassan, det er jo bare den klassiske Einstain/Bohr debat du forsøger at bringe til bordet.
Og dertil kan man vel bare svare: Hassan, lad være med at fortælle Gud hvordan hans skabelse skal fungere!
Er gravitationen/tyngdekraften fra en genstand ikke konstant?
Mener du, at tyngdekraften aftager ligesom temperaturen aftager i et sort legeme i et koldt rum pga. fotonstrålingen fra det sorte legeme?
Og hvordan kan tyngdekraften virke som den gør omkring sorte huller?
Er gravitoner, hvis de findes, mere flygtige end fotoner?
Påvirkes de ikke af tyngdefeltet selv, lige som de masseløse fotoner,
tiden og længden i bevægelsesretningen?
Er det ikke bevist at tyngdebølger/ændringer i et tyngdefelt breder sig med samme hastighed som lyset?
Men 2 bunches mødes med 25ns mellemrum så det bliver til cirka 600 millioner kollisioner i sekundet. Du kan læse mere her.
Tak for linket, men det ændrer vel ikke ved ratio?
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes, men når man analyserer ~20 kollisioner / 100.000 millioner, vil jeg ikke umiddelbart mene det er et repræsentativt udsnit.
Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre at lave en 1-1 kollision, men det kunne være rart ;-)
De 99.999,999980 millioner protoner må give en del 'støj' i målingerne.
Er gravitationen/tyngdekraften fra en genstand ikke konstant?
Nej Marianne.
Afhængig af genstandenes udformning kan tyngdekraften være fra 0 - konstant - aftagende med r^2.
Se eksempelvis:
http://en.wikipedia.org/wiki/Shell_theorem
Ud over disse er der andre grænsetilfælde af Newton/Coloumb's lov.
2 dimensionelle uendelige plader = konstant g.
1 dimensionel 'ting' => g aftager med r.
slettes
Jeg mener over TID
Jeg ved godt at gravitation ligesom lysintensitet aftager med afstand til genstanden.
En genstand der ikke modtager, eller afgiver stof, vil den ikke have en masse, der er konstant over tid?
Vil den ikke også have en gravitation, der er konstant over tiden, i samme afstand til genstanden?
Ja Marianne, en kugleformet (!) genstand har på sin overflade en over tiden konstant gravitationskraft. Endimensionale "ting" som Stig refererer til findes ikke i gravitationen. Og glem så gravitoner, de er indtil videre en sjov ide blot.
Det diskuteres teoretisk om naturkonstanterne, herunder lysets hastighed (c), plancks konstant (h) og gravitationskonstanten (G), ændrer sig. Hidtidige målinger har vist at de sidste mange milliarder år har disse været konstante indenfor måleusikkerheden.
Det betyder jo ikke at konstanterne ikke/aldrig har ændret sig. Det er bare mindre eller længere siden end vi kan måle.
Det er påvist at tyngdebølger bevæger sig med lysets hastighed.
Med hensyn til Henrik Eriksen spørgsmål tidligere i denne tråd: Hvis Higgs bosoner bærer tyngdekraften og bevæger sig med lysets hastighed, hvordan kan et sort hul så have et tyngdefelt, når escape velocity for et sort hul er over lysets hastighed?
Mit umiddelbare gæt er at eftersom Higgs partiklen er en boson, så vekselvirker den ikke direkte med sig selv på samme vis som lys ikke vekselvirker direkte med sig selv. Dermed er higgs partiklen anderledes påvirket af tyngdekraft end alt muligt andet.
Jeg har også selv et spørgsmål om Higgs partiklen: Eftersom tyngdekraften altid er tiltrækkende, så må det moment en higgs partikel videregiver ved vekselvirkning være negativ. Med en positiv masse og hastighed, må Higgs partiklens bevægelsesmoment være positivt, hvorfor den skal bevæge sig hurtigere for hver vekselvirkning? Er der nogen der kan uddybe dette?
