Livet som malkeko er ikke så skidt, som det har været. Stadigt flere danske mælkeproducenter introducerer konceptet kokomfort i deres stalde, hvor køerne kan holde sig soignerede med klovrens og roterende tromlebørster, som de kan gnubbe sig med.

Og det sker ikke kun for deres store brune øjnes skyld. Køer, der trives og er sunde, producerer nemlig en del mere mælk.

»Forskellen i udbyttet fra en superko og en ko, der mistrives, er på i hvert fald 50 procent, hvor en superko kan producere 40 kg mælk om dagen,« siger Vibeke F. Nielsen, konsulent fra Videncenter for Landbrug til Ingeniøren.

Hun estimerer, at selv om loven, der kræver kobørster i nybyggede stalde, først fik effekt for et par måneder siden i Danmark, lever godt 30 procent af de danske mælkeproducenter allerede fuldt ud op til lovgivningen fra 2010, som stiller krav om et vist lysniveau i staldene, komfortabelt liggeunderlag til malkekøerne samt én roterende børste pr. 50 malkekøer.

Godt 80 procent af danske mælkeproducenter har kobørsten i deres stalde, og DeLaval har solgt over 40.000 af dem på verdensplan.

»Mange mælkeproducenter kerer sig om deres køer, og de ved, at budskabet er sandt: Sunde køer producerer mere mælk,« siger Eva Martensson, salgskonsulent fra den svenske producent af staldudstyr DeLaval.

Mere lys giver mere mælk

Alene det at stille et behageligt sengeleje til rådighed for malkekoen er ifølge Eva Martensson noget, der batter.

»Malkekøer ligger typisk ned 14-15 timer om dagen. Hvis hun har det ubehageligt og ikke har lyst til at lægge sig ned og slappe af, kan man bare på den konto miste én liter mælk om dagen,« forklarer hun.

DeLaval anbefaler også, at man holder lyset tændt i stalden i mindst 16 timer i døgnet, da virksomhedens forsøg viser, at det får køerne til at producere 6-15 procent mere mælk end køer, der kun får lys 13 timer i døgnet.

Mest opsigtsvækkende er nok tromlebørsterne, som køerne ynder at gnubbe sig op ad. De ligner præcis noget fra en bilvask, og de er udstyret med drejelige led, så koen kan nå dem fra flere vinkler.

Børsten udfører samme opgave, som koen selv prøver på, når den dasker sig med halen, men børsten når noget bedre omkring. Køerne er vilde med den og kvitterer med en ekstra liter mælk om dagen. Samtidig reduceres risikoen for yverbetændelse (klinisk mastitis) med 30 procent.

Tallene er fra et forsøg, hvor køerne på Cornell University, Ithaca, USA, gennem ni måneder fik adgang til en svingende kobørste. Forsøget viste desuden, at køerne oftere rejste sig og gik en tur gennem stalden - over til børsten - hvilket er godt for kredsløbet. I øvrigt var de mere rene og rolige, forklarer Eva Martensson.

Klovbad forebygger betændelse

Sidst, men ikke mindst er pedicure også ved at finde vej ud i staldene. Ved at vaske koens hove forebygger man den smertefulde klovbetændelsessygdom digital dermatitis, som kan resultere i, at malkekoen smitter de andre køer eller ender karrieren før tid, hvilket er en økonomisk bet for mælkeproducenten.

Klovvasken kan finde sted på vej til og fra malkning, ved at køerne træder igennem alt lige fra et desinficerende klovbad til den nye teknologi, der netop er udviklet og sat i produktion af Aarhus Universitet og danske Aqua-Cleaners.

På de to-tre sekunder, det tager køerne at gå hen over klovrenseren, bliver koen registreret af sensorer, der sørger for, at fire dyser rammer klovene effektivt med et skyl vand. Klovvask har dog endnu ikke fundet vej til de danske paragraffer om husdyrhold, og mælkeproducenterne har ifølge Vibeke F. Nielsen flere metoder til at holde køernes klove rene på.

»Cirka 25 procent af danske malkekøer har digital dermatitis. Vores forsøg har vist, at forekomsten af digital dermatitis er 48 procent større, når klovene ikke vaskes,« siger seniorforsker Peter T. Thomsen fra Aarhus Universitet.

Alle disse tiltag hjælper til at øge malkekøernes komfort og produktivitet, samtidig med at det minimerer driftsomkostningerne for mælkeproducenten.

»Men det er især, når man kombinerer alle teknologierne, og køerne virkelig trives, at effekten slår mest igennem,« siger Eva Martensson.

»Det er dyrt at opdrætte en kalv til at blive en sund malkeko. Derfor er det ikke bæredygtigt, hvis hun må forlade produktionen efter et par sæsoner på grund af sygdom. Det er noget, mælkeproducenter er meget bevidste om,« forklarer hun.