Retsmedicinere kortlægger Knud den Helliges liv og død

Nye CT-scanninger afslører, at kongen i sin levetid havde været udsat for grov vold

Livet endte brat for kong Knud den Hellige, da han efter seks år som konge i året 1086 blev dræbt af ukendte oprørere i Skt. Albani Kirke i Odense. Ved sin side havde Knud sin bror Benedikt, som også mistede livet under massakren i kirken.

Præcist hvad der skete og hvordan de to døde, står nu klarere, efter at forskere fra Retsmedicinsk Institut ved Syddansk Universitet i Odense mandag fik adgang til at undersøge de dele af Knuds og Benedikts skeletter, som stadig er bevaret.

De jordiske rester af Knud og Benedikt opbevares i dag i selvsamme kirke, hvor de blev nedslagtet. I dag hedder kirken Skt. Knuds Kirke eller Odense Domkirke. Som navnet antyder, blev Knud den Hellige helgen.

Klokken ni mandag morgen blev de to mænds skeletter transporteret til Retsmedicinsk Institut og kl. 16 samme dag var de tilbage.

Syv timer havde forskerne til at undersøge knoglerne, og det var ikke småting, de nåede at finde ud af på den korte tid. Bl.a. står det nu klart, at Knud den Hellige var betragteligt yngre og mindre end hidtidige undersøgelser har peget på.

Ifølge overleveringerne søgte Knud, Benedikt og 17 hirdsmænd tilflugt i kirken, der dengang hed Skt. Albani Kirke. Oprørere trængte ind og dræbte dem alle. Sporene af de 17 hirdsmænd er væk for længst, men Knuds og Benedikts knogler og CT-scanninger kan nu fortælle selv de mest blodige detaljer fra den historiske dag i 1086.

Derudover kan retsmedicinerne nu også sige en hel del om deres udseende, opvækst og sygdomme - f.eks. står det nu klart, at hverken Knud eller Benedikt var særlig groft byggede. De var snarere fint byggede, og derudover kan forskerne nu slå fast at Benedikt havde overbid, og at Knud var højrehåndet.

Korsbenet ramt af stød

Ifølge den engelske præst Elnoth fra Canterbury, som nedskrev legenden om Kong Knud Den Hellige 20 år efter mordet, døde Knud af et lansestød i siden.

»Det er ikke helt rigtigt«, konstaterer lektor, dr. med. i biologisk antropologi ved Retsmedicinsk Institut, SDU, Jesper Boldsen.

»Vi kan se et tydeligt og voldsomt hug eller stød på korsbenet lige under lænden, men det er ikke opstået ved et stød fra siden. Hvis det overhovedet er opstået på morddagen, så er stødet givet forfra, gennem det nederste af bughulen. Skaden er formentlig opstået ved et lansestød, men jeg ved først mere, når jeg har studeret skanningerne«, fortæller han og henviser til, at samtlige Knuds og Benedikts knogler er blevet CT-scannet på Retsmedicinsk Institut. Revne tyder på stump vold

Skaden på bughulen var af dræbende karakter, men det er usikkert om dette stød var den egentlige dødsårsag.

I kraniet fandt Boldsen nemlig en anden mulig dødsårsag, nemlig en ca. fem cm lang revne under venstre pandeben. Hvis revnen er opstået som følge af et sværdhug, må sværdet være gået ind gennem Knuds kindben - men kindbenet er ikke bevaret, og derfor kan den teori ikke bekræftes. Toppen af revnen volder lidt problemer for retsmedicineren:

»Det nederste af revnen er lige, og det tyder på et sværdhug. Men længere oppe på revnen er der et brud, og det tyder på stump vold, altså et slag. Problemet er, at han ikke kan have fået begge dele, så vi håber, at scanningen kan fortælle os mere. Under alle omstændigheder var slaget mod kraniet voldsomt, men ikke nødvendigvis øjeblikkeligt dødeligt«.

Både lansestødet i korsbenet og kranieskaden er altså potentielle dødsårsager.

Èn ting er de skader, som træder synligt frem ved undersøgelse af knoglerne. En anden ting er de skader, der IKKE ses.

»Knud havde ingen beskadigede ribben - det stemmer ikke overens med, at han skulle være angrebet af mange mænd på en gang. En forklaring er, at han havde en brynje på, som beskyttede ham for skader på ribbenene. Men han havde heller ingen afværgemærker på underarmene - og det kan vi ikke finde nogen god forklaring på.

En mand, der angribes af mange på en gang, vil normalt værge for sig med armene og dermed få skader på især underarmene, men vi fandt intet på Knuds underarmsknogler, og det er bemærkelsesværdigt«, mener Jesper Boldsen.

Denne opdagelse stemmer overens med en af overleveringerne, som fortæller, at Knud skulle have accepteret sin skæbne under angrebet i kirken og uden kamp have stillet sig foran alteret og taget imod forfølgernes angreb.

Ved sin side på mordstedet havde Knud sin bror Benedikt. Knap så mange af Benedikts knogler er bevaret i dag, bl.a. mangler hans ribben.

