Robot-test beviser det: Lego kan samles og skilles ad over 30.000 gange

En engageret Lego-fan satte sig for at teste, hvor mange gange to klodser kan klemmes sammen og skilles ad igen, før samlingen ikke længere holder. Lego kalder eksperimentet for sjovt, men tester selv for helt andre egenskaber.

Hvor mange gange kan to legoklodser sættes sammen og skilles ad, før de ikke længere kan samles?

For de fleste af os, der har leget med Lego, er det et yderst relevant spørgsmål. For hvem har ikke hørt om Legos verdensberømte clutch power, eller klemkraft, som Lego selv kalder det på dansk?

Så det satte den canadiske softwareudvikler Phillipe Cantin sig for at undersøge i sin fritid.

Han byggede en lille testopstilling med servoer styret af en Arduino-processor, som kunne udføre eksperimentet, og resultatet forelå i sidste måned: Efter 32.066 gange kunne de to klodser fem gange i træk ikke holde sammen.

Læs også: Se Mindstorms-robot løse Rubiks terning på 3,426 sekunder

Hver enkelt sammenklemning og adskilning tager syv sekunder, hvilket vil sige, at maskinen kørte uafbrudt i godt 62 timer, før testen var færdig.

Phillipe Cantin har endnu ikke selv taget kontakt til Lego for at høre, om hans tal ligger inden for rammen af, hvad Lego selv opererer med:

»Det ville være cool at sammenligne, da jeg er ret sikker på, at de (Lego, red.) har en mere ekspertagtig tilgang til det. Så jeg vil gerne se, om vi når det samme tal,« siger Phillipe Cantin til hjemmesiden ARSTechnica.

Men Ingeniøren har talt med Charlotte Simonsen, der er kommunikationschef hos Lego, og hun kalder hans forsøg for rigtig sjovt men må desværre skuffe Phillipe Cantin:

»Det er et virkelig imponerende tal, men det er slet ikke sådan, vi tester vores byggeklodser. Internt regner vi med, at de fleste klodser i gennemsnit bliver sat sammen omkring 100 gange, så vi når slet ikke op på de tal,« fortæller Charlotte Simonsen.

Læs også: Spørg Læserne: Kan man 3D-printe Lego?

Til gengæld tester Lego for en hel række andre forhold. Det gælder for eksempel, hvordan de reagerer på fedtede fingre (den såkaldte ‘smør-test’), og hvordan klodserne reagerer, hvis de har været bygget sammen i meget lang tid:

»Så hvor mange gange de kan skilles ad og sættes sammen igen, er faktisk ikke så afgørende for klodsernes kvalitet,« siger Charlotte Simonsen.

Se Phillipe Cantins testmaskine på videoen herunder

Kommentarer (8)

Det er virkeligt godt med sådanne brugertests. LKego burge i højere grad inddrage entusiastiske brugere i udvikling og test.

Der mangler f.eks. virkeligt en web/pc-baseret udviklingsplatform til lego, så man kan bygge alverdens ting/bygninger med eksisiterende klodser og derefter bestille delene hos Lego.

Det ville f.eks. være fantastisk til design af offshore udstyr, så man kunne bygge 3D-modeller og dernæst halvt for sjov og halvt for kommunikationens skyld købe klodserne i få sæt.

  • 3
  • 0

Vores blev hurtigt slidt i 1960, det kan vel skyldes ikke helt god fingermotorik hvor klodserne gled for meget på hinanden, og så også slid grundet snavs.

  • 0
  • 0

Mit fra 70'erne er gået i arv og fungerer udemærket.
Og det har med garanti været samlet over 100 gange som LEGO regner med.

I øvrigt noget af en præstation at en så gammel klods passer præcist med en klods fra i dag.

  • 2
  • 0

»Så hvor mange gange de kan skilles ad og sættes sammen igen, er faktisk ikke så afgørende for klodsernes kvalitet,« siger Charlotte Simonsen.

Nååh, - Helt irrelevant er den parameter vel ikke. 100 gange forekommer mig i øvrigt at være et meget lille tal.

En ting, der imponerer mig, og som jeg godt kunne tænke mig at høre mere om, er logistikken.
Fra man fastlægger designet af en model, til delene kommer i æsken. Der finde så uhyggeligt mange dele, som skal produceres og siden fordeles i forskellige antal til en stor mængde modeller. En hel del af dem er modelspecifikke. Andre er generelle.

Jeg samler mange modeller (sammen med mit barn, naturligvis), og vi har endnu ikke manglet en del. (Der har været et par dele for meget, dog). Ofte er delene fordelt i poser. Posernes indhold er nogle gange, men ikke altid, svarende til en delmodel af modellen.

Hvordan styres alt det? Og hvilke restriktioner/muligheder har den enkelte modeldesigner? Kan den enkelte bare designe en ny del efter forgodtbefindende? Eller skal han i møde hver gang, han vil komplicere produktion og logistik med endnu en del?

  • 0
  • 0