Rød ingeniør og a-kraft-modstander kan blive Hollands næste statsminister

Når hollænderne i dag går til stemmeurnene, kan de sætte deres kryds ved den røde ingeniør Diederik Samsom, der er kendt for sin indædte modstand mod atomkraft og sine røde overalls.

Hollands politiske og økonomiske fremtid kan komme til at ligge i hænderne på en ingeniør. En af topkandidaterne i dagens kamp om posten som ministerpræsident er den 41-årige Diederik Samsom, leder af det socialdemokratiske PvdA, uddannet ingeniør fra Delft University of Technology og berømt for sin utraditionelle kampagnestil.

Den røde ingeniør, der spås gode chancer for at komme helt til tops, stiller op imod den borgerlige Mark Rutte leder af det liberale Folkeparti for Frihed og Demokrati (VVD).

Hans ligefremme facon har både under den nuværende valgkampagne og tidligere skaffet ham mange tilhængere. Blandt andet blev han kendt for sin optræden, da han rejste han rundt i landet med to andre ingeniøruddannede parlamentarikere under mottoet 'De Røde Ingeniører'. Gruppen vakte opsigt med deres anderledes tilgang til politiske kampagner, der eftersigende indebar, alle tre parlamentarikere bar røde overalls på scenen.

Diederik Samsom har i mange år været stærkt engageret i miljøspørgsmål og var i en periode talsmand for Greenpeace på kernekraftområdet. Et hverv, der kom som lidt af en overraskelse for den danske fysiker Lars Jørgensen, der arbejdede tæt sammen med den dengang unge ingeniørstuderende på Hollands Interfakultære Reaktorinstitut tilbage i 1990'erne.

»Anti-atomkraft var bestemt ikke en udbredt holdning på afdelingen, og at Diederik, som arbejdede med at udvikle næste generation af kernereaktorer, skulle blive talsmand mod atomkraft, vakte temmelig meget opsigt,« fortæller Lars Jørgensen, der i dag arbejder for Cern - European Laboratory for Particle Physics i Schweitz.

»Så vidt jeg husker, opnåede han endda niveau 3 i strålingsbeskyttelse og opnåede tilladelse til at arbejde med åbne radioaktive kilder, så man må sige, at det er en mand med indgående kendskab til kernespørgsmålet, der kan komme til at lede Holland,« siger Lars Jørgensen.

Kendt som quizkongen

Diederik Samsoms politiske karriere startede allerede tilbage i studietiden. I 2002 stillede han op til det hollandske parlament, men blev ikke valgt ind. Først i 2003 fik han en plads og blev siden partiets talsmand på miljøområdet. I marts i år blev han valgt som formand for PvdA.

I folkemunde er han kendt som 'quizkongen' efter at have vundet adskillige nationale quizzer, deriblandt fem tv-quizzer. Han skulle efter sigende have en IQ på 136, og Lars Jørgensen husker ham da også som en skarp debattør fra studietiden.

»Han var meget vidende og realistisk. Et utrolig behageligt menneske at omgås og aldrig bleg for at deltage i fredagsbaren,« husker Lars Jørgensen.

Om de 12 millioner hollændere vil støtte den karismatiske røde ingeniør, ved vi først, når den sidste stemme er lagt i stemmeurnerne klokken 21.00 i aften. Ifølge TV 2 Nyhederne spås Diederik Samsom dog gode chancer efter at have vundet alle tv-debatter i valgkampen med sine budskaber om færre besparelser og flere investeringer end de politiske modstandere på højrefløjen. Politiske iagttagere vurderer dog, at en regeringskoalition mellem de største partier vil blive udgangen på valget.

Kommentarer (12)

...jeg er bare mere imod alternativerne.

Læs artiklen i JP Erhverv idag. Biobrændsler som biodiesel forurener mere med CO2 end almindelig diesel. Og endnu mere partikler.

