Nogle gange springer der en gnist, men som regel sker skaden i det skjulte. Under sin præsentation på elektronikmessen E-12, der løber af stablen i Odense Congress Center i disse dage, kunne ESD-specialist Claus Hillker fra Zenitech fortælle, at 90 pct. af alle ESD-skader sker ved niveauer, der ikke kan føles.

ESD står for Electrostatic Discharge. Det er betegnelsen for den pludselige elektriske udladning, der kan opstå mellem to objekter, når de kommer i berøring med hinanden. Altså statisk elektricitet, som de fleste nok har oplevet på deres egen krop i form af et stød, når de er kommet i kontakt med et dørhåndtag eller et andet menneske på et uheldigt tidspunkt.

Men mens statisk elektricitet kan gøre nas på mennesker et kort øjeblik, kan det ødelægge de fintfølende komponenter i elektroniske systemer. Og derfor er ESD-sikring noget, der skal tages seriøst, var det klokkeklare budskab fra Claus Hillker.

Zenitech beskæftiger sig med salg af udstyr til ESD-sikring og med ESD-rådgivning af virksomheder, og via sit branchekendskab har Claus Hillker også dannet sig et billede af, hvorvidt den danske elektronikbranche så også tager det der med ESD seriøst. Og her var han ikke videre imponeret.

»Der er mange udviklingsafdelinger rundt omkring i landet, der beskæftiger sig med elektronik, som trænger til at tage sig sammen,« nærmest tordnede Hillker under den velbesøgte præsentation i E-12 messens Public Hall.

Ifølge Claus Hillker er der flere forklaringer på, hvorfor ESD-sikring ikke er helt så højt på dagsordnen hos virksomhederne, som det burde være. I modsætning til mange andre dele af arbejdsgangen, så er ESD-relaterede udfordringer ikke videre synlige. Produkterne bliver langt fra altid beskadigede - i hvert fald ikke synligt - når ESD-sikringen ikke er i orden, påpegede Hillker.

Periodiske fejl

»Så længe produktet er inden for virksomhedens fire vægge, så kan det være ok,« lød det fra podiet.

Men så snart produkterne bevæger sig ud af elektronikvirksomheden, som kan være en underleverandør, og videre til kunden - eksempelvis en vindmølleproducent, så kan manglende ESD-sikring i produktionsfasen vise sig at blive en ganske kostelig affære, fortalte Hillker.

For skadevirkningerne fra ESD kan nemlig resultere i, at de elektriske komponenter fejler periodisk. Det vil for eksempel sige, at en ESD-skadet komponent i styringsdelen af en havvindmølle først begynder at fejle, efter vindmøllen er stillet op og har været i drift i månedsvis.

Og hvis styringen så skal pilles ud af havvindmøllen, og den defekte del skal findes blandt mange komponenter, så kan det blive dyrt, forklarede Claus Hillker.

Som et andet eksempel på, hvordan mangel på ESD-sikring kan blive en dyr fornøjelse, nævnte han situationen, hvor et prototypeprodukt skal testes. Og hvis det så fejler testen, er det ikke nødvendigvis fordi, der er noget galt med designet, men fordi en af komponenterne er blevet beskadiget på grund af manglende ESD-sikring.

»Det er ikke fedt. Man får EMC-testet en af de første prototyper i et dyrt laboratorium, hvor timeprisen er høj. Og alting går fint, indtil et vist punkt. Så går man hjem og designer et større og kraftigere filter i produktet, som bliver indbygget i x-antal produkter efterfølgende. Det er der, hvor omkostningerne ved manglende ESD-sikring, de begynder at kunne ses,« sagde Claus Hillker.

Remedierne til ESD-sikring er forholdsvist enkle. Det kan være særligt fodtøj, særlig gulvbelægning, et ledende armbånd, men redskaberne hjælper ikke, hvis de ikke bliver brugt, eller hvis de bliver brugt forkert, påpegede han.

Hillkers sluttelige opfordring til tilhørerne var, at de skulle sætte sig ind i IEC 61340-5-1 standarden og den tilhørende tekniske rapport, der omhandler ESD-sikring.

»Og til dem af jer, der ikke har standarden tilgængelig, så koster den omkring en tusse hos Dansk Standard.«