God idé
Det bliver spændende at følge udviklingen indenfor dette område.
Den mest avancerede 3D-printer der eksisterer, er et befrugtet æg. Lad os se hvor langt vi kan komme.
Et rumfartøj, der kan bygge sig selv større, eller en rumstation, der opbygges af materialer fra rumskrot eller asteroider. Det er fremtidsperspektivet i en 3D-printerteknologi, som det amerikanske firma Tethers Unlimited Inc. har fået 600.000 kroner i støtte fra Nasas Innovative Advanced Concepts-program til at udvikle.
I projekt SpiderFab skal Tethers Unlimited videreudvikle ideen til et koncept og undersøge, om der vil være et marked for sådanne satellitter. Viser konceptet sig muligt, vil man i løbet af nogle få år kunne opsende en 3D-printer på en satellit til afprøvning.
Direktør for Tethers Unlimited Robert Hoyet siger til Innovation News Daily, at firmaets mål er en dag at have en rumsonde eller satellit, der bygger sig selv større fra grunden. Han understreger dog, at dette stadig er fiktion og først bliver muligt mange år ude i fremtiden.

Med 3D-printere i kredsløb vil man hurtigt kunne skabe reservedele til rumsonder og store elementer til antenner eller rumteleskoper. Disse vil kunne blive 10-20 gange større end i dag, hvor de skal foldes sammen for at kunne være under rumrakettens næsekappe. Med det nye koncept skal man blot opsende en 3D-printer og de fornødne råmaterialer.
Konceptet giver en række andre fordele, bl.a. vil nogle af strukturerne kunne laves meget lettere, da de ikke skal kunne modstå de kraftige påvirkninger under opsendelsen. Samtidig skal de heller ikke nødvendigvis kunne holde sig selv i Jordens tyngdefelt.
Robert Hoyet forestiller sig, at teknologien kan benyttes til at bygge store strukturer i rummet. Han sammenligner mulighederne med f.eks. at kunne bygge et teleskop som radioteleskopet Aricebo i Puerto Rico. Det har en diameter på 305 meter. Andre muligheder kunne være at sende teknologien ud til fjerne planeter eller stjerner og dér bygge enorme kommunikationsantenner til at sende signaler tilbage til Jorden med.
SpiderFab kan kombineres med den amerikanske forsvarsenhed Darpas Phoenix-koncept, som går ud på at genbruge dele fra skrottede satellitter i kredsløb til nye 'Frankenstein-satellitter'. Sådanne koncepter vil kræve en meget omfattende koordinering mellem robotarme og 3D-printerteknologi - noget som Robert Hoyts firma allerede arbejder på.
Det bliver spændende at følge udviklingen indenfor dette område.
Den mest avancerede 3D-printer der eksisterer, er et befrugtet æg. Lad os se hvor langt vi kan komme.
Det får mig til at tænke på et gammelt NASA projekt der aldrig blev til noget desværre...
Det var nu en ganske god ide, som minder meget om det her. Der var det bare små selvreplikerende robotter der udforskede vores solsystem og sendte data hjem.
Viser konceptet sig muligt, vil man i løbet af nogle få år kunne opsende en 3D-printer på en satellit til afprøvning.
Et naturligt og relativt let skridt vil jo være at tage én med op på ISS.

Kommentarer (3)