Rumsonden Dawn, der har kredset om asteroiden Vesta siden den 15. juli 2011, vil forblive i kredsløb lidt længere end oprindeligt planlagt. Det skyldes, at nu er to af Dawns fire gyroskoper blevet slukket på grund af en ukendt fejl.

Planen var, at Dawn skulle forlade Vesta den 26. august, men det er nu udsat cirka 10 dage.

Rumsondens styresystem består af fire gyroskophjul, der gør, at den kan dreje uden brug af styrebrændstof. Herudover medbringes også almindelige styreraketter med brændstof, samt en ionmotor. Normalt benyttes kun tre af de fire gyroskoper til orientering. Via elektrisk styring kan de spindes op eller ned i hastighed, hvilket drejer rumsonden.

Den 8. august lukkede Dawns software ned for det ene gyroskop, og rumsonden gik delvist i standby mode. Softwaren havde målt en højere gnidningsmodstand i gyroskopet end forventet. I denne uge skiftede Nasas teknikere igen rumsonden tilbage til normal drift, men uden brug af gyroskoperne. Fredag vil dens ionmotor blive aktiveret igen.

Det er ikke første gang, Dawn har problemer med gyroskoperne. I juni 2010 lukkede softwaren ned for gyroskop nr. 4 på grund af gnidningsmodstand. Nasa valgte at forsætte med kun tre fungerende gyroskoper. Nu er man nede på blot to, hvis det tredje ikke kan aktiveres igen.

Næste mål: dværgplaneten Ceres

Nasa planlægger en affyring af Dawns styreraketter den 5. september, for at rumsonden skal forlade sit kredsløb om Vesta og begive sig mod sit næste mål, dværgplaneten Ceres.

Undervejs til Ceres vil Nasas teknikere regelmæssigt aktivere og afprøve gyroskoperne. Turen til Ceres tager to og et halvt år, så Nasa har rigelig tid til at finde ud af, hvad problemet er.

Efter planen skal Dawn ankomme til sit kredsløb om Ceres i februar 2015. Hermed bliver Dawn den første rumsonde til at besøge en verden og gå i kredsløb for derefter at fortsætte til en anden og gå i kredsløb her. Dette er kun muligt på grund af Dawns ionmotor, som under rejsen leverer en svag, men konstant acceleration.

Dawns formål er at undersøge geologien og geokemien af både Vesta og Ceres.

Dokumentation

Artikel på America Space
Artikel på Astronomy Now
Artikel på Space.com