For at kunne opretholde liv skal der tilføres energi udefra. Dette sker normalt via sollys og fotosyntese. Under 3600 meter is er der intet sollys. Energi kan også komme i form af varme fra jordens indre. Der hvor de tektoniske plader mødes findes ofte termiske "vents", som giver anledning til masser af liv. Så vidt jeg kan se på diverse kort ligger Lake Vostok midt på den antartiske plade, så der er næppe den slags termiske vents. Så hvor skal energien til liv i Lake Vostok komme fra?

Læs f.eks. her:
http://records.viu.ca/~earles/vostok-dec01...

Sub-glacial lakes exist because the base of the ice is not as cold as one might think, and also because at the extreme pressure of all of that ice, the melting pointing of water is a few degrees cooler than at surface. The source of the warmth is the flow of geothermal heat through the crust. Even a normal amount of geothermal heat is sufficient, but it appears that Lake Vostok is situated in a rift valley setting, so it is possible that there is a higher than average flow of heat in this area.

Og endnu mere her:
http://www.ldeo.columbia.edu/res/pi/vostok...

er vanvittig.

Det vil have afgørende betydning for sandsynligheden for, at liv også findes på Mars eller Jupiters isbelagte måne Europa.

Religiøse mennesker får også altid biblen til at passe lige netop til deres religion. Det vil måske øge sansynligheden en smule; men så afgjort ikke afgørende.

...........Så hvor skal energien til liv i Lake Vostok komme fra?

Tjaaa, nu har man jo adskillige steder på kloden fundet områder på havbunden i dybder over 4000m. med økosystemer der ernæringsmæssigt har metan som nederste trin i fødekæden, så hvorfor skulle det ikke også være muligt med liv under lidt is.??

Tjaeh, nu er boringen og søen i hvert fald inficeret med nutidigt biologisk materiale.

(og så hedder lampeolie "kerosen", ikke "keroson". Og det er nok i noget højere grad flybrændstof end lampebrændstof)

ja det er et spændende og også et vigtigt projekt, men den side af sagen som du har kik på her, har russerne virkelig ikke tacklet særligt fornuftigt. Så vidt jeg ved fordi der var et kapløb om at nå først med især briterne. Konkurrence er jo altid godt :-S

Fryser borehullet forresten ikke bare til igen, gennem den hårde vinter? Det ville være lidt ærgerligt (for at sige det mildt), at komme tilbage til december, for at opdage at hullet var frosset til. Dooooh ! :-)

Fryser borehullet forresten ikke bare til igen, gennem den hårde vinter? Det ville være lidt ærgerligt (for at sige det mildt), at komme tilbage til december, for at opdage at hullet var frosset til. Dooooh ! :-)

Hullet er fyldt med lampeolie. Det er kun de sidste få meter over søen som er fyldt med vand eller is. Når man borer næste gang kan man tage prøver af denne is, som stammer fra søvandet, uden at risikere at forurene søen.

Og nej, søen er ikke forurenet allerede. Russerne borer med varmt vand, og udstyret er derfor selv-steriliserende.

Mvh. Peter

tak for info.

Bare så jeg lige helt forstår: Der er altså en søjle med godt 4 km kerosen (lampeolie) i borehullet?

Hermed lidt mere om, hvad der er i et borehul og hvorfor. Dette er baseret på min viden, fra da jeg var med på Grønland i 1979 og 1981 på GISP projektet. Det kan godt være det har ændret sig siden.

Det første problem er at is er plastisk altså flyder. Hvis man ikke fylder noget i sit borehul, vil isen flyde ind i borehullet og klemme boret fast. Derfor er man nødt til at komme noget flydende i borehullet. Kravene er bl.a.;
1. har ca. samme massefylde som isen,
2. ikke fryser ved -20 grader, eller det der er koldere.
3.ikke smelter isen,
4. ikke i væsentlig grad 'forurener' den is der er i hullet.
Dette sidste gør at bl.a. ethanol ikke er velegnet. Efter en del undersøgelser kom man den gang frem til, at høj-kvalitets jetbrændstof, Jet-A1 var en velegnet hovedbestanddel. Det kaldes ofte 'kerosene'. Heri blandes så en anden tungere væske, så blandingen får ca. samme massefylde som isen. Her bruger russerne freon, som der står højere oppe i artiklen.

Ens boreudstyr skal så kunne tåle at være nedsænket i jetbrændstof blandningen. Når man har en sådan væske i hullet, vil hullet ikke fryse til. Det står med væsken i. Der vil formodentligt sive noget væske ud i de øverste lag af isen i løbet af vinteren, da is over ca. 70 meters dybde ikke er massiv. Det fylder man så efter nå boresæsonen begynder.

@chris. fedt med ekstra info.

Ny lyder jet-brændstof dog ikke lige som det mest miljøvenlige kemikalie. heller ikke sammenlignet med ethanol skulle jeg mene. Men jeg har ikke undersøgt det nærmere. Det håber jeg selvfølgelig russerne (og andre der bruger det) har?

Så vidt jeg kan se, så kan isen vel stadig flyde ind i hullet, sålænge det ikke er forseglet i begge ender? Isen vil jo bare presset hvad der end måtte være i borehullet ud. Det virker umiddelbart lidt underligt, at det alene skulle forhindre is-indfald.

Har du nogle gode links, hvor man kan læse nærmere om is-bore-teknikkerne Chris?

PS.
Du mener vel "is UNDER ca. 70 meters dybde ikke er massiv" ?

fortsat... jeg kunne ikke redigere i min kommentar, så jeg må skrive en ekstra her:

mit PS. Jeg forstår at det udelukkende kommer an på, hvordan man lige anskuer det. Om 35 meter eksempelvis betragtes som værende over 70 meters dybde, eller under :-)