Russerne har fundet årsagen til raketstyrt

En programmeringsfejl og en defekt gasgenerator er formentlig årsagen til, at en proton- og en Soyuz-raket styrtede ned.

Russiske teknikere har nu fundet årsagerne til, at en proton-raket og en Soyuz-raket faldt ned. De officielle undersøgelser er endnu ikke afsluttet, men der er allerede givet grønt lys til forberedelserne af kommende opsendelser med proton-raketten og Breeze-M-trinnet, mens den præcise årsag til fejlen i Soyuz-raketten stadig skal lokaliseres.

I en pressemeddelelse fra den russiske rumfartsorganisation Roskosmos i sidste uge blev det oplyst, at undersøgelser af Soyuz-uheldet, hvor Progress-44P-forsyningsfartøjet gik tabt, nu fokuserer på en gas-generator i rakettens tredje trin.

Generatoren skal være årsagen til at Rd-0110-motoren på rakettens tredje trin svigtede. Generatoren skaber gasser via forbrænding af brændstofferne. Gasserne benyttes til at drive turbopumpen og sætte tryk på petroleumstanken samt drive fire små styredysser, som benyttes til rakettrinnets orientering i rummet.

Årsagen til at en Proton-raket styrtede ned, var en programmeringsfejl i dens styresystem. (Foto: Roskosmos/Khrunichev)

Med fundet af den komponent, der svigtede i Soyuz-raketten, kan Roskosmos gå i gang med at finde årsagen og en løsning på problemet, så opsendelserne af Soyuz-raketterne kan genoptages. Soyuz-raketterne benyttes både til de bemandede og ubemandede opsendelser til rumstationen.

Med flere tusinde opsendelser på bagen skyldes fejlen næppe en designfejl, men nærmere en menneskelig fejl eller et kvalitetsproblem.
For at hjælpe med at finde kilden til, at generatoren svigtede, er russiske helikoptere i gang med at bjærge vragdele fra det fjernøstlige Altair-område, hvor Soyuz-raketten faldt ned.

Programmeringsfejl skyld i proton-uheld

I en separat pressemeddelelse oplyser Roskosmos, at proton-uheldet, som sendte en national russiske kommunikationssatellit ind i en forkert bane, skyldtes en programmeringsfejl.

Ifølge undersøgelseskommissionen skyldtes uheldet, at styresystemet i Breeze-M-trinnet var programmeret til ikke at have nok tid til at flytte en gyroplatform ind i den rigtige position.

Dette betød, at Breeze-M-trinnet sendte den russiske Express-AM4-satellit ind i den forkerte bane, mens alle rakettrinnets øvrige systemer fungerede, som de skulle. Selvom satellitten kom i kredsløb, men i en forkert bane, så lykkedes det aldrig de russiske kontrolstationer at komme i kontakt med den.

Fordi årsagen er fundet, har Roskosmos hævet flyveforbuddet for proton-raketterne og vil sammen med det russiske rumfirma Khrunichev, som bygger proton-raketterne, udarbejde en ny opsendelsesplan for proton-raketterne resten af året. En russisk militær kommunikationssatellit, to kommercielle kommunikationssatellitter Viasat-1 og Quetzsat-1, samt tre Glonass-navigationssatellitter forventes opsendt med proton i år.

Dokumentation

Artikel på Space.com
Artikel i Spaceflight Now

Kommentarer (17)

Amerikanerne skal jo også overbevises om at fejl(ene) er fundet, for de skal efter planen have en astronaut med op til ISS næste gang. Og det kan være lidt sværere at overbevise dem end ved bare at udstede en pressemeddelelse.

I USA bliver uheldene brugt som begrundelse for at fremskynde så forskellige ting som SLS, MPCV og "Commercial Crew" (dvs SpaceX og de andre). Hvad der foreslås afhænger lidt af ens politiske ståsted og hvor man er valgt - så det bliver ikke let at overbevise alle om at Roskosmos er klar til at fortsætte.

  • 0
  • 0

I USA bliver uheldene brugt som begrundelse for at fremskynde så forskellige ting som SLS, MPCV og "Commercial Crew" (dvs SpaceX og de andre). Hvad der foreslås afhænger lidt af ens politiske ståsted og hvor man er valgt - så det bliver ikke let at overbevise alle om at Roskosmos er klar til at fortsætte.

Ja, ja og ingen af de nye amerikanske "løsninger" har fløjet en meter med mennesker om bord. Soyuz system har fløjet over tusinde gange i alt - flest ubemandede - og jeg erindrer ikke at Soyuz har tabt et menneskeliv. Men OK, Soyuz har fløjet fra ca. da jeg blev født så jeg har nok glemt et eksempel eller to. Men det er ikke i moderne tid.

Sagen er bare at USA (og Europa for den sags skyld) intet har at byde på for tiden. Rusland sidder solidt på flæsket. ESA/ArianeSpace er tættest på med Euro-Soyuz'en.

  • 0
  • 0

Vladimir Komarov døde i 1967 på den allerførste bemandede Sojuz-flyvning.

