Selvom antibiotikaforbruget er faldet med 30 procent fra 2010 til 2011, så betyder det ikke, at vi om kort tid får 30 procent lavere forekomst af antibiotikaresistente bakterier.

Sådan lyder det fra Vibeke Frøkjær Jensen, der er seniorforsker ved DTU Fødevareinstituttet og medforfatter på Danmap-rapporten, som udkommer årligt og beskriver antibiotikaforbrug og resistens blandt dyr og mennesker i Danmark.

»Nogle gange ser man et fald i resistente bakterier, andre gange gør man ikke,« siger Vibeke Frøkjær Jensen til Ingeniøren online.
Der er nemlig flere faktorer end antibiotikaforbruget, som spiller ind på udbredelsen af de resistente bakterier.

Vibeke Frøkjær Jensen beskriver det resistente gen som en rygsæk. Den er tung og en ulempe, medmindre det, der er i den, giver bedre overlevelse for bæreren. Så længe der bliver brugt antibiotika, er 'rygsækken' en beskyttelse og en fordel for bakterien. Men selvom antibiotikummet stopper, kan bakterier med resistensgenet få andre fordele af det. En bakterie med resistensgener kan f.eks. få en fordel, hvis de er forbundet med andre gener.

For over ti år siden stoppede man brugen af nogle bestemte vækstfremmere hos svin herhjemme. Den resistens, som blev skabt i forbindelse med brugen af de vækstfremmere, ses stadig. Forekomsten af resistensen er dog i dag på et meget lavt niveau, og risikoen for overførsel til mennesker tilsvarende meget lav. Men det er et eksempel på, at man ikke altid kan regne med, at resistensforekomsten forsvinder, selvom brugen af et produkt bliver stoppet eller mindsket.

Desinfektion holder dem i gang

Resistente bakterier opstår ikke kun ud af forbruget af antibiotika. Det sker også ved spredning af resistente bakteriekloner, også kaldet klonal spredning. Det kan skyldes smitte mellem to svinebesætninger, hvor resistente bakterier spreder sig ved smitte, ligesom en sygdom ville gøre.

Ligeledes kan faktorer udefra gøre, at en resistens ikke forsvinder, men i stedet spreder sig videre. Det er set med noget så banalt som et desinfektionsmiddel, der indeholder et stof, som holder resistensen gående.

Der findes også eksempler på, at kobber- og zinktilskud giver en fordel for de resistente bakterier til at leve videre.

»Man kender til nogle af de resistente bakterier, som overlever på grund af andre påvirkninger end antibiotika. Men variationen i bakterierne er uendelig. Jo vigtigere bakterierne er for sygdomme hos os mennesker, desto mere ved vi om dem,« siger Vibeke Frøkjær Jensen.

Stort fald i antibiotikaforbrug hos svin

Faldet i brugen af antibiotika fra 2010 til 2011 kommer efter et bevidst forsøg på at mindske forekomsten af resistente bakterier med Fødevarestyrelsens 'gulkorts'-ordning.

Grænserne for antibiotikaforbrug er dynamiske, og landmænd, som har et højere forbrug, får en advarsel med et gult kort og påbud om at komme under grænserne inden for en vis periode. Den kan senere munde ud i krav om blandt andet handlingsplaner og ekstra dyrlægebesøg hos landmanden, som han selv skal betale.

Svin aftager 77 procent af antibiotika til dyr herhjemme - det blev til 83,1 ton antibiotika til svin i 2011. Antibiotikaforbrug er problematisk, fordi det giver risiko for forekomst af bakterier, som er resistente over for antibiotikummet. Når vi mennesker indtager svinekød med resistente bakterier, er der risiko for, at vi bliver syge af bakterierne, og sygdommen så ikke kan behandles med antibiotika, fordi bakterierne er resistente.

Faktisk har man set en stigning af resistensforekomsten i Salmonella Typhimurium fra dansk svinekød. Mere præcist var det tetracyklinresistensen, der steg. Og det til trods for at netop tetracyklinforbruget til svin er faldet de to foregående år, ifølge Danmap rapporten.

Svin er bare en af kilderne til forekomst af antibiotikaresistente bakterier i mennesker. I 2011 blev der produceret knap 30 millioner svin i Danmark.

Dokumentation

Danmap rapport for 2011