Risø DTU vil lave flydende 20 MW havvindmøller

12 internationale partnere skal over de næste fire år undersøge muligheden for at producere flydende havvindmøller til dybt vand med kapaciteter på 20 MW.

Et helt nyt havvindmøllekoncept skal sørge for højeffektive møller på 20 MW, der kan flyde på dybt vand, uden at det bliver helt uoverkommeligt at betale.

Det er Risø DTU og 11 internationale partnere, som over de næste fire år skal udvikle de flydende havvindmøller i konsoriet DeepWind med støtte på tre millioner euro fra EU's 7. rammeprogram.

»Vores mål er at udvikle mere omkostningseffektive MW offshore-vindmøller ved at udnytte dedikeret teknologi frem for at bygge videre på eksisterende koncepter, der er baseret på at onshore-teknologien overføres til offshore,« siger DeepWinds projektleder Uwe Schmidt Paulsen fra Risø DTU i en pressemeddelelse.

DeepWind vil lave et nyt havmøllekoncept, der bygger på en vindmølle med vertikal akse, ny vingeteknologi, effektomsætning og kontrolsystem og en roterende og flydende offshore-konstruktion. Illustration: Risø DTU

»Offshore-vindkraft i dag er dobbelt så dyrt som onshore-teknologier. Det betyder, at der er masser af plads til forbedringer,« siger han.

På grund af de dyrere offshore-teknologier vil Risø DTU derfor spare på den ekstra fordyrende logistik og prisen på materialer på de møller, der skal stå på steder, hvor havdybden er mere end 30-60 meter. Ved at få mulighed for at placere havvindmøllerne på disse dybder kan der været meget vind at hente i nærheden af de større byer i Europa, Asien og Nordamerika, lyder det fra Risø DTU.

Mere økonomisk end andre havvindmøller

Partnerne vil bygge en vindmølle med en vertikal akse, en helt ny vingeteknologi, effektomsætning og kontrolsystem, såvel som en roterende og flydende offshore-konstruktion. Aksen er valgt, fordi den er forholdsvis enkelt til MW-møller, som dog kræver en meget lang aksel.

Der kan også opstå udfordringer med den direkte drevne MW-generation, som har elektronisk kontrolsystem dybt under vandlinjen og eltransmissions-ledninger i bunden af akslen.

Men lykkes det, kan omkostningerne muligvis sparkes i bund og stå mål med konkurrencen fra andre typer havvindmøller, forklarer Uwe Schmidt Paulsen.

»Vi har brug for eksplicit forskning på en lang række områder, både hvad angår teknologier og materialer. For eksempel forventer vi forskning i systemets dynamik, af de pultruderede vinger med velegnede materialeegenskaber, af generatorer og - omformere på dybt vand, af kontrol- og sikkerhedssystemer, belastning fra bølge- og strømforhold på den roterende og flydende aksel, og også detaljeret viden om fortøjningssystemet og om at balancere drivmomentet,« siger han om de mange opgaver, der venter forude.

I første omgang vil DeepWind bygge en mindre mølle, der skal stå ud for Risø DTU i Roskilde Fjord. Her kan forskerne køre simuleringer og kigge nærmere på konstruktionerne. Herefter er planen at bevæge sig op til en mølle med en kapacitet på 5 MW og gerne til sidst til en 20 MW mølle.

Masser af flydende møller på vej

Også Vestas er i gang med at se på flydende havvindmøller til dybt vand. I 2009 teamede virksomheden op med det norske forskningsinstitut Nowitech.

Olieselskabet StatoilHydro indviede ligeledes i 2009 verdens første flydende havvindmølle fra Siemens med en kapacitet på 2,3 MW ved den norske kyst. Også her var det norske Nowitech, der leverede ekspertisen.

Svenske Hexicon har seneste gjort sig bemærket med konceptet til en sekskantet flydende platform med plads til seks-syv vindmøller og et bølgekraftanlæg.