Hvis EUs hidtidige mål for biobrændlser skulle opnås, skulle der fældes 1.8 mio ha skov, hvilket ville udlede en hulens masse CO2. Jeg var selv i Malaysia dengang i 1997 da de brændte så meget skov af i Indonesien at heel regionen var indhyllet i røg. Lad dog de sidste skovområder ligge, og find en anden energikilde.

Den frelste holdning hjælper os ikke fremad.

Peter Hansen

  • 0
  • 0

Politik er andet end kernekraft. Det bliver spændende at se - hvis han vinder valget - hvordan en ingeniør vil styre Holland.

Idag er meget populært, at spare sig falit. En politik, der går ud på, at investere sig "rig" lyder interessant. Sparemetoden, medfører ofte en negativ spiral, hvor besparelserne går ud over erhvervslivet, der så igen går ud over økonomien, antal ansatte, og til sidst udover samfundet. At investere sig rig, lyder som en, der vil sætte positivt gang i hjulene, så det gavner erhvervslivet, reducerer antallet af arbejdsløse, og giver større indtægter til staten, så udgifterne mindskes. Problemet ved, at investere sig rig, er at de færreste kan gøre investeringerne rigtigt. Og så går det ofte galt.

Men med en ingeniør, og der har høj IQ, og som forhåbentligt kan gennemskue konsekvenserne af sine dispusitioner bedre end normale politikkere, så kan jo ske, at "eksperimentet" går godt for Holland.

  • 0
  • 0

Fra artiklen: Om de 12 millioner hollændere ...

Den sætning skulle vist være 12 millioner stemmeberettigede hollændere.

Vurderet udfra at der er 17 millioner indbyggere i Nederland.

  • 0
  • 0

Politik er andet end kernekraft. Det bliver spændende at se - hvis han vinder valget - hvordan en ingeniør vil styre Holland. Idag er meget populært, at spare sig falit. En politik, der går ud på, at investere sig "rig" lyder interessant. Sparemetoden, medfører ofte en negativ spiral, hvor besparelserne går ud over erhvervslivet, der så igen går ud over økonomien, antal ansatte, og til sidst udover samfundet. At investere sig rig, lyder som en, der vil sætte positivt gang i hjulene, så det gavner erhvervslivet, reducerer antallet af arbejdsløse, og giver større indtægter til staten, så udgifterne mindskes. Problemet ved, at investere sig rig, er at de færreste kan gøre investeringerne rigtigt. Og så går det ofte galt. Men med en ingeniør, og der har høj IQ, og som forhåbentligt kan gennemskue konsekvenserne af sine dispusitioner bedre end normale politikkere, så kan jo ske, at "eksperimentet" går godt for Holland.

Investere sig rig ?? Hmm, du mener ligesom den danske, amerikanske, japanske og mange andre regeringer har forsøgt før?? Og alle med lige ringe resultater.
Det har stort set altid endt med at skabe X antal jobs til adskillige millioner kroner stykket. Midlertidige jobs, vel at mærke.

Men er da sikker på at socialisterne i Holland nok også skal prøve - for er der noget politikere ikke duer til, så er det at lære af andre landes fejl.

I guder mand

  • 0
  • 0

[quote]Politik er andet end kernekraft. Det bliver spændende at se - hvis han vinder valget - hvordan en ingeniør vil styre Holland. Idag er meget populært, at spare sig falit. En politik, der går ud på, at investere sig "rig" lyder interessant. Sparemetoden, medfører ofte en negativ spiral, hvor besparelserne går ud over erhvervslivet, der så igen går ud over økonomien, antal ansatte, og til sidst udover samfundet. At investere sig rig, lyder som en, der vil sætte positivt gang i hjulene, så det gavner erhvervslivet, reducerer antallet af arbejdsløse, og giver større indtægter til staten, så udgifterne mindskes. Problemet ved, at investere sig rig, er at de færreste kan gøre investeringerne rigtigt. Og så går det ofte galt. Men med en ingeniør, og der har høj IQ, og som forhåbentligt kan gennemskue konsekvenserne af sine dispusitioner bedre end normale politikkere, så kan jo ske, at "eksperimentet" går godt for Holland.