Det diskuteres teoretisk om naturkonstanterne, herunder lysets hastighed (c), plancks konstant (h) og gravitationskonstanten (G), ændrer sig. Hidtidige målinger har vist at de sidste mange milliarder år har disse været konstante indenfor måleusikkerheden. Det betyder jo ikke at konstanterne ikke/aldrig har ændret sig. Det er bare mindre eller længere siden end vi kan måle. Det er påvist at tyngdebølger bevæger sig med lysets hastighed. Med hensyn til Henrik Eriksen spørgsmål tidligere i denne tråd: Hvis Higgs bosoner bærer tyngdekraften og bevæger sig med lysets hastighed, hvordan kan et sort hul så have et tyngdefelt, når escape velocity for et sort hul er over lysets hastighed? Mit umiddelbare gæt er at eftersom Higgs partiklen er en boson, så vekselvirker den ikke direkte med sig selv på samme vis som lys ikke vekselvirker direkte med sig selv. Dermed er higgs partiklen anderledes påvirket af tyngdekraft end alt muligt andet. Jeg har også selv et spørgsmål om Higgs partiklen: Eftersom tyngdekraften altid er tiltrækkende, så må det moment en higgs partikel videregiver ved vekselvirkning være negativ. Med en positiv masse og hastighed, må Higgs partiklens bevægelsesmoment være positivt, hvorfor den skal bevæge sig hurtigere for hver vekselvirkning? Er der nogen der kan uddybe dette?
Fysikerne er næsten 100 procent sikre på, at tyngdebølger findes. Det skyldes først og fremmest observationer af dobbeltpulsarer, som er vist på simulationen. En dobbeltpulsar består af to kompakte neutronstjerner, der kredser om hinanden med en omløbs tid på kun få timer – men vi har endnu ikke mere direkte evidens for at de findes – så indtil videre så findes de kun i teorien.
Albert Einstein forudsagde tyngdebølgernes eksistens i 1916, men den gamle mester tvivlede stærkt på, at det nogensinde ville blive muligt at måle dem. Og ikke uden grund, for tyngdebølger er uhyre svage.
Først nu er måleteknologien blevet så avanceret, at det er realistisk at prøve på at detektere tyngdebølger. Hvis dét lykkes, vil det være et stort skridt fremad for superstrengteorien.
Men tyngdekraften udbreder sig med lysets hastighed og aftager med afstanden
Om Higgs:
Endimensionale "ting" som Stig refererer til findes ikke i gravitationen.
Insekterotik! -;)
Selvfølgelig findes 1-dimensionelle 'ting' kun i matematikken, og ikke i naturen.
Så lad os kalde det tilnærmelsesvist 1-dimensionelle ting, som f.eks. en 36.000 km lang 'tråd'.
2-dimensionelle 'ting' findes heller ikke, men igen kan man betragte tilnærmelsesvist 2-dimensionelle 'ting'
PS: I øvrigt er det ikke nok genstanden er kugleformet, den skal også være [b]kuglesymmetrisk[/b] før man kan bruge den simplificerede form at Newton.
Månen f.eks. er kugleformet men ikke kuglesymmetrisk, derfor GRAIL missionen:
http://www.nasa.gov/mission_pages/grail/ma...
Det er påvist at tyngdebølger bevæger sig med lysets hastighed.
@Jens Adler
Tyngdebølger er aldrig påvist, så man kan ikke tale om udbredelseshastighed.
(Selvom jeg er enig i at tyngde[b]bølger[/b] udbreder sig med c).
PS: I øvrigt er det ikke nok genstanden er kugleformet, den skal også være kuglesymmetrisk før man kan bruge den simplificerede form at Newton.
Åh Stig... du praktiserer alt for meget Insekterotik! :o) Skulle det være nødvendigt at nævne ?
Vi skal bare andvende tiden til at finde ud af det i. For at finde de ligninger.
Hassan - bare rolig. jeg har ordnet det med mit uigendrivelige naturvidenskabelige bevis for Guds eksistens. Se her:
Har universet en begyndelse eller har det ikke. Enten eller.
Hvis det har en begyndelse (Big Bang, noget ud af intet) bryder det thermodynamikkens første lov (energiens konstans).
Hvis det ikke har en begyndelse men er uendelig gammelt vil det have lidt varmedøden - for uendelig længe siden. Det har det ikke. Derfor bryder det med thermodynamikkens 2. lov.
For at det uendelig gamle univers ikke bryder med thermodynamikkens anden lov må det bryde med den første lov (dvs konstant stofskabelse - steady state teorien)
Det er noget rod. Men så er der Gud. Han kan løse problemet. Med ham gælder naturlovene. Uden ham bryder de sammen. Enten - eller.
Voila.
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg synes, men når man analyserer ~20 kollisioner / 100.000 millioner, vil jeg ikke umiddelbart mene det er et repræsentativt udsnit. Selvfølgelig kan det ikke lade sig gøre at lave en 1-1 kollision, men det kunne være rart ;-) De 99.999,999980 millioner protoner må give en del 'støj' i målingerne.