Dokumentation

Pressemeddelelse
Link til DeepWind

Kommentarer (6)

Det lyder fint, at DTU Risø nu vil satse på flydende 20 MW havvindmøller, og baseret på en anden teknik i forhold til onshore-møller.

Hvorfor er det så lige, at man skal ødelægge naturen og skabe et industrielt testcenter for havvindmøller i Thy, når DTU Risø nu så åbenlyst vil satse på havvindmøller med en anden teknik, - på havet ?

Enig i, at møllerne skal ud på havet, - for de hører ikke hjemme på landjorden.

  • 0
  • 0

Men hvorfor er det så RISØ/DTU skal stå som ansvarlig for regeringens groteske hav-vindmølle testcenter i Østerild, hvor man ødelægger kæmpe naturområder? Er det blot en juridisk konstruktion, hvor RISØ/DTU er tvunget ind som medspiller for at lovliggøre en ellers ulovlig ekspropriation af private ejendomme til de private virksomheder Vestas og Siemens, fordi man derved kan kalde det almenvælde?

  • 0
  • 0

Gang på gang når det omhandler vindmøller, er det ikke andet en en lang klage sang. Uhhh tænk hvis jeg nu skulle komme til at se en vindmølle på min går tur, for så er det da sikkert at den dag er ødelagt. Og jeg ved at det er kynisk, for det er det rent udsagt, men der bare nogle ting der må have prioritet, og her taler jeg ikke om CO2, men om det faktum at hvis vi ikke gør noget for at komme væk fra olie, vil vi om 20-23 år stå i en situation, hvor energi priser vil nå så absurde niveauer, at der er den der vil dø som resultat, så som tingene er nu så vil jeg for at sige det rent ud "Skide" på om vindmøller ikke for alle er en fryd for øjet, de skal bare bygges og det kan slet ikke gå stærkt nok.

  • 0
  • 0

Men hvorfor er det så RISØ/DTU skal stå som ansvarlig for regeringens groteske hav-vindmølle testcenter i Østerild, hvor man ødelægger kæmpe naturområder? Er det blot en juridisk konstruktion, hvor RISØ/DTU er tvunget ind som medspiller for at lovliggøre en ellers ulovlig ekspropriation af private ejendomme til de private virksomheder Vestas og Siemens, fordi man derved kan kalde det almenvælde?

Risø står i forvejen for det i Høvsøre og det er åbenbart blevet dem pålagt at drive den slags testcentre.

Det er ikke kun Siemens og Vestas som har en fordel ud af det, men også alle de virksomheder som leverer dele til dem.

Der går lang tid inden at den her teknologi bliver kommerciel - hvis det nogen sinde sker. Indtil da er det nødvendigt med et testcenter på landjorden til konventionelle typer. Et testcenter er ikke alene til at opstille prototyper (hvis i det hele taget: Siemens opstillede deres prototyper andre steder), men til at verificere designet på en produktionsmaskine.

Jeg vil ikke forsvare valget af Ørsterild som lokation for et testcenter, da jeg selv har svært ved at forstå det valg.

Men et testcenter skal ligge på landjorden, da man skal have fysisk adgang til maskinerne med mandskab, kraner mv. Det kan ikke placeres på havet, da vejret i perioder gør det svært at komme til, og fordi siden at disse maskiner ofte bliver brugt til udvikling og afprøvning, samt er tidlige produktionsmodeller, så har man brug for adgang til dem. Det andet er at hvis en testmaskine står på havet, så bliver adgang samt adgang med kran mv. meget meget dyrere. Vi snakker en faktor 10-1000. Sidst så har havet ikke den samme ruhedsklasse som skal bruges til test. Så det er ikke en option at placere et testcenter på havet.

Vh Troels

  • 0
  • 0

Når Troels Halken bemærker, at ruhed er en væsentlig faktor, så var det også ét af de væsentligste punkter for at vælge Østerild-placeringen, som jeg forstod det. Sammen med et påstået lille antal berørte personer.