Investere sig rig ?? Hmm, du mener ligesom den danske, amerikanske, japanske og mange andre regeringer har forsøgt før?? Og alle med lige ringe resultater.

Det har stort set altid endt med at skabe X antal jobs til adskillige millioner kroner stykket. Midlertidige jobs, vel at mærke.

Men er da sikker på at socialisterne i Holland nok også skal prøve - for er der noget politikere ikke duer til, så er det at lære af andre landes fejl.

I guder mand[/quote]

Hvor meget et job koster, kan være svært at udregne. Hvis et job koster flere mio kr. tror jeg ikke, at de er gået til den ansatte. Og hvis de er, så er en stor del, gået retur i statskassen. Spørgsmålet er, hvor pengene havner, og hvilken gavn de gør, hvor de havner. Så længe, at man ikke ser på dette, så kan man ikke udtale sig.

Jeg er helt enig med dig i, at en "standard" politikker, og også mange embedsmænd, ikke er kvalificeret til, at tage fornuftige beslutninger. Og investeringer er ingen undtagelse... Men, når en dygtig ingeniør, med høj intelligenskvotient står bag, så kan det jo nemt medføre et bedre resultat. Derfor, er det netop også interessant. Hvis det går godt i Holland, tror jeg ikke umiddelbart at vi kan "stjæle" metoden i Danmark, for selvom den måske er god for Holland, så har vi næppe politikkere og embedsmænd, der er kvalificeret til, at gøre investeringer der giver gevindst indtægter staten på sigt.

Alligevel, mener jeg ikke, at det offentliges investeringer er så dumme, som de ser ud på papiret. Netop fordi, at du skal se på det, i set større perspektiv som "stat".

Jeg tror f.eks. på, at investeringer i vindmøller, vil have været bedre for Danmark, end de ser ud på papiret. Men nu er løbet vist køb - Vestas mølleproduktion, er flyttet til Kina.

Hvis staten gør investeringer, så skal - præcis som hvis det var en virksomhed - også ses på, hvilke indtægter, at investeringen medfører. Det er såvel øgede momsindtægter, som øgede skatteindtægter, og de sekundære virkninger der er, f.eks. ved en forbedring af handelsbalancen, hvis den pågældende investering medfører dette.

Ser du bort fra resultaterne af investeringen, og ser alene på, hvad investeringen "koster" i kr. og øre, så vil du som regel få resultatet, at det bedste er, at bygge noget nyt, med polsk, eller kinesisk arbejdskraft. Ser du på, hvor mange penge, der går retur i statskassen, samt retur til danske virksomheder, og måske medfører at virksomhederne kan blive i landet, ved at gøre en god - men måske også dyr investering - så viser det sig måske, at den dyre investering, for staten vil være såvel højste kvalitet, som bedst og billigst i længden.

En dårlig investering, der måske på papiret er billigst, viser sig måske, at ikke give det samme retur i statskassen, og i styrkelsen af danske virksomheder. Og derfor, måske på sigt, viser den sig, at medføre negativ beløb på handelsbalancen, at danske virksomheder går falit, eller at jobs flyttes ud af landet.

Der er mange virksomheder, der har måttet lukke, eller flytte jobs'ene til udlandet. Og det offentlige, har ikke gjort noget aktivt for, at virksomhederne ønskede at blive i Danmark. Tværtimod, har de ofte motiveret virksomhederne til at forstå, at det som betød noget, var at kunne tilbyde den billigste løsning, hvilket jo så medfører virksomhederne søger til billige kommunistiske lande.

