Det er utilfredsstillende, at DSB ikke svarer på de to af de mest centrale spørgsmål i IC4-skandalen:

Sådan lyder budskabet i et notat fra Rigsrevisionen, som blev offentliggjort i går, tirsdag.

De to ubesvarede spørgsmål lyder som følger:

1) Hvad kommer det til at koste at bringe de i øjeblikket særdeles dårligt kørende IC4- og IC2-tog op på et så højt teknisk niveau, at de kan indsættes som erstatning for IC3-togene i trafikken mellem landsdelene?

2) Hvornår forventer DSB, at de 83 IC4-tog og de 23 IC2-tog er fuldt indfaset i trafikken mellem de danske landsdele?

Der er tale om et opfølgende notat, hvor Rigsrevisionen evaluerer, hvordan Transportministeriet og DSB har reageret på Rigsrevisionens kritik af DSB's dårlige håndtering af IC4-indkøbet og Transportministeriets ringe opsyn med DSB i samme indkøbsproces. Denne kritik blev rejst i Rigsrevisionens IC4-analyse, der blev offentliggjort kort før sommerferien.

Rigsrevisor løfter pegefingeren

I det nye notat hæfter Rigsrevisionen sig ved, at DSB fastholder, at man fortsat ikke 'kan' svare disse to spørgsmål. Det manglende overblik var nemlig et af de store kritikpunkter i IC4-analysen fra Rigsrevisionen.

Og det får rigsrevisor Lone Strøm til at løfte pegefingeren:

'Det er efter min opfattelse vigtigt, at DSB hurtigt danner sig et tilstrækkeligt overblik over det arbejde, der stadig udestår på IC4- og IC2-togene, og på den baggrund udarbejder en tidsplan for, hvornår projektet afsluttes, og en vurdering af de resterende udgifter,' skriver rigsrevisoren.

Og hun fortsætter:

'Dette skyldes for det første, at DSB uden et endeligt budget ikke kan vurdere, hvor meget mere end kompensationen fra Ansaldobreda færdiggørelsen af togene og leje af erstatningsmateriel kommer til at koste. Det skyldes for det andet, at DSB uden en tidsplan for, hvornår togenes funktionalitet og driftsstabilitet lever op til kravene, ikke ved, hvornår togene kan levere de tilsigtede forbedringer af fjerntogs- og regionaltogstrafikken'.

Rigsrevisionen vil i første omgang ikke gøre noget for at hive svarene ud af DSB.

Rigsrevisor lover dog, at hun vil vende tilbage til sagen.

Rigsrevisionen har nemlig allerede besluttet at lave en helt ny IC4-undersøgelse, når der er sat punktum i IC4/IC2-leverancen. I denne undersøgelse vil Rigsrevisionen vurdere, 'om DSB har udarbejdet et budget og en tidsplan for, hvornår togene lever op til kravene om funktionalitet og driftsstabilitet og kan levere de lovede forbedringer af fjerntogs- og regionaltogstrafikken'.

DSB afventer forhandlinger
Administrerende direktør for DSB Vedligehold A/S Frank Olesen udtaler i en skriftlig kommentar til Ingeniøren, at DSB er enig i Rigsrevisionens hovedkonklusion.

»Det er vigtigt at få lavet en endelig plan for IC4 og IC2,« siger Frank Olesen:

»DSB forhandler i øjeblikket med Ansaldobreda om IC4- og IC2-leverancerne, og resultatet af disse forhandlinger har betydning for, hvornår DSB mere præcist kan fastsætte en tidsplan for, at togene kan indsættes i passagertrafikken med den funktionalitet og driftsstabilitet, der er forudsat i kontrakten,« siger han.

Hård kritik
Der var i juni masser af kritik af DSB's manglende budget og tidsplan for IC4-indsættelsen.

Kritikken kom fra Rigsrevisionen såvel som Rigsrevisionens politiske overbygning - Folketingets statsrevisorer.

Ifølge Rigsrevisionen iværksatte DSB ikke fuldt ud de nødvendige tiltag for den hurtigst mulige indsættelse af de færdige IC4 og IC2-tog i passagertrafikken.

Desuden vurderede Rigsrevisionen, at DSB formentlig kommer til at afholde væsentligt flere udgifter til at gøre togene færdige og til erstatningsmateriel, end den økonomiske kompensation fra forliget med Ansaldobreda dækker.

Statsrevisorerne fulgte op med en harsk kritik rettet mod det faktum, at DSB i 2009 afsatte 500 millioner kroner af kompensationen fra Ansaldobreda til en generel indsats for at skaffe mere præcision på jernbanen, hvilket, påpegede statsrevisorerne, 'ligger helt uden for opgaven med at færdiggøre togene'. Og altså på et tidspunkt, hvor DSB ikke havde noget overblik over, hvorvidt de 2,25 milliarder kroner overhovedet var nok til at dække de store udgifter til værksteder, opgradering og erstatningstog.

DSB har ikke fulgt op på kritikken og fremlagt en tidsplan for den videre indsættelse af IC4 og IC2 samt et budget for, hvad det kommer til at koste at gøre togene færdige.

Indtil i dag har DSB begrundet de manglende budgetter og tidsplaner med, at man belært af erfaringerne ikke længere arbejder med en samlet, langsigtet plan for indsættelsen af IC4-materiel, men populært sagt prøver sig frem og ser, hvad der sker.

Med DSB's egne ord lyder det således: 'Idriftsættelse af IC4-togene (sker) ikke længere ud fra en samlet 'end to end-plan', men ud fra en trinvis idriftsættelse, hvor der løbende indhentes erfaringer og løbende foretages korrektioner. Den implementeringsmetode er valgt med baggrund i IC4-togenes utilstrækkelige driftsstabilitet, da de blev indsat som dobbeltkoblede i januar 2011, og fordi det er nødvendigt at indsamle driftserfaringer med de opgraderede IC4-tog, før det endelige opgraderingsomfang kan fastlægges'.

Du kan læse det nye notat fra Rigsrevisionen her.