De internationalt anerkendte forskere ved Aalborg Universitet har senest dokumenteret, at hele og halve byområder er blevet "glemt" af Miljøministeriet samt By- og Landskabsstyrelsen, hvorved tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen (V) og den endnu siddende miljøminister Karen Ellemann (V) på regeringens vegne har vildledt Folketinget !

Dette er ikke med ét ord nævnt i VVM-redegørelsen for testcenteret i Thy !

Derfor er loven for testcenteret vedtaget på et forkert grundlag.

Det var ligeledes en forudsætning for placeringen af testcenteret i Thy, at der foran dette skulle være et frit og ryddet område på 4 km., hvor der ikke måtte være træer og anden høj vegetation og bygninger. Der skulle således ryddes 1.500 ha. gammel fredskov, hvoraf en stor del henligger som urørt skov med et stort indhold af biodiversitet.

Efterhånden som den skandaløse politiske proces skred frem, faldt de såkaldte videnskabelige krav til testcenteret, og senest har vi set, at DTU Risø i august måned 2010 har meddelt, at det ikke længere var 4 km. foran møllerne, der skulle ryddes. Nu var det kun en væsentligt mindre areal, og man endte med "kun" at skulle rydde 266 ha. skov.

Ligeledes skulle der ikke stå 7 møller på række efter et bestemt mønster. Det endte faktisk med, at kun 4 møller på 250 meter kan placeres på én række. Resten kaldes entes "skovmøller" ligesom én mølle ikke kan overholde de reelle støjgrænser.

Forudsætningerne er således hele tiden ændret !

Dette har intet med videnskab eller forskning at gøre.

Det er en simpel kold politisk kalkule. Det kaldes også manipulation.

Dette er afdækket særdeles systematisk og grundigt på hjemmesiden www.NATIONALTTESTCENTER.dk hvor der også kan ses særdeles gode grunde til, at testcenter-loven straks annulleres. For politikerne er i den grad medvirkende til at sætte hele industrien og underleverandørerne under pres ved at blande sig i markedsmekanismerne.

Når DTU Risø vil satse på at udvikle havvindmøller på havet, lyder dette fint.

Forskningen skal imidlertid ikke foregå på land, hvis dette sker på bekostning af den danske befolkning og på et forkert - og direkte ulovligt - grundlag ! Hvis man ikke tager højde for et vist minimun af mindretalsbeskyttelse, så er Danmark pr. definition et flertalsdiktatur, - og en "bananrepublik", hvor tilfældigheder råder ?

Faktisk står tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen og regeringen særdeles svagt i forhold til spørgsmålet, om Vindmøllebekendtgørelse nr. 1518 af 14. dec. 2006 er overholdt. Hertil kommer overtrædelse af VVM-direktivet samt Habitatdirektivet.

Når Nicolai Johansen ovenfor plæderer for at der skal rejses flere vindmøller, uanset konsekvenserne, er dette jo faktisk et udtryk for en totalitær tankegang af værste karakter, som man kun kan tage afstand fra.

Der er særdeles prisværdigt, at nogle ansvarlige danske borgere har stævnet Miljøministeriet for at få dette sortklædte image fjernet fra Danmarks-kortet og m.h.p. at få lov nr. 647 af 15. juni 2010 erklæret ugyldig !

  • 0
  • 0

Men et testcenter skal ligge på landjorden, da man skal have fysisk adgang til maskinerne med mandskab, kraner mv. Det kan ikke placeres på havet, da vejret i perioder gør det svært at komme til...

Når flydende møller kan bugseres ind til en fast servicestation så er det kun den aller første tidlige fase der skal foregå i testcenter, det hele bygger jo på at møllerne skal stå på de bedste placeringer, uanset havdybder, og hvis det kun er data man vil høste kan man jo brænde energien af i nogle store modstande, det vil give en enorm frihed til valg af placering, og længere og længere væk efterhånden som pålideligheden stiger.

Den ideelle placering må være hvor der land og læ til service, og kort afstand til åbent hav, Kalundborg lyder umiddelbart som et bedre valg end Roskilde.

  • 0
  • 0