  • 0
  • 0

Der findes ikke nogen entydig evidens for at offentlig jobskabelse er en katastrofe, der findes så heller ikke nogen entydig evidens for det modsatte.
Man kan kun sige at nogen gange er det en succes andre gange bare dyrt og dårligt, det der synes at virke bedst er når det private jobmarked får et skub. Det kan man f.eks. gøre ved at øge incitamentet til udvikling, forbud mod brugen af sundhedsskadelige stoffer og lade det offentlige indgå som investor sammen med private i opstartsvirksomheder (fonde).

Desværre sker det så at politikkerne bliver dovne og forventer en positiv feedback process, nemlig at man blot kan blive ved med at føde penge ind i den samme jobskabelse der én gang har vist sig at virke. Sådan er virkeligheden bare ikke, der er en helt naturlig begræsning i antallet af gode idéer der kan blive til opstartsvirksomheder. Det skal netop gerne være rigtige gode idéer frem for dem de liberale mener er fremragende, nemlig dem der kræver en mindre hær af arbejdere der kun kan få en skål ris om dagen for at det løber rundt. Den slags idéer er decideret katastrofale.

  • 0
  • 0

Nu er det vel ikke lige en enkelt person, der bestemmer- eller hvad?
Det gamle anlæg Borssele - en PWR-reaktor på 485 MW - fortsætter jo ikke i det uendelige. Spørgsmålet er om Nederland vil bygge en ny til erstatning af den gamle og snart udtjente reaktor? Det har været oppe at vende.
Den nuværende reaktor har da egentlig produceret fint og sparet miljøet for en rasende masse forurenende stoffer, som jeg ikke regner med "den nye mand" går ind for at genindføre?
Miljøet har ingen glæde af at man går ind for en eller anden ting, det eneste der tæller er handling.
Nederland klarer sig sikkert fint uden den lille reaktor - de kan jo bare hente strømmen billigt i Frankrig ligesom både Italien og Tyskland gør.
Det er da udmærket at markere sin modstand mod atomenergi - medens man er storforbruger af strøm som man henter i Sverige, der pt. leverer cva. 2000 MW til Danmark - overvejende strøm fra deres a-værker.

  • 0
  • 0

"Der findes ikke nogen entydig evidens for at offentlig jobskabelse er en katastrofe, der findes så heller ikke nogen entydig evidens for det modsatte."

Nu er offentlige jobs ikke en monolit; der er mange forskellige sektorer der kan ansættes indenfor, både for det private, og for det offentlige.

Problemet med offentlige ansættelse har og er typisk , at den er sket i de områder som politikerne synes om, dvs. de steder hvor politikernes kognitive skævheder læner sig mod (politikernes fikse ideer og pet rocks).

Inddrager vi de politiske incitamenter i politikernes hensigter om jobskabelse (hvilket jo er at politikerne lover vælgerne at gøre noget ved arbejdsløshed, men vælgerne har - i tråd med den kortsigtede tidsånd - typisk ikke ønsket eller muligheden om at bede/kræve af politikerne om kvalitetsjobs) havner vi typisk i den sump der hedder at der ansættes et stort antal administratorer og papirnussere, og rigeligt indenfor såkaldt sociale områder, men ikke i sektorer der giver nogen længereisgtet økonomisk vækst eller økonomisk bæredygtighed. Dvs. det offentlige ansætter en masse netto-udgiftsgivende mennesker, med mildt sagt ringe udsigt til engang i fremtiden at kunne finansiere den økonomiske byrde de lægger på resten af samfundet.

Iøvrigt mener jeg at denne modstand mod A-kraft er tåbelig og 4 årtier forældet.

  • 0
  • 0

Ret enig, lad os holde os til de gode idéer.

Jeg er iøvrigt tidligere medlem af REO og således også tidligere tilhænger af A-kraft hvis jeg da ikke stadigt er det. Ser dog mindre og mindre det som en mulig fremtid for Danmark.

  • 0
  • 0