Den europæiske rumfartsorganisation, ESA, skal senere i år bestemme, om Den Internationale Rumstation (ISS) får lov at være midtpunkt i et forsøg med kvantekryptering.

Kvantemekanik hører normalt til i det atomare domæne.
Alligevel er kvantekryptering med sammenfiltrede fotoner blevet demonstreret på Jorden i afstande helt op til 144 km. Det foregik via teleskoper på De Canariske Øer og Tenerife, skriver Newscientist.

Men det er endnu aldrig forsøgt at sende sammenviklede fotoner over store afstande såsom til og fra satellitter.

Hvis det lader sig gøre, er vejen banet for satellittransmissioner af passwords, der er sikret mod hemmelig aflytning.

Sammenvikling af to fotoner er en kvantemekanisk egenskab, som ikke kan forklares med almindelige fysiske love.

Det betyder i korthed, at det, der sker med den ene lyspartikel, også må ske med den anden. De er ubrydeligt forbundne, teoretisk set uanset afstanden.

Forsøget, som i sin beskrivelse kaldes Space-Quest (Quantum Entanglement for Space Experiments) går ud på at sende en kvantetransceiver ud til European Columbus Science Laboratory, som er en del af rumstationen.

Forskerholdet, der skal gennemføre eksperimentet, ledes af professor Anton Zeilinger fra universitetet i Wien, som også stod for forsøget på De Canariske Øer.

Han forventer, at ESA vil godkende forsøget, og derpå er det kun et spørgsmål om at finde penge til transceiveren og transporten op til ISS. Her håber han på velvilje fra sponsorer i rumfarts- og kvantekommunikationsindustrien.

Prisen på forsøget er ikke angivet, men der skal bruges en fotonkilde, en svag pulslaser, et enkelt fotondetektormodul og to transceiverteleskoper.

Kvantetransceiveren må ikke veje mere end 100 kg og maksimalt have et strømforbrug på 250 Watt.

Dokumentation

Forskerartikel om kvantetransmission til satellit
Artikel i New Scientist