Danmark kan ikke levere de ingeniører, som den voksende cleantechbranche efterspørger. Det viser en ny rapport fra Videnskabsministeriet, som også konkluderer, at hvis ikke der gøres noget, vil medarbejderne blive rekrutteret i enheder uden for Danmark, eller også vil væksten i virksomhederne bliver mindre end det ellers var muligt - under alle omstændigheder en samfundsøkonomisk utilfredsstillende situation.

Ingeniøren har også tidligere kunnet fortælle, at bl.a. energibranchen kommer til at mangle ingeniører, at Grontmij Carl Bro mangler ingeniører med speciale i kloakker og at der er så stor mangel på jernbaneingeniører, at Cowi selv må omskole folk.

Jens Oddershede, der er rektor for Syddansk Universitet og formand for Rektorkollegiet, er ikke i tvivl om, at der skal gøres noget ved manglen på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater.

»Det er nødvendigt, for det er et problem i forhold til at skabe den vækst, som er nødvendig for, at vi kan have et velfærdssamfund fremover og skabe de arbejdspladser, som vi alle sammen skal leve af,« siger han.

****## Et mismatch

Men hvorfor er vi i situationen?

»Der er et mismatch mellem den unge generations interesse for fagene og samfundets behov for dem.«

Hvad kan der gøres ved det?

»Det er straks meget meget vanskeligere at svare på. Jeg tror først og fremmest, at der skal skabes en større interesse for fagene hos de unge.«

Han mener, at man skal vise, at det er utroligt spændende job, man får, med rejser, indflydelse, selvstændighed og samarbejde - man kan alt det, som de unge gerne vil, men som de ikke forbinder med disse fag.

»Fagene har et kedeligt image. Hvis man er yngre kvinde med respekt for sig selv kan man ikke sige til veninderne, at man har valgt fysik som højniveaufag på gymnasiet i stedet for samfundsfag. Det er et holdningsspørgsmål hos de unge og hos dem, de skal se op til og få rådgivning fra - lærerne og særligt forældrene.«

Han påpeger, at det kan hjælpe, hvis virksomhederne i endnu højere grad åbner sig for besøg og praktik. Men han mener dog også, at det er en demografisk problemstilling.

»Traditionelt studeres ingeniør- og naturvidenskabelige fag af førstegenerationsakademikere, så vi får færre, efterhånden som vi får flere akademikere. I vores samfund i dag er der en tendens til, at man ikke skal studere noget, man kan leve af, men noget, man interesserer sig for. Vi kan håbe, at krisen ændrer det.«

****## Afhængige af fødekæden

Men kan I ikke gøre noget på universitetsniveau?

»Jo, det kan vi godt, men vi er afhængige af fødekæden fra folkeskolen og gymnasiet. Og fødekæden er smal - vi optager jo stort set alle, der har lyst til at prøve de her fag. Men på universiteterne kan vi tilbyde nye kombinationer af ingeniørfag og forsøge at indrette ingeniørfagene, så de også tiltrækker begge køn. Vi kan også gøre noget ekstra for, at de, der er kommet ind, gennemfører. Så vi er ikke uden indflydelse, men skal der virkelig ske noget effektivt, skal der komme flere i fødekæden.«

Kan de studerende ledes ind på bestemte studier, som vi har behov for?

»Det er fantastisk svært. Der har været spekuleret på at lave økonomiske incitamenter som højere SU, hvis man vælger bestemte studier, men jeg tror ikke, det er løsningen.«

Kan man tvinge dem ved at ændre på antallet, der optages på studierne?

»Du får ikke en kvinde, der vil læse fransk litteratur, til at blive it-ingeniør ved at slippe hende ind på det sidste studium men ikke på det første. Vi kan ikke tvinge de unge over på studier, som samfundet ønsker. Al erfaring fortæller, at så studerer de blot slet ikke.«

Han påpeger, at de unge nok også får meget svært ved at gennemføre studiet, hvis ikke de er motiverede.

»Nogle af disse studier er lidt vanskelige. En analyse viser, at den mest almindelige årsag til, at studerende afbryder deres tekniske studier, er, at stoffet er for svært. På andre studier er det, at de ikke matcher forventningerne osv. Så det nytter ikke noget at lokke nogen ind, som ikke har forudsætningerne og interessen for det.«

Men der er stadig en stor gruppe, som godt ville kunne klare studierne, at rekruttere fra, mener Jens Oddershede. Der er bl.a. mange naturvidenskabeligt begavede studerende, som søger ind på lægeuddannelsen, og nogle af de meget søgte humanistiske uddannelser. Og mange af dem bliver afvist og søger ikke noget andet. Og så er der i det hele taget et stort potentiale blandt kvinder, som disse fag stort set slet ikke trækker nogen af.

Kan ikke følge med erhvervslivet

Jens Oddershede påpeger også, at det er i særlige områder hos erhvervslivet, der pludselig opstår flaskehalse - som f.eks. inden for cleantech - og det skifter hurtigt.

»På SDU har vi startet en cleantech-retning i september, men der går fem år, før kandidaterne er færdige. Lige nu er der pludselig kolossal mangel på ingeniører inden for power- og effektelektronik. Vi oprettede Mads Clausen Instituttet her på SDU i 1999, og nu er vi blevet kontaktet af nogle interessenter, der synes, at vi nu skal satse på powerelektronik. Det er tredje område, de har bedt os koncentrere os om inden for 11 år. Det er selvfølgelig et behov, der er drevet af deres konkrete virksomhedsbehov, men det er ikke muligt for et universitet - selv for et der gerne vil - så hurtigt at omstille sig og ændre fra et område til et andet og få uddannet nogle inden for det - det tager længere tid.«

Burde I ikke have kunnet se det noget før og have handlet noget før?

»Når vi opretter nye uddannelser, skal vi også kunne dokumentere, at der er et behov for det - og hvordan ser man det uden en krystalkugle? Og vi skal uddanne nogle forskere, der kan stå for uddannelsen. Det er derfor, man skal satse så meget på den basale forskning, for så har man de undervisere og den viden, der skal til, når verden begynder at ændre sig.«

Skal der være mere kontakt mellem erhvervslivet og universiteterne?

»Problemerne skyldes ikke dårlig kontakt og at vi ikke ved, hvad der rører sig i erhvervslivet, men det tager tid at få omstillet, så det skal være mere langsigtet. Vi skal tilpasse os så hurtigt, som vi overhovedet kan, og det arbejder de tekniske miljøer også meget intenst på. Men med godkendelse af en ny uddannelse tager det seks-syv år før vi har den første kandidat ude. Og en ph.d. tager tre år mere.«

Danmark bruger færre penge

OECD's opgørelser over offentlige omkostninger til forskning og udvikling viser, at Danmark bruger en langt mindre andel af pengene på naturvidenskab end mange andre lande gør. Danmark bruger 22 pct., mens 16 ud af 25 sammenlignelige lande bruger mere - op til 45 pct. Danmark bruger 13,9 pct. på teknisk videnskab, hvilket giver en 23. plads, mens andre bruger over 50 pct.

Flere midler til teknik og naturvidenskab kunne måske føre til flere ph.d.er og potentielle undervisere til de nye områder med mangel?

»Jeg ved ikke, om det kunne give flere studerende, men det kunne nok hæve niveauet og man kunne godt slå et slag for, at politikerne ser på, hvordan man fordeler pengene til de forskellige områder, for der er mange andre lander, der har satset væsentligt mere på de områder. Kommer der flere penge, kommer der flere opfindeler og arbejdspladser. Og det er beviseligt, at det skaber mere velstand.«