En støvring i vores nabogalakse Andromeda indeholder kimen til masser af nye stjerner.
Det har ESA's rumteleskoper vist i en serie nye infrarøde billeder og røngtenbilleder af støvringen, som astronomerne ellers troede stammede fra et nyligt sammenstød med en anden galakse.
Spiralgalaksen Andromeda, eller M31, befinder sig 2,5 millioner lysår borte. Den ligner vores egen Mælkevej og indeholder flere hundrede milliarder stjerner.
Der findes mange spiralformede galakser som Andromeda, men Andromeda er anderledes, fordi der findes denne store ring af støv med en diameter på omkring 75.000 lysår.
Støvringen består af mindst fem koncentriske ringe, hvor der findes stjerneskabende støv.
Det er Herschel-rumteleskopet, som har undersøgt Andromeda i det fjern-infrarøde område og leveret en lang række billeder af skyer af kølig gas, hvor der findes hulrum med støv.
Det er herfra, der dannes stjerner, når materialet trækker sig sammen i en proces, som tager hundrede af millioner år.
Når en stjerne opnår en stor nok massetæthed, vil den begynde at lyse i det synlige område. Herved træder den frem fra den sky, hvor den er blevet skabt og bliver synlig med almindelige teleskoper.
Og mens det således er de infrarøde billeder, som viser stjerners fødsel, så viser røntgenbillederne normalt afslutningen på stjernernes udvikling.
XMM-Newton-teleskopet har fotograferet hundredvis af røntgenkilder i Andromeda. De fleste findes omkring centrum, hvor der naturligt findes flere stjerner.
Nogle af disse røntgenkilder er chokbølger og rester fra eksploderede stjerner, mens andre er stjernepar, som er låst sammen via gravitionelle tiltrækninger.
Ved sådanne dødelige stjernepar er den ene stjerne død og er ved at sluge gas fra dens ledsager. Når gassen falder igennem rummet, opvarmes den og udsender røntgenstråling.
Både de infrarøde billeder og røntgenbillederne giver information, som ikke kan indsamles fra Jorden, da disse bølgelængder bliver absorberet i Jordens atmosfære.
Hvorfor må man ikke læse videre i teksten når man åbner billedet i stort format?
Det er lige som de tåbelige modale vinduer i windows NT. Resultatet af programørers dovenskab.
Det er totalt fustrerende med en applikation hvor et vindue blokerer for information i andre vinduer, og man ikke kan komme til den, uden at lukke vinduet igen. Hvad i alverden skal vi så med vinduer?
Har du ikke lagt mærke til at rigtig mange net-medier bruger denne form for billedvisning efterhånden?
Og det er endda en væsentlig forbedring ifht. de små thumbnails vi måtte nøjes med indtil for ikke så lang tid siden.
Men ellers giver jeg dig ret. I øvrigt er der rigelig plads på siden til at billedet kunne være stort helt fra starten i toppen af artiklen. Et godt billede siger mere end 1000 ord - men et lille gnidret ned-skaleret billede komprimeret som jpg skaber stor frustration. Det kan ikke passe, at det vil koste alt for meget på trafikkontoen, at give brugerne en ordentlig opløsning med det samme. Både NASA og ESA har for vane at lægge deres billeder ud i mange forskellige (høje) opløsninger.
Og hvorfor er det sådan, at hvis man vil rette i sit indlæg, kan man ikke se artiklen eller de andre kommentarer? Selvfølgelig kan man åbne samme artikel i et andet browser-vindue, men det er da besværligt!
Og så kunne jeg godt ønske mig, at Ing.dk som default åbnede eksterne links i en ny tab. Det er måske i småtingsafdelingen, men jeg har tit irriteret mig over, at jeg klikker på et eksternt link og ledes væk fra den artikel jeg var i gang med at læse.
Ellers spændende artikel :)
Som jeg husker det, blev billederne tidligere åbnet i et selvstændigt vindue. Og det var egentligt ok, fordi man kunne flytte det.
FYI:
Højreklikker altid på billeder og åbner i nyt vindue eller nyt faneblad. Så er problemet løst. :)
Tak for tip'et :-)
Jeg havde ikke forventet at det ville virke, og derfor ikke forsøgt.
Kommentarer (5)