Hej Stig,
Du har fat i den helt rigtige ende af problematikken m.h.t. at analysere rigtig mange kollisioner før men kan sige, at man har observeret Higgs partiklen. Det er lang fra nok at observere en enkelt Higgs-partikel, netop fordi der er en utrolig høj chance for at få 'støj' fra alle de andre millioner af kollisioner. Derfor skal man lave mange Higgser og være rigtig sikker på, at man har styr på støjen.
Her er nogle flere tal, som du kan tænke over:
Der er ganske rigtigt ca 600 millioner kollisioner i sekundet i f.eks. ATLAS eksperimentet. Men da man kører eksperimentet dag ud og dag ind i flere år, bliver det til mange flere. De ca 20 inverse femtobarn, som man regner med at have 'i hus' inden udgangen af i år, svarer til ca 1,5 millioner milliarder kollisioner. Faktisk analyserer man dem alle! - ikke sådan forstået at man sidder og kigger på dem, men elektronikken i eksperimenterne er lavet sådan at man vil kunne finde Higgs-partikler i enhver at disse kollisioner - i princippet.
Hvis der nu produceres en Higgs i en ud af hver 10.000 milliarder kollisioner, vil man altså efter to år have produceret ca 150 Higgs-partiker. Man samtidig har man altså lavet næsten 1,5 millioner milliarder kollisioner uden Higgs-partikler. Kunsten er så at være sikker på at man ikke laver 150 fejlslutninger. Det kan man faktisk godt, men det er altså vigtigt at man har 150 og ikke kun f.eks. en tiendedel deraf, netop fordi man vil være drønsikker på ikke at fejlslutte. Derfor tager forsøgene så lang tid.
Du får måske også en fornemmelse af, hvorfor det tager mange tusinde fysikeres arbejde at lave den slags apparatur og at analysere data, og hvorfor man ikke bare går ud til kolleger og alverden med halve resultater. Man vil være drønsikker på, at alt er godt forstået og at statistikken ikke spiller os et pus.
Mvh, Børge
Det er korrekt at der ikke er lavet direkte målinger af gravitationsbølger med 5 sigma. Det er min forståelse at km-lange laserinterferometre er i gang med rette op på dette, at de får signaler, men at vi ikke er på 5 sigma.
Det er dog vanskeligt at forestille sig generel relativitetsteori uden gravitationsbølger og den generelle relativitetsteori er gennemtestet. Derfor er det den altdominerende forventning at gravitationsbølger findes, samt at disse udbreder sig med lysets hastighed.
Så jeg skrev så er fysikerne overbeviste om at de findes og teorien fortæller os at de findes - men ind til nu har vi intet fundet og dog....
Den geniale Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen har muligvis fundet et spor....
"...Hans Ulrik Nørgaard-Nielsen tænkte imidlertid alternativt og udviklede på baggrund af et »neuralt netværk« – en matematisk model baseret på den menneskelige hjerne – en unik analysemetode, der ikke viser tegn på nævneværdig »forurening« fra bl.a. Mælkevejen. Med metoden synes det pludselig at blive muligt at opfatte de svage fingeraftryk fra tyngdebølger
i den såkaldte polarisation af mikrobølgebaggrunden, det vil sige i den forskydning, der sker i den elektromagnetiske stråling. "Det eneste, der kan lave polarisation, er tyngdebølger,« som seniorforskeren siger.
Det lyder kompliceret, men konsekvenserne kan vise sig at blive svimlende.
»Hvis det fuldt ud kan bekræftes, at det, vi kan se, er tyngdebølger, så dokumenterer det noget, der ellers hidtil har været teori, nemlig universets eksplosive inflation lige efter Big Bang. Det vil også i givet fald være den første evidens for tyngdebølger, som Einstein forudså for snart 100 år siden,« forklarer han.
http://c15101620.r20.cf2.rackcdn.com/belin...
Min gode ven Steen Hansen fra DTU har sendt mig dette papir med data:
"No protons were harmed in the making of this animation," skriver OxfordSparks om denne lille søde tegnefilm, som man kan nyde denne regnvejstunge fredag eftermiddag.
Mht. sansynlighedsregningen så er det ikke svært selv at finde ud af. Børge Svane Nielsen har altså ret. Wiki er ikke nødvendigt.
Kommentarer (35)