Georgij Dobrovolskij, Viktor Pazajev og Vladislav Volkov døde i Sojuz 11 i 1971.

Men som Michael Eriksen skriver, er det meget længe siden.

Billedet øverst viser iøvrigt ikke en Protonraket :-)

  • 0
  • 0

Sikke en masse kloge mennesker. Det er jo en sand fornøjelse:-)

Er spændt på hvornår næste ekspedition bliver sendt op til ISS.
håber ikke man bliver nødt rømme den.

Er der nogle bud på om russerne får styr på Sojuzraketterne i den nærmeste fremtid, og om vi derved undgår for store forsinkelser..?
- og hvor meget større bliver risikoen for at miste ISS hvis den er ubemandet?

og sidst men ikke mindst. - var der ikke noget med at NASA på et tidspunkt forhandlede med Bigelow aerospace om tilkoblig af et BAmodul til ISS? - synes aldrig man hørte mere til det. - det kunne sgu være fedt hvis man kunne udbygge ISS, og med tiden måske få plads til 9 astronauter!!

mvh
Martin

mvh
Martin

  • 0
  • 0

ISS kan klare sig i årevis ubemandet, bare den får brændstof til at holde højden. Den næste ESA ATV bliver sendt op til februar, så hvis det går godt som normalt kan ISS holde sig svævende i meget lang tid.

Til gengæld begynder det at haste med en beslutning om evakuering. Enten skal folkene ned om ti uger eller også skal der nå forsyninger frem.

  • 0
  • 0

ok. men var der ikke noget med at der var masser af forsyninger (takket være sidste rumfærge) men at de rumkapsler som astronauterne skal ned med ikke kan tåle at være så længe i rummet? - altså at det er returfartøjerne der er begrænsningen..?

  • 0
  • 0

Ang. Bigelow og ISS:

Bigelow Expandable Activity Module for the ISS
With NASA taking a second look at expandable module technology beginning in early 2010 (see History section, above),[18][8] various module options were considered throughout the year. As of January 2011, Bigelow is in discussions with NASA to provide a torus-shaped storage module, called the Bigelow Expandable Activity Module, or BEAM, for the International Space Station (ISS).

http://en.wikipedia.org/wiki/Bigelow_Aeros...

Måske 2014-2015. Så vi må vist vente og se, hvad der sker. Bestemt et interessant område!

  • 0
  • 0

lige en sidste gang for prins knud:
- altså vil det sige at når russerne sender et ubemandet fartøj til ISS med forsyninger, så kan astronauterne bruge fartøjet som returfartøj!!!?? troede bare forsyningsfartøjerne brændte op i atmosfæren.. Men det ville jo være genialt!!:-)

  • 0
  • 0

Jeg har altid undret mig over, at man ikke beholder f.eks. ATV modulerne oppe ved rumstationen, så de bruges som ekstra plads. Det kræver nogle ekstra dokningsringe, men man kunne evt. sende et modul op, der er en "knude" med dokningsringe i fire retninger (svarende til hjørnerne i et tetraeder). Evt. kunne flere sådanne med tiden sættes sammen med rør imellem, så man udvider ISS med knopskydning.

Da man brugte rumfærgen tænkte jeg på, hvor meget ekstra brændstof det ville koste, at bringe brændstoftanken helt ud til ISS. Den kunne så tømmes for rester af brændstof (nemt nok i lufttomt rum) og bruge den som element i ISS. Men ATV er allerede godkendt til ophold af astronauter, så det ville kræve mindre modificeringsarbejde.

  • 0
  • 0

ok. genialt:-)

Bare en enkelt ting der gør det hele lidt mindre genialt:
Progress er kun til last og har ingen returkapsel. Soyuz har en returkapsel med varmeskjold, falskærme osv.

Så hvis du bruger Progress som returbillet, så er du sikker på at få spredt din aske over et stort område...

  • 0
  • 0

Jeg har altid undret mig over, at man ikke beholder f.eks. ATV modulerne oppe ved rumstationen, så de bruges som ekstra plads. Det kræver nogle ekstra dokningsringe, men man kunne evt. sende et modul op, der er en "knude" med dokningsringe i fire retninger (svarende til hjørnerne i et tetraeder). Evt. kunne flere sådanne med tiden sættes sammen med rør imellem, så man udvider ISS med knopskydning. Da man brugte rumfærgen tænkte jeg på, hvor meget ekstra brændstof det ville koste, at bringe brændstoftanken helt ud til ISS. Den kunne så tømmes for rester af brændstof (nemt nok i lufttomt rum) og bruge den som element i ISS. Men ATV er allerede godkendt til ophold af astronauter, så det ville kræve mindre modificeringsarbejde.

De bliver jo brugt som affaldscontainere.

  • 0
  • 0

Måske er man også påpasselig med at have alt for mange objekter svævende rundt derude, i frygt for at noget af det skal gå hen og blive til rumskrot? Det er jo allerede begyndt at blive en reel bekymring. Der er sågar lavet en glimrende tegnefilm om emnet. (Planetes)

  • 0
  • 0