Borede hul i tanden

Benedikts venstre lårbensknogle tiltrak sig straks retsmedicinernes opmærksomhed. Den har fået et kraftigt sværdhug.

»Modstanderen, der var højrehåndet, har stået over for Benedikt og svunget et forholdsvis tungt sværd nedefra. Dette hug var formentlig en af de første skader, som Benedikt fik, for han stod op, da han fik hugget«, lyder Jesper Boldsens vurdering.

Umiddelbart ville man tro, at hugget øjeblikkeligt ville tvinge Benedikt i gulvet.

»Men en mand i kamp kan være så høj af adrenalin, at han bliver stående på benene på trods af et så voldsomt slag. Det er altså ikke sikkert, at dette slag gjorde ham ukampdygtig med det samme«, fortæller Jesper Boldsen.

I det øjeblik Benedikt mentalt erkendte sit nederlag, ville han være faldet om - prompte. Sårbar og liggende på gulvet fik han så formentlig de sidste dødelige sværdhug. Men eftersom ribbenene ikke er bevaret, er der heller ingen beskadigede ribben at studere.

Udover de fysiske undersøgelser af de to brødres knogler, tog Boldsen og hans kolleger også knogle-prøver fra til analyse. Således blev Knuds venstre mellemfodsknogle og Benedikts ene tand udvalgt til at levere dna-prøver. I begge tilfælde borede forskerne et lille hul i knoglens/tandens indre, og borestøvet herfra er nu sendt til analyse.

Dna-analysen skal klarlægge, om det nu også er Svend og Benedikt, der ligger i Skt. Knuds Kirke i Odense, om de to er brødre, og om de er sønner af Svend Estridsen, hvis jordiske rester ligger i Roskilde Domkirke og som der også er taget en dna-prøve af.

»Efter at have studeret deres knogler, er der ikke noget, der taler imod, at de er brødre - knoglemæssigt ligner de hinanden«, lyder en foreløbig konklusion fra Jesper Boldsen.

Knoglesamlingerne blev CT-scannet af Peter Leth, vicestatsobducent ved Retsmedicinsk Institut, og studier af scanningsbillederne skal bl.a. be- eller afkræfte om skaderne på Knuds kranie og korsben vitterligt stammer fra morddagen i 1086.

De første konklusioner kommer i næste uge, mens der kan gå op til et halvt år, før forskerne er klar med resultaterne af dna-analyserne.

Hvad knoglerne også afslørede

Ud fra de rent visuelle undersøgelser af de snart 1000 år gamle kongler, kunne Jesper Boldsen udlede en hel del øvrige detaljer om kongen og hans bror. Ingen af dem var synderligt store - de var lidt finere i kropsbygningen end datidens gennemsnitsmand.

Tidligere antropologisk forskning fra 1993 har konkluderet, at Knud var ca. 178 cm høj, men det er Jesper Boldsen ikke enig i. Han mener, at Knud var ca. 170 cm høj - det var et par cm højere end gennemsnitshøjden for datidens mænd.

Heller ikke alderen er Jesper Boldsen og antropolog Pia Bennike, der stod bag det antroplogiske studie fra 1993, enige om. Bennike mener, at Knud var 35-45 år gammel, da han døde, mens Boldsen mener 30-32 år gammel. Han baserer sit bud på studier af væksten af Knuds kraveben.

Knuds venstre lægben har tidligere været brækket, men var fint helet, da han døde. Han havde en almindelig aflang hjerneskal, hvis størrelse ligger i den lille ende af normalstørrelsen for en mand på den tid.

Han var lidt mindre end sin bror, og så havde han tuberkulose.

»Det ser jeg f. eks. i leddet mellem korsben og bækken, hvor knoglerne er lidt noprede og hullede. Han var dog ikke voldsomt hårdt angrebet«, uddyber Jesper Boldsen.

Knuds højre underarmsknogle er betragteligt større end den venstre og det betyder, at det var højre hånd, han brugte til at svinge sit sværd med.

Benedikt var lidt større end sin halvbror, man man kan dog stadig ikke kalde ham for stor og muskuløs.

Han var ca. 18-21 år, da han døde, og i modsætning til Knud er store dele af hans kæber og tænder bevaret. De fleste tænder sidder på deres plads; enkelte er løse, og en enkelt af dem er engang blevet limet fast på en helt forkert plads. Benedikt fremtræder derfor i dag med en overmunds-hjørnetand limet fast på en hjørnetands plads i undermunden.

Når Jesper Boldsen kigger på Benedikts tænder, kan han se såkaldte hypoplasier, dvs. linjeformede fordybninger, i emaljen.

"Det tyder på trivselsproblemer i barndommen. Sygdom eller dårlig ernæring - det vil vil skanningerne forhåbentlig fortælle os mere om".

Indersiden af tænderne i overmunden er slidt af tænderne i undermunden, og det betyder at Benedikt havde et let overbid.

Kommentarer (0)